Bøger til ferien

Klassikere og nye titler om flora, sommerfugle og Dickens er bloggens bud på læsning til sommerferien.

Pigebørn

En af de film, som mange (herunder undertegnede) er valfartet til biografen for at se efter genåbningen, er Greta Gerwigs “Little Women”.

Det er en en overmåde dejlig film baseret på Louisa May Alcotts udødelige klassiker “Pigebørn” og med fremragende skuespil af ikke mindst Saoirse Ronan i hovedrollen som den livlige, temperamentsfulde, rebelske og skrivelystne Jo March.

Louisa May Alcotts “Pigebørn” blev udgivet første gang i to bind i 1868 og 1869, og romanen blev startskuddet på en ny genre med familiehistorier for børn.

“Pigebørn” fortæller om et år i de fire søstre, Meg, Jo, Beth og Amys liv under den amerikanske borgerkrig. Et år, som byder på både glæder og sorger for søstrene, der dog klarer sig ved fælles hjælp, venskab og kærlighed.

Helt klart en roman jeg og flere i familien vil læse denne sommer.

Alpe-pigen

Det er ingen hemmelighed, at Kig ind i bogens verden har en forkærlighed for smukke bøger, og det engelske børnebogsforlag, Usbournes, genfortælling af Johanna Spyris klassiske børnebog “Heidi” er ingen undtagelse.

Bogen, der udkom første gang i 1880, handler om den lille forældreløse pige Heidi, der efter sin mors død skal bo hos sin bedstefar oppe i Alperne.

I Usbournes nye klæder og med illustrationer af Alan Marks vil “Heidi” være oplagt ferielæsning til mindre børn, der holder af en god historie og gerne vil blive bedre til engelsk.

Ny Dickens-biografi

For de voksne er der også engelsk kvalitetslitteratur. En helt ny biografi om en af de største forfattere til alle tider, Charles Dickens, er nemlig lige udkommet.

“The Mystery of Charles Dickens” tegner et portræt af den store victorianske forfatter fra vugge til grav og skildrer både hans fattige og ulykkelige barndom og hans store sociale og kunstneriske status som voksen. Endelig viser A. N. Wilson, hvordan Dickens’ eget liv blev en drivkraft i forfatterskabet.

Klog på planter

Som bekendt holder mange ferie i Norden i år, og er man nysgerrig på de planter, man måtte krydse på sin vej, er den nye reviderede udgave af “Nordens flora” et oplagt bud på sommerlæsning.

Den prisbelønnede bog er en guide til alle gamle og nye plantearter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Svalbard.

Man kan læse alt om kendetegn, variation, blomstringstid, voksesteder og udbredelse af de i alt 3250 arter.

Bogen har tekst af Lennart Stenberg og er illustreret af Bo Mossberg, en af Sveriges dygtigste planteillustratorer og blandt verdens førende nulevende botaniske illustratorer.

Udover Mossbergs mange smukke akvareller er der udbredelseskort for alle arter.

Sommerfuglehave

Sjælens budbringere kaldes de, og der er da også noget næsten overjordisk smukt ved sommerfuglene.

Desværre har mange sommerfuglearter svære kår i den danske natur, og de har brug for al den hjælp, vi kan give dem, for at overleve.

“Sommerfuglehave” viser, hvordan vi med enkle greb kan skabe gode livsbetingelser for sommerfuglene i haven.

Bogen giver oplysninger om de bedste nektarplanter, larvernes foderplanter, de forskellige arters udbredelse, flyvetider og overvintring, ligesom man kan læse om den forunderlige forvandling fra æg til larve, puppe og voksen sommerfugl.

Endelig får man indblik i, hvordan vi gennem tiden har brugt sommerfugle som symboler i kunst, religion og folketro.

Ifølge forlaget er bogen den første om sommerfuglevenlige haver tilpasset danske arter og forhold, og både erfarne haveejere og begyndere kan være med.

Rigtig god sommer og læselyst 🙂


Læs The Guardians anmeldelse af “The Mystery of Charles Dickens” her:

https://www.theguardian.com/books/2020/jun/03/the-mystery-of-charles-dickens-by-an-wilson-review-a-great-writers-dark-side

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 20. august.


 

Musik, mark og mælk

BBC sætter alle sejl til, når de fejrer 50 års jubilæet for den legendariske Glastonbury Festival i næste uge.

Herhjemme har coronavirus som bekendt sat en stopper for dette års Roskilde Festival, der også har 50 års jubilæum.

Og i Storbritannien betyder den globale pandemi, at man nu fejrer den berømte musikfest i Glastonbury på en række digitale platforme i stedet.

Men først skal vi en tur tilbage til 1970. Dagen efter Jimi Hendrix’ død inviterer landmand Michael Eavis nemlig til en “Pop, Folk & Blues” festival på sin mark i Somerset i Sydengland.

