Fod på det hele

Fodboldfeber, en bog om danske vandreruter og en tur i fodsporene på en af vores store forfattere er med til at gøre dette til en sommer i føddernes tegn.

Med det danske landsholds formidable indsats ved EM i fodbold er det svært ikke at blive grebet af fodboldfeber. For nok handler det om fodbold, men spillernes bedrifter på banen bliver så meget desto større, fordi det også handler om andet og mere end det.

Efter Christian Eriksens uhyggelige kollaps og hans heldigvis hurtige bedring har landsholdet ikke blot kæmpet for deres land, men i lige så høj grad for deres dygtige kollega og tildelt mål efter mål angrebsspilleren med 10-tallet på trøjen.

Nu er landsholdet fuldt fortjent i kvartfinalen, og hele Danmark hepper på dem, når de møder Tjekkiet i Baku på lørdag.

Uanset udfaldet har vores spillere imidlertid allerede nu vist en kampånd og et sammenhold uden sidestykke.

Derfor er det også oplagt at nævne bogen om manden, der står i spidsen for holdet, landsholdstræner Kasper Hjulmand.

Fodbolddrømmer

I “Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer” hører vi om de forberedelser, visioner, strategier og overvejelser, der ligger bag landstrænerens arbejde.

Inden Kasper Hjulmand tiltrådte som landstræner i 2020, besøgte han ikke alene nogle af verdens største trænere og fodboldklubber. Han granskede også den danske kultur og sjæl for at forstå identiteten i det land, han og landsholdet repræsenterer.

Bogen, der er skrevet af sportsjournalist Morten Glinvad, fortæller også om Hjulmands barndom på Djursland, og om den inspiration klubberne Ajax og Barcelona har givet landstræneren.

Hjulmand-forside

Bogen er udkommet.

Herman Bangs fodspor

I en lidt anden boldgade finder vi en bytur arrangeret af forlaget Gyldendal.

Lørdag 10. juli inviterer forlaget til “Herman Bang Walk” i København. På Gyldendals Facebook-side kan man blandt andet læse:

På hele turen ser vi et glimt af den by, Herman Bang levede i. Turen besøger Valkendorffs kollegium og universitetet, Købmagergade og Højbro Plads med historien om Christiansborgs brand i 1884, som Herman Bang sensationelt beskrev. Vi kan følge den let bevægelige forfatters begejstring for udvikling og fashionabel shopping. Men Herman Bang havde også følelse for det umoderne, og for de stille eksistenser, og havde ordene til at beskrive dem. Bang blev set – og spenderede – på de mest celebre steder, men han færdedes også på byens skyggeside, den sociale og den seksuelle, og ofte på kanten af et nervøst sammenbrud. Vi siger farvel ved busten af Herman Bang på Skt. Annæ Plads, og sender ham ud på sin sidste tourne til Amerika.” (Kilde: https://www.facebook.com/events/valkendorfs-kollegium-23/herman-bang-walk/490871888909913/?ref=110)

Man kan læse mere og bestille billetter på Gyldendals Facebook-side.

Den glade vandrer

Det er ingen hemmelighed, at danskerne har været glade for at komme ud i naturen under corona-krisen, og for mange har gåture i skoven, på marker og strande gavnet krop og sjæl.

Og er man ikke blevet træt af at gå, og holder man ferie i det danske, er der ny inspiration at hente i “Danmarks smukkeste vandreruter”.

Bogen giver tips til 33 ruter fordelt på 29 steder i Danmark. Turene er på omkring 10 kilometer, men man finder også kortere og længere ture. Kort og detaljerede beskrivelser gør det let at finde vej.

Fælles for turene er, at de ender samme sted, som de begynder, så man kan tage bil, bus, tog eller cykel til startstedet og komme derfra igen.

Bogen fortæller også om de dyr, planter, naturfænomener og kulturattraktioner, man kan møde på ruterne.

“Danmarks smukkeste vandreruter” indgår i Politikens Forlags Turen går til-serie.

Smukkeste Vandreruter-forside

Bogen er udkommet.

Og skulle fødderne være blevet trætte af fodbold og vandreture, kan man jo altid smække dem op på sofaen med en god bog i hånden.

Rigtig god sommer – og læselyst 🙂


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 19. august.


Verdens største detektiv

“Agatha Christie’s Poirot – The Greatest Detective in the World” stiller skarpt på den lille excentriske belgiske detektiv i såvel bøger og film som radio og teater.

