Gnieren der blev god

Glædelig jul! Glædelig jul! rend og hop! Hvad er julen andet end den tid, hvor man skal betale regninger uden at have penge til det, en tid, hvor man kan se, man er blevet et år ældre og ikke en time rigere, tiden til at gøre status og se hvert eneste tab i kassebogen gennem de tolv måneder glo sig i ansigtet.” (Ebenezer Scrooge i et “Juleeventyr”).

På lørdag er det 172 år siden, at Charles Dickens’ geniale spøgelseshistorie om julehaderen Ebenezer Scrooge første gang blev udgivet. Siden har generationer af læsere stiftet bekendtskab med den nærige, følelseskolde og umenneskelige forretningsmand, som julenat bliver forvandlet til en godhjertet gavegiver.

“Et juleeventyr” (“A Christmas Carol”) fik omgående succes hos anmelderne og læserne, da den udkom den 19. december 1843 og har været populær lige siden.

Scrooge er tilmed blevet synonymt med en nærigpind, og de tre juleånder, der redder hans sjæl, er som Ghosts of Christmas Past, Present and Yet to Come blevet begreber på engelsk.

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Ydmygende barndom

Historien udspringer af ydmygende oplevelser i forfatterens egen barndom, hans sympati for de fattige og diverse julehistorier og eventyr. Dickens fandt, at han bedst kunne nå den bredeste del af befolkningen med sin bekymring for fattigdom og social uretfærdighed ved at skrive en ægte julehistorie fremfor polemiske skrifter og essays. Hertil kommer, at hans stjerne som bestseller-forfatter var dalende, og at han havde brug for at skrive en fortælling, der både ville give penge og popularitet. Et besøg til industribyen Manchester blev gnisten, der opildnede ham til at skrive en historie om de fattige, en angrende gnier og dennes frelse.

Et bedre menneske

I en stadig mere pengefikseret tid falder Charles Dickens’ hyldest til medmenneskelighed og næstekærlighed på et særdeles tørt sted.

Enhver, der er ved at kløjes i julens gaveræs eller trænger til at blive mindet om, hvad denne højtid handler om, bør gøre sig selv (og sine nærmeste) den tjeneste at læse/genlæse “Et juleeventyr”. Og ellers kan filmatiseringen af “A Christmas Carol” med George C. Scott som den personificerede Ebenezer Scrooge anbefales.

Charles Dickens’ eventyr handler nemlig i lige så høj grad om alle os mennesker, der kan rammes af rimfrost i hjertet og har brug for en sjælerusker, som om en gammel misantrop, der får et wake up call. Hør bare, hvorledes forfatteren slutter fortællingen om Scrooge:

Han havde ikke yderligere omgang med Ånder, men han levede i deres ånd resten af sin tid, og man sagde altid om ham, at hvis der var noget menneske, der vidste besked om, hvordan man rigtig skal fejre julen, så var det ham. Måtte det også med rette kunne siges om os andre, og om os allesammen! Og – som Lilletim sagde – så Gud velsigne os allesammen!”

Med disse ord, kære læser, ønskes du en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 7. januar 2016.

One thought on “Gnieren der blev god

  1. Pingback: Dickens og Pontoppidan | Kig ind i bogens verden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s