Tag Archives: Ernest Hemingway

Hemingway og havet

Posted on by under Tips og klummer

På mandag udkommer Ernest Hemingways store posthume roman “Øen og havet” i en ny udgave.

“Øen og havet” (på engelsk “Islands in the Stream”) udkom første gang i USA i 1970, ni år efter forfatterens død.

Hemingway påbegyndte arbejdet med romanen allerede i 1950 som en hav-trilogi bestående af tre dele: “The Sea When Young”, som foregår på Bimini i Bahamas; “The Sea When Absent”, der udspiller sig i Havana; og “The Sea in Being” – alle med maleren Thomas Hudson som hovedperson.

Imidlertid tilføjede Hemingway en fjerde del, der fik sit eget liv uafhængig af hans hovedperson. I 1952 udgav han denne historie med titlen “The Old Man and the Sea” (“Den gamle mand og havet”).

Resten af materialet forblev ukendt for offentligheden, indtil Hemingways enke fandt det stort set færdige manuskript blandt 332 andre ikke udgivne værker, han efterlod sig. Og herefter udkom “Islands in the Stream”.

Kunst, Krig og kynisme

I den første del af “Øen og havet” møder læserne den amerikanske maler Thomas Hudson, der har slået sig ned på den lille ø Bimini i Bahamas for at hellige sig sin kunst.

Hudsons arbejde afbrydes, da hans tre sønner ankommer til øen for at tilbringe sommeren der. Endvidere møder læserne Hudsons ven, forfatteren Roger Davis, der ligesom Hudson selv kæmper med en indre konflikt.

Handlingen i bogens anden del udspiller sig under Anden Verdenskrig i Havana på Cuba. Læserne møder atter Hudson – men nu i en ældre, mere kynisk og indadvendt udgave, som tilbringer det meste af tiden med at drikke heftigt og udføre hemmeligt arbejde for de allierede.

I tredje og sidste del deltager Hudson i jagten på at finde de overlevende fra en sænket tysk ubåd.

100-proof Old Ernest

“Øen og havet” er et portræt af en kunstner, romantiker og idealist, der oplever eventyr og farer, men også den største tragedie.

Da romanen udkom i 1970, skrev The New York Times’ anmelder Robie Macauley blandt andet:

Even though he stowed this book away with the idea of doing a little more tinkering, it is a complete, well-rounded novel, a contender with his very best. It has his characteristic blend of strong-running narrative and reflective mememto mori and it is 100-proof Old Ernest, most of it.” (The New York Times, 4. oktober 1970)

Den nye udgave af “Øen og havet” udkommer mandag 5. marts og er den seneste udgivelse i Lindhardt og Ringhofs Hemingway-serie.

Ernest Miller Hemingway (21.7.1899-2.7.1961), amerikansk journalist og forfatter. Han modtog nobelprisen i litteratur i 1954 og regnes for en af det 20. århundredes største forfattere. Hemingway blev især kendt for sin enkle, præcise og ordknappe stil. Han deltog som frivillig i Røde Kors’ ambulancekorps under Første Verdenskrig og blev hårdt såret. Oplevelserne inspirerede ham til antikrigs- og kærlighedsromanen “A Farewell to Arms” (“Farvel til våbnene”). Under Den Spanske Borgerkrig arbejdede Hemingway som krigskorrespondent og sluttede sig til den antifascistiske front. Disse oplevelser og hans afsky over for al krig førte til endnu en af det 20. århundredes store romaner, “For Whom the Bell Tolls” (“Hvem ringer klokkerne for”). Herudover har han skrevet en række andre berømte værker.

Du kan læse hele The New York Times’ anmeldelse af “Islands in the Stream” her: http://www.nytimes.com/books/99/07/04/specials/hemingway-islands.html)

Læs med i næste uge, når gæsteanmelder, JayJay, anmelder Phil Collins’ biografi “Ikke død endnu” 🙂

 

Kunsten at skrive

Posted on by under Tips og klummer

Vidste du, at en kat kan gøre underværker for skriveriet? Eller at man bør stoppe op, mens skrivningen går godt? Disse og mange andre råd får man i “Being a Writer”.

Julesalget betyder, at forlagene udgiver hovedparten af deres bøger i efteråret – og ofte i et tempo, hvor anmelderne har svært ved at følge med. Derfor er januar en glimrende tid til at samle op på bøger, man ikke nåede at omtale, da de udkom.

En af dem er for mit vedkommende “Being a Writer” af de britiske forfattere Travis Elborough og Helen Gordon.

I antologien “Being a Writer” har Elborough og Gordon samlet tips fra berømte og beundrede forfattere om, hvordan man kan blive en bedre skribent. Forfatterne spænder fra Samuel Johnson i 1700-tallets London til Lorrie Moore i vor tids Wisconsin. Alle fortæller de om fornøjelserne og faldgruberne ved at skrive, hvad der virker for dem, og hvad der kræves for at blive forfatter.

