Fortiden lever

Ny film baseret på anmelderrost roman dykker ned i fortidens skatte og begravede liv.

I 2007 udkom John Prestons roman “The Dig”, der fortæller om et uvurderligt arkæologisk fund gjort i sommeren 1939 få måneder før Anden Verdenskrigs udbrud.

Handlingen spænder over tre hektiske måneder, hvor lokale amatørarkæologer og udgravere i konkurrence med erfarne museumsfolk graver et oldgammelt skib fri af den engelske muld.

Efterhånden som krigen rykker tættere på, og guld og uerstattelige skatte titter frem af jorden, væves personernes kærlighedsliv, tab og drømme sammen i en fælles bevidsthed om, at fortiden aldrig helt forlader os.

Unikt fund

John Prestons bog bygger på virkelige begivenheder.

I 1939 gjorde amatørarkæolog Basil Brown et af de største fund i britisk arkæologisk historie, da han i Suffolk, Østengland, fandt et 27 meter langt angelsaksisk skib med et gravkammer fuld af skatte fra den tidlige middealder.

Skatten rummede blandt andet guld, smykker, sølvtøj fra det fjerne Byzantium, dyrebare tekstiler og en nu ikonisk hjelm.

Arkæologerne og jordejer Edith Pretty var målløse. Der var tydeligvis tale om en betydningsfuld persons grav. Men hvem var det? Og hvad kunne fundet fortælle os om det angelsaksiske samfund? (Kilde: British Museum)

Mesterlig film

Jeg har stadig John Prestons roman om den arkæologiske sensation i Sutton Hoo til gode, men har netop set Simon Stones fremragende film baseret på romanen.

I filmen afdækker Stone på mesterlig vis karakterernes liv og følelser i takt med udgravningen af det opsigtsvækkende skib.

Amatørarkæolog og udgraver Basil Brown (i skikkelse af Ralph Fiennes) inviteres af Edith Pretty (spillet af Carey Mulligan) til Sutton Hoo for at se på nogle gravhøje på hendes jord.

Krigsenken og den enlige mor deler Browns glødende interesse for arkæologi, og inden længe er han da også i gang med at grave i den af højene, som hendes mavefornemmelse siger, rummer noget særligt.

Snart myldrer museumsfolk fra nær og fjern til Sutton Hoo for at få del i det exceptionelle fund, samtidig med at filmen graver stadig dybere spadestik i karakterernes fortid og følelsesliv.

Det flygtige nu

“The Dig” er et smukt, eksistentielt drama om liv og død, kærligheden og tiden og om vores desperate forsøg på at fastholde nu’et i en evig kamp mod altings – ikke mindst vores egen – forgængelighed.

En kamp, der bliver meget konkret, da arkæologer og udgravere må udvise ekstra stor forsigtighed under udgravningen af de skrøbelige skibsrester, for at fortiden ikke skal smuldre mellem hænderne på dem. Ligesom Ediths fætter Rory med sin fotografering af det arkæologiske arbejde prøver at fryse det flygtige nu.

Sideløbende mærker vi optakten til Anden Verdenskrig. Vi ser de unge mænd, der indkaldes til militærtjeneste, deres farlige flyveøvelser over marker og enge og træningslejrene, der opføres på den jord fortidens krigere hviler i.

Billedsiden er i top med betagende smuk fotografering af det engelske landskab, og hvor også karakterernes ansigter udgør landskaber med begravede følelser, håb og drømme.

Skuespil i særklasse

Ralph Fiennes er en af vor tids helt store karakterskuespillere, og som underspillet, vejrbidt træmand med følelserne i behold overbeviser han i rollen som Basil Brown.

Carey Mulligans Edith Pretty er sart, men stærk, og en både kærlig moder og retfærdig arbejdsgiver.

Men også Lily James’ unge arkæolog og Johnny Flynns fotograf og flyveraspirant til Royal Air Force er ømt troværdige. Og endelig viser Archie Barnes i rollen som Ediths søn, Robert, stor styrke og sårbarhed.

Simon Stones “The Dig” er kort sagt en på alle måder berigende oplevelse.

Filmen kan streames på Netflix.

God weekend 🙂


Bonusinfo

Du kan læse New York Times’ anmeldelse af John Prestons bog “The Dig” her:

https://www.nytimes.com/2016/04/03/books/review/the-dig-by-john-preston.html

Læs mere om de enestående Sutton Hoo-udgravninger her:

https://www.britishmuseum.org/collection/death-and-memory/anglo-saxon-ship-burial-sutton-hoo

På samme hjemmeside kan man læse om den ikoniske Sutton Hoo-hjelm:

https://www.britishmuseum.org/collection/object/H_1939-1010-93

Som et lille kuriosum kan det oplyses, at hjelmen blev brugt som forsideillustration til Keld Zeruneiths gendigtning af “Beowulf” (se bogomtale her).


 

Bibelen i bøger

En nylæsning af de islandske sagaer viser, at forfatternes kristne værdier skinner igennem i fortællingerne om det hedenske islandske samfund.

I efteråret udkom den britiske historiker Tom Hollands bog “Herredømmet” på dansk. På en imponerende tour de force redegør Holland for, hvordan Vesten, vestlige værdier og kultur er dybt forankret i kristendommen.

