Irske rødder

Succesroman om irsk kvinde genudgives nu på dansk – og så er den længe ventede to’er lige på trapperne.

Irske Colm Tóibíns prisbelønnede og anmelderroste roman “Brooklyn” udkom første gang i 2009.

I bogen følger vi den unge pige Eilis, der i 1950’erne bor sammen med sin mor og storesøster i en landsby i Irland.

Men tilskyndet af sin søster og med hjælp fra en irsk præst får Eilis arbejde i en tøjbutik i Brooklyn, New York.

Trods stærk hjemve begynder Eilis så småt at trives i det amerikanske, og snart oplever hun også kærligheden, da hun træffer den unge italiensk-amerikaner Tony.

Imidlertid kalder et tragisk dødsfald hende hjem til Irland, hvor kontrasten mellem hendes nye liv i storbyen New York og det irske landsbyliv står knivskarpt.

Ikke desto mindre har Eilis stærke rødder i Irland. Så da den unge irer Jim frier til hende, skal hun pludselig træffe et svært valg mellem sit irske hjemland og en fremtid sammen med Tony i Amerika.

“Brooklyn” er oversat til dansk af Jørgen Nielsen.

Brooklyn-forside copy

Bogen er netop udkommet.

Irland kalder igen

Og så er der godt nyt til alle os, der gerne vil vide, hvordan det gik Eilis over there.

Om to uger udkommer Colm Tóibíns “Long Island”, der er den længede ventede to’er til “Brooklyn”.

I “Long Island” møder vi igen Eilis Lacey. Der er gået 20 år siden “Brooklyn”, og vi er nu i 1970’erne.

Eilis bor sammen med sin mand Tony Fiorello og deres børn i et hus på Long Island, lidt for tæt på svigerfamilien.

En chokerende nyhed hiver dog på ny Eilis tilbage til Irland og en verden, hun troede, hun for længst havde forladt.

Den britiske boghandlerkæde Waterstones beskriver Colm Tóibíns to’er som:

A novel of enormous wit and profound emotional resonance from one of the world’s finest writers.” (Kilde: Waterstones)

Long Island-forside copy

Bogen udkommer på engelsk 23. maj.

Ifølge forlaget Gutkind udkommer “Long Island” også på dansk i 2024.

God Kristi Himmelfartsferie – og læselyst 🙂


Bonusinfo

Colm Tóibín (f. 1955) har modtaget en række priser, blandt andet IMPAC Award, ligesom han flere gange har været indstillet til Bookerprisen.

“Brooklyn” er Tóibíns sjette og nok mest kendte roman, men han har foruden flere roste romaner også skrevet novellesamlinger, poesi og faglitteratur.

I 2015 blev “Brooklyn” filmatiseret med Saoirse Ronan i hovedrollen som Eilis. Filmen blev nomineret til tre Oscars, heriblandt bedste kvindelige hovedrolle, og kan på det varmeste anbefales!

Læs New York Times’ anmeldelse af romanen “Brooklyn” her:

https://www.nytimes.com/2009/05/03/books/review/Schillinger-t.html


Kilder:

Gutkind

https://gutkind.dk/bog/brooklyn/?utm_source=rule&utm_medium=email&utm_campaign=m%C3%A5nedens%20b%C3%B8ger%20%E2%80%93%20maj%202024

New York Times

https://www.nytimes.com/2009/05/03/books/review/Schillinger-t.html

Waterstones

 https://www.waterstones.com/book/long-island/colm-toibin/2928377236434?utm_source=wsbooksblogfiction050524&utm_medium=email&utm_campaign=blog&utm_content=Lead


Kvindeliv og svigt

Dagens nye udgivelser omhandler to vidt forskellige kvindeskæbner.

Den engelske forfatter Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) er først og fremmest kendt for sin mørke romanklassiker “Frankenstein”, der udkom anonymt i 1818.

Nu udkommer for første gang på dansk Mary Shelleys anden roman “Matilda” (engelsk: “Mathilda”), som hun skrev mellem 1819 og 1820.

Historien i “Matilda” har klare lighedspunkter med Mary Shelleys eget liv, for eksempel ligner karaktererne hende selv, hendes mand, digteren Percy Shelley, og hendes far William Godwin.

Romanens chokerende tema om incest mellem far og datter betød, at hendes forlægger, William Godwin, der altså også var hendes far, nægtede at udgive “Mathilda”, og bogen udkom først i 1959.

Dystre, dunkle værker

Forlaget Gyldendal skriver kort om romanens handling:

Matilda, en ung kvinde på tyve år, ligger for døden, og på sit dødsleje beslutter hun sig for at fortælle sandheden om sit korte liv. Hun skriver om sin barndom på et isoleret gods i Skotland uden sin mor, der døde i barselsseng, og uden sin far, der ødelagt af sorg rejste bort. I sin ensomhed fortabte Matilda sig i dagdrømme om sin far, hun forestillede sig hans rene, uskyldige kærlighed og drømte om det øjeblik, hvor de skulle se hinanden igen. Men da faren efter seksten år endelig vendte hjem, blev drømmen snart til et mareridt.” (Kilde: Gyldendal)

Den danske udgave “Matilda” udgives som en del af Gyldendal Lunar – en serie med mørke litterære klassikere. Om seriens bøger skriver forlaget:

Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar er serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Gyldendal Lunar er undergrundsværker, der lyser op i mørket.” (Kilde: Gyldendal)

Birgitte Steffen Nielsen står for den danske oversættelse af “Matilda”.