Publikum bliver lokket med løfter om musik, dans, poesi, teater, underholdning – og gratis mælk fra Eavis’ malkekøer på Worthy Farm.

I dag fem årtier senere er Glastonbury Festival en global event, med over tre millioner publikummer og et show, der sendes live til mere end 40 lande verden over.

Trip down memory lane

Der var da også lagt op til et brag af et jubilæum, men på grund af corona sker festlighederne nu på tv, radio og online i stedet fra torsdag 25. juni til mandag 29. juni, som er de dage, hvor festivalen skulle have været afholdt.

BBC 2, BBC 4 og BBC iPlayer viser optagelser fra nogle af festivalens højdepunkter med de største kunstnere gennem tiden, herunder Adele (2016), Beyoncé (2011) og David Bowie (2000).

Herudover vil BBC 2 vise tre programmer af halvanden time hver med nogle af festivalens største koncerter, siden BBC begyndte at sende fra Glastonbury i 1990erne.

Blandt kunstnerne, man kan opleve på kanalen, er Amy Winehouse (2007), Arctic Monkeys (2013), Lady Gaga (2009), Nick Cave & The Bad Seeds (1998), R.E.M. (2003) og The Rolling Stones (2013).

I radioen vil gyldne øjeblikke fra Glastonbury blive spillet af vært på BBC 2’s morgenshow, Zoe Ball. Det sker fredag 26. juni fra kl. 7.30-10.30 (dansk tid).

Og endelig stiller BBC Radio i Somerset skarpt på den rolle, festivalen har spillet for regionen, og bringer interviews med bands og kunstnere, der skulle have optrådt.

Far-datter team

Hvis man ikke har mulighed for at følge med i den digitale fejring, kan man i stedet dykke ned i bogen “Glastonbury 50: The Official Story of Glastonbury Festival” skrevet af det ikoniske far-datter team bag festivalen, Michael og Emily Eavis.

I bogen skildrer de festivalens lange historie krydret med bidrag fra nogle af de største navne i musikverdenen som Adele, Dolly Parton og Lars Ulrich samt en lang række andre kunstnere, forfattere og fotografer.

Far, Michael Eavis, og datter, Emily Eavis, står bag Glastonbury Festival (Foto fra bogen).

Du kan læse mere om bogen her:

https://www.waterstones.com/book/glastonbury-50/emily-eavis/michael-eavis/9781409183938?utm_source=wsfathersdayA060620&utm_medium=email&utm_campaign=campaign

God weekend 🙂


Læs mere om BBC’s fejring af Glastonbury Festival her:

https://glastonburyfestivals.co.uk/bbc-reveals-broadcast-plans-for-glastonburys-50th-anniversary-weekend/


 

Vilje og vaner

Hvor der er vilje, er der vej. Men hvor stor er viljen til at gøre noget for klimaet reelt?

Under corona-lockdown har vi kunnet læse og ligefrem mærke, at luften er blevet renere i storbyer verden over. Forskning viser også, at de mange passagerfly, der holder stille, gavner klimaet.

Alene i Kina førte coronakrisen til et fald i energiforbruget og luftforureningsudslippet på 25 procent over to uger primært pga. nedsat el-forbrug, industriproduktion og transport. (Kilde: Videnskab.dk, 21. marts 2020)

Men i kølvandet på genåbningen vejrer vækstglade danskere, der for enhver pris vil tilbage til “normalen”, nu morgenluft (hvor forurenet den end måtte blive).

I forgårs kunne tv-avisen berette, at dankortene igen gløder herhjemme, hvilket er “godt nyt for den samlede økonomi.” I samme tv-avis blev det meddelt, at SAS har genåbnet linjen mellem Aarhus og København. Også det blev serveret som en god nyhed, da vi jo skal “have gang i hjulene igen”.

Og det til trods for, at vi ved, at vores mindre forbrug af fossile brændstoffer under lockdown har lagt en dæmper på CO2-udledningen, og at man kan spørge, hvor nødvendigt det er med indenrigsflyvninger i så lille et land som Danmark?

Ord, ord, ord

Det er ellers ikke, fordi det skorter på klimaplaner.

“Man kan snart ikke se klimakrisen for bare klimaplaner” skrev Jørgen Steen Nielsen forleden i Informations leder. (Kilde: Information, 3. juni 2020)

Dansk Erhverv, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ingeniørforeningen IDA, Klimarådet, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer er blandt dem, der har fremlagt løsninger.

Vel at mærke samtidig med, at flere af dem hurtigst muligt vil have gang i forbrugsfesten igen.

Lyt til Attenborough

Så hvad gør man, når man står i en samtid, hvor mange siger, at de ønsker at redde klimaet, men ikke vil bringe de nødvendige ofre?