Lær af mestrene

I denne uge videregiver Travis Elborough i The Guardian ti af bogens tips, som han og Helen Gordon mener, at enhver håbefuld skribent bør tage til sig. Heriblandt er:

  • Den engelske Bookerprisvinder Hilary Mantel (“Wolf Hall” og “Bring Up the Bodies”), som mener, at lidt arrogance kan være til stor hjælp: “The most helpful quality a writer can cultivate is self-confidence – arrogance, if you can manage it. You write to impose yourself on the world, and you have to believe in your own ability when the world shows no sign of agreeing with you.”
  • Den verdensberømte russiske forfatter Leo Tolstoj (“Krig og fred” og “Anna Karenina”) finder det bedst at skrive tidligt på dagen: “I always write in the morning. I was pleased to hear lately that Rousseau, too, after he got up in the morning, went for a short walk and sat down to work. In the morning one’s head is particularly fresh. The best thoughts most often come in the morning after waking while still in bed or during the walk.”
  • Den amerikanske Nobelprisvinder William Faulkner (“The Sound and the Fury” og “As I Lay Dying”) anbefaler at læse mest muligt: “Read, read, read everything – trash, classics, good and bad, and see how they do it. Just like a carpenter who works as an apprentice and studies the master. Read! You’ll absorb it. Then write. If it is good, you’ll find out. If it’s not, throw it out the window.”
  • Ernest Hemingway (“Farvel til våbnene”, “Hvem ringer klokkerne for” og “Den gamle mand og havet”), Nobelprisvinder og en af det 20. århundredes største forfattere, giver dette råd: “Always stop while you are going good and don’t worry about it until you start to write the next day. That way your subconscious will work on it all the time. But if you think about it consciously or worry bout it you will kill it and your brain will be tired before you start.”
  • John Steinbeck (“Vredens druer” og “Mus og mænd”), også amerikansk Nobelprisvinder, mener, man bør tage en side ad gangen: “Abandon the idea that you are ever going to finish. Lose track of the 400 pages and write just one page for each day. It helps.”

Og tippet om katten … Det stammer fra Mrs Hawkins i britiske Muriel Sparks roman “A Far Cry from Kensington”.

Er man allergisk over for katte, er der mange andre gode råd fra mestrene i “Being a Writer”, der kan inspirere såvel forfatterspirer som nysgerrige læsere 🙂

Du kan læse hele Travis Elboroughs artikel om “Being a Writer” her:

https://www.theguardian.com/books/2018/jan/03/top-10-writers-tips-on-writing

 

Litterære guider

Posted on by under Tips og klummer

Forældre og lærere kan være vigtige formidlere af klassikere, der ikke altid kan stå alene.

Som nævnt i sidste uge bliver 400-året for William Shakespeares død markeret vidt og bredt og blev det i særdeleshed på årsdagen den 23. april. Min familie og jeg fulgte fejringen af dramatikeren i hans fødeby Stratford-upon-Avon transmitteret direkte på svensk tv lørdag aften (hvorfor DR ikke lod danske seere være med, forstår jeg ikke).

Her hyldede blandt andre Ian McKellen, Judi Dench, Helen Mirren og en lang række andre skuespillere dramatikeren med et potpourri af udpluk fra skuespillene, ballet-og operaforestillinger og musicals krydret med sketches, som kun briterne kan lave dem. Indimellem fulgte vi med Joseph Fiennes på en spadseretur rundt i Stratford. Det blev en meget smuk, morsom og tankevækkende aften.

Læring for livet

Mine forældre sørgede for, at jeg tidligt lærte Shakespeare at kende gennem Laurence Oliviers fremragende filmiske opsætninger af “Hamlet” og “Henry V”. Kyndigt kommenteret af min mor og far, så de sproglige perler ikke blev kastet for “svin”.

Siden introducerede min engelsklærer i gymnasiet mig for en læsning af værkerne. Hans suveræne gennemgang af “Macbeth” drog jeg senere fordel af på engelsk-studiet, hvor jeg skrev opgave om netop den tragedie.

Hvor jeg vil hen med det?

Jo, jeg mener, at forældre og lærere er vigtige guider til megen klassisk litteratur, og at de med værkerne i hånden kan gøde jorden for børn og unges livslange læring.

Her 30 år efter husker jeg for eksempel stadig den indsigt, min engelsklærer gav mig i såvel “Macbeth” som de eksistentielle temaer, Shakespeare behandler. En indsigt jeg siden har brugt både fagligt og personligt.

Øjenåbner

Mine forældre og min engelsklærer introducerede mig for andre litterære sværvægtere som Kurt Vonnegut, Graham Greene og Ernest Hemingway. Igen gjorde min lærers gennemgang af Hemingways novelle “Hills Like White Elephants”, at jeg ikke alene blev udstyret med et godt kendskab til den amerikanske forfatter, men også fik en livslang interesse for engelsksproget litteratur.

Nogen vil muligvis indvende, at store forfattere taler for sig selv og ikke behøver en guide til deres tekster. Det kan gælde flere moderne klassikere, og hvis man er en voksen læser. Men jeg ved, at jeg ikke ville have fattet meget af “Macbeth”, hvis jeg havde læst stykket på egen hånd i en alder af 17, og at min engelsklærer i gymnasiet var en øjenåbner for dybderne i Hemingways minimalistiske prosa.

Klassikere kan være ligesom en by, man ikke kender. Man kan sagtens gå på opdagelse på egen hånd, men det kan være meget lærerigt at have en klog guide med på turen 🙂

Læs med, når jeg anmelder Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” på udgivelsesdagen onsdag den 4. maj.