Tag Archives: Bibelselskabet

Julen i billeder

Posted on by under Tips og klummer

I morgen er det juleaften, og årets sidste blog handler om den fødselsdag, vi elsker at fejre, og som er gengivet i utallige mesterlige malerier.

Nogle gange kan billeder sige mere end ord, og laver man en engelsk Google-søgning på de bedste julebilleder (the best Christmas story paintings), dukker der blandt andet en interessant artikel op, som The Guardian bragte i 2014.

Kunstkritiker Laura Cumming præsenterer i artiklen sine yndlings-julebilleder af en række kunstnere, spændende fra Bruegel til Botticelli.

Bebudelsen

Selv om mange tænker på Jesus’ fødsel og dermed juleaften som kristendommens begyndelse, starter kristendommens historie allerede med bebudelsen. Det vil sige der, hvor Maria får bud om, at hun skal blive mor til Guds søn.

Beretningen om Marias bebudelsesdag finder vi i Lukasevangeliet kap 1,26-38.

Bebudelsen er blevet skildret i billedkunsten op gennem historien, og et af Laura Cummings yndlingsmalerier er et billede af bebudelsen.

Convento di San Marco-billede

Foto: Convento di San Marco, Florence.

Om maleriet skriver Laura Cumming blandt andet:

Here is the news, delivered by an angel. The Virgin Mary is pregnant. The son of God is on his way. In this exquisite painting, by a Florentine monk, the split-second of the telling appears to be the very moment of conception itself.” (Kilde: The Guardian)

Mor og barn

Måske ikke så overraskende er et maleri af det lille Jesus-barn i stalden også blandt kunstkritikerens yndlingsmotiver.

Laura Cummings har valgt italienske Federico Barroccis maleri, der da også er betagende smukt:

Barrocci

Prado museum, Madrid. Foto: PR.

Om værket skriver Laura Cumming blandt andet:

Of all the many thousands of nativity scenes in western art, this one is among the most tenderly maternal. Mary kneels humbly before her God, but she is equally full of love for her newborn baby. Mother and child gaze into each other’s eyes and the whole composition emphasises their mutual bond.” (Kilde: The Guardian)

Bogens Madonna

Hvis du har lyst til at se flere af kunstkritiker Laura Cummings yndlings-juleværker, kan du læse hele artiklen i The Guardian her

Men da Kig ind i bogens verden nu engang er en bogblog, skal bøgerne selvfølgelig ikke snydes.

Så vi runder af med et smukt maleri efter undertegnedes eget valg, nemlig den italienske renæssancekunstner Sandro Botticellis Madonna del Libro (Bogens Madonna):

Sandro_Botticelli_-_The_Virgin_and_Child_(The_Madonna_of_the_Book)_-_Google_Art_Project

Madonna del Libro (1480-1481), Museo Poldi Pezzoli, Milano.

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Kilder:

Bibelselskabet

https://www.bibelselskabet.dk/marias-bebudelse-betyder-forar-og-forventning

The Guardian

https://www.theguardian.com/culture/2014/dec/05/the-10-best-christmas-story-paintings

Kig ind i bogens verden er tilbage 12. januar 2023.

Lys og håb

Posted on by under Tips og klummer

Denne uges udgivelse er en gendigtning af 40 bibelhistorier fortalt til de allermindste.

Det er en mørk tid, vi lever i. Næppe var vi i vores del af verden så småt ved at komme ud på den anden side af COVID-19-pandemien, før Putins Rusland invaderede Ukraine og indledte en krig, der har påført millioner af mennesker ufattelige lidelser.

Hertil kommer klimaforandringer og mange andre store udfordringer, der kan tage modet fra enhver – ikke mindst børn og unge.

Men nu minder forfatterne Joan og Daniel Øhrstrøm os om, at der er lys og håb i mørket.

Den lille bibel

Sammen har ægteparret Øhrstrøm gendigtet 40 klassiske bibelhistorier i bogen “Den lille bibel”.

Titlen hentyder både til, at gendigtningen er for de mindste, og til de ord om Guds kærlighed til menneskene, man finder i Johannesevangeliet 3:16, der også kaldes den lille bibel.

“Den lille bibel” egner sig til højtlæsning for børn i alderen 2-5 år og har både illustrationer, som de små kan gå på opdagelse i, søg-og-find-element, spørgsmål og lege.