Tja, ud over at feje for egen dør, holde igen med overforbrug (herunder flyrejser) og håbe, at væksten vil give flere penge til den grønne omstilling, kan man vente på den kendte naturforsker David Attenboroughs nye memoirer.

Bogen udkommer 15. oktober 2020.

Den britiske boghandel Waterstones skriver om “A Life on Our Planet”:

Attenborough’s new biography sends an empowering message about the crucial importance of will in tackling the climate crisis and preserving our precious ecosystem for generations to come.”

Selv siger David Attenborough:

I am 93. I’ve had an extraordinary life. It’s only now that I appreciate how extraordinary. As a young man, I felt I was out there in the wild, experiencing the untouched natural world – but it was an illusion. The tragedy of our time has been happening all around us, barely noticeable from day to day – the loss of our planet’s wild places, its biodiversity. I have been witness to this decline. A Life on Our Planet is my witness statement, and my vision for the future. It is the story of how we came to make this, our greatest mistake – and how, if we act now, we can yet put it right. We have one final chance to create the perfect home for ourselves and restore the wonderful world we inherited.” (Kilde: Waterstones)

Hvis vi altså sætter handling bag de gyldne ord og grønne løfter – også i Danmark.

God weekend!


Kilder

Information, 3. juni 2020: https://www.information.dk/indland/leder/2020/06/praesenterer-klimaplaner-bortset-regeringen?utm_source=Morgendagens%20digitale%20avis%20p%C3%A5%20mail&utm_campaign=578ed6831e-EMAIL_CAMPAIGN_2020_06_02_07_46&utm_medium=email&utm_term=0_5b6847ab1d-578ed6831e-413904605&mc_cid=578ed6831e&mc_eid=d76fbb832e

DR TV Avisen kl. 21, 2. juni 2020: https://www.dr.dk/drtv/episode/tv-avisen-21_00_-uroligheder-over-hele-usa_189297

Videnskab.dk, 21. marts 2020: https://videnskab.dk/kultur-samfund/topforsker-med-optimistisk-haab-i-moerket-hvis-vi-spiller-kortene-rigtigt-kan-corona

Waterstones: https://www.waterstones.com/book/a-life-on-our-planet/david-attenborough/2928377041670?utm_source=wsnonfictionA310520&utm_medium=email&utm_campaign=roundup

Læs mere om David Attenborough her: https://www.britannica.com/biography/David-Attenborough


 

Evigt unge Pippi

I år fylder vores allesammens elskede og evigt unge Pippi Langstrømpe 75 år. Eller gør hun?

Som bekendt har flere medier skrevet om, at 2020 er året, hvor Astrid Lindgrens rødhårede, fregnede superheltinde har 75-års fødselsdag.

Men som Jens Andersen (som vi ynder at citere på bloggen), forfatter til bl.a. “Denne dag et liv – en Astrid Lindgren-biografi”, tidligere har skrevet, er der flere bud på, hvornår verdens stærkeste pige fylder år. (Kilde: Hvornår skal man fejre Pippi Langstrømpes fødselsdag, og hvor gammel er hun egentlig?).

Ur-Pippi

Egentlig bærer Astrid Lindgrens lille rebel det fulde navn Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.

Men vi kender hende bedst som Pippi Langstrømpe, og første gang verden hører om hende, er i bogen med samme titel, der udkom i november 1945.

Astrid Lindgrens datter Karin havde imidlertid lært Pippi at kende allerede under krigen.

En dag i 1941 bad hun sin mor om at fortælle en historie om “Pippi Långstrump”. De mundtlige historier skrev Astrid Lindgren ned, og 21. maj 1944 gav hun sin datter det færdige manuskript – også kendt som “Ur-Pippi” – i 10-års fødselsdagsgave.

Hvis Pippis fødselsdag er at regne fra den dag, Karin fik det renskrevne manuskript til bogen, fylder Pippi Langstrømpe 76 år i dag.

Bruger vi derimod udgivelsesdagen, som nævnt ovenfor, er der et halvt år til, at ikonet runder 75.

Men idet Pippi Langstrømpe selv erklærer, at hun aldrig har tænkt sig at blive ældre end 9 år, kan det i og for sig være ligegyldigt med en bestemt fødselsdato.

Girl Power

Ligegyldigt bliver det derimod aldrig, hvad denne revolutionære børnehelt har betydet og stadig betyder for millioner af mennesker.

Da Pippi Langstrømpe rykker ind i Villa Villekulla med sin abe hr. Nilsson, hesten Lille Gubben og en kuffert fuld af guldmønter, ændrer det for altid den lille by og navnlig livet for de to jævnaldrende nabobørn, Tommy og Annika.