Shelley-Matilda

Bogen udkommer i dag.

Sofistikeret Thelma og Louise

Ovre i en helt anden boldgade finder vi amerikanske Hillary Yablons roman “Sylvias nye liv”.

Hovedpersonen er Sylvia, der tager hul på et nyt liv som 63-årig.

Bogen er oversat fra engelsk, og forfatterens amerikanske forlag kalder den en screwball comedy, hvis hovedpersoner er en sofistikeret udgave af Thelma og Louise med en martini i hånden. (Kilde: Penguin Random House)

Moden kvinde får nok

Handlingen er kort fortalt:

63-årige Sylvia bor i et pensionistparadis i Florida med sin mand, men da hun finder ham i seng med en anden kvinde, bliver hendes liv vendt på hovedet. Chokeret og rasende forlader hun sit gamle liv og tager sammen med sin bedste veninde, den glamourøse ældre enke Evie, til Manhattan for at genoptage sin tidligere karriere som wedding planner.

Der er dog mange bump på vejen, for Sylvias eksmand har formøblet hendes opsparing og spærret alle kreditkort. Men Sylvia og Evie er snu og beslutsomme, og de har ikke noget imod at pantsætte smykker, bo på et ungdomsherberg i New York og nette sig på et Starbucks-toilet undervejs.” (Kilde: Gyldendal)

Romanen er oversat til dansk af Lene Støvring.

Sylvias nye liv-forside

Bogen udkommer i dag.

Jeg har endnu ikke læst de to bøger. Men det er et tankevækkende sammenfald (måske tilfældigt?), at Gyldendal udgiver “Matilda” og “Sylvias nye liv” samtidig.

Tankevækkende er det under alle omstændigheder, at begge bøger – den ene en mørk klassiker, den anden en komedie – handler om kvinder, som på hvert sit stadie i livet, gør op med henholdsvis en fars og en ægtemands store svigt.

God weekend!


Kilder:

Barnes & Noble om “Mathilda”

Britannica om Mary Shelley

Forfatterweb om Mary Shelley

Gyldendal om “Matilda”

Gyldendal om “Sylvias nye liv”

Penguin Random House om “Mathilda”

Penguin Random House om “Sylvia’s Second Act”

Læs mere om Mary Shelley her:

https://www.penguinrandomhouse.com/authors/28028/mary-shelley/


Malere og digtere

Ny antologi stiller skarpt på en betydningsfuld del af dansk lyrik i 1930’erne.

Den nye antologi fra forlaget Gladiator har titlen “nittenhundredetrediverne” og omhandler den ekspressionistiske, surrealistiske strømning, der var i dansk lyrik i den periode.

Særligt kendetegnende for surrealismen er den tanke, at kunstneren skal udforske sin egen underbevidsthed og udtrykke det gennem sin kunst.

Gustaf Munch-Petersen og Ejler Bille var nogle af de kunstnere, der fra 1934 repræsenterede surrealismen i Danmark med blandt andet kunstnergruppen og tidsskriftet Linien.

Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) er kendt og læst af mange. I sit alt for korte liv nåede han udover at blive maler og digter at læse filosofi og psykologi, kunst- og religionshistorie, samt at arbejde i Grønlands kryolitminer, blive gift og få to døtre. Han meldte sig til Den Internationale Brigade og faldt i den spanske borgerkrig i 1938, kun 26 år gammel.

Også maler, grafiker, billedhugger og digter Ejler Bille (1910-2004) er i høj grad kendt, og både Bille og Munch-Petersen er sammen med Jens August Schade, Hulda Lütken, Bodil Bech og Tove Meyer de kunstnere, hvis digte den nye antologi især lægger vægt på.

Herudover har “nittenhundredetrediverne” bidrag af digtere som Bent G. Andersen, Sonja Hauberg, Bergliot Heinesen og Rau Levinsohn.

Billed- og ordkunst

I forbindelse med udgivelsen af “nittenhundredetrediverne” skriver forlaget Gladiator:

Fælles for digterne er en optagethed af det ubevidste og en udtalt trang til at eksperimentere, prøve nye veje til besyngelsen af livet og kærligheden. I flere tilfælde er der et sammenfald mellem billedkunst og ordkunst, idet malerne digter, og digterne maler.

I alle tilfælde er der en tilsvarende bestræbelse hos de samtidige malere som hos digterne. De er alle inspireret af internationale bevægelser i Frankrig og i Finland, men også i andre europæiske lande.” (Kilde: Gladiator)

Flere af antologiens digtere er som sagt kendte, men nyheden er ifølge forlaget, at denne udgivelse har fokus på den surrealistiske linje i 1930’ernes lyrik.

