Den jyske hede

I dag udkommer en western fra den jyske hede af Ida Jessen.

Den jyske hede har gennem tiden inspireret en række store danske digtere.

Forfatter og præst Steen Steensen Blicher (1782-1848) tog tit på vandre- og jagtture på heden for at dyrke de store vidders ensomhed og lære rakkere, tatere og velbjærgede bønder at kende.

I Henrik Pontoppidans (1857-1943) roman “Den kongelige Gæst” får den unge læge Højer og hans kønne kone Emmy besøg af Prins Karneval på den jyske hede. Et besøg, der ændrer deres liv for altid.

Og Johannes V. Jensen (1873-1950) var dybt forankret i sin jyske baggrund. Hjemstavnen, menneskene og naturen dér løber som en rød tråd gennem forfatterskabet fra “Himmerlandshistorier” til “Kongens Fald”.

Western fra den jyske hede

I sin nye roman tager Ida Jessen ligeledes livtag med den jyske hede.

Handlingen i “Kaptajnen og Ann Barbara” begynder i 1754, da kaptajn Ludwig von Kahlen kommer kørende i en vogn over den jyske hede.

Kaptajnen har sat sig for at bevise, at ørkenen kan opdyrkes, men den brutale godsejer Schinkel mener, at heden tilhører ham og skyr ingen midler for at gennemtvinge sin vilje.

Men så en sommerdag kommer en uudgrundelig kvinde vandrende over heden …

I forlaget Gyldendals omtale af “Kaptajnen og Ann Barbara” kan man læse følgende:

KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.” (Kilde: Forlaget Gyldendal)

Bogen udkommer i dag.

Ida Jessen har tidligere skrevet forord til en lettere bearbejdet udgave af Steen Steensen Blichers “En landsbydegns dagbog”. Hendes egne historier foregår ofte i landsbysamfund, hvor karaktererne både elsker og hader hinanden.

Hede følelser

Til slut skal det nævnes, at det ikke kun er herhjemme, at forfatteres fantasi er blevet næret af hedelandskabets åbne vidder.

Tag bare store litterære klassikere som engelske Emily Brontës (1818-1848) “Stormfulde højder”, hvor Yorkshires heder bliver et sindbillede på Cathy og Heathcliffs dramatiske kærlighedsforhold.

Også i hendes søster Charlotte Brontës (1816-1855) berømte kærlighedsroman “Jane Eyre” spiller de barske nordengelske heder en vigtig rolle i karakterernes følelsesliv.

Og nu hvor efterårsmørket sænker sig, kan vi altså synke ned i lænestolen og med “Kaptajnen og Ann Barbara” opleve de store følelser få frit spil på den jyske hede.

God weekend – og læselyst!


Kilder:

Baggesen, Søren: Steen Steensen Blicher i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 21. oktober 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/Steen_Steensen_Blicher

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/anmeldelser/dkg/aumont.html

https://biografiskleksikon.lex.dk/Johannes_V._Jensen

https://forfatterweb.dk/oversigt/jessen-ida


 

Ægteskabsromaner

Ægteskab er omdrejningspunktet for to historiske romaner, som Gyldendal udgiver med få dages mellemrum.

Ensom tosomhed

jessen-forsideIda Jessens nye roman “Doktor Bagges anagrammer” er ifølge forlaget både en ægteskabshistorie og et psykologisk portræt.

Hovedpersonen er den gådefulde Vigand Bagge, som læserne hørte om i Jessens roman “En ny tid” (2015). Her kredsede Bagges kone, den midaldrende Lilly, i sine dagbogsoptegnelser om den ukærlige ægtemand, der altså får ordet i Jessens nye roman.

Vigand Bagge er distriktslæge i Thyregod i starten af 1900-tallet. Han er dødeligt syg, men fortsætter sit liv, som om intet er hændt. Han kan ikke sove om natten og sidder i stedet og laver anagrammer eller skriver om hverdag og fortid og ægteskabet med den yngre friskolelærerinde, Lilly.

“Doktor Bagges anagrammer” udkommer i morgen, og hvis den lever op til forgængeren, kan læserne glæde sig. Om “En ny tid” skrev anmelderne blandt andet:

Ida Jessens »En ny tid« har Herman Bangske dimensioner. Et stille løfterigt kvindeportræt af sorgens tid – og livslyst på trods.” (Berlingske Tidende, 25.9.15)

Islandsk brevroman

Forholdet mellem mand og hustru står også centralt i islandske Ofeigur Sigurdssons “En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider” (Se, det er en titel, der kan udfordre såvel køberne som boghandlerne).

sigurdsson-forsideI 1755 rejser den unge præst, Jón Steingrímsson, tværs over Island for at forberede flytningen til sin kones jord på Sydlandet.

Familien vil væk fra jordskælv, ulykkelige tider og de ondsindede rygter på egnen om, at parret har dræbt konens første mand.

Mens de bygger huse og stalde, slår Jón og hans følge sig ned tæt på Mýrdalsjökull i et grottesystem, der førhen blev anvendt til beboelse.

Da vulkanen Katla går i udbrud, breder elendigheden og overtroen sig i området.

Jón og hans folk laver et lazaret for de syge og sultramte, oversætter vigtige udenlandske værker til islandsk og diskuterer nye idéer om landbrug, medicin, arkitektur og filosofi.

I brevene til sin kone fortæller han om livet i grotterne og om sine drømme/mareridt. Han gør sig overvejelser om deres fælles fremtid og reflekterer over de dramatiske begivenheder, som førte dem sammen.

Romanen om Jón udkom på islandsk i 2010 og modtog EU’s litteraturpris, og fra på mandag kan man altså læse brevene til hans gravide kone på dansk.


PS: Til slut skal jeg beklage, at genudgivelsen af Truman Capotes “Holly” blev rykket fra den 5. januar, hvor jeg omtalte bogen, til nu at udkomme den 20. februar. Jeg håber ikke, at nogle er gået forgæves til boghandelen på den konto.