Dyreelsker Durrell

Ny bog beretter om den britiske naturforsker og forfatter Gerald Durrell, der ville være fyldt 100 år i denne uge.

This doll’s-house garden was a magic land, a forest of flowers through which roamed creatures I had never seen before […] Gradually, as I became more used to the bustle of insect life among the flowers, I found I could concentrate more. I would spend hours squatting on my heels or lying on my stomach watching the private lives of the creatures around me, while Roger sat nearby, a look of resignation on his face. In this way I learned a lot of fascinating things.” (Kilde: Gerald Durrell “My Family and Other Animals”)

Citatet stammer fra Gerald Durrells måske mest berømte bog, der har den danske titel “Min familie og andre dyr”.

Gerald Durrell blev født 7. januar 1925 i Jamshedpur i Britisk Indien. Efter farens død i 1928 flyttede Gerald med sin mor og søskende tilbage til England, men syv år senere rykkede familien med deres elskede hund Roger til den græske ø Korfu.

Den 10-årige Gerald blev straks betaget af Korfus rige dyreliv. Han begyndte at samle på skorpioner, gekkoer, tudser, flagermus, sommerfugle og mange andre dyr. Og det er livet på den naturskønne ø, Gerald Durrell fortæller levende og vittigt om i “My Family and Other Animals”, der udkom første gang i 1956.

Livslang kærlighed

Gerald Durrells barndomsår på Korfu blev starten på en livslang kærlighed til dyr. Han elskede at rejse ud og studere spændende dyrearter og gerne dyr, der ikke gjorde meget væsen af sig, og som de færreste fandt nuttede. For eksempel rengøringsfisken, der i Great Barrier Reef i Australien farer rundt og støvsuger parasitter af større fisk.

Durrell foretog ekspeditioner til Cameroun, Paraguay, Argentina, Sierra Leone, Mexico, Mauritius, Assam og Madagascar.

Han nåede også at skrive mere end 35 bøger, lave film og tv-serier og at stifte en zoologisk have for især truede dyrearter på øen Jersey i Den Engelske Kanal.

Værk fuld af magi

Gerald Durrell døde i 1995. Men i anledning af 100 året for hans fødsel 7. januar 2025 er der udkommet endnu et værk om dyreelskerens bemærkelsesværdige liv.

“Myself and Other Animals”, der udkom i december 2024, bygger blandt andet på artikler, radiooptagelser, breve, en bog om en tur til Australien i 1969, som Gerald Durrell ikke skrev færdig, og memoirer, han begyndte at skrive, men som han blev for syg til at afslutte.

I The Guardians anmeldelse af “Myself and Other Animals” skriver avisens anmelder Kathryn Hughes blandt andet om det posthume værk:

A collection of articles, talks, letters and unpublished writing fills important gaps in the great naturalist’s life story […] Truly, there is magic here.” (Kilde: The Guardian)

“Myself and Other Animals” er redigeret af Gerald Durrells enke Lee Durrell, og bogen har forord af britiske Prinsesse Anne.

Gerald Durrell

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Gerald Durrell “My Family and Other Animals”

Penguin

https://www.penguin.co.uk/authors/21530/gerald-durrell?tab=penguin-biography

The Guardians anmeldelse af “Myself and Other Animals”

https://www.theguardian.com/books/2024/dec/11/myself-and-other-animals-by-gerald-durrell-review-hidden-gems

The Guardians artikel i anledning af 100 året for Gerald Durrells fødsel

https://www.theguardian.com/books/2025/jan/07/remembering-gerald-durrell-100-myself-and-other-animals


Kvindekamp for naturen

I går var det kvindernes internationale kampdag. I den anledning ser Kig ind i bogens verden i denne uge på en kvindes kamp for naturen.

Bloggen har før nævnt bemærkelsesværdige børnebøger fra det amerikanske forlag Albert Whitman & Co. (læs indlæg her).

Denne gang er Albert Whitman & Co. på banen med en serie børnebøger, der hylder bemærkelsesværdige kvinder i USA’s historie.

