Barn af Rustbæltet

“Hillbilly” er J. D. Vances selvbiografi, der gjorde Trumps vicepræsidentkandidat kendt i USA. Nu fås bogen også på dansk.

Med under to uger til det amerikanske præsidentvalg må den danske oversættelse af J. D. Vances beretning om sit liv siges at være en bog til tiden.

“Hillbilly Elegy: A Memoir of a Family and Culture in Crisis” udkom i USA i 2016.

I erindringsbogen, der har den danske titel “Hillbilly – Erindringer fra Trumpland”, fortæller James David Vance om sin opvækst i en fattig by i USA’s Rustbælte.

Rustbæltet er som bekendt den del af USA, der i mange år levede af kul, jern- og stålindustri, men som fra 1950erne til 1980erne oplevede stor økonomisk nedgang med høj arbejdsløshed, øget fattigdom og forfald til følge.

Krisen skyldtes blandt andet udenlandsk konkurrence, stigende arbejdsomkostninger, manglende modernisering af udstyr og infrastruktur, og at maskiner erstattede arbejdere.

Fattige, hvides talerør

J. D. Vances baggrund i Rustbæltet betyder, at han af nogle ses som et talerør for den fattige, hvide arbejderklasse der. Men også som en mønsterbryder.

I 2003 meldte J. D. Vance sig til marinekorpset og deltog i Irakkrigen som militærjournalist. Efter endt militærtjeneste tog han en master i jura fra det prestigefyldte Yale University, og i 2023 blev han republikansk senator for delstaten Ohio.

Men det er som Trumps vicepræsidentkandidat, at danskerne kender ham. Og hvis man vil forstå noget af den frustration, mange amerikanere føler, og som får dem til at stemme på Trump, er “Hillbilly” måske bogen, der kan gøre en klogere.

Rå og ærlig

I forbindelse med den danske udgivelse af J. D. Vances selvbiografi skriver forlaget memoris blandt andet:

Hillbilly er J.D. Vances rå og ærlige fortælling om en opvækst i en splittet arbejderklassefamilie i USA. Det er en historie om vold, misbrug og fattigdom – men også om at kæmpe sig fri af mørket. Vance skåner hverken sin familie eller sig selv, når han viser en side af Amerika, som sjældent bliver fortalt.

Hillbilly giver en dybere forståelse af, hvorfor en stor del af den hvide arbejderklasse i USA har mistet troen på den amerikanske drøm.” (Kilde: memoris)

Fra ros til ris

Da Vances selvbiografi udkom i USA i 2016, blev den rost af mange for at give et unikt indblik i nogle af de ting, som USA’s fattige hvide arbejderklasse kæmper med. Herudover blev Vance fremhævet for sit skrivetalent og sin brutale ærlighed.

Siden er Vance dog blevet kritiseret for at sige det modsatte af, hvad han skrev i 2016. For eksempel var han meget kritisk over for Donald Trump, da han skrev sin selvbiografi.

Men ved præsidentvalget i 2020 støttede Vance Donald Trump, ligesom han i dag støtter Trumps MAGA-bevægelse og ekspræsidentens påstand om, at demokraterne stjal valgsejren fra ham i 2020. En påstand, der aldrig er fundet beviser eller dokumentation for.

Selv om “Hillbilly” i dag deler vandene, og både forfatteren og nationen har ændret sig meget siden udgivelsen i 2016, fastholder flere kritikere, at bogen er velskrevet, og at den giver et billede af et USA, som kun få kender.

Om drengen fra Rustbæltet nu bliver USA’s nye vicepræsident, får vi at vide efter valget tirsdag 5. november.

Hillbilly-forside

Bogen er udkommet.

God læselyst – og weekend!


Bonusinfo

“Hillbilly Elegy: A Memoir of a Family and Culture in Crisis” har flere gange ligget nummer 1 på New York Times’ bestsellerliste.

I 2020 blev J. D. Vances selvbiografi filmatiseret af Ron Howard med Gabriel Basso i rollen som Vance. I andre roller ses blandt andre Glenn Close og Amy Adams.