Det gælder også i vid udstrækning litteraturen, hvor en lang række forfattere gennem tiden har været kristne, og hvis kristne tro afspejler sig i deres værker.

Tag blot engelske C. S. Lewis’ elskede eventyr “Løven, heksen og garderobeskabet”, hvor Aslan som en Kristus-figur lader sig ofre på alteret.

Også den svenske Nobelpristager i litteratur Selma Lagerlöf beskæftigede sig i sit forfatterskab med kristne temaer som skyld, selvopofrelse og soning. Eksempelvis tager hendes “Kristuslegender” udgangspunkt i Det Nye Testamente og Jesu liv. I bogens 11 fortællinger anvender Lagerlöf eventyrformen til at give en alternativ version af de begivenheder, vi kan læse om i Bibelen.

Og den danske digter Søren Ulrik Thomsen lægger ikke skjul på, at han er kristen. Hans seneste udgivelse “Tro mod ritualet”, der udkom sidste år, er både et forsvar for kristendommen og for ritualet, som det udøves i folkekirken søndag morgen.

Kristne sagaer

Det er imidlertid ikke altid, at kristendommens præg på litterære tekster er eksplicit.

I en ny bog viser dr. phil., docent emeritus Keld Zeruneith, at selv om de islandske sagaer handler om tiden og samfundet før kristendommen, har de forfattere, der gengav legenderne, sat deres kristne aftryk på fortællingerne.

Forlaget Gyldendal skriver om den kommende udgivelse “Da de tog land”:

De verdensberømte islandske sagaer om bl.a. Egil Skallegrimssøn, Gunløg Ormstunge og Njal nylæses af Keld Zeruneith, og for første gang nogensinde beskrives sagaernes vilde drømmeliv indgående.

Målet er at påvise det bevidsthedsskred, der kan aflæses i sagaerne: De skildrer en hedensk tid præget af idealer om ære, ry og heltemod, men sagaforfatterne er kristne, og deres kristne værdier stikker trods forsøg på objektivitet igennem i deres fremstillinger.” (Kilde: https://www.gyldendal.dk/produkter/da-de-tog-land-9788702303858)

Bogen har forventet udgivelse 17. februar.

Gå i kødet på Bibelen

Der er naturligvis mange flere eksempler på forfattere, for hvem kristendommen har spillet en stor rolle, hvad enten de selv har været troende, har skrevet om kirken og kristne karakterer, eller har taget et opgør med religionen i deres litteratur.

Og hvis man som forfatter i dag ønsker at arbejde med Bibelen som kulturel kilde, er der råd at hente.

Til foråret udbydes et kursus, der dykker ned i Bibelen, og som giver indblik i, hvordan Bibelens tekstsamling er blevet til, hvilke kulturer teksterne er opstået i, og hvilke kilder der anvendes.

Det er Grundtvig-Akademiet og Bibelselskabet, som i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere arrangerer kurset, “Gå i kødet på Bibelen”.

God læselyst og weekend 🙂


Du kan læse min anmeldelse af Tom Hollands “Herredømmet” her: https://kigindibogensverden.com/2020/10/30/det-kristne-vesten/

Læs mere om Selma Lagerlöfs “Kristuslegender” på: https://litteratursiden.dk/artikler/selma-lagerlofs-kristuslegender

Berlingskes anmeldelse af Søren Ulrik Thomsens “Tro mod ritualet” kan læses på: https://www.berlingske.dk/boeger/6-stjerner-soeren-ulrik-thomsen-er-tro-mod-ritualet

Læs om kurset “Gå i kødet på Bibelen” på Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/tekstkursus-gaa-i-koedet-paa-bibelen

Læs også mit indlæg Dickens og Pontoppidan, der ligeledes handler om kristendommen i litteraturen.


 

Tumult og trummerum

En enlig mor, der søger lykken, en kunstig ven, der søger et menneske, og noveller om kærlighed og ensomhed er at finde i forårets nye udgivelser.

Corona hærger som aldrig før, i USA har Trump-tilhængere stormet Kongressen, og fremtiden synes mildt sagt usikker.

Alligevel er der ingen grund til at fortvivle. Verden over er man begyndt at vaccinere mod corona, trods Trumps skruppelløse angreb på demokratiet bliver Biden USA’s næste præsident om mindre end 14 dage, og dagen er tiltaget med over 15 minutter.

Og endelig er der godt nyt fra bogfronten til dem, som har brug for en læsepause fra corona og hverdagens tumult eller trummerum.

Her er tre bud på kommende bøger, der kan lede tankerne hen på noget andet end pandemiens plager og andre problemer.

Bøger og bjergluft

Den britiske bestsellerforfatter Jenny Colgans roman, “Den lille butik med de nye begyndelser”, udkommer på dansk 21. januar.

Handlingen er henlagt til Skotland, nærmere betegnet et gods ved Loch Ness og en ikke helt almindelig butik med bøger.

Zoe er enlig mor til en søn på fire år og trænger i den grad til at komme væk fra Londons hektiske liv og storbyens larm og trængsel. Så hun er lykkelig, da hun får et drømmejob i det skotske højland og tilmed kan bo på et gods der sammen med sin lille dreng – også selv om det indebærer, at hun skal passe familiens tre børn.

