Den journalistiske forbindelse

I dag udkommer en ny bog om fremtidens journalistik.

Avisdød, lukning af blade og magasiner og stadig ringere vilkår for radio og tv er desværre ikke nogen nyhed herhjemme eller i udlandet. Tendensen – også kaldet nyhedsørkenen – breder sig i både USA, Canada og Europa.

Samtidig florerer fake news på nettet, og de falske nyheder kan i værste fald true demokratiet.

Men skal man tro en ny bog, er der håb for såvel journalistikken som dens udøvere og modtagere.

Kritisk eftersyn

I “Den journalistiske forbindelse” går Per Westergård og Søren Schultz-Jørgensen den klassiske journalistik efter i sømmene. Om baggrunden for bogen skriver de blandt andet:

Når nutidens borgere i foruroligende grad vender nyhedsjournalistikken ryggen – bruger mindre tid på nyheder i radio og tv, køber færre aviser, nærer voksende mistillid til medier – så er det tid at underkaste mediernes kerneydelse, journalistikken, et kritisk serviceeftersyn og anvise nye veje til en journalistik, der opleves af borgerne som nyttig, relevant, troværdig og tidssvarende.” (Citat fra bogen)

Fremtidens journalistik

Igennem et år har forfatterne interviewet en lang række redaktører, topchefer, iværksættere, udviklere og journalister i Europa og USA.

Fra Spanien i syd til Norge i nord og i blandt andet New York, New Jersey, Philadelphia, Washington DC, Dallas og San Francisco har de besøgt i alt 50 mediehuse, der har været dygtige til at nytænke og forny journalistikken.

Nu fortæller de om hovedkonklusionerne fra deres lange og omfattende researchrejse.

Ifølge forfatterne handler det blandt andet om at genopfinde journalistikken, så den får værdi og relevans for nutidens borgere.

Gennem en mere nærværende, involverende, aktiverende og fællesskabsorienteret journalistik, er det rent faktisk lykkedes de innovative medier at skabe nye, stærke forbindelser mellem borgerne og medierne.

Tips og løsninger

Nogle af de succesfulde journalister, Søren Schultz-Jørgensen og Per Westergård har talt med, inddrager brugerne aktivt ved for eksempel at efterspørge tips og informationer fra offentligheden på Twitter.

Andre benytter sig af konstruktiv nyhedsjournalistik, hvor det ikke kun handler om at afdække problemer, men hvor journalisterne også søger at inspirere brugerne til løsninger og muligheder.

Efter at have læst uddrag af “Den journalistiske forbindelse” glæder jeg mig til at læse hele bogen, der selvfølgelig er oplagt læsning for fagfolk, men som også fremstår vigtig og vedkommende for menigmand.


Søren Schultz-Jørgensen (f. 1967) er ph.d. i mediesociologi, cand.scient.pol. og journalist. Siden 2006 har han ejet og drevet den journalistiske udviklingsvirksomhed Kontrabande. Han har endvidere skrevet en lang række analyser og udgivelser om journalistik.

Per Westergård (f. 1952) er bestyrelsesaktiv i blandt andet JyskFynske Medier, Ritzau, Fynske Medier og Fyens Stiftstidende. Han har herudover været chefredaktør for blandt andet Fyens Stiftstidende, Aarhus Stiftstidende og nyhedsmagasinet Ingeniøren.


 

Bøger til tiden

To bøger er særligt aktuelle netop nu, hvor der tales og skrives meget om pressens udfordringer og Donald Trumps mur til Mexico.

Dansk Journalistforbund holdt i denne uge et arrangement om journalist Olav Hergels anmelderroste roman “Punktum” (2016), der omhandler en kriseramt mediebranche.

Bogens hovedperson er den midaldrende journalist Mikkel Haslund, der arbejder på et stort dagblad. Men nettet har efterhånden overtaget hans elskede papiravis; den dybdeborende journalistik er en saga blot; kravet lyder på kvantitet frem for kvalitet, hvor journalister skal levere til flere platforme tre gange daglig. En dag gør Mikkel oprør. Han trodser sin unge kvindelige chef, rejser sig fra stolen og tager ud for at rapportere fra virkeligheden. En virkelighed, hvor små mænd fyres for ingenting, ministre bringes til afgrundens rand, og flygtningene invaderer Europa.

Fra vagthund til lænkehund

Desværre kan stadig flere journalister nikke genkendende til den udvikling, Olav Hergel skildrer i “Punktum”.

Dagbladene befinder sig i en historisk krise med færre annoncekroner, dalende oplagstal og mange fyringsrunder. Samtidig skal branchen håndtere truslen fra uprofessionelle aktører på de sociale medier og et net, der flyder med fake news. Frem for at rapportere fra den virkelige verden, skriver journalisterne i stigende grad historier af fra nettet, hvor jagten på klik kan blive et rent narkotikum.

Udviklingen er alvorlig og kan i sidste ende skade demokratiet. For hvis demokratiets vagthund sidder lænket til nettet dagen lang, hvem skal så holde myndigheder og magthavere i ørerne?

Mexicos mørke sider

Mexico er for alvor kommet på landkortet efter Trumps beslutning om at opføre en mur mellem USA og Mexico.

I ugens udgave af Horisont besøgte DR det fattige land, der kæmper med narkokriminalitet, korruption og 20.000 mord om året.

Dagen efter udkom så Thomas Bobergs nye digtsamling “Mexicocitydigte”.

Thomas Boberg har, siden han var ung, rejst i især Syd- og Mellemamerika og har opnået anerkendelse med rejseerindringerne “Sølvtråden”, “Marokkansk Motiv”, “Americas” og “Invitation til at rejse”.

Med hans nye “Mexicocitydigte” kan man få et litterært kig ind i den mexicanske hovedstad, der anslås at have 22 millioner indbyggere. Forlaget Gyldendal beskriver digtene som “lige så mangfoldige, fragmenterede, kaotiske, dansende, messende og regnbuelysende som den millionby, de portrætterer.”

To måske nok vidt forskellige udgivelser, men begge bøger til tiden. God læselyst!