Jeg husker, hvordan jeg i start 00’erne susede hjem på cykel fra arbejde for at sidde klar, når Hercule Poirot i skikkelse af David Suchet tonede frem på tv-skærmen og med et underfundigt smil under den sorte moustache lettede på hatten, før han gik i gang med at afsløre den ene skrupelløse forbryder efter den anden.

Danmarks Radio sender som bekendt stadig med jævne mellemrum David Suchets formidable fortolkning af Agatha Christies Poirot. Og nu ser familiens yngste også med, når “verdens største detektiv” ved hjælp af sine små grå celler og gerne i følgeskab af Kaptajn Hastings opklarer alskens forbrydelser.

Er man ligesom os fans af Poirot og mangler bøger til sommerferien, kunne britiske Mark Aldridges hyldestbog til Agatha Christies opdager være et bud.

Aldridge-forside

Bogen er udkommet.

Omfattende værk

Mark Aldridges “Agatha Christie’s Poirot – The Greatest Detective in the World” gennemgår karakterens 100-årige historie og bygger blandt andet på forfatterens oprindelige research og Agatha Christies egne breve.

Bogen starter med den første historie om Hercule Poirot “The Mysterious Affair at Styles”, der udkom i 1920, og går op til vores dages filmatiseringer med Kenneth Branagh i rollen som den belgiske stjerneopdager.

Aldridge giver en detaljeret oversigt over Hercule Poirots optræden i bøger, radio og på teater, ligesom han kommer omkring detektivens medvirken i grafiske romaner og computerspil.

Herudover rummer bogen over 400 illustrationer, blandt andet bogforsider til forskellige udgaver af Agatha Christies Poirot-historier gennem tiden.

Delt førsteplads

Til slut skal det nævnes, at mens David Suchet herhjemme er vores absolutte yndlings-Poirot, er vi ikke helt afklarede, om Poirot er verdens største detektiv.

En anden utraditionel opdager bider ham i haserne. En herre, der første gang så dagens lys i 1887.

Og efter mange overvejelser og diskussioner er vi blevet enige om, at Hercule Poirot må dele førstepladsen med denne ligeledes superintelligente og excentriske detektiv.

Hvem den anden detektiv, som gør ham rangen stridig, er?

Se det vil vi lade vores kære læsere om at opklare.

Rigtig god læselyst og weekend 🙂


Kilder:

https://www.saxo.com/dk/agatha-christies-poirot_mark-aldridge_hardback_9780008296612

https://www.publishersweekly.com/978-0-00-829661-2


Bonusinfo

Du kan læse mere om Agatha Christie-specialist, Mark Aldridge, her:

https://markaldridge.info/

Den britiske skuespiller David Suchet spillede Hercule Poirot på tv i næsten 25 år. Han har en endnu længere og imponerende karriere som skuespiller bag sig og har blandt andet udmærket sig som Shakespeare-skuespiller og i en lang række roller på tv. Rollen som Agatha Christies excentriske superdetektiv blev hans internationale gennembrud.

Læs mere om David Suchet her:

https://www.imdb.com/name/nm0837064/bio

David Suchet fortæller også om sit arbejde med rollen som Poirot i bogen “Poirot and Me”.

Suchet-forside-2


Ungdommens trængsler

Det har aldrig været let at være ung, og litteraturen er fuld af historier, der skildrer ungdommens trængsler. Det gælder også dagens udgivelse.

Som en del af Forlaget Gladiators Sandalserie – dansk litteratur fra oldtiden til i dag, genudgiver forlaget nu “Jørgensens Ungdomsromaner” af forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956).

“Jørgensens Ungdomsromaner” udkom første gang i 1915, og i samlingen finder man blandt andet romanerne En Fremmed, Sommer, Livets Træ og Hjemvee.

En gennemgående figur i romanerne er den unge student, der drager fra provinsen til storbyen, hvor han må navigere mellem fristelse og fald, uro og hjemve, død og mulig frelse.

Bogen udkommer i dag.

Katolicismen kaldte

Johannes Jørgensen flyttede selv som helt ung fra sin fynske hjemby Svendborg til København for at studere. I 1888 opgav han dog studierne og rejste til udlandet som journalist og forfatter. Han blev i sin samtid kendt for sine rejseberetninger, digte og biografier om helgener.

I 1896 konverterede Johannes Jørgensen til katolicismen og er i Italien især kendt for sin biografi om Frans af Assisi (1907). Jørgensen boede selv i Assisi i Italien fra 1915 til 1953, dog afbrudt af ophold i Sverige og Danmark under Anden Verdenskrig.

