Bibelen i bøger

En nylæsning af de islandske sagaer viser, at forfatternes kristne værdier skinner igennem i fortællingerne om det hedenske islandske samfund.

I efteråret udkom den britiske historiker Tom Hollands bog “Herredømmet” på dansk. På en imponerende tour de force redegør Holland for, hvordan Vesten, vestlige værdier og kultur er dybt forankret i kristendommen.

Det gælder også i vid udstrækning litteraturen, hvor en lang række forfattere gennem tiden har været kristne, og hvis kristne tro afspejler sig i deres værker.

Tag blot engelske C. S. Lewis’ elskede eventyr “Løven, heksen og garderobeskabet”, hvor Aslan som en Kristus-figur lader sig ofre på alteret.

Også den svenske Nobelpristager i litteratur Selma Lagerlöf beskæftigede sig i sit forfatterskab med kristne temaer som skyld, selvopofrelse og soning. Eksempelvis tager hendes “Kristuslegender” udgangspunkt i Det Nye Testamente og Jesu liv. I bogens 11 fortællinger anvender Lagerlöf eventyrformen til at give en alternativ version af de begivenheder, vi kan læse om i Bibelen.

Og den danske digter Søren Ulrik Thomsen lægger ikke skjul på, at han er kristen. Hans seneste udgivelse “Tro mod ritualet”, der udkom sidste år, er både et forsvar for kristendommen og for ritualet, som det udøves i folkekirken søndag morgen.

Kristne sagaer

Det er imidlertid ikke altid, at kristendommens præg på litterære tekster er eksplicit.

I en ny bog viser dr. phil., docent emeritus Keld Zeruneith, at selv om de islandske sagaer handler om tiden og samfundet før kristendommen, har de forfattere, der gengav legenderne, sat deres kristne aftryk på fortællingerne.

Forlaget Gyldendal skriver om den kommende udgivelse “Da de tog land”:

De verdensberømte islandske sagaer om bl.a. Egil Skallegrimssøn, Gunløg Ormstunge og Njal nylæses af Keld Zeruneith, og for første gang nogensinde beskrives sagaernes vilde drømmeliv indgående.

Målet er at påvise det bevidsthedsskred, der kan aflæses i sagaerne: De skildrer en hedensk tid præget af idealer om ære, ry og heltemod, men sagaforfatterne er kristne, og deres kristne værdier stikker trods forsøg på objektivitet igennem i deres fremstillinger.” (Kilde: https://www.gyldendal.dk/produkter/da-de-tog-land-9788702303858)

Bogen har forventet udgivelse 17. februar.

Gå i kødet på Bibelen

Der er naturligvis mange flere eksempler på forfattere, for hvem kristendommen har spillet en stor rolle, hvad enten de selv har været troende, har skrevet om kirken og kristne karakterer, eller har taget et opgør med religionen i deres litteratur.

Og hvis man som forfatter i dag ønsker at arbejde med Bibelen som kulturel kilde, er der råd at hente.

Til foråret udbydes et kursus, der dykker ned i Bibelen, og som giver indblik i, hvordan Bibelens tekstsamling er blevet til, hvilke kulturer teksterne er opstået i, og hvilke kilder der anvendes.

Det er Grundtvig-Akademiet og Bibelselskabet, som i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere arrangerer kurset, “Gå i kødet på Bibelen”.

God læselyst og weekend 🙂


Du kan læse min anmeldelse af Tom Hollands “Herredømmet” her: https://kigindibogensverden.com/2020/10/30/det-kristne-vesten/

Læs mere om Selma Lagerlöfs “Kristuslegender” på: https://litteratursiden.dk/artikler/selma-lagerlofs-kristuslegender

Berlingskes anmeldelse af Søren Ulrik Thomsens “Tro mod ritualet” kan læses på: https://www.berlingske.dk/boeger/6-stjerner-soeren-ulrik-thomsen-er-tro-mod-ritualet

Læs om kurset “Gå i kødet på Bibelen” på Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/tekstkursus-gaa-i-koedet-paa-bibelen

Læs også mit indlæg Dickens og Pontoppidan, der ligeledes handler om kristendommen i litteraturen.