Men ikke alt er lutter lagkage, og spørgsmålet er om bøger, den friske bjergluft og venlige naboer er nok til, at Zoe og hendes søn får den nye begyndelse, de higer efter.

Kunstig ven

Det var som bekendt japansk/britiske Kazuo Ishiguro, der skrev romanen bag James Ivorys fremragende film “Resten af dagen” fra 1993.

Filmen, der har Anthony Hopkins og Emma Thompson i hovedrollerne, blev en stor succes med hele otte Oscar-nomineringer.

Også romanen, der udkom i 1989, fik masser af roser og blev belønnet med den prestigefyldte Booker-pris. Og i 2017 modtog Ishiguro Nobelprisen i litteratur.

Dette forår er han aktuel med en ny roman, “Klara og solen”, der stiller skarpt på de ukendte følgevirkninger, som kunstig intelligens har for menneskelige relationer, og hvad det egentlig betyder at elske.

Klara er en kunstig ven, der har en helt særlig observationsevne. Fra sin plads i butikken observerer hun både kunderne indenfor og folk, der går forbi udenfor, i håb om, at en af dem en dag vælger hende.

Forlaget Gyldendal oplyser, at “Klara og solen” udkommer på dansk 2. marts samtidig med udgivelsen af den engelske udgave.

Noveller fra Murakami

En anden populær japansk forfatter er Haruki Murakami.

Til foråret er han på banen med “First Person Singular”, en novellesamling med otte fortællinger, der alle har en jeg-fortæller i klassisk Murakami-stil, og som alle berører kærlighed og ensomhed, barndom og minder.

Emnerne spænder fra ungdomsminder, musikmeditationer og baseball til jazz og drømmelignende scenarier.

Memoirer eller fiktion?

Det afgør læseren.

“First Person Singular” har forventet udgivelse på engelsk 6. april.

God weekend 🙂


 

Mus og træmænd

Som talrige andre forestillinger på teater og film bygger juleklassikeren “Nøddeknækkeren” på et litterært forlæg.

Midt i en coronatid fuld af aflysninger, ikke mindst i kulturlivet, kunne Ritzau i sidste uge berette, at Det Kongelige Teater eksklusivt og gratis viser “Nøddeknækkeren” på Kgl Xtra frem til 31. december. (Ritzau, 11. december 2021)

George Balanchines ballet og Pjotr Tjajkovskijs musik har udødeliggjort historien om den lille pige, der i julegave får en nøddeknækker af sin opfindsomme gudfar.

Som bekendt tager Nøddeknækkeren pigen med på en rejse julenat til et magisk eventyrland, hvor hun blandt andet oplever et dramatisk slag mellem den lille tapre træmand og en ond musekonge.

Skrækromantiker

Det var den tyske forfatter, komponist og jurist Ernst Theodor Amadeus Hoffmann (1776-1822), der skrev eventyret “Nøddeknækkeren og musekongen” tilbage i 1816.

E. T. A. Hoffmann, der selv valgte Amadeus til fornavn, fordi han beundrede Mozart, ernærede sig blandt andet som dirigent og scenograf og arbejdede herudover ved kammerretten i Berlin.

Hoffmanns digtning var præget af en stærkt dualistisk livsanskuelse, og side om side med en præference for det skrækromantiske, udfoldede han et komisk, satirisk talent.

Fascinationen af det dystre og sorte fornægter sig ikke i forfatterskabet. I eventyret “Der goldne Topf” (“Guldskålen”), bliver en student ved navn Anselmus draget ind i en eventyrlig åndelig verden, som til sidst opsluger ham, og det forbliver uvist, om han rent faktisk mister sin forstand.

Tilsvarende rummer historien i “Nøddeknækkeren og musekongen” mørke sider. Drosselmeier er således både dragende og dæmonisk, og det er ham, der med sin julegave skaber drømme, syner og følelser hos den lille pige.

Her ses en dansk udgave af E. T. A. Hoffmanns eventyr.

Fra bog til ballet

Der skulle gå 76 år, fra Hoffmann skrev sit eventyr, og til “Nøddeknækkeren” fik premiere på de skrå brædder i Sankt Petersborg 18. december 1892.

Forestillingen blev dengang sablet ned af kritikerne, men det forhindrede den ikke i at nå til udlandet.

Og i dag er balletten, der har droppet den uhygge, man finder i Hoffmanns novelle, en vaskeægte juleklassiker, der opsættes på scener verden over.

Nu har Det Kongelige Teater sørget for, at vi heller ikke i år skal snydes for den eventyrlige forestilling.

Så hvis man har brug for at flygte fra corona og restriktioner og drømme sig ind i en anden verden, er det bare om at klikke på: https://kglteater.dk/xtra

Rigtig god jul og de bedste ønsker for det nye år 🙂


Kilder:

Den Store Danske

https://denstoredanske.lex.dk/E.T.A._Hoffmann

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8ddekn%C3%A6kkeren

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/noddeknaekkeren-af-eta-hoffmann

Kig ind i bogens verden er tilbage 7. januar 2021.


 

Bøger til julen

Vanen tro giver Kig ind i bogens verden tips til nyere titler fra ind- og udland, der kan lægges under juletræet i år.

På biografi-siden er der nok at vælge mellem. Særligt spændende og oplagte er:

“Joe Biden American Dreamer” af den amerikanske journalist og forfatter Evan Osnos.