“nittenhundredetrediverne” er redigeret af forfatter og forlægger Asger Schnack, som har arbejdet indgående med netop denne periode inden for såvel billedkunsten som litteraturen.

Fremfor at præsentere digtene efter forfatterskab lader Asger Schnack dem optræde kronologisk efter årstal, så strømningen i årtiets digtekunst tydeliggøres for læseren.

“nittenhundredetrediverne” udkommer som en del af forlaget Gladiators Sandalserie.

Digtantologi-forside

Bogen udkommer i dag.

God weekend – og læselyst!


Bonusinfo

Om surrealismen skiver Den Store Danske blandt andet:

Surrealisme er en avantgardebevægelse inden for bl.a. litteratur og billedkunst, der med udgangspunkt i Paris fik international udbredelse i 1920’erne og 1930’erne. Surrealismen var en æstetisk bevægelse og for flere også en livsholdning, der senere politisk tilnærmede sig kommunismen. Surrealismens kunstnere, forfattere, filmmagere og scenekunstnere var især optagede af Sigmund Freuds psykoanalyse og teorier om det underbevidste, af det irrationelle og af barnets leg og spontanitet.” (Kilde: Den Store Danske)


Øvrige kilder:

Den Store Danske om Ejler Bille

Forfatterweb om Gustaf Munch-Petersen

Forlaget Gladiators pressemateriale.

Du kan læse mere om forlaget Gladiators Sandalserie her:

https://forlagetgladiator.dk/pages/sandalserien-klassikere-pa-kanten


Danmark og påsken

Ny bog fortæller om kristendommens vigtigste højtid.

I dag er det Skærtorsdag, og i anledning af den og de kommende påskedage, Langfredag, Påskedag og Anden Påskedag, er denne uges udgivelse: “Da påsken kom til Danmark – En fortælling om liv og håb”.

Bogen er skrevet af ph.d. i middelalderhistorie Torben Svendrup (født 1953), som tidligere har skrevet blandt andet “Da julen kom til Danmark” (2022) og “Magtfulde dronninger i middelalderen” (2023).

Påskens traditioner

I forbindelse med udgivelsen af “Da påsken kom til Danmark” skriver Kristeligt Dagblads Forlag blandt andet:

Mange danskere kender ikke historien bag påskens mange traditioner. Dette gør den altid veloplagte ph.d. og historiker Torben Svendrup nu op med. I Da påsken kom til Danmark fortæller han med både humor og stor viden om kristendommens vigtigste højtid: påsken. En fest, der oprindeligt har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både den kirkelige og den verdslige livsverden.

Svendrups fortælling om den danske påske tager sin begyndelse allerede ved fastelavn, som i middelalderen var en skik, der indvarslede den mådeholdne fastetid. Derfor var fastelavn en dag, hvor man spiste og drak i overflod og dyrkede grænseoverskridende adfærd, f.eks. tøndeslagning med en levende sort kat. En tradition der, som mange andre middelalder-traditioner, lever videre i dagens Danmark, om end i en mere børnevenlig udgave.” (Kilde: Kristeligt Dagblads Forlag)

Og i en mere kattevenlig (!) udgave kunne man passende tilføje.

Uanset hvad kan man altså nu få genopfrisket, hvorfor vi holder påske og herhjemme markerer højtiden med påskeæg, påskeharer og gækkebreve. I bogen forklarer Torben Svendrup også, hvordan vores traditioner kan kædes sammen med Jesu død og genopstandelse.

Svendrup-forside

Bogen er udkommet. Fotograf: Warny Mandrup.

God påske!


Heltemod og held

Nu kommer andet bind i romanserie om en dansk Royal Air Force-pilot under Anden Verdenskrig.

I sidste måned kunne man her på bloggen læse om Donald L. Millers bog om amerikanske piloters tapre indsats under Anden Verdenskrig, “Masters of the Air: How The Bomber Boys Broke Down the Nazi War Machine” (læs indlæg her: Helte på vinger).

Og der er mere nyt fra bogfronten om helte på vinger – denne gang i romanform.

I dag udkommer “Stamina – Krig og Kærlighed”.

Romanen er skrevet af Max Ulrich Klinker og er en selvstændig fortsættelse til “Pastorale – Krig og Kærlighed” om den unge danske Royal Air Force-pilot Herman Andersen, der har rødder i Kenya. Handlingen i første bind bød på både farlige flytogter, luftdueller, kærlighed og forbudt erotik.

