Ugens to udgivelser ser nærmere på ældre i Danmark og på forholdet mellem idræt og religion.

At blive gammel er ikke for tøsedrenge, sagde min far.

Ganske vist hentydede min far til de skavanker, der melder sig, når alderen begynder at trykke. Men også når man ser på den behandling, mange gamle udsættes for i dele af ældreplejen, må man give ham ret.

I bogen “Et aldrende Danmark” stiller fire anerkendte økonomer nu skarpt på det stigende antal ældre herhjemme.

De fire forskere er Jan Rose Skaksen, økonom og professor ved Copenhagen Business School, Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Torben M. Andersen, økonom og professor ved Aarhus Universitet og Tine Rostgaard, Professor MSO ved Roskilde Universitet og Stockholm Universitet.

Aldring fra A til Z

I sin foromtale af “Et aldrende Danmark” skriver forlaget Gyldendal:

En lang levealder er uden tvivl et væsentligt velfærdsgode, men aldring beskrives også som et tab af funktionalitet med deri indeholdte udfordringer. I denne udgivelse analyserer en række forskere ud fra en tværvidenskabelig tilgang omfanget af de demografiske ændringer og de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser.” (Kilde: Gyldendal)

Forskerne ser blandt andet på, hvad vi forstår ved sund aldring, ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, pensioner, hvordan de ældre bor, ældres levevilkår, ulighed og alderdom, hvilke muligheder teknologien giver og velfærdssamfundets økonomiske ydelser til de ældre. Endelig giver bogen en historisk analyse af ældres skiftende rolle i samfundet.

“Et aldrende Danmark” er den første publicering fra et projekt i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed om ældre.

Bogen udkommer i dag.

Idræt og religion

Der er dem, som mener, at idræt er blevet en hel religion. Den ihærdighed, hvormed mange løbetræner, deltager i halve og hele maratonløb i ind- og udland, dyrker triatlon og fitness, kan måske også virke næsten religiøs.

På den anden side får vi også i tide og utide tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt det er at røre os, hvis vi vil leve sundere – og længere.

I en ny bog sætter professor i pædagogik Ove Korsgaard fokus på dynamikken mellem kropskultur og religion i tre historiske perioder: antikken, tidlig moderne tid og moderne tid.

Kampplads

I foromtalen af “Kropskultur” skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

Kropskulturen udgør en kampplads, hvor der fra tid til anden opstår voldsomme stridigheder om, hvilke idrætter og kropslige aktiviteter, der skal fremmes, og hvilke der skal forbydes. Ove Korsgaards tilgang til kropskulturens historie bygger på den tankegang, at de intense og dramatiske udtryks- og oplevelsesformer, som kendetegner idrætten, udgør en strømførende forbindelse mellem handlinger og holdninger. Sagt med andre ord: Kropskulturen rummer et kropsligt udtryk for en given kulturs værdier og idealer.” (Kilde: Gyldendal)

Således er, anfører bogen, også kristendommens historie vævet tæt sammen med kropskulturens historie.

Ove Korsgaard er forfatter til flere bøger, herunder “Kampen om kroppen: dansk idræts historie gennem 200 år”.

Bogen udkommer i dag.

God weekend – og læselyst!