Marieke ten Berge står for illustrationerne.

den-lille-bibel_rendering_stor

Bogen er udkommet.

Levende fortælling

I et interview med Bibelselskabet fortæller forfatterne Joan og Daniel Øhrstrøm om deres arbejde med “Den lille bibel”.

Joan forklarer blandt andet, hvorfor hun og Daniel har gendigtet bibelhistorierne i nutid:

Vi tror, at det gør historierne mere nærværende. Distancen bliver mindre, så man måske forstår, at man selv er en del af Guds fortælling. Men Bibelen har i forvejen en fantastisk evne til at virke vedkommende. Bibelen er ikke bare en samling tekster, der er skrevet ned for tusindvis af år siden. Og den er mere end gode eventyr, nogen engang har fundet på. Det er en levende fortælling, der har med det liv, vi selv lever, at gøre, og dens budskab gælder lige så meget i dag som dengang.” (Kilde: Bibelselskabet)

Verdens lys

Daniel fortæller i interviewet med Bibelselskabet også, at Bibelen netop nu med krigen i Ukraine har noget særligt at fortælle de mindste:

Bibelen er en historie om håb. I begyndelsen skaber Gud verden og ser, at det er godt, og Bibelen slutter med, at han vil gøre alting godt igen. Det er den store rammefortælling i Bibelen, der også peger igen og igen på Jesus. Derfor er det ikke tilfældigt, at Den lille bibel begynder og slutter med ordet ”lys”. For Jesus er verdens lys. Og det giver håb. Men uanset, om man tror på Gud eller ej, er håb et vigtigt budskab, når vi kigger ud i en verden, hvor også børn bliver utrygge. Vi skal bringe noget lys og håb ind på børneværelset og minde børnene om, at der er lys; at det uoverstigelige kan overkommes, og at det ender godt.” (Kilde: Bibelselskabet)

Danmarks befrielse

Apropos lys: Husk, at det i disse dage er 77 år siden, at det meste af Danmark blev befriet fra Nazi-Tysklands besættelse. Bornholm var som bekendt besat af Sovjetunionen i næsten et helt år herefter, så hele Danmark først var frit 5. april 1946.

Selv om det er næsten 80 år siden, at Anden Verdenskrigs mørke blev fortrængt af lyset, er det værd at mindes – ikke mindst i en tid som denne.

God weekend – og læselyst!

Bonusinfo:

Joan og Daniel Øhrstrøm (f. 1980 og 1979) er gift og har tre børn. De bor i Rønne og arbejder som forfattere og journalister for henholdsvis Bornholms Tidende og Kristeligt Dagblad.

Du kan læse hele interviewet med Joan og Daniel Øhrstrøm her

Kirkekunst og faste

Posted on by under Tips og klummer

Ny bog om Dronning Margrethes kirketekstiler er blandt denne uges udgivelser.

Det skorter ikke på bøger om vores regent i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års jubilæum på tronen.

I dag udkommer endnu en bog, “Dronningens kirketekstiler”, som er et illustreret værk om regentens broderiarbejder og designs til danske kirker.

Gennem mere end tre årtier har Dronning Margrethe været med til at sætte fokus på nyere kirketekstil og kirkekunst.

Dronningen har lavet mere end 20 messehageler (en kort, farverig kappe, som præster bruger under nadveren og ved højtider), fem bispekåber, fem antependier (alterbordsforhæng) og et bryllupstæppe.

I forbindelse med udgivelsen af “Dronningens kirketekstiler” skriver forlaget Gyldendal:

Det stærke farvevalg og ikke mindst Dronningens sans for det historiske og traditionsrige broderi har gjort hendes arbejder til noget helt særligt. Hendes store viden og bevidsthed om det kristne budskab og den kristne symbolik kommer tydeligt til udtryk i de motiver, hun vælger.” (Kilde: Gyldendal)

Det er seniorforsker Anne Hedeager Krag og tekstilkunstner Vibeke Lindhardt, begge eksperter inden for kirkelig kunst og tekstiler, der er forfatterne til bogen.

Dronningens kirketekstiler-forside

Bogen udkommer i dag.

Fastelavn er mit navn

Vi nærmer os hastigt fastelavnssøndag. De seneste år har det godt kunnet se ud, som om Halloween har fejet den gamle folkelige fastelavnsfest af banen, i hvert fald når man ser på udvalget af kostumer og merchandise i butikkerne.