Læs Washington Posts anmeldelse af “Hillbilly Elegy” i 2016 her: https://www.washingtonpost.com/books/2024/07/15/hillbilly-elegy-jd-vance-review/

Læs Washington Posts artikel fra 2024 om reaktioner på bogen her: https://www.washingtonpost.com/books/2024/07/19/jd-vance-hillbilly-elegy-reviews/


Kilder:

memoris

https://memoris.dk/products/hillbilly?_pos=1&_sid=31037757f&_ss=r

Øvrige kilder:

Britannica

https://www.britannica.com/place/Rust-Belt

Danmarks Nationalleksikon

https://lex.dk/J.D._Vance

Netflix

https://www.netflix.com/dk/title/81071970

Washington Post

https://www.washingtonpost.com/books/2024/07/15/hillbilly-elegy-jd-vance-review/

https://www.washingtonpost.com/books/2024/07/19/jd-vance-hillbilly-elegy-reviews/


Mad og mirakler

En fremragende filmatisering af en fortræffelig fortælling er dennes uges bogstof på bloggen.

Glæden var stor hjemme hos os, da DR2, inden sammendraget fra dette års Oscar-uddeling, i mandags viste Gabriel Axels mesterværk “Babettes gæstebud” fra 1987.

Vel havde vi set denne ovenud magiske, smukke, finurlige og rørende film før, men man bliver aldrig træt af at genopleve stor kunst.

Gabriel Axels film er baseret på Karen Blixens fortælling “Babettes gæstebud”. Historien udkom på engelsk i 1950 under pseudonymet Isak Dinesen i det amerikanske tidsskrift Ladies’ Home Journal – og på dansk i novellesamlingen “Skæbne-Anekdoter” (1958).

Blixens Babette

Handlingen i Karen Blixens historie er kort fortalt denne:

To ældre, ugifte præstedøtre, der bor i en lille norsk fjordby, huser den franske mesterkok Babette, som er flygtet fra det borgerkrigshærgede Paris i 1871.

Efter i 14 år at have lavet klipfisk og øllebrød for de to søstre og den lille bys fattige fiskere vinder Babette en mindre formue på en gammel lotteriseddel fra Frankrig.

For pengene tilbereder Babette et førsteklasses gastronomisk gæstebud til de to søstre og deres lille puritanske kreds. Et måltid, de aldrig vil glemme.

Babettes gæstebud-forside

Axels Babette

I Gabriel Axels filmatisering af “Babettes gæstebud” er handlingen henlagt til en lille fiskerby i Vestjylland.

Filmen byder på så smukke billeder, at de kunne hænge som kunstværker på berømte museer verden over – og helt igennem fremragende skuespilpræstationer.

Som søstrene Filippa og Martine ses henholdsvis Bodil Kjer og Birgitte Federspiel, mens franske Stéphane Audran spiller Babette.

Svenske Jarl Kulle er general Lorens Löwenhielm, hvis hjerte banker for Martine, mens Jean-Philippe Lafonts franske operasanger bliver uhjælpeligt forelsket i Filippa og hendes smukke røst.

På rollelisten finder man også Vibeke Hastrup (Martine som ung), Hanne Steensgard (Filippa som ung), Pouel Kern (deres strenge præstefader), Lisbeth Movin, Axel Strøbye, Ebbe Rohde, Bendt Rothe, Bibi Andersson, Finn Nielsen, Preben Lerdorff Rye m.fl.

Alle filmens skuespillere spiller så ypperligt, at ingen bør fremhæves frem for andre, selv om jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for Jarl Kulles svenske general, der foruden sit ømt bankende hjerte rummer såvel livs- og madglæde som filosofisk vemod.

Stor og tidløs kunst

Historien i “Babettes gæstebud” handler nemlig ikke kun om gastronomiske glæder, men nok så meget om kærlighed, kunst og forsagelse af disse, og om religion og filosofi.

Gabriel Axel vandt i øvrigt en Oscar i kategorien Bedste udenlandske film i 1988 for “Babettes gæstebud”.

Og hvorfor jeg nu skriver om en 37 år gammel filmatisering af en 74 år gammel novelle?

Fordi “Babettes gæstebud” er et eminent eksempel på, hvordan en mageløs fortælling kan blive til en lige så mageløs film – et lille mirakel og stor kunst til alle tider!

God bog- og filmweekend 🙂


Kilder:

Britannica

https://www.britannica.com/topic/Babettes-Feast-by-Dinesen

https://www.britannica.com/topic/Ladies-Home-Journal

Det Danske Filminstitut

https://www.dfi.dk/en/viden-om-film/filmdatabasen/film/babettes-gaestebud

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/babettes-gaestebud-af-karen-blixen

Læs Guardians anmeldelse af Gabriel Axels film 25 år efter, at filmen blev lavet, her:

https://www.theguardian.com/film/2012/dec/13/babettes-feast-review


Glædelig jul!

