Da farfar var dreng

Smukt skrevne erindringsglimt tegner billede af et svundent Danmark.

Hjemstavnslitteratur fik sit gennembrud som en litterær genre i tiden op til Første Verdenskrig.

I modstand mod storbyernes ekspansion, industrialiseringen og internationalismen vendte flere forfattere blikket mod livet på landet og skrev om menneskene og de nære ting der.

Siden har hjemstavnen været et tilbagevendende populært tema i litteraturen og er det også i dag med forfattere som Erling Jepsen (“Frygtelig lykkelig”), Helle Helle (“Rødby-Puttgarden”) og Kim Blæsbjerg (“De bedste familier”).

Nogle gange er det forfattere udefra, der kaster et kritisk blik på randområderne. Og det måske på en sådan måde, at egnens egne farer til tasterne for at give deres version af folk og fæ i provinsen.

Opgør med Wied

I “Noret er en underfuld sang” indleder Jens Balslev med at fortælle, hvordan forfatteren Gustav Wied tilbage i 1898 boede et års tid på Møn.

Gustav Wieds iagttagelser mundede ud i to bøger heriblandt “Barnlige sjæle”, hvori han beskriver de “jævne mennesker og en indskrænket landbefolkning med hang til drikfældighed og med incestuøse tilbøjeligheder” (citat fra “Noret er en underfuld sang”).

Nu vender Jens Balslev, der er født og opvokset i Stege på Møn, blikket og skildrer sin hjemegn indefra “skrevet i ømhed og kærlighed til den verden”, han voksede op i.

Det er dog ikke Gustav Wied alene, der har fået præstesønnen Balslev til at give sin version af Stege og omegn.

Faktisk var det Balslevs søn og svigerdatter, der bad ham skrive om sin barndom til deres endnu ufødte datter. Derfor er bogen også tilegnet Jens Balslevs børnebørn.

Malerisk og sanselig

Mange danskere vil gerne fortælle børn og børnebørn om deres liv i bogform, men de fleste beretninger bliver i familiens skød.

At Jens Balslevs barndomsfortællinger fra 1950erne og 1960erne har fundet vej til udgivelse, forstår man imidlertid godt.

Bogen er en underfuld samling erindringsglimt fra en svunden tid, og selvom folk, der kender egnen, er en oplagt målgruppe, kan andre med fordel læse med. Både på grund af det smukke sprog og på grund af tidsbilledet af et Danmark meget anderledes end det land, vi ser i dag.

Balslevs beskrivelser af sin opvækst er såvel maleriske som sanselige. Her er, hvordan han skildrer mødet med en hejre ved den lavvandede kystlagune, Noret:

Så stod den der!

Den kiggede et kort sekund på mig med sit gule glasøje med den sorte prik. Mægtig, gråhvid og majestætisk, lod den sig paralysere et splitsekund. Dette ganske korte øjeblik havde vi sammen i lammet forbløffelse, hvor vi begge nåede at opfatte, at tiden stod stille. Så strakte den en umådelig hals ud og plirrede med hovedet, så den sorte kineserfletning rullede over på den anden side af den lange hals og tiden kom til live.” (citat fra “Noret er en underfuld sang”).

Fra glæde til gru

Jens Balslev beretter levende og spændende om, når Cirkus Benneweis kom til byen “med sin kilometerlange karavane af køretøjer og satte deres enorme paddehat af et telt op og befolkede pladsen med vilde dyr og eksotiske eksistenser.”

Cirkus Benneweis bød dengang på artister fra hele verden i farvestrålende tøj, flotte heste og farlige rovdyr som løver, tigre, isbjørne og brune bjørne.

Men en bestemt dag, onsdag 17. maj 1961, da Jens Balslev var 10 år, udviklede sig desværre farligt og dramatisk og ændrede for evigt hans syn på cirkus.

Mon ikke nutidens digitaliserede børn vil gyse, når de hører, hvad der skete?

Sytten søskende

Vi hører også om de sociale skel i Stege og om Annie, præstefamiliens lige lovlig bramfrie unge pige i huset.

Man mærker barnet Jens Balslevs betagelse af den 15-årige pige fra fattige kår og yngste barn ud af en søskendeflok på 17.

Annie skildres som varm, hårdtarbejdende og fuld af charme og selvtillid. Flere gange gik hun over stregen, men slap afsted med det – også hvor man som læser føler, at det burde have haft konsekvenser for hende.