Men heldigvis holder vuggestuer, børnehaver og skolernes små klasser traditionen i hævd med farverige udklædninger, fastelavnsris, og når børnene slår katten af tønden.

Dele af detailhandlen er også vågnet op til dåd igen. Mange bagere forsøger nu at overgå hinanden i lækre (og dyre!) fastelavnsboller, som for alvor har vundet danskernes hjerter.

Hvad fastelavn går ud på (udover udklædning og fastelavnsboller) kan man nu læse om i “Tobias & Trine slår katten af tønden”.

Bogen indgår i Bibelselskabets Tobias & Trine-serie, der er små bøger, som fortæller om kristne budskaber, højtider og traditioner i børnehøjde.

Forfatteren er journalist og foredragsholder Malene Fenger-Grøndahl, og illustrator Jesper Tom-Petersen står for tegningerne.

Med “Tobias & Trine slår katten af tønden” er der nu seks bøger i serien, som især egner sig til børn i alderen to til syv år.

Fastelavn-forside

Bedre sent end aldrig

Til slut skal det nævnes, at Erik Ingemann Sørensens “Krigens sidste dage”, omtalt på bloggen sidste år, desværre ikke holdt den udgivelsesdato, der dengang blev meldt ud.

Næsten et helt år er udgivelsen blevet rykket, så “Krigens sidste dage” først er udkommet 22. februar i år.

Du kan læse min foromtale af bogen her: Krigens slutning

Rigtig god fastelavn – og læselyst 🙂

Læs også mit tidligere indlæg om Dronning Margrethes kunstneriske virke her: Forbilledlig fødselar

Glædelig jul!

Posted on by under Tips og klummer

Dagen før årets store aften er her et par titler, to engelske og en enkelt dansk, der kan skrue julestemningen i vejret.

Så er nedtællingen til juleaften for alvor begyndt.

Corona, restriktioner, klimaforandringer og krigstrusler kan godt få julebarometeret til at dykke hos mange.

Hvis det er tilfældet, er det godt at minde sig selv og ens kære om, at det langt fra er første gang i verdenshistorien, at juleaften finder sted i en tumultarisk tid. Ja, det er vel reglen snarere end undtagelsen.

Og trænger man til lidt opmuntring og til at komme i julestemning, er der hjælp at hente i bøgernes verden.

Sankt Nikolaus

Myten om julemanden eller, som han kaldes på engelsk, Father Christmas/Santa Claus er udbredt i mange lande.

Manden bag myten er Sankt Nikolaus, som var biskop i Myra, det der i dag er den tyrkiske provins Antalya, og som dengang hed Lykien i Lilleasien.

Sankt Nikolaus levede i det 4. århundrede og var kendt for sin gavmildhed og godhed. Han er skytshelgen for børn og søfolk og var i mange år en populær helgen i Øst- og Vesteuropa.

Op gennem historien trivedes myterne om ham. Særligt den om julemanden, der bor på Nordpolen og sammen med sine nisser laver legetøj til alverdens børn, er populær.

Julemanden som barn

I bogen “A Boy Called Christmas” giver den prisbelønnede, britiske forfatter Matt Haig sit bud på, hvem julemanden er.

Og i en historie fuld af magi, eventyr og håb fortæller han, hvordan en lille fattig dreng i Finland blev julemand. Illustrator Chris Mould har illustreret bogen.

“A Boy Called Christmas” udkom i 2016 og er nu blevet filmatiseret med blandt andre Maggie Smith og Jim Broadbent på rollelisten. Filmen kan ses på Netflix.

A Boy-forside

A Scandinavian Christmas

Måske har den nordiske version af julemanden også inspireret til udgivelsen af bogen “A Scandinavian Christmas”.

Under alle omstændigheder er her samlet klassiske historier af Hans Christian Andersen og Selma Lagerlöf kombineret med nutidige fortællinger af Karl Ove Knausgaard og Vigdis Hjorth.

Hver af historierne omhandler julen, hvor hygge til tider mixes med det uventede, magiske og endda mystiske.

Den britiske boghandlerkæde Waterstones skriver om udgivelsen:

A smorgasbord of strange literary gifts, let A Scandinavian Christmas transport you to a winter wonderland in which fantasy, the fantastic and the festive combine for your reading delight.” (Kilde: Waterstones)

A Scandinavian Christmas-foto

Jesus’ fødselsdag

Endelig er det altid godt at huske på, hvad det er, vi fejrer med julen.

