Håb i en svær tid

Ny bog giver råd og tips til, hvordan man kan håndtere kaos og kriser.

I dag er det 86 år siden, at Danmark blev besat af Nazityskland.

Det lyder måske som længe siden. Og så alligevel ikke.

For i vor tid står vi atter med nye krige og kriser og i en verden, hvor ledere af supermagter skalter og valter med magten, så man tænker, at vi mennesker intet har lært af historien.

Mange bliver mærket af denne verden, hvor alting synes i opbrud.

Samtidig kæmper mange unge mennesker med livets svære valg, tankemylder, præstationsangst, ydre pres, stress og måske endda modløshed.

Genvind livskraften

I “MOD – 12 ledetråde fra kaos til håb” giver en præst, en psykolog og en lektor råd om, hvordan man kan tackle den bekymrede samtid og genvinde håb og livskraft.

Bogen udkommer på Bibelselskabet, og i forbindelse med udgivelsen skriver Bibelselskabet blandt andet:

Denne bog vil ikke give dig et quickfix, men den har fokus på håb. Og den vil give dig noget at læne dig op ad og et sted at gå hen.

Gennem 12 ledetråde får du hjælp til at tænke modigere og finde retning i dit eget tempo. Ledetrådene handler blandt andet om at stå ved dig selv, leve med dine fejl, søge det gode, tage ansvar, finde sunde relationer, skabe et fundament og holde fast i håbet.” (Kilde: Bibelselskabet)

Bogen udkommer i dag.

God weekend – og læselyst!


Bonusinfo

Forfatterne til “MOD – 12 ledetråde fra kaos til håb” er:

Leif Andersen, cand. theol. og lektor emeritus.

Lone Vesterdal, sognepræst og forfatter til flere bøger om sorg, tab og tro.

Dorte Toudal Viftrup, psykolog, ph.d. indenfor sundhedsvidenskab.


Kilder:

Bibelselskabet: “MOD – 12 ledetråde fra kaos til håb”

https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelselskabet-menu-presse/pressemateriale-til-mod

https://www.bibelselskabet.dk/webshop/mod


 

Skriv en kommentar