Pageturner om familie i sorg

Vi bruger et helt liv på at undgå den – og i vores del af verden – også at undgå at tale om den, selv om den er en uundgåelig del af livet. Døden.

I sin debutroman “En sang for Issy Bradley” tager Carys Bray imidlertid livtag med døden og sorgen så medrivende, at man næsten ikke kan slippe bogen igen.

Familien Bradley er en engelsk mormonfamilie, der rammes af en tragedie, da lillesøster Issy pludselig dør. Tabet er ubærligt – sorgen kvælende.

Kan familien overhovedet leve videre efter dette? Svaret får vi af de fem efterladte, som fra hver deres synsvinkel fortæller om livet efter det tragiske dødsfald.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Stærk kost

Faderen Ian er matematiklærer og biskop i en mormonmenighed i London og klamrer sig i sorgens stund til sin tro, mens moren Claire drevet ud på vanviddets rand af sorg kæmper med sin skyldfølelse og tvivl på Gud.

Storesøster Zippy på 16 er midt i sorgen også optaget af sin forelskelse i jævnaldrende Adam, storebror Al på 13 drømmer om at spille fodbold for Liverpool, mens Jacob på syv, fast i troen som sin far, arbejder på et mirakel, der skal bringe hans søster tilbage.

Carys Bray skildrer hver af dem så indfølende, at de fremstår lyslevende for læseren som mennesker af kød og blod. Hun går tæt på, og indimellem er læseoplevelsen stærk kost. Så stærk, at man vil lægge romanen fra sig, indtil man opdager, at forfatteren gør noget, vi savner i vores vestlige dødsforskrækkede kultur: Hun aftabuiserer døden. Og selv om dét gør ondt, hjælper det. Især når det gøres så bevægende og velskrevet som her.

Tro og tvivl

Herudover giver bogen et indblik i en religiøs minoritets tankesæt og levevis i et samfund, hvor tro for mange er blevet noget eksotisk og fremmed. Det er oplysende læsning, ligesom jeg fandt Brays behandling af tro og tvivl vedkommende. Og så er der talrige glimt af varme og humor i mødet med familien Bradley.

Hvis man spørger sig selv, hvad man skal med en bog om engelske mormoner, vil jeg svare, at familien Bradley først og fremmest er mennesker – ligesom du og jeg. Og Carys Bray gør det, vi har brug for: Hun ser døden i øjnene og går ind i sorgen med løftet blik.

Hvis du tør, tager hun dig i hånden, og efter endt læsning er døden ikke mere en sort ligvogn, der farer forbi i gadebilledet, mens du skynder dig at se væk. Døden er en del af livet, og sorgen har mange ansigter – og hvad enten vi vil det eller ej, er døden og sorgen ikke til at komme udenom.


“En sang for Issy Bradley” udkommer på Nyt Nordisk Forlag i en fin dansk oversættelse i dag:

http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/skoenlitteratur/1001-en-sang-for-issy-bradley.html

Carys Bray voksede selv op i en mormonfamilie, blev gift med en mormon og fik fire børn. Da hun var sidst i tyverne, forlod hun og hendes mand menigheden. Læs mere om forfatteren og de britiske og amerikanske boganmeldelser her:

http://carysbray.co.uk/