Ugens udgivelse er en dansk gendigtning af det oldengelske heltekvad “Beowulf”.

“Lo! we have listened to many a lay

Of the Spear-Danes’ fame, their splendor of old,

Their mighty princes, and martial deeds!

Many a mead-hall Scyld, son of Sceaf,

Snatched from the forces of savage foes.

From a friendless foundling, feeble and wretched,

He grew to a terror as time brought change.

He throve under heaven in power and pride

Till alien peoples beyond the ocean

Paid toll and tribute. A good king he!”

Jeg må indrømme, det ikke var let for mig at forstå de linjer af det berømte heltekvad “Beowulf”, som min lærer lagde ud med at læse højt for os førsteårsstuderende på engelskstudiet i 1990.

Min lærers skotske udtale gjorde det heller ikke nemmere for mig – med mit endnu ringe kendskab til det engelske sprogs mangfoldighed – at fatte indholdet af de smukke strofer fra det 2976 linjer lange digt på oldengelsk.

Den skotske udtale fik jeg mere styr på senere hen, men jeg har siden tænkt, at vi nystartede studerende måske havde givet “Beowulf” en bedre modtagelse, hvis gøterhelten først var blevet kastet for os på 2. eller 3. studieår.

Nu er der imidlertid håb for alle dem, der måtte møde Beowulf the Geat tidligt på engelskstudiet – og for andre med hang til helte, der dræber drager og dæmoner.

I dag udkommer nemlig litteraturforsker Keld Zeruneiths gendigtning af de oldengelske vers på dansk i forfatterens prosanære, fortællende stil.

“Beowulf – gendigtet af Keld Zeruneith” udkommer på Gyldendal i dag.

Beowulf mod bæstet

Historien i “Beowulf” er kort og godt, at gøterhelten Beowulf tager til Lejre for at hjælpe kong Roar med at bekæmpe det skrækkelige uhyre, Grendel, der sårer og dræber kongens mænd.

Det lykkes den frygtløse og stærke Beowulf at slå både uhyret og dets mor ihjel, og han belønnes med guld og gaver, før han rejser hjem til Sydsverige, hvor han bliver konge.

Dog får han ikke lov at hvile på laurbærrene til evig tid, idet han som gammel atter må slås mod en ildspyende drage.

“Beowulf” er et hovedværk i verdenslitteraturen. Heltekvadet menes at være fra 700-tallet, men først at være blevet nedskrevet i slutningen af 900-tallet. Forfatteren er ukendt, og digtet fik først titlen “Beowulf” i 1805 og blev ikke udgivet før i 1815.

Omend de oldengelske vers ikke just kan kaldes let læselige, er sproget meget smukt og bestemt umagen værd for engelskkyndige at arbejde sig igennem.

Og skulle det knibe, kan man altså nu få sproglig backup af Keld Zeruneiths danske gendigtning, der får fem hjerter i Politiken.

Keld Zeruneith (f. 1941) dr. phil., docent emeritus ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere digtsamlinger, blandt andet “Indrejse” (1997) og litterære biografier om Emil Aarestrup, Johannes Ewald og Sophus Claussen. Zeruneith har modtaget adskillige priser for sit arbejde og er herudover indvalgt i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.