Fester og gravøl

I sin præsentation af Max Ulrich Klinkers nye bog, der atter har Herman Andersen som hovedperson, skriver forlaget Brændpunkt blandt andet:

Stamina følger livet blandt flyvere i 1940 til 1941 med dramatiske kamphandlinger i luften om dagen og vilde fester og gravøl i baren om aftenen. Det er en udviklingshistorie med masser af autenticitet, der ikke blot fortæller om krigen og Hermans længsel efter kærlighed, men også tegner et tids- billede fra forskellige miljøer, der vækker mindelser om Brideshead Revisited eller Downton Abbey.” (Kilde: Brændpunkt)

Foruden det livsfarlige arbejde som RAF-pilot, et arbejde der kræver såvel heltemod som held, byder andet bind på et møde i Washington mellem Herman, hans forlovede Anne og den danske ambassadør Henrik Kauffmann.

Som bekendt brød Henrik Kauffmann med den danske samarbejdsregering og førte sin egen udenrigspolitik. Kauffmann indgik blandt andet en aftale med USA om forsvaret af Grønland uden beføjelse fra regeringen i København.

Særlig autenticitet

Da første bind, “Pastorale – Krig og Kærlighed”, udkom i 2021, gav Kristeligt Dagblad romanen 5 stjerner og skrev blandt andet i anmeldelsen:

Det er – efter fire tidligere bøger – denne forfatters hidtil største og samtidig mest overbevisende satsning. Han folder sig ud som en medrivende fortæller i en historie, der er sikker både i sin tids- og miljøbeskrivelse og dertil har psykologisk dybde. Ud over at være jurist har Klinker tidligere virket som civilpilot, blandt andet i SAS, og hans fortrolighed med fly og flyvning er med til at give romanen en ganske særlig autenticitet. På dette punkt indtager han sammen med en anden stor fortæller og tidligere pilot, Peder Hove, en særstilling i dansk litteratur.” (Kilde: Kristeligt Dagblad)

Kristeligt Dagblad kårede også “Pastorale – Krig og Kærlighed” til at være blandt de 25 bedste bøger i 2021.

Og nu er der altså mulighed for at læse, hvad Herman Andersen videre oplever som Royal Air Force-pilot i England under Anden Verdenskrig.

230912 Forside Stamina (1,9 Mb) maleri af Dan Frøjlund

Bogen udkommer i dag.

God weekend – og læselyst!


Bonusinfo

Max Ulrich Klinker (født 1965) er jurist og tidligere pilot i SAS. Han har også arbejdet som pilot i andre luftfartsselskaber med operationer i blandt andet Afrika og som flyveinstruktør. Max Ulrich Klinker debuterede i 2011 med novellesamlingen SMAK.


Kilder:

Brændpunkt

https://brændpunkt.dk/index.php/product/pastorale-max-ulrich-klinker/

Den Store Danske

https://denstoredanske.lex.dk/Henrik_Kauffmann

Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse af “Pastorale – Krig og Kærlighed” her:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/roman-om-ung-pilotofficer-under-anden-verdenskrig-er-overbevisende-satsning


Mad og mirakler

En fremragende filmatisering af en fortræffelig fortælling er dennes uges bogstof på bloggen.

Glæden var stor hjemme hos os, da DR2, inden sammendraget fra dette års Oscar-uddeling, i mandags viste Gabriel Axels mesterværk “Babettes gæstebud” fra 1987.

Vel havde vi set denne ovenud magiske, smukke, finurlige og rørende film før, men man bliver aldrig træt af at genopleve stor kunst.

Gabriel Axels film er baseret på Karen Blixens fortælling “Babettes gæstebud”. Historien udkom på engelsk i 1950 under pseudonymet Isak Dinesen i det amerikanske tidsskrift Ladies’ Home Journal – og på dansk i novellesamlingen “Skæbne-Anekdoter” (1958).

Blixens Babette

Handlingen i Karen Blixens historie er kort fortalt denne:

To ældre, ugifte præstedøtre, der bor i en lille norsk fjordby, huser den franske mesterkok Babette, som er flygtet fra det borgerkrigshærgede Paris i 1871.

Efter i 14 år at have lavet klipfisk og øllebrød for de to søstre og den lille bys fattige fiskere vinder Babette en mindre formue på en gammel lotteriseddel fra Frankrig.

For pengene tilbereder Babette et førsteklasses gastronomisk gæstebud til de to søstre og deres lille puritanske kreds. Et måltid, de aldrig vil glemme.

Babettes gæstebud-forside

Axels Babette

I Gabriel Axels filmatisering af “Babettes gæstebud” er handlingen henlagt til en lille fiskerby i Vestjylland.

Filmen byder på så smukke billeder, at de kunne hænge som kunstværker på berømte museer verden over – og helt igennem fremragende skuespilpræstationer.

Som søstrene Filippa og Martine ses henholdsvis Bodil Kjer og Birgitte Federspiel, mens franske Stéphane Audran spiller Babette.

Svenske Jarl Kulle er general Lorens Löwenhielm, hvis hjerte banker for Martine, mens Jean-Philippe Lafonts franske operasanger bliver uhjælpeligt forelsket i Filippa og hendes smukke røst.