Blandt hans andre store helgenbiografier kan nævnes “Katerina af Siena” (1915) og “Birgitta af Vadstena” (1941-43).

Som katolik var Johannes Jørgensen særligt optaget af menneskets splittelse mellem kønsdriften og længslen efter Gud og det evige liv.

Geniet Jørgensen

Forfatter Jacob Skyggebjerg, der har skrevet efterord til værket, siger blandt andet:

Jørgensens ungdomsromaner skal læses langsomt – teksten er malerier – og deri ligger rusen: At se de malerier, som forfatteren har skabt. Disse forevigelser af et menneskes sansninger i partikler af rum og tid.”

I forlagets foromtale kan man endvidere læse:

Johannes Jørgensen var et geni… Han kom fra Svendborg til København som 16-årig for at blive student, men opgav studierne i 1888 og havde på et øjeblik, frem til han konverterede til katolicismen i 1896, skrevet fem små romaner 1888-1894, udgivet tidsskriftet Taarnet, introduceret og oversat bl.a. Baudelaire og Edgar Allan Poe og været på kant med Georg Brandes og J. P. Jacobsen og al deres realisme.”
– Hans Otto Jørgensen

Man kan i øvrigt få en forsmag på “Jørgensens Ungdomsromaner”.

Forlaget Gladiator tilbyder nemlig en gratis læseprøve på deres hjemmeside:

https://issuu.com/forlagetgladiator/docs/sandal_johannesj_rgensen_trykklar-1-25

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Lundgreen-Nielsen, Flemming: Johannes Jørgensen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 28. april 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/Johannes_J%C3%B8rgensen

Wivel, Henrik: Ungdomsromaner i Dansk litteraturs historie på lex.dk. Hentet 28. april 2021 fra https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Ungdomsromaner


Bonusinfo

Med deres Sandalserie vil Forlaget Gladiator gøre opmærksom på en række glemte forfatteres værker ved at genudgive dem, så de bliver tilgængelige og kan genlæses.

Tidligere i serien er blandt andet udkommet “Øgledage” af Leif Panduro, “Sommer” af Amalie Skram og “Madame D’ora” af Johannes V. Jensen.

Du kan læse mere om Sandalserien her:

https://forlagetgladiator.dk/pages/sandalserien-klassikere-pa-kanten


Lyt og læs om påsken

Hvis man trænger til at få genopfrisket, hvad påsken handler om, er der rige muligheder for det i papir- og lydbøger.

Da Jesus bliver hyldet og tilråbt som konge Palmesøndag, er forventningerne til ham store.

Men menneskemængden misforstår ham, og kort efter forråder Judas ham, og Peter benægter, at han kender ham.

Brutalt ender Jesus med at blive korsfæstet, dømt for blasfemi.

Nu kan man på Bibelselskabets hjemmeside lytte til Bibelens påskefortælling indlæst fra Johannesevangeliet.

Frem til 1. maj 2021 kan man downloade lydbogen gratis og blive mindet om, hvad der skete i løbet af de dramatiske dage for knap 2000 år siden.

Du kan læse mere om påskefortællingen fra “Bibelen 2020” her: https://www.bibelselskabet.dk/download-gratis-paaskefortaellingen-som-lydbog

Menneskesønnen

Mærkeligt, at vi valgte KORSET som det symbol, der samler os … Det er naturligvis let at genkende. Det er en enkelt form med rene linier … Ja, det er nærmest … smukt. Så smukt, at man næsten glemmer, HVAD det er.

Sådan døde han. Ydmyget. Lemlæstet. Foragtet af alle. Selv hans venner svigtede ham. VI … svigtede ham.”

Sådan starter forfatter og tegner Peter Madsens bog “Menneskesønnen”. Tegneserien, som udkom første gang i 1995, er baseret på de fire evangeliers beretninger fra Det Nye Testamente.

Hovedpersonen i tegneserien er disciplen Peter, som tager os med igennem de skelsættende begivenheder omkring Jesus. I tegninger og tekst følger vi Jesus fra fødsel til død og til genopstandelsen.

“Fantastisk tegnet, og man lærer virkelig noget om Jesus,” lyder det fra familiens yngste.

Sigurd fortæller bibelhistorier

Også for de mindre børn er der gode kilder til rådighed, når det gælder viden om Bibelen i det hele taget.