Her kan “Sarahs første juleaften” være god at have ved hånden. Bogen er en gendigtning af beretningen om den nat, Jesus blev født.

Det er børnebogsforfatter og antropolog Anette Wilhjelm Jahn, der står for gendigtningen, mens illustrator Kirsten Gjerding har lavet bogens illustrationer.

Sarah er en pige, der bor i Betlehem, og som på nærmeste hold oplever de begivenheder, der udspiller sig den nat, Jesus bliver født.

“Sarahs første juleaften” egner sig især til højtlæsning såvel hjemme, som i skolen og kirken.

Bagest i bogen finder man idéer til julelege for børn og voksne. Man kan for eksempel lave en duftkrukke med juleminder, synge salmer eller blande Sarahs juledrik med stjerneanis.Sarah-forside

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Kilder:

Britannica

https://www.britannica.com/biography/Saint-Nicholas

Waterstones

https://www.waterstones.com/book/a-scandinavian-christmas/hans-christian-andersen/karl-ove-knausgaard/9781784877675?utm_source=wschristmascrackers031221&utm_medium=email&utm_campaign=roundup&utm_content=CTA)

Bibelselskabet

https://www.bibelselskabet.dk/ny-boernebog-med-baade-julefortaelling-og-aktiviteter

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 6. januar 2022.

Lyt og læs om påsken

Posted on by under Tips og klummer

Hvis man trænger til at få genopfrisket, hvad påsken handler om, er der rige muligheder for det i papir- og lydbøger.

Da Jesus bliver hyldet og tilråbt som konge Palmesøndag, er forventningerne til ham store.

Men menneskemængden misforstår ham, og kort efter forråder Judas ham, og Peter benægter, at han kender ham.

Brutalt ender Jesus med at blive korsfæstet, dømt for blasfemi.

Nu kan man på Bibelselskabets hjemmeside lytte til Bibelens påskefortælling indlæst fra Johannesevangeliet.

Frem til 1. maj 2021 kan man downloade lydbogen gratis og blive mindet om, hvad der skete i løbet af de dramatiske dage for knap 2000 år siden.

Du kan læse mere om påskefortællingen fra “Bibelen 2020” her: https://www.bibelselskabet.dk/download-gratis-paaskefortaellingen-som-lydbog

Menneskesønnen

Mærkeligt, at vi valgte KORSET som det symbol, der samler os … Det er naturligvis let at genkende. Det er en enkelt form med rene linier … Ja, det er nærmest … smukt. Så smukt, at man næsten glemmer, HVAD det er.

Sådan døde han. Ydmyget. Lemlæstet. Foragtet af alle. Selv hans venner svigtede ham. VI … svigtede ham.”

Sådan starter forfatter og tegner Peter Madsens bog “Menneskesønnen”. Tegneserien, som udkom første gang i 1995, er baseret på de fire evangeliers beretninger fra Det Nye Testamente.

Hovedpersonen i tegneserien er disciplen Peter, som tager os med igennem de skelsættende begivenheder omkring Jesus. I tegninger og tekst følger vi Jesus fra fødsel til død og til genopstandelsen.

“Fantastisk tegnet, og man lærer virkelig noget om Jesus,” lyder det fra familiens yngste.

Sigurd fortæller bibelhistorier

Også for de mindre børn er der gode kilder til rådighed, når det gælder viden om Bibelen i det hele taget.

For ti år siden udkom Sigurd Barretts bestseller “Sigurd fortæller bibelhistorier”.

Det fejrer Politikens Forlag nu med en jubilæumsudgave, en aktivitetsbog og en kuffert med 31 kort om bibelhistorierne.

I “Sigurd fortæller bibelhistorier” har den kendte pianist, tv-vært og forfatter udvalgt 24 af sine yndlingshistorier fra Bibelen. Og, det er, skriver Politikens Forlag:

Historier, der vil undre, kalde på smil, tårer og føre samtaler om livets store spørgsmål med sig. Disse historier genfortæller han uhøjtideligt og humoristisk for børn i alle aldre, der får et billede af det kristne budskab og de værdier, som vores kultur er rundet af.” (Kilde: Politikens Forlag)

De små læsere og deres familier får med genudgivelsen adgang til en række film, hvor Sigurd synger og fortæller historierne for tøjdyret Snapper.