På rollelisten finder man også Vibeke Hastrup (Martine som ung), Hanne Steensgard (Filippa som ung), Pouel Kern (deres strenge præstefader), Lisbeth Movin, Axel Strøbye, Ebbe Rohde, Bendt Rothe, Bibi Andersson, Finn Nielsen, Preben Lerdorff Rye m.fl.

Alle filmens skuespillere spiller så ypperligt, at ingen bør fremhæves frem for andre, selv om jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for Jarl Kulles svenske general, der foruden sit ømt bankende hjerte rummer såvel livs- og madglæde som filosofisk vemod.

Stor og tidløs kunst

Historien i “Babettes gæstebud” handler nemlig ikke kun om gastronomiske glæder, men nok så meget om kærlighed, kunst og forsagelse af disse, og om religion og filosofi.

Gabriel Axel vandt i øvrigt en Oscar i kategorien Bedste udenlandske film i 1988 for “Babettes gæstebud”.

Og hvorfor jeg nu skriver om en 37 år gammel filmatisering af en 74 år gammel novelle?

Fordi “Babettes gæstebud” er et eminent eksempel på, hvordan en mageløs fortælling kan blive til en lige så mageløs film – et lille mirakel og stor kunst til alle tider!

God bog- og filmweekend 🙂


Kilder:

Britannica

https://www.britannica.com/topic/Babettes-Feast-by-Dinesen

https://www.britannica.com/topic/Ladies-Home-Journal

Det Danske Filminstitut

https://www.dfi.dk/en/viden-om-film/filmdatabasen/film/babettes-gaestebud

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/babettes-gaestebud-af-karen-blixen

Læs Guardians anmeldelse af Gabriel Axels film 25 år efter, at filmen blev lavet, her:

https://www.theguardian.com/film/2012/dec/13/babettes-feast-review


Fra barn til viking

Ny britisk bog roser dansk børneopdragelse.

Den britiske journalist og forfatter Helen Russell har skrevet en række bøger blandt andet bestselleren “The Year of Living Danishly” (2015).

Her fortalte hun om at flytte fra London til Jylland, da hendes mand fik job hos Lego, og om hemmeligheden bag det – ifølge FN – dengang lykkeligste land i verden.

Nu er Helen Russell atter aktuel med en bog om Danmark – denne gang med udgivelsen “How to Raise a Viking: The Secrets of Parenting the World’s Happiest Children”.

Efter at have boet i Danmark i ti år sammen med sin familie, lagde Helen Russell mærke til, at nordiske børn er anderledes. De spiser anderledes. De lærer anderledes. De løber, springer og klatrer rundt i naturen flere timer dagligt, selv om vejret er dårligt, og det er mørkt fra oktober til marts.

Og så vokser de op og bliver til nogle af de lykkeligste voksne på jorden.

Det fik Russell til at spørge, hvordan det kan være?

Små vikinger

I “How to Raise a Viking” dykker Helen Russell ned i forældrekulturen i Danmark og de andre nordiske lande. Hun ser blandt andet på barsels- og forældreorlov, skolestruktur, skærmtid og de skikke og traditioner, der skaber lykkelige og veltilpassede mennesker.

Ifølge forlaget HarperCollins Publishers får læserne et kig ind i en anden verden, hvor babyer sover udenfor i deres barnevogne i op til 20 graders frost, og hvor førskolebørn lærer at håndtere en økse. (Kilde: HarperCollins Publishers)

Forlaget HarperCollins Publishers skriver blandt andet om Helen Russells nye bog:

Refreshingly funny and unfailingly optimistic about the new generation of humans growing up in the world right now, this is a heart-warming love letter to Russell’s adopted homeland and proof that we could all use a bit more Viking in our lives.” (Kilde: HarperCollins Publishers)

Børn og frost

Jeg har endnu ikke læst “How to Raise a Viking”. Men med hensyn til at lade børn sove udenfor i op til 20 graders frost, bør det her lige nævnes, at Sundhedsstyrelsen i Danmark fraråder, at børn sover udenfor, hvis det er koldere end minus 10 grader. (Kilde: Sundhedsstyrelsen)

Hvad der gælder for vores nordiske naboer, skal jeg ikke udtale mig om.

Og når det er sagt, kan det være både underholdende og tankevækkende at læse, hvordan folk fra andre nationer oplever ens eget land og folk.

Helen Russell-forside

Bogen er netop udkommet på engelsk.

God weekend – og god læselyst!


Bonusinfo

Helen Russell er forfatter og journalist og tidligere redaktør på marieclaire.co.uk. Foruden sit arbejde som forfatter skriver Helen Russell for blandt andre the Guardian, The Times, The Sunday Times, the Telegraph, the Independent, National Geographic, Wall Street Journal og the Observer.