For de artige søskende bliver den livlige, forældreløse pige et kærkomment oprør mod de voksne autoriteter, fra forældre og det stivnede borgerlige parnas til skole og politi.

Pippi er fri og uafhængig og stærkere end de voksne, og netop de egenskaber har gjort hende til en af de mest populære figurer i verden.

De selvsamme egenskaber er medvirkende til, at The Astrid Lindgren Company og Red Barnet i samarbejde med en lang række internationale aktører i år søsætter en global kampagne, der skal hjælpe piger på flugt rundt omkring i verden. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Det er ikke første gang, at Astrid Lindgrens superseje heltinde bliver brugt som rollemodel for piger ude i virkelighedens verden.

For eksempel blev Pippi Langstrømpe anvendt som led i afnazificeringen af tyske piger lige efter Anden Verdenskrig.

Alle børns idol

Og så er der selvfølgelig de talrige børn, piger som drenge, der gennem tiden har jublet over og ladet sig inspirere af Pippi Langstrømpe, hendes store styrke, mod, humor og fantastiske finurlige påfund.

Hvem kan ikke – små som store – bruge et citat som det her:

Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” (Pippi Langstrømpe)

Til slut er der kun tilbage at ønske Astrid Lindgrens datter Karin Nyman et stort tillykke med de 86 år i dag!

Rigtig god Kristi Himmelfartsferie 🙂


Bonusinfo

Pippi Langstrømpe er blevet oversat til mere end 75 sprog. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Skuespilleren Inger Nilsson har været med til at udødeliggøre Pippi Langstrømpe i den svenske tv-serie fra 1969. Nu arbejder STUDIOCANAL, Heyday Films og The Astrid Lindgren Company på en ny filmatisering. Læs mere her:

https://www.mynewsdesk.com/se/astrid-lindgren-aktiebolag/pressreleases/studiocanal-heyday-films-and-the-astrid-lindgren-company-to-develop-pippi-longstocking-movie-2926628

Læs mit tidligere indlæg om Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe her: Pippi – et krigsbarn


 

Folkekær forfatter fylder rundt

I dag udkommer en ny biografi om en af Danmarks mest folkekære forfattere.

“En som Bjarne Reuter”, der er skrevet af Helle Retbøll Carl i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen, udkommer på Bjarne Reuters 70-års fødselsdag.

I bogen fortæller forfatteren om sin barndom, uskyldstab, familiens hemmeligheder og om vejen til at blive fuldtidsforfatter. I omtalen fra forlaget People’s Press kan man blandt andet læse:

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive.”

(Kilde: http://peoplespress.dk/projects/en-som-bjarne-reuter/)

Bogen udkommer i dag.

Tiltrængt humor

Bjarne Reuter debuterede i 1975 med “Kidnapning“, første bog i serien om Bertram og de andre.

Det var i en tid, hvor børnelitteraturen primært var socialrealistisk og handlede om børn og unge, der havde det benhårdt.

Derfor var der mange, som så både debutromanen samt “Rent guld i posen” (1975), “Ridder af skraldespanden” (1976) og “Tre engle og fem løver” (1977) som et tiltrængt frisk pust af humor.

Og det er da også de mange underholdende, kærlige, sjove og spændende historier, den populære forfatter især er kendt for.

Alvoren lurer

Som de fleste læsere vil bemærke, er det dog ikke lutter sjov alt sammen. Lige under overfladen lurer nemlig alvoren, og Reuter har da også skrevet flere bøger, hvor der ikke er meget at grine ad.

I 1978 udkom eksempelvis fantasy-romanen “Slusernes kejser”, der oprindelig var en voksenbog, men som blev genudgivet som børnebog i to bind seks år efter.

“Slusernes kejser” handler om en gruppe mennesker, der efter en altødelæggende krig, kæmper for at overleve.

Og fantasy-værket “Shamran” fra 1985 handler om den dødssyge dreng Philip, der hentes til en anden verden for at kæmpe mod den onde fyrste Han.

Forfatteren har også skrevet krimier og thrillere for voksne.

Selv bryder han sig imidlertid ikke om, at man skelner skarpt mellem børne- og voksenbøger. Tværtimod går han ind for, at børn og voksne kan læse de samme bøger, så de kan få nogle fælles oplevelser.

Og mon ikke det netop er en af grundene til, at han er blevet så populær?

I hvert fald skal der lyde et stort tillykke med den runde fødselsdag herfra 🙂


Bonusinfo

Bjarne Reuter (født 1950) er uddannet folkeskolelærer, men allerede i 1980 kunne han slå sig ned som fuldtidsforfatter.

Siden debuten i 1975 er det blevet til omkring 70 bøger for børn, unge og voksne, hvoraf adskillige er oversat til blandt andet hollandsk, norsk, svensk, spansk, tysk, engelsk, finsk, fransk, portugisisk og japansk.