I bogen undersøger Osnos, hvordan Joseph R. Bidens 50 år lange politiske karriere og personlige tragedier har formet ham til det menneske og den politiker, han er i dag.

Osnos inddrager såvel omfattende interviews med Biden selv som samtaler med over 100 andre, herunder tidligere præsident Barack Obama.

Evan Osnos skriver til daglig for The New Yorker, og hans biografi om USA’s 46. præsident har fået mange anmelderroser.

Bogen udkom på engelsk 27. oktober.

Et forjættet land

Da Barack Obama overtog præsidentembedet efter George W. Bush 20. januar 2009, var det ikke alene som den 44. præsident, men også som den første afroamerikanske præsident i USA’s historie.

I selvbiografien “Et forjættet land” lukker Obama læserne ind i sine inderste tanker og refleksioner over tiden som præsident i Det Hvide Hus.

Bogen har – ikke mindst på grund af Obamas store retoriske evner – høstet roser herhjemme og i udlandet.

Obama har tidligere udgivet “Arven fra min far”, der handlede om race og arv, og “Mod til at håbe” om generobringen af den amerikanske drøm.

Bogen udkom på dansk 17. november.

Churchill

Anmelderros fik også Jan Hedegaards biografi om en af verdenshistoriens største personligheder og statsmænd, Sir Winston Leonard Spencer-Churchill (1874-1965).

“Churchill” er en rigt illustreret bog i stort format med over 150 fotos, malerier, krigsplakater og meget mere fra Winston Churchills enestående liv.

Jan Hedegaard genfortæller Churchills liv, fra han bliver født på Blenheim Palace, formet af det brutale, britiske kostskolesystem, og til han bliver soldat, politiker og premierminister for sit land, da briterne (og vi andre) behøver ham allermest.

Churchill anses som en af de største ledere i krigstid nogen sinde, men vi hører også om forfatteren og billedkunstneren med de romantiske idealer.

I sit lange liv nåede Churchill at have en militær karriere, der varede 25 år, en politisk karriere, der varede 60 år, og et forfattervirke, der varede endnu længere.

Battle of Britain

Meget apropos finder vi i den historiske lejr “Battle of Britain: The Pilots and the Planes That Made History”. Bogen udkom 14. maj i år i anledning af 80-året for briternes sejr over tyskerne i Battle of Britain (juli 1940 – september 1940).

Sejren forhindrede Hitlers invasion af Storbritannien og skabte betingelserne for briternes fortsatte kamp mod Nazi-tyskland. Og det var om Royal Air Forces heltemodige krigsindsats, at Churchill sagde de berømte ord:

Never in the field of human conflict was so much owed by so many to so few.” (Kilde: Churchill Society London)

Forfatterne Simon Pearson og Ed Gorman tegner et portræt af piloterne og deres fly, der kæmpede om luftherredømmet over Storbritannien fra det vestlige Irland til den tyske hovedstad.

Clanlands

Vi bliver i det britiske lidt endnu.

I “Clanlands: Whisky, Warfare, and a Scottish Adventure Like No Other” tager de skotske skuespillere Sam Heughan og Graham McTavish os med på en tur gennem deres hjemland.

På cykel og motorcykel, i båd og kajak rejser de to venner fra kyst til loch og fra højdedrag til bakkedal, mens de dykker ned i Skotlands historie og kultur, fra tidløs poesi til blodige krige.

Sam Heughan og Graham McTavish er især kendt fra den historiske drama tv-serie “Outlander”.

“Clanlands” har forord af Diana Gabaldon, der har skrevet bøgerne, som “Outlander” er baseret på.

Hvis bare du var min

Skotske Mhairi McFarlane har skrevet flere chicklit-romaner om moderne kvinders kærlighedskvaler, og hendes seneste kunne være et bud på en julegave til yngre kvindelige læsere.

“Hvis bare du var min” er en romantisk komedie om et falsk forhold, der måske udvikler sig til ægte kærlighed.

Da 36-årige Laurie bliver forladt og ydmyget af sin kæreste gennem 18 år, søger hun oprejsning ved at indlede et falsk forhold på de sociale medier med kontorets playboy.

Bargums synder

Er man mere til historisk fiktion, er “Bargums synder” et godt bud. Sofie Malmborg har fået masser af anmelderroser for sin debutroman, og for nylig fik hun Bogforums debutantpris for bogen.

Historien udspiller sig i 1700-tallet, hvor læserne følger den unge driftige kræmmersøn Frederik Bargum og hans vej op ad den sociale rangstige.

Bargums forretningsidéer fører ham fra tobaksplantager over hvalbarder til slavehandel, og der er mange sårede skæbner i hans kølvand. Heriblandt datteren Rebecca, der i romanens andet spor mindes sin barndom.

Året der gak 2020

Siden 1993 har Politikens to At Tænke Sig-redaktører, Ole Rasmussen og Gorm Vølver, hvert år udgivet deres egen satiriske årbog.

I samarbejde med satiretegneren Roald Als tager de i denne nye udgave fat på årets mest markante begivenheder og personer fra især den hjemlige andedam.

