Al Pacino | Kig ind i bogens verden

En af vor tids største skuespillere, Al Pacino, fortæller i en ny selvbiografi om sit liv og sin livslange kærlighed til skuespilfaget.

That’s my family Kay, that’s not me.”

Citatet stammer fra filmen “The Godfather” (1972), og det er Michael Corleone, spillet af Al Pacino, der forsikrer Kay (Diane Keaton) om, at han ikke er ligesom sin mafia-familie. Men som bekendt gik det anderledes.

Da vi herhjemme for nylig genså Francis Ford Coppolas mesterværk, stod det endnu engang klart, at “The Godfather” vil funkle på filmhimlen til evig tid.

Historien, skuespilpræstationerne, scenografien og musikken, fotograferingen og klipningen er ganske enkelt uovertrufne.

Filmen blev da også Al Pacinos store gennembrud på det hvide lærred. Mario Puzo, forfatteren til bogen bag filmen, har sagt om Al Pacinos præstation:

As Michael in The Godfather, Pacino was everything I wanted that character to be on screen. I couldn’t believe it. It was, in my eyes, a perfect performance, a work of art” (Kilde: Penguin)

Barn af gaden

Nu fortæller filmikonet så om sit liv og kunstneriske virke i “Sonny Boy: A Memoir”.

Ifølge forlaget Cornerstone (et underforlag til Penguin Random House) er Al Pacinos selvbiografi “an astonishingly revelatory account of a creative life in full” (Kilde: Penguin).

I bogen fortæller Al Pacino om, hvordan han voksede op hos sin meget kærlige, men mentalt udfordrede mor og hendes forældre, efter at hans far havde forladt dem. Det blev dog i lige så høj grad gaderne i South Bronx, der formede Pacino, og de vilde unge venner, han hang ud med, som kom til at præge ham for livet.

Da en lærer spottede Pacinos uomtvistelige skuespiltalent og pressede på for, at han kom på New York’s berømte High School of Performing Arts, var, skriver forlaget, terningerne kastet. Og forlaget skriver videre:

In good times and bad, in poverty and in wealth and in poverty again, through pain and joy, acting was his [Pacinos] lifeline, its community his tribe.” (Kilde: Penguin)

Filmiske milepæle

Selv om det blev “The Godfather”, der for alvor skød Al Pacinos karriere i gang, havde han allerede imponeret med sin præstation i filmen “The Panic in Needle Park” fra 1971. Rollen som stofmisbrugeren Bobby var hans første filmhovedrolle.

Som forlaget skriver i deres foromtale af bogen, havde Al Pacino fire år senere i en alder af bare 35 år indspillet yderligere fire film, der ikke alene blev kæmpe succeser, men også regnes for milepæle i filmhistorien: “The Godfather” og “The Godfather Part II”, “Serpico” og “Dog Day Afternoon”. Pacinos præstationer i disse film er i dag legendariske.

Al Pacino er mange gange blevet nomineret til en Oscar, herunder for sin rolle som Michael Corleone i “The Godfather” (bedste mandlige birolle) og “The Godfather Part II” (bedste mandlige hovedrolle). Men det blev først med filmen “Scent of a Woman” (1992), at han langt om længe fik en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.

Pacino og Shakespeare

Også på de skrå brædder har Al Pacino vist sit kæmpe talent. To gange har skuespilleren vundet en Tony Award (teaterverdenens pendant til Oscar). Første gang i 1969 og igen i 1977 for sine præstationer i “Does a Tiger Wear a Necktie?” og “The Basic Training of Pavlo Hummel”.

Al Pacino er også begejstret for Shakespeare og har blandt andet spillet titelrollen i “Richard III” på teatret.

Jeg husker endnu skuespillerens blændende dokumentar “Looking for Richard” (1996), der handler om opsætningen af “Richard III”.

Især husker jeg, da Al Pacino siger de berømte linjer: “Now is the winter of our discontent”, så ingen er i tvivl om alvoren heraf.

Kærlighed og formål

I deres foromtale af Al Pacinos selvbiografi skriver forlaget til slut:

Sonny Boy is the memoir of a man who has nothing left to fear and nothing left to hide. All the great roles, the essential collaborations, and the important relationships are given their full due, as is the vexed marriage between creativity and commerce at the highest levels. The book’s golden thread, however, is the spirit of love and purpose. Love can fail you, and you can be defeated in your ambitions—the same lights that shine bright can also dim. But Al Pacino was lucky enough to fall deeply in love with a craft before he had the foggiest idea of any of its earthly rewards, and he never fell out of love. That has made all the difference.” (Kilde: Penguin)

Jeg glæder mig til at læse “Sonny Boy” – og til snart at gense “The Godfather Part II”!