I 1996 anslog professor i børnelitteratur Torben Weinreich i bogen “Reuters verden”, at forfatterens værker hver dag læses af op mod 5000 danskere. (Kilde: https://forfatterweb.dk/oversigt/reuter00)

Flere af Reuters bøger er med stor succes blevet filmatiseret, såsom “Busters Verden” og “Zappa” (begge med Bille August som instruktør), samt romanen “Drengene fra Sankt Petri” (instruktør: Søren Kragh-Jacobsen). Sidstnævnte bygger på en sand historie, idet Reuter blev inspireret af modstandsgruppen Churchill-klubben.

Bjarne Reuter har modtaget en lang række priser, herunder Kulturministeriets Børnebogspris (1977), De Gyldne Laurbær (1989), Peter Sabroe Prisen (1993), Læserens Bogpris (2005) og BG Banks Litteraturpris (2005).

Kilder:

https://forfatterweb.dk/oversigt/reuter00

http://peoplespress.dk/projects/en-som-bjarne-reuter/


 

Forbilledlig Fødselar

I dag fylder Dronning Margrethe 80 år – og i den anledning tager bloggen et lille kig på et berømt værk, vores regent har bidraget kunstnerisk til.

“Der er intet, der som kunst og kultur kan få vores dronning til at smile og le” skrev journalist og forfatter Jens Andersen om Dronning Margrethe II lige før hendes 70 års fødselsdag. (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt).

Jens Andersens artikel kunne lige så godt være skrevet nu, for den kreative åre løber som en brændende rød tråd gennem dronningens 80 år lange liv frem til i dag.

Særligt billeder og evnen til at danne billeder spiller en betydelig rolle i dronningens liv og kunstneriske virke. Eksempelvis skriver Jens Andersen:

Som Hendes Majestæt sagde til Anne Wolden-Ræthinge – alias Ninka – i 1989: »Det siges, at mange musikere oplever alt som musik. Jeg opdager snarere billeder i alt, hvad jeg hører eller læser. Derfor holder jeg særlig meget af musik i forbindelse med teater: ballet, opera. Det er hverken al musik eller alle bøger, der giver »billeder på skærmen«, som jeg plejer at kalde det. Men enhver bog, der giver mig billeder, kommer jeg til at holde af. Det er ikke et spørgsmål om detaljerede beskrivelser, det er selve stemningen, og så behøver det ikke være et litterært mesterværk.«”(Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt)

Ingahild Grathmer

Et værk, der i høj grad har appelleret til Dronning Margrethes fantasi og forestillingsevne, er J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

Under pseudonymet Ingahild Grathmer har dronningen illustreret den berømte trilogi, der første gang blev udgivet med Hendes Majestæts tegninger i 1977.

“Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”. Illustration: Dronning Margrethe II.

Da Gyldendal i 2001 genudgav Tolkiens mesterværk, kunne man i Information læse, at der i forlagets pressemeddelelse knyttede sig en lille historie til dronningens illustrationer:

Tolkien selv ville ikke give tegnere lov til at illustrere hans værker – læserne skulle have mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet. Da forfatteren døde i 1973 fandt man flere sort-hvide tegninger baseret på Ringenes herre og begået af en vis Ingahild Grathmer. På tegningerne havde Tolkien skriblet anbefalinger og kommentarer – åbenbart, forklarer Gyldendal, var han »fascineret af tegningernes mystik og atmosfære plus det faktum, at hun ikke gengav personerne.« I ’77 udgav så Gyldendal 1.500 håndnummererede eksemplarer af Ringenes herre med Ingahild Grathmers illustrationer, og de blev revet væk. Og tegningerne, ja, dem havde dronningen under pseudonym sendt til Tolkien, da hun endnu som prinsesse gik på universitetet i England.” (Kilde: https://www.information.dk/2001/11/tolkien-feber)

Her er det en af Dronning Margrethes illustrationer fra “Ringenes Herre – De to Tårne”:Inspirerende landskaber

To år efter genudgivelsen af “Ringenes Herre” kunne man i Fyens Stiftstidende læse, hvad Dronning Margrethe selv havde at sige om inspirationen fra J. R. R. Tolkien:

– Tolkien har om nogen landskabet med i sine historier. Og lige fra jeg første gang læste Tolkiens bøger, har jeg dannet mig billeder af disse landskaber (…)

– Disse landskaber har jeg åbenbart skulle have ud. I hvert fald er de blevet ved med at vælte op i mig i en grad, så jeg slet ikke kunne lade være med at male dem.” (Kilde: https://fyens.dk/artikel/tolkien-forl%C3%A6g-for-dronningen)

I “Ringenes Herre – Kongen vender tilbage” finder man denne illustration af dronningen:Fantasiens nødvendighed

Vi er mange, der er utroligt glade for at have en regent, som ikke alene forvalter sin livsopgave på ypperligste vis, men som elsker kunsten og tilmed udfolder sit eget kunstneriske talent til gavn og glæde for os alle sammen.