For ti år siden udkom Sigurd Barretts bestseller “Sigurd fortæller bibelhistorier”.

Det fejrer Politikens Forlag nu med en jubilæumsudgave, en aktivitetsbog og en kuffert med 31 kort om bibelhistorierne.

I “Sigurd fortæller bibelhistorier” har den kendte pianist, tv-vært og forfatter udvalgt 24 af sine yndlingshistorier fra Bibelen. Og, det er, skriver Politikens Forlag:

Historier, der vil undre, kalde på smil, tårer og føre samtaler om livets store spørgsmål med sig. Disse historier genfortæller han uhøjtideligt og humoristisk for børn i alle aldre, der får et billede af det kristne budskab og de værdier, som vores kultur er rundet af.” (Kilde: Politikens Forlag)

De små læsere og deres familier får med genudgivelsen adgang til en række film, hvor Sigurd synger og fortæller historierne for tøjdyret Snapper.

Opgaver og lege

Aktivitetsbogen supplerer “Sigurd fortæller bibelhistorier” med forskellige opgaver og kreative lege inden for fagene kristendom, dansk, historie, samfundsfag og billedkunst.

Det er de tre lærere Rasmus Welling, Mette Kongstad Welling og Dennis Hornhave Jacobsen, der står for opgaverne, som alle er illustreret med trin for trin-guide og materialeliste og inddelt i sværhedsgrader.

Aktivitetsbogen kan bruges af både forældre og lærere, der med fordel kan tage ungerne med ud til nogle af de historiske steder og kirker, bogen omtaler.

Endelig følger med jubilæumsudgaven “Min egen kuffert med Sigurd fortæller bibelhistorier”, der rummer 31 kort med de væsentligste fortællinger fra Bibelen.

Kortene er illustreret af Jeanette Brandt.

God påske!


Hunde og hulemennesker

Dagens indlæg byder på en engelsk bog om en mand og hans hund og en historisk roman om krig, kunst og kærlighed.

Som man har kunnet læse i medierne, anskaffede mange danskere sig hund i 2020.

Hjemmearbejde og isolation under corona-pandemien har betydet, at flere har turdet indfri et stort og ofte langvarigt ønske om en firbenet ven.

Dansk Kennel Klub registrerede sidste år således i alt 23.742 hunde, hvilket er en stigning på 10 procent sammenlignet med 2019. (Kilde: Dansk Kennel Klub).

Og det er ikke kun herhjemme, at en hund i hjemmet i den grad kan være med til at gøre hverdagen lysere og gladere.

Sammen i modvind

Det unikke forhold, der kan være mellem menneske og hund, har nu inspireret den britiske designer og illustrator, Luke Adam Hawker, til at lave bogen “Together”.

Som optakt til udgivelsen kan man på den britiske boghandlerkæde Waterstones’ hjemmeside læse:

Dark clouds were looming in the distance. We watched them gather, and we wondered… When will it come? How long will it last?” (Kilde: Waterstones)

Den storm, der tales om, skaber enorme og pludselige forandringer, og i “Together” følger vi en mand og hans hund gennem den svære og udfordrende tid.

Om baggrunden for bogen fortæller Luke Adam Hawker, at han under corona-pandemien følte sig inspireret af sin bedstefar og sin egen hund.

Bedstefaren var, fortæller han, en høj og sindig mand, som holdt hund hele livet, og forfatteren kender mange, der under corona-krisen er blevet hjulpet af deres hunde, som har holdt humøret og modet oppe hos dem.

Bogen udkommer dette forår.

Det svære liv

I en lidt anden boldgade finder vi forfatter Peter Løhrs roman “Hulemennesket” om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye.

Johan Thomas Lundbye (1818-1848) er især kendt for sine landskabsmalerier og dyremalerier – og sit mystiske dødsfald. I en alder af kun 29 år blev han dræbt af et vådeskud under Treårskrigen.

Sådan lød i hvert fald den officielle dødsårsag. Men var det i virkeligheden selvmord?

I “Hulemennesket” følger vi J. Th. Lundbye på hans rejse til blandt andet Rom, og i foromtalen til romanen skriver forlaget Gyldendal:

Møderne under sydens sol med hjertevennen Jerichau, idolet Marstrand, frugtpigen Rosa, Thorvaldsens datter og flere andre i den danske kunstnerkoloni, driver Lundbye gennem forelskelser og svigt, manisk storhedsvanvid og selvudslettende depression, basale erkendelser og guddommelige åbenbaringer. Ind og ud af hulen mellem følelsen af at være ganske alene og forbundet til verden.” (Kilde: Gyldendal)

Ind og ud af hulen mellem følelsen af at være ganske alene og forbundet til verden

Mon ikke det er en følelse, mange kender i disse tider?