Der spindes en satirisk ende over alt fra Trump og danskernes hamstring af toiletpapir under corona-epidemien til nedsmeltningen hos de alternaive og deres tidligere leder U?e Heltvæk.

Anders Kofoeds store bog om naturen

I et år, hvor corona har præget alt og alle, men også har betydet, at mange danskere har (gen)opdaget naturens glæder, kunne “Anders Kofoeds store bog om naturen” være en oplagt julegave til hele familien.

Biolog Anders Kofoed fortæller i den rigt illustrerede guidebog om en lang række dyr og planter fra Danmarks natur, herunder fugle, tudser, egern, pindsvin, insekter, fisk og mange andre dyr.

Bogen er opdelt i fire dele, skoven, søen, byen og haven, der igen er inddelt i forår, sommer og vinter.

Til slut er der kun at sige rigtig god weekend – og julegave-shopping 🙂


 

Stil, sang og citater

En citat-parade, en guide til stilfuldt herretøj og en rundtur i den danske sangskat er blandt den næste uges bognyheder.

Det skorter ikke på bøger om Matadors mor, journalist og forfatter Lise Nørgaard.

Særligt kendte er hendes erindringsbøger, “Kun en pige” (1992) og “De sendte en dame” (1993), hvor hun fortæller om barndommen og ungdommen i Roskilde, tiden som journalistelev, familielivet med mand og børn og de mange års virke på Politiken, Hjemmet og Berlingske Tidende.

I de seneste år er der kommet flere biografier til, som “Fruen kommer i dag” (2014), hvor Lise Nørgaard, sammen med Cecilie Frøkjær, ser tilbage på sit liv.

Og da Lise Nørgaard fyldte 100 år i 2017, udkom Jacob Wendt Jensens store biografi, “ Lise Nørgaard – De første 100 år”.

Nu er de to på banen med endnu en udgivelse, der denne gang stiller skarpt på den populære forfatters meninger og rappe replikker.

I foromtalen til “Livet ifølge Lise Nørgaard” skriver forlaget Gyldendal, at Jacob Wendt Jensen i samarbejde med den kendte journalist og forfatter har samlet “de morsomste og mest rammende pletskud i en frejdig, fyndig og fritænkende bouillonterning af en citat-parade.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen udkommer 20. november.

Klæder skaber folk

Hvis man tror, at tøjkriser kun er for kvinder, kan man godt tro om igen.

Også mænd kan gruble over, hvad de skal tage på, hvilke skjorter, der passer til hvilke bukser og sko, og hvad de gør, når moden siger slimfit, men maven vil noget andet.

I “Stil består” guider tøjdesigner og herremodeekspert Torsten Grunwald om stil, farver og pasformer, hvad enten det handler om jakkesæt med slips eller shorts og T-shirt, ligesom han kommer med råd til, hvilke farver man må sætte sammen, mønstre der må blandes, og hvordan jakken skal sidde over skuldrene.

Så hvis man er mand og gerne vil have vejledning i, hvilket tøj der egner sig til arbejde, fritid og festlige lejligheder, skulle der være inspiration at hente i Torsten Grunwalds nye håndbog.

Bogen udkommer i dag.

Torsten Grunwald driver også hjemmesiden Den velklædte mand, hvor han skriver om herretøj og klassisk, stilfuld påklædning til mænd.

Fabelagtige Faber

En herre, der også forstår at klæde sig, er DR’s komponist og dirigent, Phillip Faber. Ham har vi været fans af herhjemme lige siden coronakrisens start i foråret.

Morgen efter morgen sad vi klar ved skærmen, når Faber ulasteligt klædt, med glimt i øjet og friske blomster på klaveret inviterede til hofterul og fællessang.

En fantastisk måde at starte dagen på! Og for dem, der – ligesom os – savner den daglige musikstund, er der heldigvis godt nyt.

På tirsdag udkommer “Den danske sang” af Phillip Faber og Rikke Hyldgaard.

Bogen udkommer 24. november.

I foromtalen skriver Politikens Forlag blandt andet:

I denne bog deler komponisten og dirigenten Phillip Faber sin glæde ved den danske sang og øser af sin viden om emnet. Han fortæller i bogen om de danske sange, hvad sang betyder for os, hvad der gør en sang god, melodiopbygning, tekster, sanghistorie og om alt det, som sang gør ved os.

Desuden afslører han 20 af sine yndlingssange og tager læseren med på spændende og nørdede ture rundt i de udvalgte melodier og tekster, der samtidig er nogle af de mest elskede sange herhjemme. I bogen bringes tekst og melodi på de udvalgte sange, så det er en bog, der både kan læses og synges.” (Kilde: Politikens Forlag)

Rigtig god læse- og sanglyst 🙂


 

I form med Tapiren

Jakob Martin Strids nye bog “I form med Tapiren!” er lige så charmerende, sjov og finurlig som hans andre værker.

Strids bøger om den lille blå elefant Mimbo Jimbo og hans venner har for længst vundet både små og store danskeres hjerter. Flere af bøgerne er blevet bestsellere, og serien er indtil videre trykt i 150.000 eksemplarer.

“I form med Tapiren!” er den niende bog i rækken. Lille Tiger holder fødselsdag på Hjertevej nr. 7, og Tapiren, Mimbo Jimbo og alle vennerne er inviteret.