I den forbindelse – og navnlig i denne tid – er det værd at huske på noget, som dronningen sagde til Thorkild Hansen inden sin 40 års fødselsdag i 1980:

Uden myte, uden fantasi, da dør mennesket mere sikkert end af nogen anden ting, vi kan finde på. Da dør det for os.” (Kilde: Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979))

Tilbage er der kun at ønske et kæmpe tillykke til vores forbilledlige og billedskabende Dronning Margrethe II.


Kilder:

Jens Andersen “Kunsten er at more sig kongeligt”, Berlingske, 13. april 2010.

Marianne Koch “Tolkien forlæg for Dronningen”, Fyens Stiftstidende, 30. september 2003.

Christian Monggaard “Tolkien-feber”, Information, 23. november 2001.

Anne Wolden-Ræthinge “Dronning i Danmark. Margrethe den Anden
fortæller om sit liv” (1989).

Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979).


 

Påskesysler

I den nært forestående højtid, hvor rejser og påskefrokoster er sat på standby, kan man heldigvis bruge ferien på andre aktiviteter.

Påsken står for døren, og indtil videre lover DMI’s vejrudsigt godt for alle, der kan lide at være udenfor, gå ture i skoven, dyrke haven eller pusle i altankasserne.

Men skulle der blive en regnvejrsdag eller to, kan man få stillet lidt af sin appetit på naturen med “Den kriblende have – Sådan dyrker du din have og redder kloden”.

Her giver den britiske forsker Dave Goulson os nemlig et nyt indblik i insekternes liv. Læserne kan følge med, når Goulson graver i kompostbunken, kaster et blik ind i sit bi-hotel eller dykker ned for at studere livet i havedammen.

I “Den kriblende have” viser Goulson os, hvordan vores liv er uløseligt forbundet med insekternes, og budskabet er klart: I stedet for at fylde vores haver med pesticider og plastre dem til med fliser, bør vi plante træer, buske og blomster og dyrke vores egne grøntsager, ligesom han anbefaler, man laver sin egen kompost frem for at købe spagnum med tørv fra truet natur.

Birgitte Steffen Nielsen står for den danske oversættelse.

Brug ørerne

I sidste uge slog bloggen et slag for Gyldendals live-forfatterarrangementer, og i denne uge skal der slås på tromme for forlagets online-højtlæsninger.

Hele sidste uge læste forfatter Ib Michael Henrik Pontoppidans “Isbjørnen” højt, og i denne uge er det Jeanette Varberg, arkæolog, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet, der læser højt af Oldtidssagaerne.

Så hvis man trænger til at bruge ørerne lidt og give øjnene et hvil, kan man se og høre Ib Michael læse “Isbjørnen” her.

Og se og høre Jeanette Varberg læse danske sagnhistorier her.

Pristid

Og så er det i dag, sløret bliver løftet for finalisterne til dette års The International Booker Prize.

Forfatterne og bøgerne, der er med i slutløbet, vil kunne ses her.

Vinderen af den prestigefyldte pris offentliggøres 19. maj.

At rejse er at leve

Til slut skal det nævnes, at det i dag er 215 år siden, at vores mest berømte forfatter, Hans Christian Andersen, kom til verden.

At rejse er at leve” fra H. C. Andersens “Mit livs eventyr” er som bekendt et af den store digters mest benyttede citater.

Det er unægteligt ikke nogen god idé at rejse udenlands i disse tider, så skulle rejsetrangen overvælde en, er det bare med at gribe en bog (papir eller lydbog) og i stedet rejse ind i bøgernes verden!

Rigtig god påske 🙂


Du kan læse et uddrag af Dave Goulsons “Den kriblende have” her.


 

I kongeligt selskab

Det Kongelige Teater har måttet aflyse alle forestillinger på grund af coronavirus. Men nu tager en ny bog os i teatret sammen med Dronning Margrethe.

Som bekendt lukkede Danmark ned efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde onsdag 12. marts.

Vi kender alle årsagen hertil, ligesom vi har hørt en masse om den økonomiske krise, der ventes at følge i kølvandet på COVID-19 og lockdown.

Også kulturlivet bløder. På Det Kongelige Teaters hjemmeside kan man for eksempel læse, at alle forestillinger er aflyst 12. – 29. marts.

Skulle teatrets nedlukning blive forlænget, som det gælder resten af samfundet, er det nu muligt at få en ganske særlig oplevelse af Nationalscenen i stedet.

I denne uge er “Med dronningen i Det Kongelige Teater” nemlig udkommet, og her kan man læse om Hendes Majestæt Dronning Margrethes forhold til kunsten på de skrå brædder.

