Luther gode sager

“Sigurd fortæller om Luther” er dagens nyudgivelse, hvor Sigurd Barrett med sin billedrige og fabulerende fortællestil formidler Luther og reformationen for de små.

I år er det 500 år siden, at den tyske munk og teolog Martin Luther (1483-1546) slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg. Martin Luthers nye tanker om kristendommen blev som bekendt startskuddet på reformationen.

Religionen gennemstrømmede alle dele af samfundet på Luthers tid, og hans reformatoriske ideer fik store konsekvenser for statsdannelse og politik, sociale forhold og samfundstænkning, opfattelsen af individet, opdragelse og uddannelse, forholdet mellem mænd og kvinder og brugen af billeder og musik.

Den nye børnebog er et af mange bidrag til reformationsjubilæet, der bliver markeret landet over for at fremme forståelsen af og kendskabet til reformationens betydning for Danmark, dansk identitet og bevidsthed. Læs mere om de mange arrangementer på hjemmesiden: http://luther2017.dk/

“Sigurd fortæller om Luther” indeholder en MP3-CD med lydbog og syv sange om Luther, man kan lytte til og synge med på. Stine Rosenberg står for illustrationerne.

Manden med muldvarpen

Apropos børnebøger, så er det i denne uge, at den internationale børnebogsmesse bliver afholdt i Bologna, Italien. Her blev verdens største børnebogspris, The Astrid Lindgren Memorial Award, i forgårs tildelt den tyske børnebogsforfatter og –illustrator Wolf Erlbruch.

Prisen er på fem millioner svenske kroner, og offentliggørelsen af vinderen skete ved en live transmission fra Sverige, som blev vist på bogmessen.

Danske læsere kender især Wolf Erlbruch for hans illustrationer til den internationale børnebogsbestseller “Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved”, skrevet af Werner Holzwarth.

Wolf Erlbruch har tidligere vundet H. C. Andersen-medaljen for illustration.

Kalender for læseheste

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at Gyldendal for nylig har lanceret en kalender for læseheste på Facebook. Her kan man følge med i, hvilke bogarrangementer der bliver holdt tæt på, hvor man bor. Læs mere her:

https://www.facebook.com/kalenderforlaeseheste/?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 20. april. God påske 🙂


 

Britisk jagt på børnebøger

Nu får børnebogsforfattere fra hele verden chancen for at udkomme på det engelske marked. Nyt forlagsprojekt vil præsentere britiske børn for arvtagerne til Pippi Langtrømpe, Asterix og Mumitroldene.

Forlagsprojektet “In Other Words” (Med andre ord, red.) har indledt en jagt på den nye generation af helte i udenlandske børnebøger. Det fremgår af en artikel bragt søndag den 4. september i det britiske dagblad The Guardian.

Briterne ønsker at gøre op med opfattelsen af, at nationens børn har nok i værker, som først er skrevet på engelsk, og lancerer derfor nu en kampagne, der skal få flere udenlandske børnebøger oversat til engelsk.

“Der er så mange andre skrevne sprog på denne planet, så vi ved godt, at det ikke er muligt, at alle de bedste bøger starter på engelsk. Vi går simpelthen glip af dem, hvis vi ikke finder dem,” siger Emma Langley, ekspert i international litteratur hos Arts Council England.

Pippi Langstrømpe har i mange år også været populær hos britiske børn.

Pippi Langstrømpe har i mange år også været populær hos britiske børn.

Pippi og Mumitroldene

Det er Arts Council England, som betaler oversættelsen af uddrag af ti fremragende udenlandske værker, der skal præsenteres for britiske forlag på den internationale børnebogsmesse i Bologna næste forår.

Redaktører, agenter og talentspejdere uden for Storbritannien inviteres til at give deres bud på de bedste ikke engelsksprogede bøger for børn i alderen seks til 12 år. Bøgerne vil herefter blive bedømt af et ekspertpanel bestående af litteraturkritikere og prisbelønnede oversættere.

De engelske børn har for længst taget Pippi Langstrømpe og Mumitroldene til sig, men nu er spørgsmålet, hvor man finder de litterære heltes arvtagere.

Lang proces

Vejen fra udgivelse i hjemlandet til at udkomme på det britiske marked kan dog være lang. Tyske Michael Endes klassiker “Den uendelige historie” udkom i 1979, men blev først oversat i 1983 i forbindelse med filmatiseringen af romanen. Andre bøger har måttet vente længere. “The Letter for the King” af den hollandske forfatter Tonke Dragt blev skrevet for over 50 år siden, men udkom først på engelsk i 2014.

Emma Langley understreger vigtigheden af at få uddrag af børnebøgerne oversat og dernæst læst og anbefalet af troværdige anmeldere. “Det er et langt sejt træk, men det er det første skridt. Hvis vi kan få forlagene til at læse smagsprøverne, vil det være stort,” siger hun.

Mens britiske forældre gladeligt accepterer udenlandske klassikere for børn såsom bøgerne om elefanten Babar, er de måske ikke klar over de andre store værker, der er derude. Og bøgerne behøver ikke at være fremtidens klassikere. Den norske krimiforfatter Jo Nesbøs børnebogsdebut “Doctor Proctor’s Fart Powder” er allerede et hit i Storbritannien, slutter artiklen.


Du kan læse hele artiklen i The Guardian her:

https://www.theguardian.com/books/2016/sep/03/hunt-for-new-foreign-stars-pippi-longstocking-childrens-books

Du kan læse mit indlæg om børnebogsmessen i Bologna 2015 her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/04/09/back-to-reality/