Bøger til ferien

Klassikere og nye titler om flora, sommerfugle og Dickens er bloggens bud på læsning til sommerferien.

Pigebørn

En af de film, som mange (herunder undertegnede) er valfartet til biografen for at se efter genåbningen, er Greta Gerwigs “Little Women”.

Det er en en overmåde dejlig film baseret på Louisa May Alcotts udødelige klassiker “Pigebørn” og med fremragende skuespil af ikke mindst Saoirse Ronan i hovedrollen som den livlige, temperamentsfulde, rebelske og skrivelystne Jo March.

Louisa May Alcotts “Pigebørn” blev udgivet første gang i to bind i 1868 og 1869, og romanen blev startskuddet på en ny genre med familiehistorier for børn.

“Pigebørn” fortæller om et år i de fire søstre, Meg, Jo, Beth og Amys liv under den amerikanske borgerkrig. Et år, som byder på både glæder og sorger for søstrene, der dog klarer sig ved fælles hjælp, venskab og kærlighed.

Helt klart en roman jeg og flere i familien vil læse denne sommer.

Alpe-pigen

Det er ingen hemmelighed, at Kig ind i bogens verden har en forkærlighed for smukke bøger, og det engelske børnebogsforlag, Usbournes, genfortælling af Johanna Spyris klassiske børnebog “Heidi” er ingen undtagelse.

Bogen, der udkom første gang i 1880, handler om den lille forældreløse pige Heidi, der efter sin mors død skal bo hos sin bedstefar oppe i Alperne.

I Usbournes nye klæder og med illustrationer af Alan Marks vil “Heidi” være oplagt ferielæsning til mindre børn, der holder af en god historie og gerne vil blive bedre til engelsk.

Ny Dickens-biografi

For de voksne er der også engelsk kvalitetslitteratur. En helt ny biografi om en af de største forfattere til alle tider, Charles Dickens, er nemlig lige udkommet.

“The Mystery of Charles Dickens” tegner et portræt af den store victorianske forfatter fra vugge til grav og skildrer både hans fattige og ulykkelige barndom og hans store sociale og kunstneriske status som voksen. Endelig viser A. N. Wilson, hvordan Dickens’ eget liv blev en drivkraft i forfatterskabet.

Klog på planter

Som bekendt holder mange ferie i Norden i år, og er man nysgerrig på de planter, man måtte krydse på sin vej, er den nye reviderede udgave af “Nordens flora” et oplagt bud på sommerlæsning.

Den prisbelønnede bog er en guide til alle gamle og nye plantearter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Svalbard.

Man kan læse alt om kendetegn, variation, blomstringstid, voksesteder og udbredelse af de i alt 3250 arter.

Bogen har tekst af Lennart Stenberg og er illustreret af Bo Mossberg, en af Sveriges dygtigste planteillustratorer og blandt verdens førende nulevende botaniske illustratorer.

Udover Mossbergs mange smukke akvareller er der udbredelseskort for alle arter.

Sommerfuglehave

Sjælens budbringere kaldes de, og der er da også noget næsten overjordisk smukt ved sommerfuglene.

Desværre har mange sommerfuglearter svære kår i den danske natur, og de har brug for al den hjælp, vi kan give dem, for at overleve.

“Sommerfuglehave” viser, hvordan vi med enkle greb kan skabe gode livsbetingelser for sommerfuglene i haven.

Bogen giver oplysninger om de bedste nektarplanter, larvernes foderplanter, de forskellige arters udbredelse, flyvetider og overvintring, ligesom man kan læse om den forunderlige forvandling fra æg til larve, puppe og voksen sommerfugl.

Endelig får man indblik i, hvordan vi gennem tiden har brugt sommerfugle som symboler i kunst, religion og folketro.

Ifølge forlaget er bogen den første om sommerfuglevenlige haver tilpasset danske arter og forhold, og både erfarne haveejere og begyndere kan være med.

Rigtig god sommer og læselyst 🙂


Læs The Guardians anmeldelse af “The Mystery of Charles Dickens” her:

https://www.theguardian.com/books/2020/jun/03/the-mystery-of-charles-dickens-by-an-wilson-review-a-great-writers-dark-side

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 20. august.


 

Dickens og Pontoppidan

Den nærmeste tid byder på to klassikere, som tager afsæt i kristendommen, men gør det på vidt forskellige måder.

De fleste kender Charles Dickens’ udødelige fortælling om gnieren Ebenezer Scrooge, “Et Juleeventyr” (Læs min omtale her).

Hvad de færreste nok er klar over er, at der var en anden langt større og vigtigere historie, som han hvert år fortalte sine børn ved juletid. Nemlig beretningen om Jesus liv og død: “The Life of Our Lord”.

Den store engelske forfatter fortalte historien for sine børn for at lære dem om Guds søn og om kærlighed og barmhjertighed.

Nu udkommer Charles Dickens’ genfortælling om Jesus liv og død på dansk.

Bogen udkommer i dag.

I sin præsentation af bogen skriver forlaget Gyldendal:

Historien var ment som underholdning, opdragelse og dannelse, og er baseret på hvad der i Dickens’ egne øjne var ‘den bedste bog, der nogensinde har fandtes eller vil komme til at findes i hele verden’ – Det Nye Testamente.” (Kilde: Gyldendals Presseservice)

“Fortællingen om Jesus” er rigt illustreret af en af 1800-tallets store kunstnere, Gustave Doré, og forfatter, journalist og sognepræst Kristian Ditlev Jensen har skrevet en introduktion til Dickens’ genfortælling.