Bogen er udkommet.

Input fra kunstnerne

Bogen rummer en række samtaler mellem Dronning Margrethe og operadramaturg Nila Parly om 12 udvalgte oplevelser af skuespil, opera og ballet på Det Kongelige Teater fra Johan Ludvig Heibergs “Elverhøj” over August Bournonvilles “Et folkesagn” til Richard Strauss’ “Kvinden uden skygge”.

Forud for hver samtale med dronningen har Nila Parly interviewet en række kunstnere, der har medvirket i eller bidraget til den udvalgte forestilling, heriblandt skuespiller Ghita Nørby, balletmester Nikolaj Hübbe og operasanger Johan Reuter.

Parly har ladet de vigtigste pointer fra sine interviews med kunstnerne indgå i sine samtaler med dronningen, der herved også forholder sig til kunstnernes erfaringer i forbindelse med de udvalgte forestillinger.

“Med dronningen i Det Kongelige Teater” er blevet til i et samarbejde med Det Kongelige Teater, og Politikens forlag oplyser, at der udover samtalerne indgår fotos og kostumetegninger samt fakta om handling, rolleindehavere og historisk baggrund.

Mød forfatterne

Hos Gyldendal kan man opleve forlagets Forfattermorgen-arrangementer live-stream i stedet.

Hver morgen i løbet af ugen (weekenden undtaget) sender Gyldendal direkte fra forlaget fra kl. 8.30 til 9.

Siden nedlukningen af Danmark har bogglade danskere blandt andet kunnet møde forfatterne Erling Jepsen og Kim Leine, journalist og tidligere chef for Public Affairs på den danske ambassade i Washington DC, Torsten Jansen, og overlæge på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.

Man kan også læse interviewene med forfatterne. Læs eksempelvis interviewet med Anders Fomsgaard, der i en årrække har arbejdet med virus-forskning, her: Interview med Anders Fomsgaard

Læs mere om Gyldendals forfattermorgener her:

God weekend – og læselyst!


 

Bøger giver frihed

Litteraturen viste vej ud af et strengt religiøst miljø. Nu kommer den selvbiografiske fortælling som serie på Netflix.

Det forekommer mig, at i den litteratur, der handler om børn, børn, som er mærkelige og bliver misforstået som mig, indtræffer der på et tidspunkt noget, som ændrer deres liv, noget, der sender dem ned i den magiske underverden, hvor de i virkeligheden hører til. Og så indser de, at deres gamle liv bare var en fejltagelse, at de hele tiden har været noget særligt og skulle noget større og bedre. I al hemmelighed venter jeg også på at falde i et hul ned til Eventyrland eller gå igennem et garderobeskab ind til Narnia. Hvilke muligheder får jeg ellers? Jeg kommer helt sikkert aldrig til at høre hjemme i denne verden.” (“Uortodoks”, s. 35)

Deborah Feldman, forfatter til bogen “Uortodoks”, blev født ind i det ultraortodokse jødiske miljø i Williamsburg, New York. Opvæksten hos hendes hasadiske bedsteforældre var styret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre.

For Deborah blev biblioteket og læseoplevelserne der et åndehul. Ikke mindst heltinderne i den berømte engelske forfatter Jane Austens romaner viste, at man kan frigøre sig fra familiens forventninger og samfundets fastlåste kønsroller.

Først blev Deborah dog selv gift som 17-årig. Tvangsægteskabet blev ulykkeligt og litteraturen igen en måde at overleve på.

I “Uortodoks” fortæller hun om sin frigørelse fra det lukkede samfund til et liv i frihed og selvstændighed.

Bogen blev øjeblikkelig en New York Times-bestseller, da den udkom i 2012.

Deborah Feldman (f. 1986) bor og arbejder i dag i Berlin.

Her er det den danske udgave af Deborah Feldmans erindringer, oversat af Anne Matthiesen og udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.

Midt i en karantænetid

I takt med, at stadig flere dele af Danmark og resten af verden lukker ned på grund af coronavirus, bliver bøgerne også herhjemme en mulighed for at komme ud af osteklokken.

Mens skoler og uddannelsessteder holder lukket, stiller stadig flere forlag eksempelvis gratis e-bøger til rådighed for børn og unge.

Også for bibliotekernes brugere byder digitaliseringen på alternativer. I fredags opfordrede direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen således folk til at bruge det digitale bibliotek. Et råd mange forhåbentlig vil følge, nu hvor de fysiske biblioteker er lukket. (Kilde: Kulturmonitor, 13-3-20)

Fem års fødselsdag

De dystre tider til trods vil jeg runde af med en lille fejring:

I dag er det nemlig fem år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Da bloggen gik i luften 19. marts 2015, var det med et tema om en af verdens bedste forfattere Astrid Lindgren.