 

Tranen og Kolibrien

Vi bliver ved klassikerne. Forlaget Gyldendal lancerer nemlig en ny miniserie med udvalgte fortællinger, uddrag og essays af nogle af de største forfattere.

På mandag udkommer hele fem små, komplette læseoplevelser i miniserien Kolibri.

H. C. Andersen ”Om jul”

I bogen hører vi blandt andet om, da H. C. Andersen fejrer jul med Thorvaldsen i Rom, og appelsintræer må erstatte et juletræ. Da den store forfatter skal holde jul i Berlin, sidder han ulykkelig og ensom juleaften. Men som i et vaskeægte eventyr ender alt godt, da lykken vender allerede næste dag.

“Om jul” indeholder blandt andet:
Juleaften i Rom; Grantræet; Den lille pige med svovlstikkerne; Det gamle egetræs sidste drøm og Juleaften i Berlin.

Tove Ditlevsen ”Om penge”

Forfatteren skitserer gennem sin fars bankbog et liv og en barndom i kroner og ører. I sine erindringer husker Tove Ditlevsen tilbage på sin egen kostbare konfirmation, der endte i vrede, mens en lille misforståelse om penge truer med at ødelægge forholdet mellem en mor og hendes datter i novellen Æggesnaps.

“Om penge” rummer udvalg fra: En Sibylles bekendelser, Det tidlige forår og Dommeren.

Karen Blixen ”Om ægteskab”

Bogen rummer to fortællinger om ægteskab og kærlighed. I den ene er Lovise lige blevet gift, da hun møder en farlig mand og mister sin vielsesring. I en anden taber Jensine en halskæde, hun har fået af sin mand, på deres bryllupsrejse. For begge kvinder er ægteskabet starten på et nyt liv, hvor de opdager nye sider af dem selv.

“Om ægteskab” rummer udvalg fra: Skæbne-Anekdoter og Vinter-Eventyr.

Søren Ulrik Thomsen ”Om storby”

Storbyen løber som en rød tråd gennem Søren Ulrik Thomsens forfatterskab. Ifølge digteren skal en rigtig storby være kolossal, kompleks og kompakt. Det er i storbyen man kan fare vild i mere end én forstand og drysse rundt på gader og stræder, mens man forestiller sig alle de andre retninger, ens liv kunne have taget.

“Om storby” rummer udvalg fra:
City Slang; Rystet spejl; En dans på gloser; København Con Amore; Repremiere i mit indre mørke og En hårnål klemt inde bag panelet

Troels Kløvedal “Om drømme”

Over flere årtier har Troels Kløvedal gjort sine drengedrømme til virkelighed, når han drevet af eventyrlyst og nysgerrighed er draget ud på de syv verdenshave sammen med familie og venner ombord på Nordkaperen. Eventyrene har han gavmildt delt med alle os andre i en række dejlige bøger og tv-udsendelser.

“Om drømme” har tekster fra: Den tynde hud, Bidevind og blåhvaler, Mit hjerte, min køjesæk og min græske logbog, Øerne under vinden, Hvad sang sirenerne og Alle mine morgener på jorden.

Alle fem bøger udkommer som sagt mandag 26. november.

Fugleforlaget

Jeg spurgte pressemedarbejder på Gyldendal, Vivi Vestergaard, hvorfor serien har fået navnet Kolibri og fik følgende bonusinfo:

Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Kolibri-serien er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier – Uglen, Spætten og Bekkasinen. Og forlagets logo er en trane.”

Der er planlagt flere bøger i serien til foråret med tekster af blandt andre Naja Marie Aidt, Poul Henningsen og Emma Gad.

Rigtig god læselyst 🙂