Familiens hemmelighed

Charles Dickens skrev “The Life of Our Lord” i årene 1846-1849, nogenlunde samtidig med at han færdiggjorde “David Copperfield”.

Eftersom “The Life of Our Lord” var et værk skrevet udelukkende til Dickens’ egne børn, forbød han, at det blev udgivet. Manuskriptet var derfor i 85 år en velbevaret hemmelighed, der gik i arv fra slægtning til slægtning.

Da Dickens døde i 1870, efterlod han manuskriptet til sin svigerinde, Georgina Hogarth. Siden arvede hans søn, Sir Henry Fielding Dickens, det med en formaning om, at det ikke måtte udgives, så længe nogen af forfatterens børn var i live.

I 1933 døde Sir Henry som det sidste af Dickens’ børn og efterlod sin kone og børn manuskriptet med ret til at udgive det, hvis et flertal iblandt dem måtte ønske det. Hermed udkom “The Life of Our Lord” første gang i 1934 i England og USA.

Og fra og med i dag kan man også læse historien på dansk.

Isbjørnen

Mens vi er ved klassikerne, så genudgiver Gyldendal i kølvandet på succesen med “Lykke-Per” om føje tid Henrik Pontoppidans lille roman “Isbjørnen”.

I bogen tegner Henrik Pontoppidan et humoristisk portræt af teologen Thorkild Müller, der mod alle odds består sin teologieksamen og havner som præst i det nordligste Grønland.

Her får Thorkild frihed til at udfolde sin virkelige natur, og hvor han i Danmark var en taber, bliver han i Grønland en vinder.

Men da han efter en menneskealder vender hjem til den jævne danske provins, venter der ham et uundgåeligt opgør med det præsteskab, som han mange år tidligere forlod.

Bogen ventes at udkomme 4. december – og forhåbentlig med en mindre sløret forside end denne.

God læselyst 🙂


 

Gnieren der blev god

Glædelig jul! Glædelig jul! rend og hop! Hvad er julen andet end den tid, hvor man skal betale regninger uden at have penge til det, en tid, hvor man kan se, man er blevet et år ældre og ikke en time rigere, tiden til at gøre status og se hvert eneste tab i kassebogen gennem de tolv måneder glo sig i ansigtet.” (Ebenezer Scrooge i et “Juleeventyr”).

På lørdag er det 172 år siden, at Charles Dickens’ geniale spøgelseshistorie om julehaderen Ebenezer Scrooge første gang blev udgivet. Siden har generationer af læsere stiftet bekendtskab med den nærige, følelseskolde og umenneskelige forretningsmand, som julenat bliver forvandlet til en godhjertet gavegiver.

“Et juleeventyr” (“A Christmas Carol”) fik omgående succes hos anmelderne og læserne, da den udkom den 19. december 1843 og har været populær lige siden.

Scrooge er tilmed blevet synonymt med en nærigpind, og de tre juleånder, der redder hans sjæl, er som Ghosts of Christmas Past, Present and Yet to Come blevet begreber på engelsk.

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Ydmygende barndom

Historien udspringer af ydmygende oplevelser i forfatterens egen barndom, hans sympati for de fattige og diverse julehistorier og eventyr. Dickens fandt, at han bedst kunne nå den bredeste del af befolkningen med sin bekymring for fattigdom og social uretfærdighed ved at skrive en ægte julehistorie fremfor polemiske skrifter og essays. Hertil kommer, at hans stjerne som bestseller-forfatter var dalende, og at han havde brug for at skrive en fortælling, der både ville give penge og popularitet. Et besøg til industribyen Manchester blev gnisten, der opildnede ham til at skrive en historie om de fattige, en angrende gnier og dennes frelse.

Et bedre menneske

I en stadig mere pengefikseret tid falder Charles Dickens’ hyldest til medmenneskelighed og næstekærlighed på et særdeles tørt sted.

Enhver, der er ved at kløjes i julens gaveræs eller trænger til at blive mindet om, hvad denne højtid handler om, bør gøre sig selv (og sine nærmeste) den tjeneste at læse/genlæse “Et juleeventyr”. Og ellers kan filmatiseringen af “A Christmas Carol” med George C. Scott som den personificerede Ebenezer Scrooge anbefales.

Charles Dickens’ eventyr handler nemlig i lige så høj grad om alle os mennesker, der kan rammes af rimfrost i hjertet og har brug for en sjælerusker, som om en gammel misantrop, der får et wake up call. Hør bare, hvorledes forfatteren slutter fortællingen om Scrooge:

Han havde ikke yderligere omgang med Ånder, men han levede i deres ånd resten af sin tid, og man sagde altid om ham, at hvis der var noget menneske, der vidste besked om, hvordan man rigtig skal fejre julen, så var det ham. Måtte det også med rette kunne siges om os andre, og om os allesammen! Og – som Lilletim sagde – så Gud velsigne os allesammen!”

Med disse ord, kære læser, ønskes du en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 7. januar 2016.