En stemme fra det gamle Danmark kommer til orde i en ny bog om mundtlig fortællekunst.
27. marts 1905 begav folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til Bedsted i Thy. Han var rejst til den fjerne og barske landsdel for at indsamle historier, der gik fra mund til mund, og havde fået et tip om en god fortæller, der boede i den lille by ca. 25 kilometer syd for Thisted.
Det viste sig at holde stik. Evald Tang Kristensen skrev efterfølgende om husmandskonen Ane Marie Jensdatter (1829-1911):
Denne gamle kone var aldeles fortræffelig til at fortælle, og hun kunne en masse æventyr. Jeg fik i alt 36 skrevet op. Det var virkelig forbavsende, så stærk en hukommelse hun havde, og hun ville gerne fortælle for mig.” (Kilde: “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”, side 15)
Perle af en fortæller
I 1965 faldt forfatter og filminstruktør Jørgen Vestergaard over Ane Maries 36 eventyr, der blev opbevaret på Dansk Folkemindesamling på Det Kgl. Bibliotek. Også han blev begejstret for hendes fortælleevner:
Hun er en perle på en kæde af eventyrfortællere, der rækker langt, langt tilbage i tiden og langt uden for landets grænser.” (Kilde: “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”, side 15)
Nu genfortæller Jørgen Vestergaard 26 af Ane Maries historier i bogen “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”.
Lun og ligefrem
Bogen byder blandt andet på historier om karlen, der blev mestertyv, mølleren og herremanden, som væddede om, hvem der bedst kunne narre hinanden, og en beretning om da Ane Marie var en lille pige på bare otte år, som skulle vogte gæs.
Historierne “Den tredje bror” og “Klods-Hans fra Helligsø” leder begge tanken hen på H. C. Andersens eventyr “Klods-Hans”. Men hos Ane Marie Jensdatter er handlingen henlagt til gårde i Thisted, Bedsted og Vestervig sogn, og sproget er mere bramfrit end hos den gamle eventyrdigter.
Nogle af eventyrene er meget korte med et anekdotisk præg. Enkelte er barske, andre er frejdige, endda frække. Men fælles for dem er den ligefremme tone og det lune, hvormed de bliver fortalt, og at handlingen udspiller sig blandt gårdmænd, husmænd, herremænd, møllere og præster og deres koner og døtre i Thy.
Autentisk og underholdende
Bogens forord forsyner læseren med spændende oplysninger om Evald Tang Kristensen og hans arbejde som folkemindesamler og om de overvejelser, Jørgen Vestergaard har gjort sig i arbejdet med bogen.
Sproget i eventyrene fremstår autentisk med mange jyske ord og vendinger. Men det bør ikke afskrække ikke-jyder fra at læse med. Der er også en ordliste. Et par af de ord, hvor der i teksten henvises til ordlisten, lader dog til at være faldet ud af denne. Men de ord kan man jo google sig til, og det ændrer ikke ved, at “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy” er uhyre underholdende læsning.
Folkelig fortælling
I sit forord nævner Jørgen Vestergaard nogle af de faldgruber, der kan være, når man genfortæller mundtlig fortællekunst på skrift:
Her mangler pauser, sigende udtryk, mimik, gestus, betoninger m.m. Hvis Ane Maries eventyr skal blomstre igen, skal de genskabes som folkelig fortælling med aftægtskonens tonefald, som jeg forestiller mig, hun ville skrive, hvis hun ikke havde været en mundtlig fortæller.” (Citat fra bogen, side 15)
Det må siges at være lykkedes. Man kan næsten se og høre Ane Marie fortælle sine historier med strikketøjet i hænderne og et muntert glimt i øjet. Ligesom man tydeligt mærker, at hun har taget vandreeventyrene til sig og gjort dem til sine egne. For eksempel ender en af historierne med et bryllup, hvor Ane Marie kan berette:
Æ var også med, og da æ gik derfra, var æ så fuld, så æ faldt og slog hul på min røv, og det er der endnu. Så har det ende!” (Citat fra bogen, side 32).
Til slut skal det nævnes, at bogens fine illustrationer med motiver fra Thy og Mors er lavet af tegner og maler Rasmus Henrik Kruse (1796-1877). De dejlige billeder virker helt moderne i stilen, hvilket er med til at gøre eventyrene tidløse.
“Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy” udkommer i dag.
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt.
God weekend – og læselyst 🙂
Bonusinfo
Ane Marie Jensdatter blev født i Ydby i 1829 og døde i Bedsted i 1911.
Evald Tang Kristensen (1843-1929) var skolelærer og folkemindesamler. I over 50 år travede han Jylland tyndt med smutture til Fyn og Sjælland for at skrive almuens mundtlige folkekultur ned, herunder sagn, eventyr, viser, overtro og ordsprog.
Jørgen Vestergaard er født og opvokset i Thisted, har arbejdet som journalist på Information og haft egen produktionsvirksomhed, JV Film & TV, siden 1969. Han har lavet mere end 60 film, både dokumentarfilm om bondekultur og animations-dukkefilm som “Nattergalen” efter H.C. Andersens eventyr. Herudover har han instrueret “Snøvsen” (1992) og “Snøvsen ta´r Springet” (1994), som han skrev sammen med Benny Andersen. I 1979 vendte Jørgen Vestergaard tilbage til Thy.
Rasmus Henrik Kruse (1796-1877) var tegner og maler, født på Salling, bosatte sig siden på Fur og rejste i en årrække rundt i Nordjylland, herunder Thy. En stor del af Kruses billeder er bevaret på Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek.
Kilder:
“Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”
Forlaget Brændpunkt
Det Danske Filminstitut
https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/jorgen-vestergaard
Kig ind i bogens verden 