Tapiren drikker fem kopper kakao med flødeskum og spiser intet mindre end seks stykker lagkage, syv boller med marmelade, en halv kagemand og 100 M & Ms!

Det er nok til at tage pusten og formen fra selv en sulten Tapir, og nu må vennerne hjælpe ham med at komme i form igen.

Og det går ikke stille for sig. Snart er Tapiren firkantet som en papkasse, rund som en cylinder og flad som en pandekage.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Humor og filosofi

“I form med Tapiren!” rummer både humor og filosofi. Der er meget at le ad og tale om, og så er det også en historie om venskab.

Tapirens venner opgiver aldrig at hjælpe ham, selv om deres råd og tips ikke er lige vellykkede, og Tapiren er mere vranten end velvillig.

Og for at det ikke skal være løgn, får vi tilmed et lille studie i geometri. Der er nemlig ingen ende på de former, Tapiren får, inden han kommer i form igen.

Bogen er fuld af herlige karakterer, nogle med lidt mere bid i replikken end andre, som krokodillen.

Men hold op hvor Strid rammer tone og temperament i såvel streg som tekst, og jeg morede mig dejligt!

Rusk op i sjælen

Desværre har nogle anmeldere vendt tommelfingeren nedad, fordi de mener, “I form med Tapiren!” er udtryk for tykfobi (ja, sådan noget findes åbenbart).

Nu kan man jo ikke forhindre folk i at læse bøger, som en vis herre læser biblen, og det er heller ikke første gang, at litteraturkritikere vil bestemme, hvad børn må læse – og særligt hvad de ikke må læse.

Heldigvis har Strid aldrig været politisk korrekt, og det er vel en af grundene til, at så mange børn (og voksne) elsker ham og hans kunst.

Politisk korrekthed lå i øvrigt heller ikke til Astrid Lindgren. Også hun forargede det litterære parnas, men var som altid på børnenes side og sagde, at børn har

… akkurat som voksne brug for at blive oprørte af kunst. Man må ruske op i en sjæl, som ellers sover …” (Dagens Nyheter, 8. september 1959)

Disse kloge ord kunne tidens krænkelsesparate måske tygge lidt på, mens børn og vi andre barnlige sjæle glædes og ruskes lidt i af Strids tykke Tapir og hans venner.

Rigtig god læselyst 🙂


Bonusinfo

Jakob Martin Strid (født i 1972) er en anerkendt, afholdt og prisbelønnet forfatter og illustrator. Han slog igennem som tegner til voksne med sine geniale striber om figuren Strid i Politiken og har lavet en lang række børnebøger, heriblandt bestsellerne “Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, “Min mormors gebis” og “Mustafas kiosk”.

Flere af Strids bøger er allerede blevet nyklassikere i dansk børnelitteratur.

Jakob Martin Strid. Fotograf: Morten Holtum, 2010.


 

Det kristne Vesten

Ny bog viser, hvordan kristendommen har været og stadig er afgørende for den vestlige bevidsthed, fra afskaffelsen af slaveriet til #MeToo-bevægelsen.

Danmark er et kristent land. Det står i Grundlovens §§ 4 og 6. I lighed med flere andre vestlige lande, tror mange danskere imidlertid, at kristendommen ikke spiller så stor en rolle i vores liv og dagligdag mere.

Men det gør den, og den britiske historiker Tom Holland giver sit bud på hvordan.

I “Herredømmet” fortæller Holland, hvordan kristendommen i dialog og stadig kamp med filosofiske bevægelser og andre trosretninger blev det fundament, vores vestlige samfund, værdier og hele tænkemåde bygger på.

Dette er et anmeldereksemplar fra Kristeligt Dagblads Forlag.

Imponerende tur

Tom Holland demonstrerer et kalejdoskopisk overblik over sit stof, og det er en imponerende tur, han tager os med på, fra antikken og op til vore dage.

Man mærker, at han kender den klassiske oldtid godt, og afsnittet om apostlen Paulus er levende og velskrevet.

Som bekendt startede Paulus med at forfølge kristne, men fik en åbenbaring og blev herefter den mest kendte forkynder af den kristne tro. Holland beskriver ham som en yderst foretagsom herre med et stort retorisk talent og flair for salg.

Paulus talte som en mand, der altid er på farten, en mand, der havde været udsat for prygl, fængslinger, skibsforlis og afpresninger. Men trods de talrige farer på farten havde han ikke i sinde at lade mosset gro.” (“Herredømmet“, side 97)

Paulus’ breve er en af grundstenene i kristendommen, og mange betydningsfulde teologer har igennem 2000 år, herunder Martin Luther, arbejdet med Paulus og hans breve og derigennem fået en ny forståelse af Kristi lære.

Tro og filosofi

Holland beretter også, hvordan kristne fra tidlig færd har brugt blandt andet græske filosoffer til at belyse det kristne budskab, og Aristoteles har på godt og ondt været en gennemgående figur i manges forsøg på at forstå Kristi lære.

Bogen fremhæver endvidere Origenes, som regnes for en af de vigtigste teologer i kristendommens historie. I sin grundige omtale citerer Holland ham for følgende:

“Man kan i sandhed ikke tjene Gud,” erklærede han [Origenes], “hvis man ikke tænker som en filosof.” (Citat fra “Herredømmet”, side 129-130)

Den kraftige platoniske indflydelse på Origenes’ teologi og hans lære om alles frelse gav ham siden mange teologiske fjender og førte ultimativt til, at dele af hans lære blev erklæret for kættersk.

