Fortiden lever

Ny film baseret på anmelderrost roman dykker ned i fortidens skatte og begravede liv.

I 2007 udkom John Prestons roman “The Dig”, der fortæller om et uvurderligt arkæologisk fund gjort i sommeren 1939 få måneder før Anden Verdenskrigs udbrud.

Handlingen spænder over tre hektiske måneder, hvor lokale amatørarkæologer og udgravere i konkurrence med erfarne museumsfolk graver et oldgammelt skib fri af den engelske muld.

Efterhånden som krigen rykker tættere på, og guld og uerstattelige skatte titter frem af jorden, væves personernes kærlighedsliv, tab og drømme sammen i en fælles bevidsthed om, at fortiden aldrig helt forlader os.

Unikt fund

John Prestons bog bygger på virkelige begivenheder.

I 1939 gjorde amatørarkæolog Basil Brown et af de største fund i britisk arkæologisk historie, da han i Suffolk, Østengland, fandt et 27 meter langt angelsaksisk skib med et gravkammer fuld af skatte fra den tidlige middealder.

Skatten rummede blandt andet guld, smykker, sølvtøj fra det fjerne Byzantium, dyrebare tekstiler og en nu ikonisk hjelm.

Arkæologerne og jordejer Edith Pretty var målløse. Der var tydeligvis tale om en betydningsfuld persons grav. Men hvem var det? Og hvad kunne fundet fortælle os om det angelsaksiske samfund? (Kilde: British Museum)

Mesterlig film

Jeg har stadig John Prestons roman om den arkæologiske sensation i Sutton Hoo til gode, men har netop set Simon Stones fremragende film baseret på romanen.

I filmen afdækker Stone på mesterlig vis karakterernes liv og følelser i takt med udgravningen af det opsigtsvækkende skib.

Amatørarkæolog og udgraver Basil Brown (i skikkelse af Ralph Fiennes) inviteres af Edith Pretty (spillet af Carey Mulligan) til Sutton Hoo for at se på nogle gravhøje på hendes jord.

Krigsenken og den enlige mor deler Browns glødende interesse for arkæologi, og inden længe er han da også i gang med at grave i den af højene, som hendes mavefornemmelse siger, rummer noget særligt.

Snart myldrer museumsfolk fra nær og fjern til Sutton Hoo for at få del i det exceptionelle fund, samtidig med at filmen graver stadig dybere spadestik i karakterernes fortid og følelsesliv.

Det flygtige nu

“The Dig” er et smukt, eksistentielt drama om liv og død, kærligheden og tiden og om vores desperate forsøg på at fastholde nu’et i en evig kamp mod altings – ikke mindst vores egen – forgængelighed.

En kamp, der bliver meget konkret, da arkæologer og udgravere må udvise ekstra stor forsigtighed under udgravningen af de skrøbelige skibsrester, for at fortiden ikke skal smuldre mellem hænderne på dem. Ligesom Ediths fætter Rory med sin fotografering af det arkæologiske arbejde prøver at fryse det flygtige nu.

Sideløbende mærker vi optakten til Anden Verdenskrig. Vi ser de unge mænd, der indkaldes til militærtjeneste, deres farlige flyveøvelser over marker og enge og træningslejrene, der opføres på den jord fortidens krigere hviler i.

Billedsiden er i top med betagende smuk fotografering af det engelske landskab, og hvor også karakterernes ansigter udgør landskaber med begravede følelser, håb og drømme.

Skuespil i særklasse

Ralph Fiennes er en af vor tids helt store karakterskuespillere, og som underspillet, vejrbidt træmand med følelserne i behold overbeviser han i rollen som Basil Brown.

Carey Mulligans Edith Pretty er sart, men stærk, og en både kærlig moder og retfærdig arbejdsgiver.

Men også Lily James’ unge arkæolog og Johnny Flynns fotograf og flyveraspirant til Royal Air Force er ømt troværdige. Og endelig viser Archie Barnes i rollen som Ediths søn, Robert, stor styrke og sårbarhed.

Simon Stones “The Dig” er kort sagt en på alle måder berigende oplevelse.

Filmen kan streames på Netflix.