Bogen udkommer i dag.

God weekend og læselyst – med eller uden firbenede venner 🙂


Bonusinfo:

Du kan se og høre Luke Adam Hawker fortælle om sit arbejde med “Together” her: https://youtu.be/KMpJeo7CoRU

Du kan læse mere om den danske guldaldermaler Johan Thomas Lundbye her: https://denstoredanske.lex.dk/J.Th._Lundbye


 

Kvinden bag billedet

Ny roman stiller skarpt på den rygvendte kvinde i Vilhelm Hammershøis berømte værker.

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) regnes i dag for en af Danmarks største kunstnere nogensinde.

Til at begynde med var det kun udlandet, der forstod at værdsætte malerens enorme talent, og den internationale anerkendelse blev styrket betragteligt sidst i 1900-tallet.

Men efterhånden fik også danskerne øjnene op for den store kunstner, og Hammershøis billeder sælges i dag for tocifrede millionbeløb.

Et af Hammershøis berømte værker er Interiør med ung kvinde set fra ryggen (ca. 1903-1904).

Den rygvendte kvinde på billedet er kunstnerens hustru Ida Hammershøi, født Ilsted. Gentagne gange var Ida motivet i billeder, der viser den fremmedfølelse og melankoli, som prægede hendes mands livssyn.

I sin nye roman sætter forfatter Jesper Wung-Sung sig nu for at vende Ida mod verden og give hende et ansigt og en stemme.

Svær tosomhed

Jesper Wung-Sungs “Kvinde set fra ryggen” beskriver, hvordan Vilhelm Hammershøi og Ida Ilsted møder hinanden i sommeren 1890, da Idas storebror vender hjem til Stubbekøbing sammen med sin unge malerkollega.

Trods modstand fra begges mødre forlover Vilhelm og Ida sig hurtigt. Mens Idas mor, der flere gange må indlægges på sindssygehospitalet, nægter at slippe datteren, opfatter svigermoren Ida som en hæmsko for sin søns lovende kunstnerkarriere.

Med ægteskabet tager Ida hul på et nyt liv fuldt af museer, kunstnere og rejser til udlandet. Vilhelm lever for at male, og Ida bliver snart hans foretrukne model – med ryggen til.

I romanen giver Jesper Wung-Sung sit bud på, hvordan Ida må slås både med sin rolle som sin mands model og sit eget sind.

Prisbelønnet forfatter

Jesper Wung-Sung er især kendt for “En anden gren”, hvor han fortæller sine oldeforældres kærlighedshistorie i romanform. Oldefaren San Wung Sung var blandt de kinesere, Tivoli udstillede i 1902, mens hans oldemor Ingeborg Danielsen var blandt gæsterne. Jesper Wung-Sung fik i 2017 De Gyldne Laurbær for romanen.

Herudover har han skrevet en lang række bøger for børn, unge og voksne, der er oversat til udlandet, filmatiseret og dramatiseret, ligesom han har vundet adskillige priser for sine bøger.

Bogen udkommer 10. marts.

God læselyst – og weekend 🙂


Kilder:

Den Store Danske

https://denstoredanske.lex.dk/Vilhelm_Hammersh%C3%B8i

Politikens Forlag

https://www.politikensforlag.dk/kvinde-set-fra-ryggen/t-28/9788740067378


 

Gates og klimaet

Ny bog af Microsoft-grundlægger Bill Gates ser på, hvordan vi kan løse klimakrisen.

Vores brug-og-smid-væk-praksis af digitale værktøjer er ikke just gavnlige for kloden og klimaet, ligesom vores digitale liv i det hele taget ikke er det.

Hver gang vi sender mails, gemmer billeder og streamer en video, udleder det CO2. Hertil kommer, at flere og flere mennesker bruger internettet, og at de bruger det i stadig stigende grad. Og de ubegrænsede mængder data, vi selv, organisationer og virksomheder verden over gemmer på servere, udleder CO2.

