Lyt og læs i 2020

Hvis du hører til dem, der har dårlig samvittighed over, at bunken af bøger på natbordet samler støv, er du ikke alene – og du er langt fra den første.

Tidligere på ugen kunne Information berette om en doktordisputats, der handler om vores forhold til bøger. Og konklusionen er ifølge dagbladet klar:

Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk,” skriver Informations Rasmus Bo Sørensen ( Information, 7. januar 2020)

Doktordisputatsen, der er skrevet af Tina Lupton, og som hun forsvarede sidste forår, bygger på 20 casestudier af historiske personer fra den britiske middelklasse i 1700-tallet. Til Information oplyser hun blandt andet:

Folk havde dårlig samvittighed over at være draget mod sladderspalterne i aviserne og mod den nye svulstige romangenre, alt imens de filosofiske værker bare fik lov at samle støv i bogreolerne.” (Information, 7. januar 2020)

Lyt og bliv klogere

Heldigvis kan man også i dag lindre den dårlige litterære samvittighed – og det endda med forholdsvis enkle midler.

Kig ind i bogens verden har før skrevet om Gyldendals Kolibri-serie, der er små bøger med tekster af nogle af de største forfattere (Læs mere her).

I anledning af Gyldendals 250-års jubilæum udgiver forlaget nu Gyldendal Kolibri, en podcastserie i 12 afsnit, der udkommer hver måned i 2020.

Journalist Ida Herskind taler med forfattere og andre kulturpersoner om en række temaer, og indimellem læser skuespillerne Katrine Greis-Rosenthal og Martin Greis-Rosenthal højt fra bøgerne.

I det første afsnit kan man høre tv-vært Mikkel Beha fortælle om sin far Troels Kløvedal og drømme med afsæt i den kendte og afholdte sømands bog “Afrodites smil”.

Virkelighedens mareridt

Hvis man har som nytårsforsæt at ville læse flere nye bøger, er der også gode muligheder for det.

I dag udkommer således “Drengene fra Nickel”, en ny roman af amerikanske Colson Whitehead, forfatter til den roste og prisbelønnede “Den underjordiske jernbane”.

 

“Drengene fra Nickel” følger den unge begavede og håbefulde Elwood Curtis, der i 1960erne pludselig havner på Nickel Academy, en opdragelsesanstalt, der hævder at få drenge på afveje tilbage på “det rette spor”.

Men i virkeligheden er stedet et fængsel med sadistiske og morderiske autoriteter.

Midt i dette mareridt forsøger Elwood desperat at holde fast i Dr. Martin Luther Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, ser mere dystert på tingene. Ifølge Turner kan man kun overleve undertrykkernes ondskab og kynisme ved at give igen med samme mønt.

Romanen, der er baseret på virkelige begivenheder i 1960ernes Florida, har fået mange anmelderroser i amerikansk og britisk presse. Du kan blandt andet læse Guardians anmeldelse her:

https://www.theguardian.com/books/2019/aug/05/the-nickel-boys-by-colson-whitehead-review

Rigtig god læse- og lyttelyst!


 

Hemingway og havet

På mandag udkommer Ernest Hemingways store posthume roman “Øen og havet” i en ny udgave.

“Øen og havet” (på engelsk “Islands in the Stream”) udkom første gang i USA i 1970, ni år efter forfatterens død.

Hemingway påbegyndte arbejdet med romanen allerede i 1950 som en hav-trilogi bestående af tre dele: “The Sea When Young”, som foregår på Bimini i Bahamas; “The Sea When Absent”, der udspiller sig i Havana; og “The Sea in Being” – alle med maleren Thomas Hudson som hovedperson.

Imidlertid tilføjede Hemingway en fjerde del, der fik sit eget liv uafhængig af hans hovedperson. I 1952 udgav han denne historie med titlen “The Old Man and the Sea” (“Den gamle mand og havet”).

Resten af materialet forblev ukendt for offentligheden, indtil Hemingways enke fandt det stort set færdige manuskript blandt 332 andre ikke udgivne værker, han efterlod sig. Og herefter udkom “Islands in the Stream”.

Kunst, Krig og kynisme

I den første del af “Øen og havet” møder læserne den amerikanske maler Thomas Hudson, der har slået sig ned på den lille ø Bimini i Bahamas for at hellige sig sin kunst.

Hudsons arbejde afbrydes, da hans tre sønner ankommer til øen for at tilbringe sommeren der. Endvidere møder læserne Hudsons ven, forfatteren Roger Davis, der ligesom Hudson selv kæmper med en indre konflikt.

Handlingen i bogens anden del udspiller sig under Anden Verdenskrig i Havana på Cuba. Læserne møder atter Hudson – men nu i en ældre, mere kynisk og indadvendt udgave, som tilbringer det meste af tiden med at drikke heftigt og udføre hemmeligt arbejde for de allierede.

I tredje og sidste del deltager Hudson i jagten på at finde de overlevende fra en sænket tysk ubåd.

100-proof Old Ernest

“Øen og havet” er et portræt af en kunstner, romantiker og idealist, der oplever eventyr og farer, men også den største tragedie.

Da romanen udkom i 1970, skrev The New York Times’ anmelder Robie Macauley blandt andet:

Even though he stowed this book away with the idea of doing a little more tinkering, it is a complete, well-rounded novel, a contender with his very best. It has his characteristic blend of strong-running narrative and reflective mememto mori and it is 100-proof Old Ernest, most of it.” (The New York Times, 4. oktober 1970)

Den nye udgave af “Øen og havet” udkommer mandag 5. marts og er den seneste udgivelse i Lindhardt og Ringhofs Hemingway-serie.