Kilder:

HarperCollins Publishers

How to Raise a Viking: The Secrets of Parenting the World’s Happiest Children

Politiken

https://politiken.dk/internationalt/art9268119/Igen-i-%C3%A5r-sl%C3%A5r-finnerne-os-som-verdens-lykkeligste-folk

Sundhedsstyrelsen

https://www.sst.dk/da/borger/graviditet-og-smaaboern/barnets-sundhed/udeophold-i-kulden

Waterstones

“How to Raise a Viking”

“The Year of Living Danishly”


Helte på vinger

Ny bog om amerikanske piloters heltemod under Anden Verdenskrig og en vennebog til voksne er denne uges titler på bloggen.

“Masters of the Air” er en ny tv-serie om amerikanske piloter, hvis heroiske indsats under Anden Verdenskrig spillede en afgørende rolle i besejringen af Nazityskland.

Krigsserien er produceret af blandt andre Steven Spielberg og Tom Hanks, der også tidligere har lavet den fremragende tv-serie “Band of Brothers” sammen.

Duoens nye krigsserie “Masters of the Air” kan streames på Apple TV+.

Men hvis man ikke lige har adgang til Apple TV+, kan man nu læse bogen bag tv-serien, Donald L. Millers “Masters of the Air: How The Bomber Boys Broke Down the Nazi War Machine”.

The Bloody 100th

Donald L. Miller er en anerkendt amerikansk historiker med ekspertise i Anden Verdenskrig.

I “Masters of the Air: How The Bomber Boys Broke Down the Nazi War Machine” trækker Miller på interviews og øjenvidneudsagn og såvel amerikanske og britiske som tyske arkiver.

Læserne følger de unge amerikanske piloter fra “the Eighth Air Force’s 100th Bomb Group” – også kaldet “the Bloody 100th” – på deres farefulde færd i bombefly over Europa.

Dødsensfarlige missioner

Man er med, når de legendariske piloter udkæmper nervepirrende slag i luften med kun ringe odds for at overleve, og når de heldige overlevende vender tilbage til luftbaserne i England.

Miller tager også læserne med til de tyske fangelejre, som nedskudte piloter blev anbragt i, og til de omfattende ødelæggelser på jorden, som civile var vidner til.

De piloter, der slap uskadte tilbage fra bombetogterne, kunne til gengæld sove i rene senge, drikke øl i lokale pubber og danse til swingmusik imellem missionerne. Disse goder var ikke alle soldater forundt, men skulle være med til at opveje de ekstremt livsfarlige krigshandlinger, piloterne udførte.

Waterstones skriver om Donald L. Millers bog:

Drawn from interviews, oral histories, and American, British and German archives, Masters of the Air is the authoritative, deeply moving and important account of the world’s first and only bomber war.” (Kilde: Waterstones)

masters-of-the-air-how-the-bomber-boys-broke-down-the-nazi-war-machine

Bogen er udkommet.

Vennebøger

Og så til noget ganske andet.

Tilbage i 1970erne var vennebøger et hit. I hvert fald var vi en del i min klasse, som fik en ABBA ven og venindebog.

For nylig dukkede min gamle vennebog op fra gemmerne, og det var en fornøjelse at læse om mine klassekammeraters fritidsinteresser, livretter, yndlingsblomster og yndlingsdyr, yndlingsmelodier og yndlingsskuespillere.

Lige så sjovt var det også at se, at flere i min familie, og at nogle af mine forældres venner havde skrevet i bogen. For eksempel kunne jeg læse, at min far samlede på lyse minder, og at hans gode ven og kollega samlede på livets glæder!

IMG_3349

Populær vennebog fra 1970erne.

Min fine ven

Måske får vennebøger nu en renæssance?

I dag udkommer “Min fine ven – en vennebog for voksne”.

Ifølge forlaget Gutkind er bogen “En hyldest til venskaber – de korte, de livslange, de dybe, de sjove og de mere komplicerede.” (Kilde: Gutkind).

Det er forfatter, tegner og grafisk designer Line Jensen, der har lavet bogen, som også rummer korte tekster, citater og Line Jensens egne illustrationer.

I forbindelse med udgivelsen skriver forlaget Gutkind:

Nogle venner er den familie, man selv vælger, andre sejler man bare kajak eller udveksler strikkeopskrifter med. Nogle betyder det hele i en bestemt fase, andre bor for altid i hjertet.

Min fine ven er en brugsbog, en gavebog og en refleksionsbog. Første del udfyldes af dine venner, i anden del kan du selv reflektere over dine venskaber. De venner, du griner med, dem du danser grimt med, dem du skændes med så det brager, og dem du ringer til, når det hele brænder på.” (Kilde: Gutkind)

Min fine ven-forside

Bogen udkommer i dag.

Så hvis man er lidt træt af de sociale medier, kunne man overveje at anskaffe sig “Min fine ven” – eller måske forære den til en god ven 🙂

God weekend – og læselyst!