Jens Balslevs “Noret er en underfuld sang” har vignetter af Leo Scherfig, mens journalist og forfatter Karen Syberg har skrevet det fine forord til samlingen.

Bogen udkommer 15. november.

Dette er et anmeldereksemplar.

God weekend – og læselyst!


Bonusinfo

Jens Balslev (f. 1951) er cand.mag. i dansk og engelsk og har tidligere skrevet bogen “Johan Thomas Lundbye – Liv, landskaber og landmærker” (2024).

“Noret er en underfuld sang” udkommer på forlaget Fanefjord på Møn. Forlaget blev lavet i november 2023. Jens Balslevs samling af erindringsglimt er forlagets sjette udgivelse.

Tidligere er udkommet blandt andre Jan Magnussens “Møns Landskab i jernalderen” og Jørgen Munck Rasmussens “Klintekongens Skat – Sagn og Eventyr fra Møn”.


Kilder:

Danmarks Nationalleksikon

https://lex.dk/hjemstavnsdigtning

Fanefjord

https://fanefjord-forlag.dk/

Nota Bibliotek

https://nota.dk/bibliotek/tema/nyere-hjemstavnslitteratur


Grav Dybt

I denne uge udkommer tredje bind i Erling Jepsens delvis selvbiografiske serie om familiehemmeligheder.

Som pressemedarbejder på Borgens Forlag havde jeg i sin tid det privilegium at være med til at lancere dramatiker og forfatter Erling Jepsens gennembrudsroman “Kunsten at græde i kor” (2002).

Det siger sig selv, at jeg spillede en ret begrænset rolle for bogens udbredelse.

Erling Jepsen var allerede en anerkendt dramatiker, som i 1999 havde udgivet sin første roman “Ingen grund til overdramatisering”. Og med en forfatter af Jepsens format får bøgerne heldigvis den opmærksomhed, de fortjener – med eller uden en pressemedarbejder på sidelinjen.

“Kunsten at græde i kor” fik fremragende anmeldelser og blev med succes filmatiseret, ligesom Jepsens næste roman “Frygtelig Lykkelig”, der udkom i 2004, og som fandt vej til det hvide lærred i 2008.

Skriv på hovedstolen

Erling Jepsen har aldrig lagt skjul på, at hans forfatterskab tager udgangspunkt i hans egen opvækst i Gram i Sønderjylland, hvor vold, incest, misbrug og psykiske lidelser var en fortiet del af hverdagen.

I et interview med Berlingskes Mads Kastrup i 2004 sagde Jepsen blandt andet:

“En skuespiller citerede på et tidspunkt noget af Goethe for mig: »Stå, hvor du står og grav – men grav dybt«. Det tog jeg til mig. Dér, hvor du selv kommer fra, altså det, du selv er, det er det, du skal bruge som forfatter. Graver du dybt nok, er der alt, hvad du har brug for.” (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/fra-et-land-med-undertekster)

Fortidens trængsler

Nu udkommer så “Skolekomedie”, der som sagt er tredje bind i Erling Jepsens serie af erindringsbøger, der delvis skildrer hans eget liv.

“Skolekomedie” handler om kærlighed og kunst, begær og bedrag, og i sin foromtale af udgivelsen skriver forlaget Gyldendal:

På kollegieværelset i Haderslev hjemsøges den 17-årige Erling af familien i Gram og fortidens trængsler. Da hans gymnasieårgang får til opgave at lave skolekomedien i 3.g, melder han sig til forfatterholdet i håb om at få afledt tankerne og komme på hold med Randi fra klassen, som han har et godt øje til.

Erling bliver som besat af ideen om at skrive et dramatisk mesterværk og finder uventet en muse i sin dansklærerinde, fru Sonnenberg. I en rus af søvnløshed, skrivemani og psykofarmaka begynder han langsomt at miste grebet om, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion. Er fru Sonnenberg forelsket i ham eller er det fantasien, der spiller ham et puds?” (Kilde: http://presse.gyldendal.dk/BookDetail.aspx?ISBN=9788702316780&mode=comende)

Ifølge forlaget er “Skolekomedie” (ligesom Jepsens romaner i øvrigt) en kulsort og humoristisk fortælling, der kan læses uafhængig af de to første bind, “Gramhavet” (2016) og “Hjemmefra” (2019).

Skolekomedie

Bogen udkommer i morgen.

Rigtig god weekend – og læselyst 🙂


Du kan læse mere om Erling Jepsens forfatterskab her:

https://www.gyldendal.dk/forfattere/Erling-Jepsen-F82456