I en artikel offentliggjort sidste år, omtaler mediet Verdens bedste nyheder en analyse foretaget af den amerikanske datavirksomhed Veritas Technologies, som anslår, at 52 procent af al data, organisationer og virksomheder gemmer, er mørk data. Det vil sige, data, der slet ikke bliver brugt til noget:

Lagringen bidrager til et stort energiforbrug, og Veritas Technologies vurderer, at ubrugt data på den måde bidrager til 6,4 millioner tons CO2-udledning på verdensplan i år.” (Kilde: https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/toem-indbakken-og-hjaelp-klimaet/)

Undgå katastrofen

Med det in mente kan det blive ekstra interessant at læse “Sådan undgår vi klimakatastrofen” – en ny bog af Bill Gates, medgrundlægger af og tidligere bestyrelsesformand og hovedsoftwarearkitekt for Microsoft.

I sin foromtale af “Sådan undgår vi klimakatastrofen” skriver Gates’ danske forlag:

Bill Gates har brugt et årti på at undersøge klimaforandringernes årsager og virkninger. Med hjælp fra eksperter inden for fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab, statskundskab og økonomi har han fokuseret på, hvad der skal gøres for at standse planetens kurs mod en miljømæssig katastrofe.

I bogen giver han os en skarpsynet beskrivelse af de udfordringer, vi står over for. Som teknologiudvikler har Bill Gates erfaret, hvordan ny teknologi og innovation kan forandre verden. Med afsæt i denne erfaring beskriver han de områder, hvor teknologien allerede bidrager til at reducere CO2-udledningerne, hvor og hvordan den nuværende teknologi kan bringes til at fungere mere effektivt, hvor der er brug for teknologiske gennembrud, og hvem der arbejder på disse helt nødvendige innovationer. Endelig fremlægger han en konkret, praktisk plan for at nå målet om at få CO2-udledningerne ned på nul, idet han ikke alene foreslår politiske målsætninger, som regeringer bør arbejde ud fra, men også hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at holde vores regeringer, vores arbejdsgivere og os selv ansvarlige i denne livsvigtige kamp for klimaet.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen udkommer på dansk 16. februar 2021.

God læselyst!


Bonusinfo

Bill Gates (født 1955) grundlagde Microsoft sammen med sin barndomsven Paul Allen i 1975.

I 2000 grundlagde Bill Gates og hans kone den humanitære organisation Bill & Melinda Gates Foundation, som blandt andet har givet store bidrag til kampen mod hiv/aids, tuberkulose og malaria.

Herudover er han engageret i kampen for at fremme ren energi og anden miljøvenlig teknologi.

Du kan læse om Bill Gates’ bestræbelser på at klare klimakrisen med atomkraft på bl.a. Videnskab.dk: https://videnskab.dk/teknologi-innovation/bill-gates-vil-klare-klimakrisen-med-atomkraft-bliv-klogere-paa-projekt


 

Bibelen i bøger

En nylæsning af de islandske sagaer viser, at forfatternes kristne værdier skinner igennem i fortællingerne om det hedenske islandske samfund.

I efteråret udkom den britiske historiker Tom Hollands bog “Herredømmet” på dansk. På en imponerende tour de force redegør Holland for, hvordan Vesten, vestlige værdier og kultur er dybt forankret i kristendommen.

Det gælder også i vid udstrækning litteraturen, hvor en lang række forfattere gennem tiden har været kristne, og hvis kristne tro afspejler sig i deres værker.

Tag blot engelske C. S. Lewis’ elskede eventyr “Løven, heksen og garderobeskabet”, hvor Aslan som en Kristus-figur lader sig ofre på alteret.

Også den svenske Nobelpristager i litteratur Selma Lagerlöf beskæftigede sig i sit forfatterskab med kristne temaer som skyld, selvopofrelse og soning. Eksempelvis tager hendes “Kristuslegender” udgangspunkt i Det Nye Testamente og Jesu liv. I bogens 11 fortællinger anvender Lagerlöf eventyrformen til at give en alternativ version af de begivenheder, vi kan læse om i Bibelen.

Og den danske digter Søren Ulrik Thomsen lægger ikke skjul på, at han er kristen. Hans seneste udgivelse “Tro mod ritualet”, der udkom sidste år, er både et forsvar for kristendommen og for ritualet, som det udøves i folkekirken søndag morgen.

Kristne sagaer

Det er imidlertid ikke altid, at kristendommens præg på litterære tekster er eksplicit.

I en ny bog viser dr. phil., docent emeritus Keld Zeruneith, at selv om de islandske sagaer handler om tiden og samfundet før kristendommen, har de forfattere, der gengav legenderne, sat deres kristne aftryk på fortællingerne.

