Dyreelsker Durrell

Ny bog beretter om den britiske naturforsker og forfatter Gerald Durrell, der ville være fyldt 100 år i denne uge.

This doll’s-house garden was a magic land, a forest of flowers through which roamed creatures I had never seen before […] Gradually, as I became more used to the bustle of insect life among the flowers, I found I could concentrate more. I would spend hours squatting on my heels or lying on my stomach watching the private lives of the creatures around me, while Roger sat nearby, a look of resignation on his face. In this way I learned a lot of fascinating things.” (Kilde: Gerald Durrell “My Family and Other Animals”)

Citatet stammer fra Gerald Durrells måske mest berømte bog, der har den danske titel “Min familie og andre dyr”.

Gerald Durrell blev født 7. januar 1925 i Jamshedpur i Britisk Indien. Efter farens død i 1928 flyttede Gerald med sin mor og søskende tilbage til England, men syv år senere rykkede familien med deres elskede hund Roger til den græske ø Korfu.

Den 10-årige Gerald blev straks betaget af Korfus rige dyreliv. Han begyndte at samle på skorpioner, gekkoer, tudser, flagermus, sommerfugle og mange andre dyr. Og det er livet på den naturskønne ø, Gerald Durrell fortæller levende og vittigt om i “My Family and Other Animals”, der udkom første gang i 1956.

Livslang kærlighed

Gerald Durrells barndomsår på Korfu blev starten på en livslang kærlighed til dyr. Han elskede at rejse ud og studere spændende dyrearter og gerne dyr, der ikke gjorde meget væsen af sig, og som de færreste fandt nuttede. For eksempel rengøringsfisken, der i Great Barrier Reef i Australien farer rundt og støvsuger parasitter af større fisk.

Durrell foretog ekspeditioner til Cameroun, Paraguay, Argentina, Sierra Leone, Mexico, Mauritius, Assam og Madagascar.

Han nåede også at skrive mere end 35 bøger, lave film og tv-serier og at stifte en zoologisk have for især truede dyrearter på øen Jersey i Den Engelske Kanal.

Værk fuld af magi

Gerald Durrell døde i 1995. Men i anledning af 100 året for hans fødsel 7. januar 2025 er der udkommet endnu et værk om dyreelskerens bemærkelsesværdige liv.

“Myself and Other Animals”, der udkom i december 2024, bygger blandt andet på artikler, radiooptagelser, breve, en bog om en tur til Australien i 1969, som Gerald Durrell ikke skrev færdig, og memoirer, han begyndte at skrive, men som han blev for syg til at afslutte.

I The Guardians anmeldelse af “Myself and Other Animals” skriver avisens anmelder Kathryn Hughes blandt andet om det posthume værk:

A collection of articles, talks, letters and unpublished writing fills important gaps in the great naturalist’s life story […] Truly, there is magic here.” (Kilde: The Guardian)

“Myself and Other Animals” er redigeret af Gerald Durrells enke Lee Durrell, og bogen har forord af britiske Prinsesse Anne.

Gerald Durrell

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Gerald Durrell “My Family and Other Animals”

Penguin

https://www.penguin.co.uk/authors/21530/gerald-durrell?tab=penguin-biography

The Guardians anmeldelse af “Myself and Other Animals”

https://www.theguardian.com/books/2024/dec/11/myself-and-other-animals-by-gerald-durrell-review-hidden-gems

The Guardians artikel i anledning af 100 året for Gerald Durrells fødsel

https://www.theguardian.com/books/2025/jan/07/remembering-gerald-durrell-100-myself-and-other-animals


Hare som ven

En af dette efterårs bøger beskriver det sjældne bånd, der kan opstå mellem et menneske og en forladt harekilling.

Under corona-lockdown var der mange herhjemme, der anskaffede sig en hund. For med ét fik mange tid og ro til at tage sig af menneskets firbenede bedste ven.

For den britiske ekspert i udenrigspolitik, Chloe Dalton, blev det imidlertid ikke en hund, der kom til at præge hendes liv under lockdown, men derimod en harekilling.

Ene og forladt

I sin anmelderroste bog “Raising Hare” fortæller Chloe Dalton, hvordan hun helt uforvarende blev plejemor til en lille harekilling.

Da Storbritannien blev ramt af corona, fik landets lockdown Chloe til at forlade byen og vende hjem til sit barndomssted på landet.

Her fandt hun en råkold vinterdag en nyfødt hare. Den var forladt og alene og fyldte ikke mere end hendes hånd.

Måske var det en hund, der havde taget harekillingen og tabt den på den frosne jord?

I hvert fald besluttede Chloe sig for at lade naturen råde og give harekillingens mor lidt tid til at finde sin unge igen.

Men da Chloe efter fire timer vendte tilbage, lå den lille hare på præcis det samme sted. I live men hjælpeløs.

For Chloe var der nu kun ét at gøre, og det var at redde den lille hares liv.

Livlig logerende

“Raising Hare” beskriver Chloe Daltons og den lille hares liv og hverdag sammen.

Imagine holding a baby hare and bottle feeding it. Imagine it living under your roof, drumming on your duvet to attract your attention. Imagine the adult hare, over two years later, sleeping in the house by day, running freely in the fields by night and raising leverets of its own in your garden. This happened to me.” (Kilde: https://www.chloedalton.uk/)

Chloe Dalton fortæller også om de udfordringer, der er forbundet med at tage sig af et lille vildt dyr og forberede det til en dag at vende tilbage til naturen.

Med bogen får læserne et sjældent indblik i det venskab, der kan opstå mellem et menneske og et vildt dyr, og hvor stor en betydning naturen har for os alle sammen.

“Raising Hare” er illustreret af den irske illustrator Denise Nestor.

Bogen er nomineret til Waterstones Book of the Year 2024.

Daltonforside

Bogen er udkommet.

God weekend – og læselyst 🙂


Bonusinfo

Læs mere om Chloe Dalton og “Raising Hare” her: https://www.chloedalton.uk/

På Chloe Daltons hjemmeside kan du blandt andet læse anmeldelser skrevet af Angelina Jolie og forfatterne Katherine Rundell (“Impossible Creatures”) og Michael Morpurgo (“War Horse”).

Læs mere om illustrator Denise Nestor her: https://denisenestorillustration.com/


Kilder:

Chloe Dalton: https://www.chloedalton.uk/

Denise Nestor: https://denisenestorillustration.com/

Waterstones