Hemingway og havet

På mandag udkommer Ernest Hemingways store posthume roman “Øen og havet” i en ny udgave.

“Øen og havet” (på engelsk “Islands in the Stream”) udkom første gang i USA i 1970, ni år efter forfatterens død.

Hemingway påbegyndte arbejdet med romanen allerede i 1950 som en hav-trilogi bestående af tre dele: “The Sea When Young”, som foregår på Bimini i Bahamas; “The Sea When Absent”, der udspiller sig i Havana; og “The Sea in Being” – alle med maleren Thomas Hudson som hovedperson.

Imidlertid tilføjede Hemingway en fjerde del, der fik sit eget liv uafhængig af hans hovedperson. I 1952 udgav han denne historie med titlen “The Old Man and the Sea” (“Den gamle mand og havet”).

Resten af materialet forblev ukendt for offentligheden, indtil Hemingways enke fandt det stort set færdige manuskript blandt 332 andre ikke udgivne værker, han efterlod sig. Og herefter udkom “Islands in the Stream”.

Kunst, Krig og kynisme

I den første del af “Øen og havet” møder læserne den amerikanske maler Thomas Hudson, der har slået sig ned på den lille ø Bimini i Bahamas for at hellige sig sin kunst.

Hudsons arbejde afbrydes, da hans tre sønner ankommer til øen for at tilbringe sommeren der. Endvidere møder læserne Hudsons ven, forfatteren Roger Davis, der ligesom Hudson selv kæmper med en indre konflikt.

Handlingen i bogens anden del udspiller sig under Anden Verdenskrig i Havana på Cuba. Læserne møder atter Hudson – men nu i en ældre, mere kynisk og indadvendt udgave, som tilbringer det meste af tiden med at drikke heftigt og udføre hemmeligt arbejde for de allierede.

I tredje og sidste del deltager Hudson i jagten på at finde de overlevende fra en sænket tysk ubåd.

100-proof Old Ernest

“Øen og havet” er et portræt af en kunstner, romantiker og idealist, der oplever eventyr og farer, men også den største tragedie.

Da romanen udkom i 1970, skrev The New York Times’ anmelder Robie Macauley blandt andet:

Even though he stowed this book away with the idea of doing a little more tinkering, it is a complete, well-rounded novel, a contender with his very best. It has his characteristic blend of strong-running narrative and reflective mememto mori and it is 100-proof Old Ernest, most of it.” (The New York Times, 4. oktober 1970)

Den nye udgave af “Øen og havet” udkommer mandag 5. marts og er den seneste udgivelse i Lindhardt og Ringhofs Hemingway-serie.


Ernest Miller Hemingway (21.7.1899-2.7.1961), amerikansk journalist og forfatter. Han modtog nobelprisen i litteratur i 1954 og regnes for en af det 20. århundredes største forfattere. Hemingway blev især kendt for sin enkle, præcise og ordknappe stil. Han deltog som frivillig i Røde Kors’ ambulancekorps under Første Verdenskrig og blev hårdt såret. Oplevelserne inspirerede ham til antikrigs- og kærlighedsromanen “A Farewell to Arms” (“Farvel til våbnene”). Under Den Spanske Borgerkrig arbejdede Hemingway som krigskorrespondent og sluttede sig til den antifascistiske front. Disse oplevelser og hans afsky over for al krig førte til endnu en af det 20. århundredes store romaner, “For Whom the Bell Tolls” (“Hvem ringer klokkerne for”). Herudover har han skrevet en række andre berømte værker.

Du kan læse hele The New York Times’ anmeldelse af “Islands in the Stream” her: http://www.nytimes.com/books/99/07/04/specials/hemingway-islands.html)


Læs med i næste uge, når gæsteanmelder, JayJay, anmelder Phil Collins’ biografi “Ikke død endnu” 🙂


 

Spionernes mester

I dag udkommer John le Carrés niende roman i serien om George Smiley på engelsk.

Det er mere end 25 år siden, at læserne sidst fik nyt om den engelske mesterspion i “The Secret Pilgrim” (“Den hemmelige pilgrim”).

Men med “A Legacy of Spies” er John le Carré og George Smiley nu tilbage – og ifølge The New York Times er den 85-årige forfatter i storform. Avisens anmelder Dwight Garner skriver således:

“Le Carré is not of my generation but I have read him for long enough to understand how, for many readers, his characters are old friends — part of their mental furniture. There’s something moving about seeing him revive them so effortlessly, to see that the old magic still holds.” (The New York Times, 28. august 2017)

Fortidens synder

Handlingen i den nye roman er kort og godt: George Smileys trofaste kollega og discipel i den britiske efterretningstjeneste, Peter Guillam, er gået på pension og tilbringer nu tiden på familiens landsted i Sydengland.

Guillams fredelige pensionisttilværelse får dog en brat ende, da hans koldkrigs-fortid indhenter ham. Den gråhårede herre med høreapparat bliver kaldt til London for at stå til regnskab for nogle af sine tidligere handlinger i efterretningsvæsnet, hvor folk tæt på ham blev dræbt, måske endda unødvendigt. Børnene til et par af le Carrés mest berømte personer er blevet voksne og kræver retfærdighed i “A Legacy of Spies”.

Spionen le Carré

John le Carré alias David John Moore Cornwell blev født 19. oktober 1931 og har selv en fortid som agent. Under Den kolde krig arbejdede han først for MI5 og siden MI6, som han imidlertid blev tvunget til at forlade efter sikkerhedslækager begået af den skandaliserede eks-spion Kim Philby.

Det var le Carrés tredje roman “The Spy Who Came in from the Cold” (1963) (“Spionen der kom ind fra kulden”), der gjorde ham verdensberømt. Hans ry som spiongenrens mester blev slået fast med de succesfulde efterfølgere, “Tinker Tailor Soldier Spy” (“Dame konge es spion”), “The Honourable Schoolboy” (“Spionen der gik sine egne veje”) og “Smiley’s People” (“Til døden jer skiller”), alle med hans mest berømte protagonist, George Smiley.

I sit tidlige forfatterskab fokuserede le Carré på efterretningstjenestens komplekse politiske og moralsk tvivlsomme virke under Den kolde krig. Men i 1990erne flyttede han fokus fra spionkrigen mellem øst og vest til bredere moderne emner som våben- og narkohandel og nye politiske konflikter. Det ses blandt andet i hans thriller “The Night Manager” (1993), som Susanne Bier som bekendt har omsat til den uhyre succesfulde og prisbelønnede tv-serie “Natportieren”.

Nu vækker John le Carré fortidens koldkrigs-spøgelser til live i “A Legacy of Spies”, og med verdens skæve gang i dag, er det måske betimeligt at kaste et blik på verden af i går. Jeg glæder mig i hvert fald til endnu et møde med George Smiley 🙂


Du kan læse mere om John le Carré her:

https://www.waterstones.com/author/john-le-carre

Læs The New York Times’ anmeldelse af “A Legacy of Spies” her:

https://www.nytimes.com/2017/08/28/books/review-john-le-carre-legacy-of-spies.html