Forlaget Gyldendal skriver om den kommende udgivelse “Da de tog land”:

De verdensberømte islandske sagaer om bl.a. Egil Skallegrimssøn, Gunløg Ormstunge og Njal nylæses af Keld Zeruneith, og for første gang nogensinde beskrives sagaernes vilde drømmeliv indgående.

Målet er at påvise det bevidsthedsskred, der kan aflæses i sagaerne: De skildrer en hedensk tid præget af idealer om ære, ry og heltemod, men sagaforfatterne er kristne, og deres kristne værdier stikker trods forsøg på objektivitet igennem i deres fremstillinger.” (Kilde: https://www.gyldendal.dk/produkter/da-de-tog-land-9788702303858)

Bogen har forventet udgivelse 17. februar.

Gå i kødet på Bibelen

Der er naturligvis mange flere eksempler på forfattere, for hvem kristendommen har spillet en stor rolle, hvad enten de selv har været troende, har skrevet om kirken og kristne karakterer, eller har taget et opgør med religionen i deres litteratur.

Og hvis man som forfatter i dag ønsker at arbejde med Bibelen som kulturel kilde, er der råd at hente.

Til foråret udbydes et kursus, der dykker ned i Bibelen, og som giver indblik i, hvordan Bibelens tekstsamling er blevet til, hvilke kulturer teksterne er opstået i, og hvilke kilder der anvendes.

Det er Grundtvig-Akademiet og Bibelselskabet, som i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere arrangerer kurset, “Gå i kødet på Bibelen”.

God læselyst og weekend 🙂


Du kan læse min anmeldelse af Tom Hollands “Herredømmet” her: https://kigindibogensverden.com/2020/10/30/det-kristne-vesten/

Læs mere om Selma Lagerlöfs “Kristuslegender” på: https://litteratursiden.dk/artikler/selma-lagerlofs-kristuslegender

Berlingskes anmeldelse af Søren Ulrik Thomsens “Tro mod ritualet” kan læses på: https://www.berlingske.dk/boeger/6-stjerner-soeren-ulrik-thomsen-er-tro-mod-ritualet

Læs om kurset “Gå i kødet på Bibelen” på Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/tekstkursus-gaa-i-koedet-paa-bibelen

Læs også mit indlæg Dickens og Pontoppidan, der ligeledes handler om kristendommen i litteraturen.


 

Tumult og trummerum

En enlig mor, der søger lykken, en kunstig ven, der søger et menneske, og noveller om kærlighed og ensomhed er at finde i forårets nye udgivelser.

Corona hærger som aldrig før, i USA har Trump-tilhængere stormet Kongressen, og fremtiden synes mildt sagt usikker.

Alligevel er der ingen grund til at fortvivle. Verden over er man begyndt at vaccinere mod corona, trods Trumps skruppelløse angreb på demokratiet bliver Biden USA’s næste præsident om mindre end 14 dage, og dagen er tiltaget med over 15 minutter.

Og endelig er der godt nyt fra bogfronten til dem, som har brug for en læsepause fra corona og hverdagens tumult eller trummerum.

Her er tre bud på kommende bøger, der kan lede tankerne hen på noget andet end pandemiens plager og andre problemer.

Bøger og bjergluft

Den britiske bestsellerforfatter Jenny Colgans roman, “Den lille butik med de nye begyndelser”, udkommer på dansk 21. januar.

Handlingen er henlagt til Skotland, nærmere betegnet et gods ved Loch Ness og en ikke helt almindelig butik med bøger.

Zoe er enlig mor til en søn på fire år og trænger i den grad til at komme væk fra Londons hektiske liv og storbyens larm og trængsel. Så hun er lykkelig, da hun får et drømmejob i det skotske højland og tilmed kan bo på et gods der sammen med sin lille dreng – også selv om det indebærer, at hun skal passe familiens tre børn.

Men ikke alt er lutter lagkage, og spørgsmålet er om bøger, den friske bjergluft og venlige naboer er nok til, at Zoe og hendes søn får den nye begyndelse, de higer efter.

Kunstig ven

Det var som bekendt japansk/britiske Kazuo Ishiguro, der skrev romanen bag James Ivorys fremragende film “Resten af dagen” fra 1993.

Filmen, der har Anthony Hopkins og Emma Thompson i hovedrollerne, blev en stor succes med hele otte Oscar-nomineringer.