Siden er det blevet til 180 indlæg om litteratur, forfattere, forlag, boghandlere og andre gode historier fra bogens verden.

Og selv om bloggen er et nichemedie, kommer der stadig flere læsere til, ligesom flere forfattere og forlag henvender sig om anmeldelse af deres værker.

Historier på bloggen har endda affødt artikler til branchebladet BogMarkedet.

Jeg har også fået tilbud om kommercielt samarbejde, men indtil videre takket nej, da jeg ønsker, at bloggen forbliver uafhængig.

Og heldigvis er det lige så inspirerende at drive dette lille uafhængige nichemedie, som da jeg begyndte for fem år siden.

Derfor håber jeg også, at I, kære læsere, vil kigge med ind i bogens verden fremover 🙂

Trods corona og global krise tittede disse små forårsbebudere frem i dag. (Foto: Kahoha).


 

Oliver i Oldtiden

Ny børnebog fortæller i tekst og billeder om livet i Danmark for 6000 år siden. Forfatteren er arkæolog og har tidligere udgravet ruinbyer i Perus jungle.

Oliver på fem år elsker dinosauer. Og da han en dag skal på tur med sin børnehave til Naturparken Åmosen, håber han at få et glimt af et Loch Ness-lignende uhyre i søen.

Men pludselig falder han i vandet. Heldigvis bliver han reddet op igen. Dog ikke af sine pædagoger Lisbeth og Susanne, men derimod af en stor skægget mand i skindtøj, der hedder Bjørn.

På mystisk vis er Oliver havnet i Jægerstenalderen, og med ét skal han tilpasse sig livet, som det artede sig for mennesker for 6000 år siden.

Viden og humor

I bogen fortæller arkæolog Andreas Valentin Wadskjær med Olivers øjne, hvordan Jægerstenalderens mennesker boede, gik klædt, lavede mad, tøj, værktøj og våben. Oliver lærer også både at hugge flint, lave øksehoveder og at undvære et toilet (!).

Sproget er moderne og mundret, og foruden nyttig viden om Jægerstenalderen får læseren et fint og lunt portræt af en nutidig drengs møde med vores forfædre. Som da skovfolkene undersøger Olivers bukser, trøje og gummisko med velcro, og da han diskuterer med lejrens snedker, hvordan man laver den bedste økse.

Og så kan Oliver endda fortælle jægerne noget om butikker og gravskrifter, så kulturmødet bliver lærerigt for begge parter.

I øjenhøjde

Forfatteren er i sync med sin fem-årige hovedperson, og der bliver ikke talt ned til de yngste læsere. Andreas Valentin Wadskjær går for eksempel ikke af vejen for at introducere udtryk som “udsvajet æg” og bruger gerne ord som “demonstrerer” og “observerer”, så børnene også kan få udvidet deres ordforråd.

Historien om fem-årige Olivers tidsrejse suppleres på bedste vis af Sofie Tornemarks sympatiske streg. Side om side med teksten giver de fine illustrationer børn, deres forældre, bedsteforældre og pædagoger en masse at tale om.

“Oliver i Oldtiden – Jægerstenalderen” er Andreas Valentin Wadskjærs debut som børnebogsforfatter og første bind i serien om Oliver i Oldtiden.

Målet er på en sjov måde at gøre de store børnehavebørn og mindste skoleelever klogere på ældre tidsaldre og kulturer, og det må siges at lykkes fint i dette det første bind.

Anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt. Bogen udkommer i dag.

Bonusinfo

Andreas Valentin Wadskjær (f. 1991) er cand. mag. i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet og arbejder som arkæolog ved Københavns Museum.

Han har siden 2014 været tilknyttet flere internationale arkæologiske projekter i Peru, hvor han i samarbejde med det danske Nationalmuseum, har udgravet pyramider med mumier og ruinbyer i junglen.

Herudover har han de seneste år været arkæologisk projektleder på “The Forgotten Amazon – an archaeological research project”.

Bøgerne om Oliver er arkæologisk og historisk korrekte i såvel indhold som illustrationer.


Gratis børnebøger

Til slut vil jeg slå på tromme for et initiativ søsat nu, hvor skoler landet over holder lukket på grund af coronavirus.

Fra 12. marts og så længe skolerne holder lukket, stiller læsekampagnen Gratis Børnebøger omkring 20 børnebøger gratis til rådighed.

Normalt sker det kun i skoleferier, men nu har de syv børnebogsforfattere bag kampagnen udvidet tilbuddet til at gælde i al den tid, danske skoleelever ikke får undervisning.

Forfatterne, der tilsammen har skrevet omkring 400 titler, er Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor, Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe.

Læs mere om det fine initiativ her:

https://gratisborneboger.wordpress.com/

God weekend 🙂