I Toves fodspor

Ny biografi stiller skarpt på Tove Ditlevsens liv og litterære talent.

Tove Ditlevsen (1917-1976) nåede at blive berømt og elsket af danske læsere i sin levetid.

Men først næsten et halvt århundrede efter sin død fik den danske digter sit store internationale gennembrud.

Det skete med “The Copenhagen Trilogy”, som er den engelske udgave af Tove Ditlevsens erindringsbøger, “Barndom”, “Ungdom” og “Gift” fra 1969 og 1971.

De amerikanske anmeldere var begejstrede. New York Times kaldte samlingen et mesterværk, og sidste år strøg trilogien ind på New York Times prestigefyldte liste “The 100 Best Books of the 21st Century”.

Digte og brevkasse

Herhjemme har Tove Ditlevsen også fået et litterært comeback.

Ikke at den populære digter var røget ud i glemsel.

Ditlevsens digte, noveller og især “Barndommens gade” er blevet læst gennem alle årene og er fast pensum i skolerne (læs også indlæg Nattens dronning).

Nye generationer har følt sig læst og forstået, når de har læst Ditlevsen. Og i de seneste år har danskerne for alvor igen taget hendes værker til sig.

Blandt andet har den danske forfatter, kritiker og redaktør Olga Ravn redigeret et udvalg af Ditlevsens digte i bogen “Tove Ditlevsen: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø”. Samlingen udkom i 2017 i anledning af 100-året for Ditlevsens fødsel.

I 2018 udkom “Små hverdagsproblemer”. Bogen rummer 4000 brevkassespørgsmål og de 4000 svar, som Tove Ditlevsen gennem 20 år gav læserne i Familie Journalen.

Personligt portræt

Nu udkommer så en ny biografi om den fremragende forfatter.

I “Tove Ditlevsens veje” giver forfatter og litteraturforsker Lilian Munk Rösing et personligt portræt af digteren og belyser, hvad det var, Ditlevsen formåede som litterær kunstner.

Lilian Munk Rösing besøger de veje og gader, der har spillet en vigtig rolle i Tove Ditlevsens liv og bøger, lige fra barndommens gade på Vesterbro til digterens sidste hjem på H. C. Andersens Boulevard.

Men biografien skildrer også i overført betydning de veje, Tove Ditlevsen fulgte for at komme væk fra opvækstens arbejdermiljø og ind på den vej, hun brændte allermest for, som var at skrive.

Modsætningerne

Forlaget Gyldendal skriver i anledning af udgivelsen af “Tove Ditlevsens veje”:

Bogens vandring fører gennem de modsætninger, der eksisterer side om side i Tove Ditlevsens værk og person: Det følsomme og det rapkæftede. Det gammeldags og det modernistiske. Tosomhedstrangen og ensomhedslængslen. Længslen efter og afmagten over for moderskabet. Skriftens rus og den narkotiske rus, der i starten synes at være allierede, men viser sig at være fjender.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen udkommer i dag.

God læselyst og weekend 🙂


Kilder:

Gyldendal “Tove Ditlevsens veje”

https://www.gyldendal.dk/produkter/tove-ditlevsens-veje-9788702403206

Gyldendal “Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø”

https://www.gyldendal.dk/produkter/der-bor-en-ung-pige-i-mig-som-ikke-vil-do-9788702254235

Kristeligt Dagblad

https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/ditlevsen-er-alle

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/sma-hverdagsproblemer-af-tove-ditlevsen

New York Times

https://www.nytimes.com/2021/01/19/books/review-copenhagen-trilogy-tove-ditlevsen.html

The Copenhagen Post

https://cphpost.dk/2024-07-16/news/round-up/danish-author-tove-ditlevsen-in-prestigious-new-york-times-top-100/


Malere og digtere

Ny antologi stiller skarpt på en betydningsfuld del af dansk lyrik i 1930’erne.

Den nye antologi fra forlaget Gladiator har titlen “nittenhundredetrediverne” og omhandler den ekspressionistiske, surrealistiske strømning, der var i dansk lyrik i den periode.

Særligt kendetegnende for surrealismen er den tanke, at kunstneren skal udforske sin egen underbevidsthed og udtrykke det gennem sin kunst.

Gustaf Munch-Petersen og Ejler Bille var nogle af de kunstnere, der fra 1934 repræsenterede surrealismen i Danmark med blandt andet kunstnergruppen og tidsskriftet Linien.

Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) er kendt og læst af mange. I sit alt for korte liv nåede han udover at blive maler og digter at læse filosofi og psykologi, kunst- og religionshistorie, samt at arbejde i Grønlands kryolitminer, blive gift og få to døtre. Han meldte sig til Den Internationale Brigade og faldt i den spanske borgerkrig i 1938, kun 26 år gammel.

Også maler, grafiker, billedhugger og digter Ejler Bille (1910-2004) er i høj grad kendt, og både Bille og Munch-Petersen er sammen med Jens August Schade, Hulda Lütken, Bodil Bech og Tove Meyer de kunstnere, hvis digte den nye antologi især lægger vægt på.

Herudover har “nittenhundredetrediverne” bidrag af digtere som Bent G. Andersen, Sonja Hauberg, Bergliot Heinesen og Rau Levinsohn.

Billed- og ordkunst

I forbindelse med udgivelsen af “nittenhundredetrediverne” skriver forlaget Gladiator:

Fælles for digterne er en optagethed af det ubevidste og en udtalt trang til at eksperimentere, prøve nye veje til besyngelsen af livet og kærligheden. I flere tilfælde er der et sammenfald mellem billedkunst og ordkunst, idet malerne digter, og digterne maler.

I alle tilfælde er der en tilsvarende bestræbelse hos de samtidige malere som hos digterne. De er alle inspireret af internationale bevægelser i Frankrig og i Finland, men også i andre europæiske lande.” (Kilde: Gladiator)

Flere af antologiens digtere er som sagt kendte, men nyheden er ifølge forlaget, at denne udgivelse har fokus på den surrealistiske linje i 1930’ernes lyrik.

“nittenhundredetrediverne” er redigeret af forfatter og forlægger Asger Schnack, som har arbejdet indgående med netop denne periode inden for såvel billedkunsten som litteraturen.

Fremfor at præsentere digtene efter forfatterskab lader Asger Schnack dem optræde kronologisk efter årstal, så strømningen i årtiets digtekunst tydeliggøres for læseren.

“nittenhundredetrediverne” udkommer som en del af forlaget Gladiators Sandalserie.

Digtantologi-forside

Bogen udkommer i dag.

God weekend – og læselyst!


Bonusinfo

Om surrealismen skiver Den Store Danske blandt andet:

Surrealisme er en avantgardebevægelse inden for bl.a. litteratur og billedkunst, der med udgangspunkt i Paris fik international udbredelse i 1920’erne og 1930’erne. Surrealismen var en æstetisk bevægelse og for flere også en livsholdning, der senere politisk tilnærmede sig kommunismen. Surrealismens kunstnere, forfattere, filmmagere og scenekunstnere var især optagede af Sigmund Freuds psykoanalyse og teorier om det underbevidste, af det irrationelle og af barnets leg og spontanitet.” (Kilde: Den Store Danske)


Øvrige kilder:

Den Store Danske om Ejler Bille

Forfatterweb om Gustaf Munch-Petersen

Forlaget Gladiators pressemateriale.

Du kan læse mere om forlaget Gladiators Sandalserie her:

https://forlagetgladiator.dk/pages/sandalserien-klassikere-pa-kanten