Grav Dybt

I denne uge udkommer tredje bind i Erling Jepsens delvis selvbiografiske serie om familiehemmeligheder.

Som pressemedarbejder på Borgens Forlag havde jeg i sin tid det privilegium at være med til at lancere dramatiker og forfatter Erling Jepsens gennembrudsroman “Kunsten at græde i kor” (2002).

Det siger sig selv, at jeg spillede en ret begrænset rolle for bogens udbredelse.

Erling Jepsen var allerede en anerkendt dramatiker, som i 1999 havde udgivet sin første roman “Ingen grund til overdramatisering”. Og med en forfatter af Jepsens format får bøgerne heldigvis den opmærksomhed, de fortjener – med eller uden en pressemedarbejder på sidelinjen.

“Kunsten at græde i kor” fik fremragende anmeldelser og blev med succes filmatiseret, ligesom Jepsens næste roman “Frygtelig Lykkelig”, der udkom i 2004, og som fandt vej til det hvide lærred i 2008.

Skriv på hovedstolen

Erling Jepsen har aldrig lagt skjul på, at hans forfatterskab tager udgangspunkt i hans egen opvækst i Gram i Sønderjylland, hvor vold, incest, misbrug og psykiske lidelser var en fortiet del af hverdagen.

I et interview med Berlingskes Mads Kastrup i 2004 sagde Jepsen blandt andet:

“En skuespiller citerede på et tidspunkt noget af Goethe for mig: »Stå, hvor du står og grav – men grav dybt«. Det tog jeg til mig. Dér, hvor du selv kommer fra, altså det, du selv er, det er det, du skal bruge som forfatter. Graver du dybt nok, er der alt, hvad du har brug for.” (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/fra-et-land-med-undertekster)

Fortidens trængsler

Nu udkommer så “Skolekomedie”, der som sagt er tredje bind i Erling Jepsens serie af erindringsbøger, der delvis skildrer hans eget liv.

“Skolekomedie” handler om kærlighed og kunst, begær og bedrag, og i sin foromtale af udgivelsen skriver forlaget Gyldendal:

På kollegieværelset i Haderslev hjemsøges den 17-årige Erling af familien i Gram og fortidens trængsler. Da hans gymnasieårgang får til opgave at lave skolekomedien i 3.g, melder han sig til forfatterholdet i håb om at få afledt tankerne og komme på hold med Randi fra klassen, som han har et godt øje til.

Erling bliver som besat af ideen om at skrive et dramatisk mesterværk og finder uventet en muse i sin dansklærerinde, fru Sonnenberg. I en rus af søvnløshed, skrivemani og psykofarmaka begynder han langsomt at miste grebet om, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion. Er fru Sonnenberg forelsket i ham eller er det fantasien, der spiller ham et puds?” (Kilde: http://presse.gyldendal.dk/BookDetail.aspx?ISBN=9788702316780&mode=comende)

Ifølge forlaget er “Skolekomedie” (ligesom Jepsens romaner i øvrigt) en kulsort og humoristisk fortælling, der kan læses uafhængig af de to første bind, “Gramhavet” (2016) og “Hjemmefra” (2019).

Skolekomedie

Bogen udkommer i morgen.

Rigtig god weekend – og læselyst 🙂


Du kan læse mere om Erling Jepsens forfatterskab her:

https://www.gyldendal.dk/forfattere/Erling-Jepsen-F82456


Krigens slutning

Ny bog, baseret på DR-journalists unikke interviews, fortæller om Anden Verdenskrigs sidste dage i Europa.

For en måned siden fik vi fjerde og sidste bind af journalist og historiker Niels-Birger Danielsens store, samlede værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen.

Første bind er “Frihedskampens rødder 1933-42”, andet bind er “Samarbejdets fald 1942-1943”, og tredje bind er “Den skærpede kamp 1943-1944”.

I “Modstand 1944-45 – Dramaets sidste akt” fortæller Niels-Birger Danielsen om den dramatiske afslutning på krigens fem lange år og samler trådene fra de forrige tre bind, ligesom han kommer med sin egen konklusion på det voldsomme kapitel af danmarkshistorien.