Med det in mente kunne jeg godt ønske, at Holland havde gjort mere ud af, at Martin Luther var modstander af tanken om alles frelse, fordi det stred mod troen på, at fårene skilles fra bukkene på dommens dag.

Det er ikke uvæsentligt, at Luther i stedet tilsluttede sig læren om den dobbelte udgang, hvor mennesket enten frelses eller dømmes til evig fortabelse.

Og i forhold til hvor stor en omvæltning reformationen var, fremstår Hollands behandling af Martin Luther desværre lidt svag.

Når han i billedteksten til et portræt af Luther blot skriver: “Martin Luther, der som munk havde været radmager, endte med at tage så meget på i vægt, at han af en modstander blev hånet som en lækkerbisken for Djævelen.” virker det sært desavouerende.

Revolutionerende rolle

Når det er sagt, beskriver Holland flere nøglepersoner i kristendommens udvikling, så de fremstår lyslevende for læseren, som for eksempel Paulus og Karl den Store.

Vi hører også om, hvor stor en rolle kristendommen har spillet i adskillelsen af kirke og stat og i udarbejdelsen af love, der skal sikre lighed og retfærdighed til alle uanset køn, race og status.

Holland fortæller om kristnes fokus på at hjælpe fattige og børn, om Sankt Martin (som vi hylder Mortens aften), om Katarina, der hyldede den frie vilje og afviste den ægtemand, forældrene havde udset hende, fordi hun allerede var viet til Jesus. En handling der var med til at ændre kirkens syn på ægteskab, så det blev samtykke og ikke tvang, der var det eneste rette grundlag for ægteskab. Holland beretter også om kristnes syn på slaveri og holdning til prostituerede og homoseksuelle gennem tiden.

Naturligvis kommer bogen ind på de mørke kapitler i kristendommens historie, fra religiøs fanatisme, jagt på kættere og Inkvisitionen til kristnes krig mod kristne og jødeforfølgelser.

Kamp for kristendommen

Tankevækkende er skildringen af, hvordan kristne, når tiderne krævede det, har måttet forsvare sig mod invaderende horder, fra saracenere og tyrkere til ungarere.

I 711 havde saracenerne erobret Spanien, men da de i 732 gik efter Sankt Martins helligdom i Tours, blev de slået tilbage og fordrevet af Karl “Martel” (Hammeren) i slaget ved Poitiers.

Selv paven måtte kæmpe og var i starten af 900-tallet med til at fordrive saracenske sørøvere fra Garigliano, 150 kilometer syd for Rom. Der skulle dog gå over 500 år mere, før dronning Isabella og hendes mand, Ferdinand af Aragonien, generobrede muslimernes sidste højborg, Granada, i Spanien i 1492.

Også ungarerne, der invaderede bayrernes rige i 955, erfarede, at de kristne ikke var blege for at gribe sværdet, når det gjaldt. Beskrivelsen af, hvordan Augsburgs aldrende og meget lærde biskop, Ulrich, tog kommandoen over byens forsvar og red ud for at blokere ungarernes bane, mens pilene fløj ham om ørerne, minder om en scene fra “Ringenes Herre”.

Holland undlader da heller ikke at nævne, at J. R. R. Tolkien var katolik og skriver senere i bogen:

Ringenes herre var i højeste grad præget af den kultur, som han [Tolkien] havde viet hele sit livslange studium til: den tidlige middelalders kristendom.” (“Herredømmet”, side 475)

Man skal ganske vist holde tungen lige i munden med Hollands bog i hånden. Der er et utal af navne og årstal at holde styr på, men det ændrer ikke ved, at “Herredømmet” er oplysende og underholdende læsning, et højaktuelt indspark i debatten og et nyttigt værk til alle, der har brug for at blive mindet om, hvem og hvad vi er rundet af.

For, som Holland skriver, “… selvom kirkebænkene i stigende grad står tomme i Vesten, er vi dybt forankret i vores kristne fortid.” (“Herredømmet”, side 24)

Den danske udgave udkom på Kristeligt Dagblads Forlag 12. oktober i Peter Dürrfelds glimrende oversættelse.


Tom Holland (født 1968) er uddannet historiker ved Cambridge University og har skrevet en række skønlitterære og faghistoriske værker.


 

Den jyske hede

I dag udkommer en western fra den jyske hede af Ida Jessen.

Den jyske hede har gennem tiden inspireret en række store danske digtere.

Forfatter og præst Steen Steensen Blicher (1782-1848) tog tit på vandre- og jagtture på heden for at dyrke de store vidders ensomhed og lære rakkere, tatere og velbjærgede bønder at kende.

I Henrik Pontoppidans (1857-1943) roman “Den kongelige Gæst” får den unge læge Højer og hans kønne kone Emmy besøg af Prins Karneval på den jyske hede. Et besøg, der ændrer deres liv for altid.

Og Johannes V. Jensen (1873-1950) var dybt forankret i sin jyske baggrund. Hjemstavnen, menneskene og naturen dér løber som en rød tråd gennem forfatterskabet fra “Himmerlandshistorier” til “Kongens Fald”.