Kilder:

Gutkind

https://gutkind.dk/bog/min-fine-ven/?utm_source=rule&utm_medium=email&utm_campaign=m%C3%A5nedens%20b%C3%B8ger%20%E2%80%93%20februar%202024

Waterstones

https://www.waterstones.com/book/masters-of-the-air/donald-l-miller/9781529918571?utm_source=wsweeklyA290124&utm_medium=email&utm_campaign=weekly&utm_content=SecA7

The National WWII Museum New Orleans

https://www.nationalww2museum.org/war/articles/bloody-100th-bomb-group

Læs Berlingskes anmeldelse af tv-serien “Masters of the Air” her:

https://www.berlingske.dk/kultur/de-blev-sendt-paa-vingerne-for-at-knaekke-tyskerne-nu-faar-himlens-legender


Eventyr fra Thy

En stemme fra det gamle Danmark kommer til orde i en ny bog om mundtlig fortællekunst.

27. marts 1905 begav folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til Bedsted i Thy. Han var rejst til den fjerne og barske landsdel for at indsamle historier, der gik fra mund til mund, og havde fået et tip om en god fortæller, der boede i den lille by ca. 25 kilometer syd for Thisted.

Det viste sig at holde stik. Evald Tang Kristensen skrev efterfølgende om husmandskonen Ane Marie Jensdatter (1829-1911):

Denne gamle kone var aldeles fortræffelig til at fortælle, og hun kunne en masse æventyr. Jeg fik i alt 36 skrevet op. Det var virkelig forbavsende, så stærk en hukommelse hun havde, og hun ville gerne fortælle for mig.” (Kilde: “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”, side 15)

Perle af en fortæller

I 1965 faldt forfatter og filminstruktør Jørgen Vestergaard over Ane Maries 36 eventyr, der blev opbevaret på Dansk Folkemindesamling på Det Kgl. Bibliotek. Også han blev begejstret for hendes fortælleevner:

Hun er en perle på en kæde af eventyrfortællere, der rækker langt, langt tilbage i tiden og langt uden for landets grænser.” (Kilde: “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”, side 15)

Nu genfortæller Jørgen Vestergaard 26 af Ane Maries historier i bogen “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”.

Lun og ligefrem

Bogen byder blandt andet på historier om karlen, der blev mestertyv, mølleren og herremanden, som væddede om, hvem der bedst kunne narre hinanden, og en beretning om da Ane Marie var en lille pige på bare otte år, som skulle vogte gæs.

Historierne “Den tredje bror” og “Klods-Hans fra Helligsø” leder begge tanken hen på H. C. Andersens eventyr “Klods-Hans”. Men hos Ane Marie Jensdatter er handlingen henlagt til gårde i Thisted, Bedsted og Vestervig sogn, og sproget er mere bramfrit end hos den gamle eventyrdigter.

Nogle af eventyrene er meget korte med et anekdotisk præg. Enkelte er barske, andre er frejdige, endda frække. Men fælles for dem er den ligefremme tone og det lune, hvormed de bliver fortalt, og at handlingen udspiller sig blandt gårdmænd, husmænd, herremænd, møllere og præster og deres koner og døtre i Thy.

Autentisk og underholdende

Bogens forord forsyner læseren med spændende oplysninger om Evald Tang Kristensen og hans arbejde som folkemindesamler og om de overvejelser, Jørgen Vestergaard har gjort sig i arbejdet med bogen.

Sproget i eventyrene fremstår autentisk med mange jyske ord og vendinger. Men det bør ikke afskrække ikke-jyder fra at læse med. Der er også en ordliste. Et par af de ord, hvor der i teksten henvises til ordlisten, lader dog til at være faldet ud af denne. Men de ord kan man jo google sig til, og det ændrer ikke ved, at “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy” er uhyre underholdende læsning.

Folkelig fortælling

I sit forord nævner Jørgen Vestergaard nogle af de faldgruber, der kan være, når man genfortæller mundtlig fortællekunst på skrift:

Her mangler pauser, sigende udtryk, mimik, gestus, betoninger m.m. Hvis Ane Maries eventyr skal blomstre igen, skal de genskabes som folkelig fortælling med aftægtskonens tonefald, som jeg forestiller mig, hun ville skrive, hvis hun ikke havde været en mundtlig fortæller.” (Citat fra bogen, side 15)

Det må siges at være lykkedes. Man kan næsten se og høre Ane Marie fortælle sine historier med strikketøjet i hænderne og et muntert glimt i øjet. Ligesom man tydeligt mærker, at hun har taget vandreeventyrene til sig og gjort dem til sine egne. For eksempel ender en af historierne med et bryllup, hvor Ane Marie kan berette:

Æ var også med, og da æ gik derfra, var æ så fuld, så æ faldt og slog hul på min røv, og det er der endnu. Så har det ende!” (Citat fra bogen, side 32).

Til slut skal det nævnes, at bogens fine illustrationer med motiver fra Thy og Mors er lavet af tegner og maler Rasmus Henrik Kruse (1796-1877). De dejlige billeder virker helt moderne i stilen, hvilket er med til at gøre eventyrene tidløse.

“Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy” udkommer i dag.

Ane-Marie-Jensdatter-fortaeller

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt.

God weekend – og læselyst 🙂


Bonusinfo

Ane Marie Jensdatter blev født i Ydby i 1829 og døde i Bedsted i 1911.