God weekend 🙂


Bonusinfo

Du kan læse New York Times’ anmeldelse af John Prestons bog “The Dig” her:

https://www.nytimes.com/2016/04/03/books/review/the-dig-by-john-preston.html

Læs mere om de enestående Sutton Hoo-udgravninger her:

https://www.britishmuseum.org/collection/death-and-memory/anglo-saxon-ship-burial-sutton-hoo

På samme hjemmeside kan man læse om den ikoniske Sutton Hoo-hjelm:

https://www.britishmuseum.org/collection/object/H_1939-1010-93

Som et lille kuriosum kan det oplyses, at hjelmen blev brugt som forsideillustration til Keld Zeruneiths gendigtning af “Beowulf” (se bogomtale her).


 

Oliver i Oldtiden

Ny børnebog fortæller i tekst og billeder om livet i Danmark for 6000 år siden. Forfatteren er arkæolog og har tidligere udgravet ruinbyer i Perus jungle.

Oliver på fem år elsker dinosauer. Og da han en dag skal på tur med sin børnehave til Naturparken Åmosen, håber han at få et glimt af et Loch Ness-lignende uhyre i søen.

Men pludselig falder han i vandet. Heldigvis bliver han reddet op igen. Dog ikke af sine pædagoger Lisbeth og Susanne, men derimod af en stor skægget mand i skindtøj, der hedder Bjørn.

På mystisk vis er Oliver havnet i Jægerstenalderen, og med ét skal han tilpasse sig livet, som det artede sig for mennesker for 6000 år siden.

Viden og humor

I bogen fortæller arkæolog Andreas Valentin Wadskjær med Olivers øjne, hvordan Jægerstenalderens mennesker boede, gik klædt, lavede mad, tøj, værktøj og våben. Oliver lærer også både at hugge flint, lave øksehoveder og at undvære et toilet (!).

Sproget er moderne og mundret, og foruden nyttig viden om Jægerstenalderen får læseren et fint og lunt portræt af en nutidig drengs møde med vores forfædre. Som da skovfolkene undersøger Olivers bukser, trøje og gummisko med velcro, og da han diskuterer med lejrens snedker, hvordan man laver den bedste økse.

Og så kan Oliver endda fortælle jægerne noget om butikker og gravskrifter, så kulturmødet bliver lærerigt for begge parter.

I øjenhøjde

Forfatteren er i sync med sin fem-årige hovedperson, og der bliver ikke talt ned til de yngste læsere. Andreas Valentin Wadskjær går for eksempel ikke af vejen for at introducere udtryk som “udsvajet æg” og bruger gerne ord som “demonstrerer” og “observerer”, så børnene også kan få udvidet deres ordforråd.

Historien om fem-årige Olivers tidsrejse suppleres på bedste vis af Sofie Tornemarks sympatiske streg. Side om side med teksten giver de fine illustrationer børn, deres forældre, bedsteforældre og pædagoger en masse at tale om.

“Oliver i Oldtiden – Jægerstenalderen” er Andreas Valentin Wadskjærs debut som børnebogsforfatter og første bind i serien om Oliver i Oldtiden.

Målet er på en sjov måde at gøre de store børnehavebørn og mindste skoleelever klogere på ældre tidsaldre og kulturer, og det må siges at lykkes fint i dette det første bind.

Anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt. Bogen udkommer i dag.

Bonusinfo

Andreas Valentin Wadskjær (f. 1991) er cand. mag. i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet og arbejder som arkæolog ved Københavns Museum.

Han har siden 2014 været tilknyttet flere internationale arkæologiske projekter i Peru, hvor han i samarbejde med det danske Nationalmuseum, har udgravet pyramider med mumier og ruinbyer i junglen.

Herudover har han de seneste år været arkæologisk projektleder på “The Forgotten Amazon – an archaeological research project”.

Bøgerne om Oliver er arkæologisk og historisk korrekte i såvel indhold som illustrationer.


Gratis børnebøger

Til slut vil jeg slå på tromme for et initiativ søsat nu, hvor skoler landet over holder lukket på grund af coronavirus.

Fra 12. marts og så længe skolerne holder lukket, stiller læsekampagnen Gratis Børnebøger omkring 20 børnebøger gratis til rådighed.

Normalt sker det kun i skoleferier, men nu har de syv børnebogsforfattere bag kampagnen udvidet tilbuddet til at gælde i al den tid, danske skoleelever ikke får undervisning.

Forfatterne, der tilsammen har skrevet omkring 400 titler, er Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor, Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe.

Læs mere om det fine initiativ her:

https://gratisborneboger.wordpress.com/

God weekend 🙂