Dagen før årets store aften er her et par titler, to engelske og en enkelt dansk, der kan skrue julestemningen i vejret.

Så er nedtællingen til juleaften for alvor begyndt.

Corona, restriktioner, klimaforandringer og krigstrusler kan godt få julebarometeret til at dykke hos mange.

Hvis det er tilfældet, er det godt at minde sig selv og ens kære om, at det langt fra er første gang i verdenshistorien, at juleaften finder sted i en tumultarisk tid. Ja, det er vel reglen snarere end undtagelsen.

Og trænger man til lidt opmuntring og til at komme i julestemning, er der hjælp at hente i bøgernes verden.

Sankt Nikolaus

Myten om julemanden eller, som han kaldes på engelsk, Father Christmas/Santa Claus er udbredt i mange lande.

Manden bag myten er Sankt Nikolaus, som var biskop i Myra, det der i dag er den tyrkiske provins Antalya, og som dengang hed Lykien i Lilleasien.

Sankt Nikolaus levede i det 4. århundrede og var kendt for sin gavmildhed og godhed. Han er skytshelgen for børn og søfolk og var i mange år en populær helgen i Øst- og Vesteuropa.

Op gennem historien trivedes myterne om ham. Særligt den om julemanden, der bor på Nordpolen og sammen med sine nisser laver legetøj til alverdens børn, er populær.

Julemanden som barn

I bogen “A Boy Called Christmas” giver den prisbelønnede, britiske forfatter Matt Haig sit bud på, hvem julemanden er.

Og i en historie fuld af magi, eventyr og håb fortæller han, hvordan en lille fattig dreng i Finland blev julemand. Illustrator Chris Mould har illustreret bogen.

“A Boy Called Christmas” udkom i 2016 og er nu blevet filmatiseret med blandt andre Maggie Smith og Jim Broadbent på rollelisten. Filmen kan ses på Netflix.

A Boy-forside

A Scandinavian Christmas

Måske har den nordiske version af julemanden også inspireret til udgivelsen af bogen “A Scandinavian Christmas”.

Under alle omstændigheder er her samlet klassiske historier af Hans Christian Andersen og Selma Lagerlöf kombineret med nutidige fortællinger af Karl Ove Knausgaard og Vigdis Hjorth.

Hver af historierne omhandler julen, hvor hygge til tider mixes med det uventede, magiske og endda mystiske.

Den britiske boghandlerkæde Waterstones skriver om udgivelsen:

A smorgasbord of strange literary gifts, let A Scandinavian Christmas transport you to a winter wonderland in which fantasy, the fantastic and the festive combine for your reading delight.” (Kilde: Waterstones)

A Scandinavian Christmas-foto

Jesus’ fødselsdag

Endelig er det altid godt at huske på, hvad det er, vi fejrer med julen.

Her kan “Sarahs første juleaften” være god at have ved hånden. Bogen er en gendigtning af beretningen om den nat, Jesus blev født.

Det er børnebogsforfatter og antropolog Anette Wilhjelm Jahn, der står for gendigtningen, mens illustrator Kirsten Gjerding har lavet bogens illustrationer.

Sarah er en pige, der bor i Betlehem, og som på nærmeste hold oplever de begivenheder, der udspiller sig den nat, Jesus bliver født.

“Sarahs første juleaften” egner sig især til højtlæsning såvel hjemme, som i skolen og kirken.

Bagest i bogen finder man idéer til julelege for børn og voksne. Man kan for eksempel lave en duftkrukke med juleminder, synge salmer eller blande Sarahs juledrik med stjerneanis.Sarah-forside

Rigtig glædelig jul og godt nytår!


Kilder:

Britannica

https://www.britannica.com/biography/Saint-Nicholas

Waterstones

https://www.waterstones.com/book/a-scandinavian-christmas/hans-christian-andersen/karl-ove-knausgaard/9781784877675?utm_source=wschristmascrackers031221&utm_medium=email&utm_campaign=roundup&utm_content=CTA)

Bibelselskabet

https://www.bibelselskabet.dk/ny-boernebog-med-baade-julefortaelling-og-aktiviteter


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 6. januar 2022.