Evald Tang Kristensen (1843-1929) var skolelærer og folkemindesamler. I over 50 år travede han Jylland tyndt med smutture til Fyn og Sjælland for at skrive almuens mundtlige folkekultur ned, herunder sagn, eventyr, viser, overtro og ordsprog.

Jørgen Vestergaard er født og opvokset i Thisted, har arbejdet som journalist på Information og haft egen produktionsvirksomhed, JV Film & TV, siden 1969. Han har lavet mere end 60 film, både dokumentarfilm om bondekultur og animations-dukkefilm som “Nattergalen” efter H.C. Andersens eventyr. Herudover har han instrueret “Snøvsen” (1992) og “Snøvsen ta´r Springet” (1994), som han skrev sammen med Benny Andersen. I 1979 vendte Jørgen Vestergaard tilbage til Thy.

Rasmus Henrik Kruse (1796-1877) var tegner og maler, født på Salling, bosatte sig siden på Fur og rejste i en årrække rundt i Nordjylland, herunder Thy. En stor del af Kruses billeder er bevaret på Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek.


Kilder:

“Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”

Forlaget Brændpunkt

https://xn--brndpunkt-h3a.dk/index.php/product/ane-marie-jensdatter-fortaeller-eventyr-fra-thy-af-jorgen-vestergaard/

Det Danske Filminstitut

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/jorgen-vestergaard


Bissetricks og forfald

En ny bog om de amerikanske præsidentvalg og en dagbog om at blive gammel er blandt de første udgivelser i 2024.

Tirsdag 5. november er der præsidentvalg i USA.

Hvis man vil læse lidt på lektien inden, kan man søge viden i en ny bog, “Kampen om Det Hvide Hus – 100 år med strategier, intriger, storhed og fald”.

Bogen er skrevet af Anders Agner Pedersen, der er uddannet journalist med speciale i amerikansk politik og chefredaktør på Kongressen.com.

I sin omtale af “Kampen om Det Hvide Hus” skriver forlaget Lindhardt og Ringhof:

Det er politisk historieskrivning fyldt med spændende og væsentlige fortællinger – blandt andet om, hvordan et fravalg af makeup kostede Richard Nixon dyrt i en tv-debat mod John F. Kennedy. Eller om Theodore Roosevelt, der overlevede et skudattentat, fordi han havde en tyk tale i inderlommen … Bogen viser den mere kyniske side af politik, hvor simple budskaber, effektive strategier og bissetricks spiller rolle.” (Kilde: Lindhardt og Ringhof)

Kampen om Det Hvide Hus-forside

Bogen udkommer i dag.

Dagbog fra en olding

Der bliver talt og skrevet meget om den ældre generation, og hvad det koster samfundet i kroner og ører, at flere danskere lever længere.

At vi lever i en tid, hvor penge og ord som “ældrebyrden” præger debatten, kan næppe være gået nogens opmærksomhed forbi.

Men hvilke tanker gør de ældre sig om livet og om det at blive gammel?

I “Lykkeligt nær – En oldings optegnelser” undersøger den anerkendte litterat Thomas Bredsdorff, hvad der sker med en, når man er gammel og snart skal dø.

Forlaget Gutkind skriver blandt andet om udgivelsen:

Gennem et år skriver han (Thomas Bredsdorff, red.) optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved, at der er ting, han gør for sidste gang. Lykkeligt nær – En oldings optegnelser er en klog og livsbekræftende bog om at leve med forfaldet og forenkle sin tilværelse, indtil skønheden i det nære træder frem.” (Kilde: Gutkind)

Thomas Thorhauge har illustreret bogen med tegninger og vignetter.

Bredsdorff-forside

Bogen er udkommet.

Julia og hajen

Til slut en lille servicemeddelelse:

For to år siden omtalte Kig ind i bogens verden den prisbelønnede britiske forfatter Kiran Millwood Hargraves børnebog “Julia and the Shark” (læs indlæg her: https://kigindibogensverden.com/2021/12/16/begavet-med-boger/)

Bogen handler om Julia og hendes familie og deres søgen efter den sjældne grønlandshaj og er samtidig en fortælling om psykisk sygdom, venskab og kærlighed.

“Julia and the Shark”, der har illustrationer af Tom de Freston, blev kåret til Waterstones Children’s Gift of the Year 2021.

Og nu kan bogen også læses på dansk!

Det er forlaget Gyldendal, der udgiver “Julia og hajen”, og Lene Ewald Hesel står for den danske oversættelse. (Kilde: Gyldendal)

Kiran-forside

Bogen er udkommet.

Rigtig god weekend – og læselyst!


Bonusinfo

Læs mere om Kongressen.com her: https://www.kongressen.com/skribenterne/

Thomas Bredsdorff (f. 1937) er forfatter, litteraturforsker, kritiker og professor emeritus i nordisk litteratur på Københavns Universitet. Læs mere her: https://gutkind.dk/forfatter/thomas-bredsdorff/