Ernest Miller Hemingway (21.7.1899-2.7.1961), amerikansk journalist og forfatter. Han modtog nobelprisen i litteratur i 1954 og regnes for en af det 20. århundredes største forfattere. Hemingway blev især kendt for sin enkle, præcise og ordknappe stil. Han deltog som frivillig i Røde Kors’ ambulancekorps under Første Verdenskrig og blev hårdt såret. Oplevelserne inspirerede ham til antikrigs- og kærlighedsromanen “A Farewell to Arms” (“Farvel til våbnene”). Under Den Spanske Borgerkrig arbejdede Hemingway som krigskorrespondent og sluttede sig til den antifascistiske front. Disse oplevelser og hans afsky over for al krig førte til endnu en af det 20. århundredes store romaner, “For Whom the Bell Tolls” (“Hvem ringer klokkerne for”). Herudover har han skrevet en række andre berømte værker.

Du kan læse hele The New York Times’ anmeldelse af “Islands in the Stream” her: http://www.nytimes.com/books/99/07/04/specials/hemingway-islands.html)


Læs med i næste uge, når gæsteanmelder, JayJay, anmelder Phil Collins’ biografi “Ikke død endnu” 🙂


 

Amerikansk legende

I dag udkommer “Det som er os givet” – en essaysamling af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson.

Marilynne Robinson regnes for en legende inden for amerikansk litteratur og er især kendt for sine fire romaner “Housekeeping” (1980) med den danske titel “Hus og hjem”, “Gilead” (2004), “Home” (2008) og “Lila” (2014).

“Gilead”, en døende præsts brev til sin lille søn, blev belønnet med Pulitzerprisen i 2005. Men allerede i 1982 var hendes debutroman “Hus og hjem” med i opløbet om den prestigefulde pris. Hun påbegyndte romanen, mens hun skrev på sin afhandling om Shakespeares tidlige stykker, og “Hus og hjem” opnåede hurtigt klassikerstatus.

I sine romaner går Marilynne Robinson tæt på stille eksistenser i det amerikanske Midtvesten, og naturen og de religiøse temaer løber som en rød tråd gennem forfatterskabet.

Filosofi og kritik

Marilynne Robinson har imidlertid også skrevet en lang række essays heriblandt “The Givenness of Things”, der altså nu udkommer på dansk med titlen “Det som er os givet”.

I 17 essays undersøger Robinson ideer fra fortidens store tænkere, der har inspireret og provokeret hende livet igennem.

Blandt dem er William Shakespeare, den engelske filosof John Locke, der regnes for grundlæggeren af liberalismen, og den franske teolog og reformator Jean Calvin.

Herudover rummer Robinsons essays en skarp kritik af vores samfund i dag blandt andet vores afhængighed af teknologi og vores materialisme.


Marilynne Robinson (f. 1943) er en af USA’s mest toneangivende forfattere. Hendes forfatterskab er blevet belønnet med en lang række priser herunder Pulitzerprisen for “Housekeeping” (“Hus og hjem” oversat til dansk af Inger Christensen).

I 2016 var Marilynne Robinson på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. Fra 1991 til 2016 underviste hun på The Writers’ Workshop, University of Iowa, en af de ældste og mest anerkendte skriveskoler i USA.

Du kan læse mere om Marilynne Robinson her: https://forfatterweb.dk/oversigt/robinson-marilynne


 

Nyt fra Fitzgerald

I tirsdags udkom en samling glemte og ikke tidligere trykte noveller af F. Scott Fitzgerald, forfatteren til “The Great Gatsby”.

“I’d Die for You and Other Lost Stories” rummer 18 noveller, der alle gik tabt på den ene eller anden måde; enten fysisk, indtil de for nylig blev fundet igen; eller tabt for læserne, fordi Fitzgeralds redaktører ikke altid forstod, hvad han prøvede at skrive.

Novellerne giver et nyt fascinerende indblik i den amerikanske forfatters udvikling og viser hans stilistiske dygtighed og store forestillingsevne som forfatter.

Redaktør Anne Margaret Daniel bemærker i sin introduktion til novellesamlingen, at historierne handler om “divorce and despair; working days and lonesome nights… American history, with its wars, its horrors and its promises.”

Vi er ifølge forlaget Simon & Schuster milevidt fra den længselsfulde glamour, man finder i “The Great Gatsby”. Datidens redaktører dyrkede stadig jazztidens Fitzgerald, og det lykkedes ikke forfatterens nye og moderne fiktion, som de 18 noveller udgør, at vinde indpas hos dem.

Mytisk status

Som engelskstuderende læste og skrev jeg opgave om “The Great Gatsby”, og romanen står for mig den dag i dag som en af studiets største litterære oplevelser.

Bogen om drømmeren Gatsby og hans forsøg på at generobre sin første kærlighed, Daisy, er et mesterværk og regnes af mange for “the great American novel” (med sine blot 172 sider kunne det måske inspirere de forfattere, der i dag ser sig nødsaget til at skrive murstensromaner på mindst 500-600 sider…).

Ligesom sin hovedperson Jay Gatsby har F. Scott Fitzgerald (1896-1940) opnået mytisk status i amerikansk litteraturhistorie.

Foruden sine mange noveller og “The Great Gatsby” (1925) skrev han fire romaner: “This Side of Paradise” (1920), “The Beautiful and Damned” (1922), “Tender is the Night” (1934) og “The Last Tycoon”, som han ikke nåede at skrive færdig, og som blev udgivet posthumt i 1941.

Flere af værkerne er blevet filmatiseret, herunder “The Great Gatsby”, “Tender is the Night” og “The Last Tycoon” samt novellen “The Curious Case of Benjamin Button”.

Og nu kan vi altså glæde os over 18 “nye” noveller fra forfatteren, om hvem det siges, at han skabte en hel generation.