Bogen skildrer både de stadig hårdere kampe mellem modstandsbevægelsen på den ene side og Gestapo og det tyske politis danske håndlangere på den anden; de borgerkrigslignende tilstande i især København; og tilnærmelsen henimod krigens slutning mellem frihedskæmpere og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken.

Modstand-forside

Bogen er udkommet.

Tæt på Hitler

I denne uge udkommer så endnu en bog om krigens sidste dage, denne gang som de blev oplevet af folk, der var tæt på Hitler.

Danmarks Radios korrespondent i Vesttyskland, Frode Kristoffersen lavede i 1973 en række interviews med folk, der havde været tæt på den nazistiske diktator i krigens sidste krampetrækninger.

Blandt interviewpersonerne er storadmiral Karl Dönitz, Hitlers efterfølger og Det Tredje Riges sidste statsoverhoved, Albert Speer, arkitekten der blev rustningsminister, Erich Kempka, Hitlers chauffør der sørgede for benzinen til hans og Eva Brauns ligbål, og piloten Wolfgang Klemusch, der 1. maj tog på en mystisk mission til Berlin.

Unikt materiale

Frode Kristoffersens planer om at bruge det unikke materiale til en bog blev ikke til noget dengang.

Men DR-journalisten efterlod sig et stort arkiv, der blandt andet rummer udskrifterne af hans mange opsigtsvækkende interviews.

Og med udgangspunkt i dette materiale fortæller historiker og forfatter Erik Ingemann Sørensen nu om Anden Verdenskrigs sidste dage i Europa.

Krigens sidste dage-forside

Bogen udkommer 23. maj.

God læseweekend – og god Pinse 🙂


Bonusinfo

Frode Kristoffersen (1931-2016) var journalist, korrespondent og rapporterede fra bl.a. Berlin, London, Bruxelles, Strasbourg og Bonn. Herudover var han europaparlamentariker.

Du kan læse mere om Erik Ingemann Sørensen og “Krigens sidste dage” her: https://www.gyldendal.dk/forfattere/Erik-Ingemann-S%C3%B8rensen-F28883

Endelig kan du læse mere om Niels-Birger Danielsen og hans bøger om den danske modstandsbevægelse her: www.nielsbirgerdanielsen.dk


Hey Grandude!

I dag udkommer ex-Beatle Paul McCartneys første børnebilledbog på engelsk.

Ifølge den britiske boghandlerkæde, Waterstones, kan læserne godt berede sig på et globetrotter-eventyr uden sidestykke, når musiklegendens første billedbog lander i handlen.

Musiklegendens første billedbog udkommer i dag.

“Hey Grandude!” er en fejring af nysgerrigheden, smukt illustreret af den canadiske kunstner og illustrator Kathryn Durst, og følger en super-cool bedstefar, der tager sine børnebørn med på en hvirvelvind af en magisk tur.

Bogen handler om det bånd, som kan opstå mellem bedsteforældre og den yngste generation, når de lader fantasien få frit løb, og som mange ældre og deres børnebørn vil kunne nikke genkendende til.

Moderne Mary Poppins

Grandude en en ganske særlig eventyrer – en slags moderne Mary Poppins, der med sit magiske kompas suser afsted med sine fire børnebørn på eventyrlige oplevelser kloden rundt, fra tropiske have til alpetoppe.

Og læserne følger med, når bedstefar og børnebørn rider på flyvende fisk, med nød og næppe undgår bissende kvæg i det vilde vesten og undslipper laviner.

Her er et par smagsprøver på illustrationerne i bogen:

Illustration fra “Hey Grandude!” af Paul McCartney og illustreret af Kathryn Durst.

Illustration fra “Hey Grandude!” af Paul McCartney og illustreret af Kathryn Durst.

Illustration fra “Hey Grandude!” af Paul McCartney og illustreret af Kathryn Durst.

Waterstones spår, at “Hey Grandude!” bliver dette års mest omtalte billedbogs-udgivelse – og mon ikke de får ret?

