Det evige ord

Snart er det jul. Og i år kan vi både fejre Jesus’ fødselsdag, og at det er 500 år siden, at Det Nye Testamente første gang udkom på dansk.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.” (Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1-14)

Som de fleste ved, indleder disse ord Juleevangeliet.

I dag tager vi det for givet at læse og høre Juleevangeliet og andre tekster fra Det Nye Testamente på dansk.

Men selv om det er over 2000 år siden, at Jesus blev født, kunne almindelige mennesker de første 1500 år ikke læse Jesus’ ord på deres eget sprog.

Kun en lille elite var i stand til at læse Det Nye Testamente på græsk eller latin.

De brede masser måtte stole på, at præster og andre lærde formidlede Jesus’ ord rigtigt.

Hemmelig oversættelse

Da kong Christian II, der var i eksil i Wittenberg, i 1523 sluttede sig til den lutherske tro, satte han en lille gruppe betroede mænd til at oversætte Det Nye Testamente til dansk.

Hvordan det gik til, kan man læse på Bibelselskabets hjemmeside:

Hans Mikkelsen, Christiern Winther og Henrik Smith udgør holdet, der skal oversætte Det Nye Testamente. Teamet tager udgangspunkt i Erasmus’ latinske oversættelse og Luthers tyske tekst. Luther skriver et forord til oversættelsen, mens Henrik Smith menes at have skrevet fortalen. Fortalen efterfølges af en lille ordbog, der forklarer en række ting og begreber i og fra Bibelen. Meningen med den lille ordbog er at forberede læseren på at læse Bibelen og give nogle grundforudsætninger for at forstå centrale begreber og tanker. Her lægges der også vægt på, at bibellæseren bør fokusere på Jesus’ ord frem for hans gerninger. Det er ordet om Kristus frem for Jesus’ jordeliv, der ifølge forordet er interessant.” (Kilde: Bibelselskabet)

Eftertragtet bog

Mindre end et år efter lå den danske oversættelse af Det Nye Testamente klar.

Herefter sørgede tyske bogsælgere for, at eksemplarer af “Nye Testamente 1524” blev smuglet ind i det dengang katolske Danmark.

Ligesom i Tyskland ønskede almindelige danskere at få Jesus’ ord på deres eget sprog, og “Nye Testamente 1524” blev hurtigt den mest eftertragtede bog i Danmark, skriver Bibelselskabet.

I den danske oversættelse var der også en kritik af pavekirken og en propagandatekst for Christian II’s ret til tronen. Det fyrede op under den magtkamp, som i forvejen udspillede sig mellem rigsrådet og Frederik I på den ene fløj og Christian II og hans støtter på den anden.

Med introduktionen af den tyske teolog og reformator Martin Luthers tanker var “Nye Testamente 1524” med til at bane vejen for reformationen i Danmark i 1536.

Bibelen til folket

Martin Luthers tyske oversættelse af Det Nye Testamente spillede som sagt en stor rolle i den danske oversættelse.

Luther havde selv oversat Det Nye Testamente fra græsk til tysk på kun 11 uger, mens han skjulte sig på borgen Wartburg i 1521-1522, efter at han var blevet gjort fredløs.

I sin tyske oversættelse, der udkom første gang i 1522, bestræbte Luther sig på, at sproget blev så godt og mundret som muligt. Det Nye Testamente skulle kunne læses og formidles på et sprog, som almindelige mennesker, både børn og voksne, selv talte og forstod. (Kilde: Bibelselskabets Brevkasse)

Flere oversættelser

Den danske oversættelse, som Christian II’s folk lavede, var imidlertid af meget dårlig sproglig kvalitet, og den bærer præg af hastværk. (Kilde: Danmarkshistorien.dk)

I 1550 under Christian III, der var Frederik I’s søn, kom så den første officielle fuldstændige oversættelse af Bibelen. Også den bygger primært på Martin Luthers tyske bibel.

Ikke før i 1607 kom der en dansk oversættelse direkte fra grundsprogene. Denne udgave blev revideret i 1647. De autoriserede nyoversættelser af Det Gamle Testamente kom i 1931 og af Det Nye Testamente i 1948.