Opgaver og lege

Aktivitetsbogen supplerer “Sigurd fortæller bibelhistorier” med forskellige opgaver og kreative lege inden for fagene kristendom, dansk, historie, samfundsfag og billedkunst.

Det er de tre lærere Rasmus Welling, Mette Kongstad Welling og Dennis Hornhave Jacobsen, der står for opgaverne, som alle er illustreret med trin for trin-guide og materialeliste og inddelt i sværhedsgrader.

Aktivitetsbogen kan bruges af både forældre og lærere, der med fordel kan tage ungerne med ud til nogle af de historiske steder og kirker, bogen omtaler.

Endelig følger med jubilæumsudgaven “Min egen kuffert med Sigurd fortæller bibelhistorier”, der rummer 31 kort med de væsentligste fortællinger fra Bibelen.

Kortene er illustreret af Jeanette Brandt.

God påske!

Bibelen i bøger

Posted on by under Tips og klummer

En nylæsning af de islandske sagaer viser, at forfatternes kristne værdier skinner igennem i fortællingerne om det hedenske islandske samfund.

I efteråret udkom den britiske historiker Tom Hollands bog “Herredømmet” på dansk. På en imponerende tour de force redegør Holland for, hvordan Vesten, vestlige værdier og kultur er dybt forankret i kristendommen.

Det gælder også i vid udstrækning litteraturen, hvor en lang række forfattere gennem tiden har været kristne, og hvis kristne tro afspejler sig i deres værker.

Tag blot engelske C. S. Lewis’ elskede eventyr “Løven, heksen og garderobeskabet”, hvor Aslan som en Kristus-figur lader sig ofre på alteret.

Også den svenske Nobelpristager i litteratur Selma Lagerlöf beskæftigede sig i sit forfatterskab med kristne temaer som skyld, selvopofrelse og soning. Eksempelvis tager hendes “Kristuslegender” udgangspunkt i Det Nye Testamente og Jesu liv. I bogens 11 fortællinger anvender Lagerlöf eventyrformen til at give en alternativ version af de begivenheder, vi kan læse om i Bibelen.

Og den danske digter Søren Ulrik Thomsen lægger ikke skjul på, at han er kristen. Hans seneste udgivelse “Tro mod ritualet”, der udkom sidste år, er både et forsvar for kristendommen og for ritualet, som det udøves i folkekirken søndag morgen.

Kristne sagaer

Det er imidlertid ikke altid, at kristendommens præg på litterære tekster er eksplicit.

I en ny bog viser dr. phil., docent emeritus Keld Zeruneith, at selv om de islandske sagaer handler om tiden og samfundet før kristendommen, har de forfattere, der gengav legenderne, sat deres kristne aftryk på fortællingerne.

Forlaget Gyldendal skriver om den kommende udgivelse “Da de tog land”:

De verdensberømte islandske sagaer om bl.a. Egil Skallegrimssøn, Gunløg Ormstunge og Njal nylæses af Keld Zeruneith, og for første gang nogensinde beskrives sagaernes vilde drømmeliv indgående.

Målet er at påvise det bevidsthedsskred, der kan aflæses i sagaerne: De skildrer en hedensk tid præget af idealer om ære, ry og heltemod, men sagaforfatterne er kristne, og deres kristne værdier stikker trods forsøg på objektivitet igennem i deres fremstillinger.” (Kilde: https://www.gyldendal.dk/produkter/da-de-tog-land-9788702303858)

Bogen har forventet udgivelse 17. februar.

Gå i kødet på Bibelen

Der er naturligvis mange flere eksempler på forfattere, for hvem kristendommen har spillet en stor rolle, hvad enten de selv har været troende, har skrevet om kirken og kristne karakterer, eller har taget et opgør med religionen i deres litteratur.

Og hvis man som forfatter i dag ønsker at arbejde med Bibelen som kulturel kilde, er der råd at hente.

Til foråret udbydes et kursus, der dykker ned i Bibelen, og som giver indblik i, hvordan Bibelens tekstsamling er blevet til, hvilke kulturer teksterne er opstået i, og hvilke kilder der anvendes.

Det er Grundtvig-Akademiet og Bibelselskabet, som i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere arrangerer kurset, “Gå i kødet på Bibelen”.