Rigtig god læseweekend 🙂


 

Sommerlæsning

Selv om det ind imellem kan være svært at tro det, står sommerferien for døren. Og når vejret leder tanken mere hen på efterår end sol og sommer, kan man lige så godt lave en kop varm te og fordybe sig i en god bog.

Aviser, blade og bloggere øser i disse dage tips af sig til sommerferielæsningen – og jeg har også et par titler oppe i ærmet.

Pulitzer-vinder

Alt_det_lys_SMUDS_FINAL_2PT_stor_2UDGAVE.inddI Politikens annoncetillæg “Sommerens bedste bøger” i lørdags var flere af de adspurgte forfattere enige om, at amerikanske Anthony Doerrs Pulitzer-prisvindende roman “Alt det lys vi ikke ser” skulle læses.

Politikens Forlag har i forbindelse med den danske udgivelse trykt en lille folder, som sammen med anmeldelserne har fyret op under min interesse for krigsromanen om en blind fransk pige og en forældreløs tysk dreng.

Så “Alt det lys vi ikke ser” er en af de bøger, jeg vil læse denne sommer.

Fluer og fordybelse

FluefældenEn anden er svenske Fredrik Sjöbergs “Fluefælden”. Ja, jeg ved det! Den er ikke ny, men den skulle være rigtig god, og i ferien vil jeg stifte bekendtskab med denne mand, der har viet sit liv til fluen.

Bogen er nemlig ikke kun et studie i det tovingede insekt, men i lige så høj grad en tekst, der handler om at kende sig selv og om at leve et sandt liv. Og midt i vores hæsblæsende, effektivitetsplagede hverdag er en bog, der forsvarer retten til fordybelse og langsomhed lige noget for mig.

Min bedre halvdel har allerede erklæret, at det bliver Antony Beevors “Anden Verdenskrig”, som han vil fordybe sig i – og da det er en ikke helt lille sag på over 800 sider, skulle der være læsestof nok til hele ferien.

Familiens yngste har heldigvis ikke sluppet Astrid Lindgren endnu. Så det bliver “Rasmus på farten”, der skal dyrkes. Og hvis der bliver tid, vil der blive bladret begejstret i Jakob Martin Strids populære børnebøger og Cecil Bødkers klassikere.

Kig ind i bogens verden holder sommerferie, men er tilbage torsdag den 6. august.

Jeg glæder mig til, vi ses igen her på bloggen – og indtil da vil jeg ønske dig en rigtig god sommer!

Min far

“We are such stuff as dreams are made on, and our little life is rounded with a sleep.”

Citatet af Shakespeare er til minde om min elskede far og mit livs mentor, Werner, som jeg mistede den 3. juni 2015.

Min far døde efter længere tids sygdom, og tabet kan ikke beskrives med ord.

Men som nogle måske har bemærket, har temaet i flere af de bøger, jeg har fortalt om, været liv og død. Fra “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi” til “Brødrene Løvehjerte” og “En sang for Issy Bradley”.

Det hænger naturligvis sammen med, at refleksioner over liv og død har fyldt meget for min familie og mig efter, at min far blev uhelbredeligt syg.

Når et menneske, vi elsker, får en livstruende sygdom, kan vi fyldes af et kaos af følelser og tanker. I dette kaos har jeg oplevet, at gode bøger har hjulpet mig. Det er nogle af dem og deres forfattere, jeg har skrevet om i dette forår.

Min far fulgte interesseret og opmærksomt med i bloggen her, og jeg mærkede i den grad hans kærlighed, varme og støtte hele livet.

Werner og jeg delte kærligheden til det skrevne ord, og utallige gange har han hjulpet mig med en tekst, der drillede. Min far stillede op hver gang og gjorde altid teksten bedre. Det var også ham, der kom på navnet “Kig ind i bogens verden” til bloggen.

Han tog så aktivt del i mit liv og bidrog i så høj grad til at gøre det rigt, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden ham. Jeg ved, at jeg aldrig vil komme mig over tabet af min far. Men jeg tror, at jeg kan lære at leve med det, fordi jeg ved, at han aldrig helt vil forlade min familie og mig, men altid vil være i og med os.

Centaurea_cyanus_001 copy