Western fra den jyske hede

I sin nye roman tager Ida Jessen ligeledes livtag med den jyske hede.

Handlingen i “Kaptajnen og Ann Barbara” begynder i 1754, da kaptajn Ludwig von Kahlen kommer kørende i en vogn over den jyske hede.

Kaptajnen har sat sig for at bevise, at ørkenen kan opdyrkes, men den brutale godsejer Schinkel mener, at heden tilhører ham og skyr ingen midler for at gennemtvinge sin vilje.

Men så en sommerdag kommer en uudgrundelig kvinde vandrende over heden …

I forlaget Gyldendals omtale af “Kaptajnen og Ann Barbara” kan man læse følgende:

KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.” (Kilde: Forlaget Gyldendal)

Bogen udkommer i dag.

Ida Jessen har tidligere skrevet forord til en lettere bearbejdet udgave af Steen Steensen Blichers “En landsbydegns dagbog”. Hendes egne historier foregår ofte i landsbysamfund, hvor karaktererne både elsker og hader hinanden.

Hede følelser

Til slut skal det nævnes, at det ikke kun er herhjemme, at forfatteres fantasi er blevet næret af hedelandskabets åbne vidder.

Tag bare store litterære klassikere som engelske Emily Brontës (1818-1848) “Stormfulde højder”, hvor Yorkshires heder bliver et sindbillede på Cathy og Heathcliffs dramatiske kærlighedsforhold.

Også i hendes søster Charlotte Brontës (1816-1855) berømte kærlighedsroman “Jane Eyre” spiller de barske nordengelske heder en vigtig rolle i karakterernes følelsesliv.

Og nu hvor efterårsmørket sænker sig, kan vi altså synke ned i lænestolen og med “Kaptajnen og Ann Barbara” opleve de store følelser få frit spil på den jyske hede.

God weekend – og læselyst!


Kilder:

Baggesen, Søren: Steen Steensen Blicher i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 21. oktober 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/Steen_Steensen_Blicher

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/anmeldelser/dkg/aumont.html

https://biografiskleksikon.lex.dk/Johannes_V._Jensen

https://forfatterweb.dk/oversigt/jessen-ida


 

Glemmer du

En biografi om Liva Weel og en ny børnebog af Jakob Martin Strid er blandt efterårsferiens udgivelser.

Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha’
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta’ …

Hvem husker ikke denne vise med melodi af Kai Normann Andersen, tekst af Børge og Arvid Müller og Dan Folke, og sunget af Liva Weel i filmen “Odds 777” fra 1932?

Ja-ja, der skal nok være nogle yngre årgange, som endnu har både film og sang til gode, men for os af lidt ældre dato er og bliver visen uforglemmelig.

Og hvis man hører til dem, der aldrig har hørt om den hidtil største danske kvindelige revystjerne, eller som blot trænger til en tur down memory lane, er der heldigvis råd at hente.

I næste uge udkommer nemlig journalist og forfatter Janni Andreassens biografi “Liva Weel – Et liv à la carte”.

Bogen ventes at udkomme 15. oktober.

Publikums yndling

Fra 1920’erne og 30 år frem var Liva Weel stjerne på den danske revyscene, hvor hun med stor succes sang og tolkede PH’s viser, heriblandt “Man binder os på mund og hånd” og “Ta og kys det hele fra mig”.

Som kunstner udstrålede Liva Weel dyb følelse, livsglæde og intelligens og blev med sit lune og humør hurtigt publikums yndling.

I forbindelse med bogudgivelsen af biografien kan man på forlaget Gyldendals hjemmeside læse:

Liva Weel skrev dagbog det meste af sit liv. Dagbøgerne giver ikke bare et billede af den private Liva – de er også et tidsbillede af dansk revyteater igennem tre årtier, hvor døgnets 24 timer dårligt nok slog til, da karrieren var på sit højdepunkt. Sammen med bl.a. et stort materiale fra Liva Weels familie er hendes seks dagbøger forudsætningen for at kunne skrive denne biografi. Dagbøgerne dækker perioden fra 1917 til 1951, og det er første gang, siden Liva Weel skrev dem, at de alle igen er i brug. (Kilde: Gyldendal)

Mimbo Jimbo

Også til de helt små er der gode nyheder fra den litterære front.

I årevis har Jakob Martin Strid glædet danskerne med sin geniale streg og finurlige historier, og ligeledes i næste uge udkommer hans nye børnebog “I form med Tapiren!”

Bogen har forventet udgivelse 13. oktober.

I forlaget Gyldendals foromtale kan man læse:

Tapiren, Mimbo Jimbo og alle vennerne er inviteret til Lille Tigers fødselsdag. Her drikker Tapiren 5 kopper kakao med flødeskum, spiser 6 stykker lagkage, 7 boller med marmelade og en halv kagemand med 84 M&M’s.

Efter de har spist beslutter de alle sammen, at de vil lege gemmeleg. Men hvor skal Tapiren gemme sig? Kan vennerne mon finde Tapiren igen? Og kan de få Tapiren i form?” (Kilde: Gyldendal)

Se, det er en historie, der med Strids fabelagtige tegninger nok skal få både små og store barnlige sjæle op af stolen!

Rigtig god efterårsferie 🙂