Bibelen i bøger

En nylæsning af de islandske sagaer viser, at forfatternes kristne værdier skinner igennem i fortællingerne om det hedenske islandske samfund.

I efteråret udkom den britiske historiker Tom Hollands bog “Herredømmet” på dansk. På en imponerende tour de force redegør Holland for, hvordan Vesten, vestlige værdier og kultur er dybt forankret i kristendommen.

Det gælder også i vid udstrækning litteraturen, hvor en lang række forfattere gennem tiden har været kristne, og hvis kristne tro afspejler sig i deres værker.

Tag blot engelske C. S. Lewis’ elskede eventyr “Løven, heksen og garderobeskabet”, hvor Aslan som en Kristus-figur lader sig ofre på alteret.

Også den svenske Nobelpristager i litteratur Selma Lagerlöf beskæftigede sig i sit forfatterskab med kristne temaer som skyld, selvopofrelse og soning. Eksempelvis tager hendes “Kristuslegender” udgangspunkt i Det Nye Testamente og Jesu liv. I bogens 11 fortællinger anvender Lagerlöf eventyrformen til at give en alternativ version af de begivenheder, vi kan læse om i Bibelen.

Og den danske digter Søren Ulrik Thomsen lægger ikke skjul på, at han er kristen. Hans seneste udgivelse “Tro mod ritualet”, der udkom sidste år, er både et forsvar for kristendommen og for ritualet, som det udøves i folkekirken søndag morgen.

Kristne sagaer

Det er imidlertid ikke altid, at kristendommens præg på litterære tekster er eksplicit.

I en ny bog viser dr. phil., docent emeritus Keld Zeruneith, at selv om de islandske sagaer handler om tiden og samfundet før kristendommen, har de forfattere, der gengav legenderne, sat deres kristne aftryk på fortællingerne.

Forlaget Gyldendal skriver om den kommende udgivelse “Da de tog land”:

De verdensberømte islandske sagaer om bl.a. Egil Skallegrimssøn, Gunløg Ormstunge og Njal nylæses af Keld Zeruneith, og for første gang nogensinde beskrives sagaernes vilde drømmeliv indgående.

Målet er at påvise det bevidsthedsskred, der kan aflæses i sagaerne: De skildrer en hedensk tid præget af idealer om ære, ry og heltemod, men sagaforfatterne er kristne, og deres kristne værdier stikker trods forsøg på objektivitet igennem i deres fremstillinger.” (Kilde: https://www.gyldendal.dk/produkter/da-de-tog-land-9788702303858)

Bogen har forventet udgivelse 17. februar.

Gå i kødet på Bibelen

Der er naturligvis mange flere eksempler på forfattere, for hvem kristendommen har spillet en stor rolle, hvad enten de selv har været troende, har skrevet om kirken og kristne karakterer, eller har taget et opgør med religionen i deres litteratur.

Og hvis man som forfatter i dag ønsker at arbejde med Bibelen som kulturel kilde, er der råd at hente.

Til foråret udbydes et kursus, der dykker ned i Bibelen, og som giver indblik i, hvordan Bibelens tekstsamling er blevet til, hvilke kulturer teksterne er opstået i, og hvilke kilder der anvendes.

Det er Grundtvig-Akademiet og Bibelselskabet, som i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere arrangerer kurset, “Gå i kødet på Bibelen”.

God læselyst og weekend 🙂


Du kan læse min anmeldelse af Tom Hollands “Herredømmet” her: https://kigindibogensverden.com/2020/10/30/det-kristne-vesten/

Læs mere om Selma Lagerlöfs “Kristuslegender” på: https://litteratursiden.dk/artikler/selma-lagerlofs-kristuslegender

Berlingskes anmeldelse af Søren Ulrik Thomsens “Tro mod ritualet” kan læses på: https://www.berlingske.dk/boeger/6-stjerner-soeren-ulrik-thomsen-er-tro-mod-ritualet

Læs om kurset “Gå i kødet på Bibelen” på Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/tekstkursus-gaa-i-koedet-paa-bibelen

Læs også mit indlæg Dickens og Pontoppidan, der ligeledes handler om kristendommen i litteraturen.


