Min far

“We are such stuff as dreams are made on, and our little life is rounded with a sleep.”

Citatet af Shakespeare er til minde om min elskede far og mit livs mentor, Werner, som jeg mistede den 3. juni 2015.

Min far døde efter længere tids sygdom, og tabet kan ikke beskrives med ord.

Men som nogle måske har bemærket, har temaet i flere af de bøger, jeg har fortalt om, været liv og død. Fra “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi” til “Brødrene Løvehjerte” og “En sang for Issy Bradley”.

Det hænger naturligvis sammen med, at refleksioner over liv og død har fyldt meget for min familie og mig efter, at min far blev uhelbredeligt syg.

Når et menneske, vi elsker, får en livstruende sygdom, kan vi fyldes af et kaos af følelser og tanker. I dette kaos har jeg oplevet, at gode bøger har hjulpet mig. Det er nogle af dem og deres forfattere, jeg har skrevet om i dette forår.

Min far fulgte interesseret og opmærksomt med i bloggen her, og jeg mærkede i den grad hans kærlighed, varme og støtte hele livet.

Werner og jeg delte kærligheden til det skrevne ord, og utallige gange har han hjulpet mig med en tekst, der drillede. Min far stillede op hver gang og gjorde altid teksten bedre. Det var også ham, der kom på navnet “Kig ind i bogens verden” til bloggen.

Han tog så aktivt del i mit liv og bidrog i så høj grad til at gøre det rigt, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden ham. Jeg ved, at jeg aldrig vil komme mig over tabet af min far. Men jeg tror, at jeg kan lære at leve med det, fordi jeg ved, at han aldrig helt vil forlade min familie og mig, men altid vil være i og med os.

Centaurea_cyanus_001 copy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s