En af disse kvinder er Marjory Stoneman Douglas (1890–1998), der åbnede folks øjne for vådområdet Everglades’ skønhed og kæmpe betydning for miljøet.

Douglas’ årelange indsats var med til, at Everglades i 1947 fik status af nationalpark og siden prædikat af internationalt biosfærereservat.

Truet vådområde

I bogen “A Voice for the Everglades” kan børn og barnlige sjæle læse om Marjory Stoneman Douglas’ ihærdige forsvar for delstaten Floridas store vådområde.

Everglades består af ni forskellige økosystemer, der understøtter et rigt dyreliv, heriblandt pantere, alligatorer, krokodiller, søkøer, snegle, frøer og en bred palet af fuglearter.

I årevis var Everglades imidlertid truet. Området blev hovedsageligt opfattet som en ubrugelig sump, der skulle drænes og udvikles kommercielt.

Everglades havde kort sagt brug for en talsmand, en der kunne tale på vegne af vådområdets fascinerende dyr og planter. Marjory Stoneman Douglas blev den talsmand.

Forud for sin tid

Men hvem var hun, denne pioner for naturbevarelse, der talte dyrenes og planternes sag små 100 år før, Greta Thunberg blev forkæmper på klimafronten?

Marjory Stoneman Douglas var på mange måder forud for sin tid. I 1912 færdiggjorde hun som 22-årig sin universitetsuddannelse i engelsk, hvorefter hun blev journalist og redaktør på sin fars avis i Miami.

I 1920erne forlod Douglas avisbranchen og blev forfatter til en lang række bøger, såvel skøn- som faglitterære, for børn og voksne. Forfatterskabet fokuserede hovedsageligt på kvinder, det sydlige Floridas historie og miljøsager.

Douglas var også engageret i velgørenhedsarbejde. Under Første Verdenskrig arbejdede hun for amerikansk Røde Kors i Europa, og siden engagerede hun sig i kampen for bedre boliger, social lighed og ligestilling for kvinder.

Medalje af Clinton

Mest kendt er Marjory Stoneman Douglas dog for sit utrættelige arbejde for at beskytte og bevare Everglades.

Hendes bog “The Everglades: River of Grass” blev en bestseller og øjenåbner for hele nationen. Bogen udkom i 1947, samme år som Everglades blev nationalpark.

The Everglades-forside-2

I 1993 fik Marjory Stoneman Douglas the Presidential Medal of Freedom af præsident Clinton. Ved hendes død som 108-årig i 1998, udtalte præsident Clinton:

Long before there was an Earth Day, Mrs. Douglas was a passionate steward of our nation’s natural resources, and particularly her Florida Everglades. (Kilde: National Women’s Hall of Fame)

Det er den amerikanske forfatter og lærer Vicki Conrad, der fortæller om Marjory Stoneman Douglas’ hæderkronede arbejde for naturen i “A Voice for the Everglades”, mens Ibon Adarne og Rachel Yew står for bogens illustrationer.

A Voice for the Everglades-forside

Træpigen

Til slut er der godt nyt til alle os, der kan lide bøger i stil med Charlie Mackesys vidunderlige “The Boy, the Mole, the Fox and the Horse” (læs indlæg her).

I Luke Adam Hawkers “The Last Tree: A Seed of Hope” sætter den unge pige Olive sig for at redde en verden, hvor der ikke længere findes nogen træer.

Luke Adam Hawker er kunstner, designer og illustrator, bosiddende i London. Ifølge Waterstones er hans bog “a powerful evocation of the fragility of our natural world and a magnificent celebration of its beauty.” (Kilde: Waterstones)

The Last Tree-forside

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Albert Whitman & Co.

https://www.albertwhitman.com/book/a-voice-for-the-everglades/

National Women’s Hall of Fame

https://www.womenofthehall.org/inductee/marjory-stoneman-douglas/

Waterstones

https://www.waterstones.com/book/the-last-tree/luke-adam-hawker/9781781579268?utm_source=wsweeklylondon060323&utm_medium=email&utm_campaign=weekly&utm_content=CTA

Læs mere om Luke Adam Hawker her:

https://www.lukeadamhawker.com/