 

Engle eller ej

Nisser mig her, og nisser mig der. Men hvad ville julen – og Bibelen – være uden engle?

Glade Jul, dejlige Jul

engle dale ned i skjul;

hid de flyve med paradisgrønt,

hvor de ser, hvad for Gud er kønt,

:/:lønlig iblandt os de går:/:”

Julesalmerne er som bekendt fulde af engle. Også i billedkunsten optræder de – tænk bare på Rafaels engle, som i skikkelse af to børn med vinger forener de himmelske sfærer med den jordiske på kunstnerens berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rafaels verdensberømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14). Bemærk de to engle nederst i billedet.

Og i Frank Capras filmklassiker “It’s a Wonderful Life” (“Det er herligt at leve”) bliver englen Clarence Odbody, i skikkelse af Henry Travers, sendt ned på jorden for at hjælpe George Bailey, spillet af James Stewart.

Alligevel var Guds bevingede væsner lige ved at ryge ud af den nye danske oversættelse af Bibelen, der udkommer 20. marts 2020.

Nudansk Bibel

På Bibelselskabets hjemmeside fremgår det, at Bibelen 2020 er oversat i et mundret og nutidigt sprog af eksperter i græsk og hebraisk og derefter bearbejdet af forfattere og sprogfolk. Man kan endvidere læse, at:

Den nye bibel baserer sig på en revideret udgave af Den Nye Aftale, der udkom i 2007, og så en ny, samlet oversættelse af Det Gamle Testamente, som har været i gang siden 2013.”

Første Mosebog og Prædikerens Bog var de to første skrifter fra Det Gamle Testamente, der blev oversat og udgivet særskilt i 2014 med titlen Begyndelsen og Tænkeren, og som nu indgår i Bibelen 2020.

I Første Mosebog havde man oversat det hebraiske ord “malak” (der normalt oversættes med “engel”) med “udsending”. I andre skrifter blev ordet oversat med “sendebud”, og de steder, hvor der var tale om keruber (vingede væsener), valgte man at oversætte med ”engle”. Det skyldes, at man i Det Gamle Testamente ikke altid kan afgøre, om der er tale om et menneske eller et sendebud fra Gud.

Englene bliver

Men flere læsegrupper og kritikere ville ikke af med ordet “engel”. Og da netop ordet “udsendinge” blev brugt om apostlene i Den Nye Aftale, og dette sammenfald var forvirrende, vendte englene tilbage i Det Gamle Testamente.

Også på andre sprog har englene bidt sig fast som i det engelske “angel”, franske “ange”, italienske “angelo”, spanske “ángel”, svenske “ängel” og tyske “Engel”.

Og med tanke på de mange smukke danske julesalmer, kunst og kultur i øvrigt, er englene heldigvis ikke til at komme udenom – nu heller ikke i Bibelen 2020.

De to engle fra Rafaels berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rigtig glædelig jul – og godt nytår 🙂


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 9. januar 2020.


Fakta

Bibelen 2020 skal ikke forveksles med den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992, der er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i den danske folkekirke.

Derimod er Bibelen 2020, ifølge Bibelselskabet, et sted at starte for dem, som ikke er fortrolig med kirkens og Bibelens sprog.

500 frivillige “testlæsere” fordelt på over 60 læsegrupper landet over i alderen 13 til 85 år har været inddraget i arbejdet med oversættelserne fra Det Gamle Testamente.

Læs Bibelselskabets generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsens, tekst om engle her:

Er der engle i Bibelen 2020?

Læs mere om Bibelen 2020 her:

Hele Danmark får en ny bibel

Læs spørgsmål og svar om Bibelen 2020 her:

Spørgsmål og svar om Bibelen 2020