God læselyst og weekend 🙂

Du kan læse min anmeldelse af Tom Hollands “Herredømmet” her: https://kigindibogensverden.com/2020/10/30/det-kristne-vesten/

Læs mere om Selma Lagerlöfs “Kristuslegender” på: https://litteratursiden.dk/artikler/selma-lagerlofs-kristuslegender

Berlingskes anmeldelse af Søren Ulrik Thomsens “Tro mod ritualet” kan læses på: https://www.berlingske.dk/boeger/6-stjerner-soeren-ulrik-thomsen-er-tro-mod-ritualet

Læs om kurset “Gå i kødet på Bibelen” på Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/tekstkursus-gaa-i-koedet-paa-bibelen

Læs også mit indlæg Dickens og Pontoppidan, der ligeledes handler om kristendommen i litteraturen.

 

Engle eller ej

Posted on by under Tips og klummer

Nisser mig her, og nisser mig der. Men hvad ville julen – og Bibelen – være uden engle?

Glade Jul, dejlige Jul

engle dale ned i skjul;

hid de flyve med paradisgrønt,

hvor de ser, hvad for Gud er kønt,

:/:lønlig iblandt os de går:/:”

Julesalmerne er som bekendt fulde af engle. Også i billedkunsten optræder de – tænk bare på Rafaels engle, som i skikkelse af to børn med vinger forener de himmelske sfærer med den jordiske på kunstnerens berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rafaels verdensberømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14). Bemærk de to engle nederst i billedet.

Og i Frank Capras filmklassiker “It’s a Wonderful Life” (“Det er herligt at leve”) bliver englen Clarence Odbody, i skikkelse af Henry Travers, sendt ned på jorden for at hjælpe George Bailey, spillet af James Stewart.

Alligevel var Guds bevingede væsner lige ved at ryge ud af den nye danske oversættelse af Bibelen, der udkommer 20. marts 2020.

Nudansk Bibel

På Bibelselskabets hjemmeside fremgår det, at Bibelen 2020 er oversat i et mundret og nutidigt sprog af eksperter i græsk og hebraisk og derefter bearbejdet af forfattere og sprogfolk. Man kan endvidere læse, at:

Den nye bibel baserer sig på en revideret udgave af Den Nye Aftale, der udkom i 2007, og så en ny, samlet oversættelse af Det Gamle Testamente, som har været i gang siden 2013.”

Første Mosebog og Prædikerens Bog var de to første skrifter fra Det Gamle Testamente, der blev oversat og udgivet særskilt i 2014 med titlen Begyndelsen og Tænkeren, og som nu indgår i Bibelen 2020.

I Første Mosebog havde man oversat det hebraiske ord “malak” (der normalt oversættes med “engel”) med “udsending”. I andre skrifter blev ordet oversat med “sendebud”, og de steder, hvor der var tale om keruber (vingede væsener), valgte man at oversætte med ”engle”. Det skyldes, at man i Det Gamle Testamente ikke altid kan afgøre, om der er tale om et menneske eller et sendebud fra Gud.

Englene bliver

Men flere læsegrupper og kritikere ville ikke af med ordet “engel”. Og da netop ordet “udsendinge” blev brugt om apostlene i Den Nye Aftale, og dette sammenfald var forvirrende, vendte englene tilbage i Det Gamle Testamente.

Også på andre sprog har englene bidt sig fast som i det engelske “angel”, franske “ange”, italienske “angelo”, spanske “ángel”, svenske “ängel” og tyske “Engel”.

Og med tanke på de mange smukke danske julesalmer, kunst og kultur i øvrigt, er englene heldigvis ikke til at komme udenom – nu heller ikke i Bibelen 2020.

De to engle fra Rafaels berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rigtig glædelig jul – og godt nytår 🙂

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 9. januar 2020.

Fakta

Bibelen 2020 skal ikke forveksles med den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992, der er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i den danske folkekirke.

Derimod er Bibelen 2020, ifølge Bibelselskabet, et sted at starte for dem, som ikke er fortrolig med kirkens og Bibelens sprog.

500 frivillige “testlæsere” fordelt på over 60 læsegrupper landet over i alderen 13 til 85 år har været inddraget i arbejdet med oversættelserne fra Det Gamle Testamente.

Læs Bibelselskabets generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsens, tekst om engle her:

Er der engle i Bibelen 2020?

Læs mere om Bibelen 2020 her:

Hele Danmark får en ny bibel

Læs spørgsmål og svar om Bibelen 2020 her:

Spørgsmål og svar om Bibelen 2020