I maj i år begyndte Bibelselskabet arbejdet på at udgive en ny oversættelse af hele Bibelen i 2036.

Noget kunne tyde på, at arbejdet med det evige ord også vil fortsætte evigt.

NT-Bibelselskabet-forside

Teksten i udgaven her er fra den autoriserede bibeloversættelse af 1992.

Glædelig jul og godt nytår!


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 9. januar 2025.


Kilder:

Bibelselskabet

Bibelselskabets Brevkasse

Danmarkshistorien.dk

Danmarks Nationalleksikon

Folkekirken.dk


Engle eller ej

Nisser mig her, og nisser mig der. Men hvad ville julen – og Bibelen – være uden engle?

Glade Jul, dejlige Jul

engle dale ned i skjul;

hid de flyve med paradisgrønt,

hvor de ser, hvad for Gud er kønt,

:/:lønlig iblandt os de går:/:”

Julesalmerne er som bekendt fulde af engle. Også i billedkunsten optræder de – tænk bare på Rafaels engle, som i skikkelse af to børn med vinger forener de himmelske sfærer med den jordiske på kunstnerens berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rafaels verdensberømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14). Bemærk de to engle nederst i billedet.

Og i Frank Capras filmklassiker “It’s a Wonderful Life” (“Det er herligt at leve”) bliver englen Clarence Odbody, i skikkelse af Henry Travers, sendt ned på jorden for at hjælpe George Bailey, spillet af James Stewart.

Alligevel var Guds bevingede væsner lige ved at ryge ud af den nye danske oversættelse af Bibelen, der udkommer 20. marts 2020.

Nudansk Bibel

På Bibelselskabets hjemmeside fremgår det, at Bibelen 2020 er oversat i et mundret og nutidigt sprog af eksperter i græsk og hebraisk og derefter bearbejdet af forfattere og sprogfolk. Man kan endvidere læse, at:

Den nye bibel baserer sig på en revideret udgave af Den Nye Aftale, der udkom i 2007, og så en ny, samlet oversættelse af Det Gamle Testamente, som har været i gang siden 2013.”

Første Mosebog og Prædikerens Bog var de to første skrifter fra Det Gamle Testamente, der blev oversat og udgivet særskilt i 2014 med titlen Begyndelsen og Tænkeren, og som nu indgår i Bibelen 2020.

I Første Mosebog havde man oversat det hebraiske ord “malak” (der normalt oversættes med “engel”) med “udsending”. I andre skrifter blev ordet oversat med “sendebud”, og de steder, hvor der var tale om keruber (vingede væsener), valgte man at oversætte med ”engle”. Det skyldes, at man i Det Gamle Testamente ikke altid kan afgøre, om der er tale om et menneske eller et sendebud fra Gud.

Englene bliver

Men flere læsegrupper og kritikere ville ikke af med ordet “engel”. Og da netop ordet “udsendinge” blev brugt om apostlene i Den Nye Aftale, og dette sammenfald var forvirrende, vendte englene tilbage i Det Gamle Testamente.

Også på andre sprog har englene bidt sig fast som i det engelske “angel”, franske “ange”, italienske “angelo”, spanske “ángel”, svenske “ängel” og tyske “Engel”.

Og med tanke på de mange smukke danske julesalmer, kunst og kultur i øvrigt, er englene heldigvis ikke til at komme udenom – nu heller ikke i Bibelen 2020.

De to engle fra Rafaels berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rigtig glædelig jul – og godt nytår 🙂


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 9. januar 2020.


Fakta

Bibelen 2020 skal ikke forveksles med den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992, der er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i den danske folkekirke.

Derimod er Bibelen 2020, ifølge Bibelselskabet, et sted at starte for dem, som ikke er fortrolig med kirkens og Bibelens sprog.

500 frivillige “testlæsere” fordelt på over 60 læsegrupper landet over i alderen 13 til 85 år har været inddraget i arbejdet med oversættelserne fra Det Gamle Testamente.

Læs Bibelselskabets generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsens, tekst om engle her:

Er der engle i Bibelen 2020?

Læs mere om Bibelen 2020 her:

Hele Danmark får en ny bibel

Læs spørgsmål og svar om Bibelen 2020 her:

Spørgsmål og svar om Bibelen 2020