Også romanen, der udkom i 1989, fik masser af roser og blev belønnet med den prestigefyldte Booker-pris. Og i 2017 modtog Ishiguro Nobelprisen i litteratur.

Dette forår er han aktuel med en ny roman, “Klara og solen”, der stiller skarpt på de ukendte følgevirkninger, som kunstig intelligens har for menneskelige relationer, og hvad det egentlig betyder at elske.

Klara er en kunstig ven, der har en helt særlig observationsevne. Fra sin plads i butikken observerer hun både kunderne indenfor og folk, der går forbi udenfor, i håb om, at en af dem en dag vælger hende.

Forlaget Gyldendal oplyser, at “Klara og solen” udkommer på dansk 2. marts samtidig med udgivelsen af den engelske udgave.

Noveller fra Murakami

En anden populær japansk forfatter er Haruki Murakami.

Til foråret er han på banen med “First Person Singular”, en novellesamling med otte fortællinger, der alle har en jeg-fortæller i klassisk Murakami-stil, og som alle berører kærlighed og ensomhed, barndom og minder.

Emnerne spænder fra ungdomsminder, musikmeditationer og baseball til jazz og drømmelignende scenarier.

Memoirer eller fiktion?

Det afgør læseren.

“First Person Singular” har forventet udgivelse på engelsk 6. april.

God weekend 🙂


 

Mus og træmænd

Som talrige andre forestillinger på teater og film bygger juleklassikeren “Nøddeknækkeren” på et litterært forlæg.

Midt i en coronatid fuld af aflysninger, ikke mindst i kulturlivet, kunne Ritzau i sidste uge berette, at Det Kongelige Teater eksklusivt og gratis viser “Nøddeknækkeren” på Kgl Xtra frem til 31. december. (Ritzau, 11. december 2021)

George Balanchines ballet og Pjotr Tjajkovskijs musik har udødeliggjort historien om den lille pige, der i julegave får en nøddeknækker af sin opfindsomme gudfar.

Som bekendt tager Nøddeknækkeren pigen med på en rejse julenat til et magisk eventyrland, hvor hun blandt andet oplever et dramatisk slag mellem den lille tapre træmand og en ond musekonge.

Skrækromantiker

Det var den tyske forfatter, komponist og jurist Ernst Theodor Amadeus Hoffmann (1776-1822), der skrev eventyret “Nøddeknækkeren og musekongen” tilbage i 1816.

E. T. A. Hoffmann, der selv valgte Amadeus til fornavn, fordi han beundrede Mozart, ernærede sig blandt andet som dirigent og scenograf og arbejdede herudover ved kammerretten i Berlin.

Hoffmanns digtning var præget af en stærkt dualistisk livsanskuelse, og side om side med en præference for det skrækromantiske, udfoldede han et komisk, satirisk talent.

Fascinationen af det dystre og sorte fornægter sig ikke i forfatterskabet. I eventyret “Der goldne Topf” (“Guldskålen”), bliver en student ved navn Anselmus draget ind i en eventyrlig åndelig verden, som til sidst opsluger ham, og det forbliver uvist, om han rent faktisk mister sin forstand.

Tilsvarende rummer historien i “Nøddeknækkeren og musekongen” mørke sider. Drosselmeier er således både dragende og dæmonisk, og det er ham, der med sin julegave skaber drømme, syner og følelser hos den lille pige.

Her ses en dansk udgave af E. T. A. Hoffmanns eventyr.

Fra bog til ballet

Der skulle gå 76 år, fra Hoffmann skrev sit eventyr, og til “Nøddeknækkeren” fik premiere på de skrå brædder i Sankt Petersborg 18. december 1892.

Forestillingen blev dengang sablet ned af kritikerne, men det forhindrede den ikke i at nå til udlandet.

Og i dag er balletten, der har droppet den uhygge, man finder i Hoffmanns novelle, en vaskeægte juleklassiker, der opsættes på scener verden over.

Nu har Det Kongelige Teater sørget for, at vi heller ikke i år skal snydes for den eventyrlige forestilling.

Så hvis man har brug for at flygte fra corona og restriktioner og drømme sig ind i en anden verden, er det bare om at klikke på: https://kglteater.dk/xtra

Rigtig god jul og de bedste ønsker for det nye år 🙂


Kilder:

Den Store Danske

https://denstoredanske.lex.dk/E.T.A._Hoffmann

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8ddekn%C3%A6kkeren

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/noddeknaekkeren-af-eta-hoffmann

Kig ind i bogens verden er tilbage 7. januar 2021.