Svær start i livet

Albus Dumbledore har en høj stjerne hjemme hos os. Familiens yngste citerer ham flittigt, og rektoren for Hogwarts er (udover Harry Potter) også J. K. Rowlings egen yndlingskarakter. Det er gennem ham, at hun udtrykker livsfilosofier som: “It matters not what someone is born, but what they grow to be.”

Håbet er som en muskelhundCitatet virker relevant for ungdomsromanen “Håbet er som en muskelhund”, der udkommer i dag.

Hovedpersonen Janus bor sammen med andre børn og unge i en indhegnet lejr inde i skoven, langt væk fra andre mennesker. Det er for deres eget bedste, siges det, for i lejren er de unge beskyttet mod deres omverden.

Men indeni Janus brænder der et håb. Et håb om et andet liv i frihed. Dette håb, der måske er større end både venskab og kærlighed, hiver og flår i ham. Der må være en vej ud af lejren …

Dyster fremtid

Ifølge forlaget skildrer forfatteren Nanna Gyldenkærne et fremtidssamfund gennemsyret af frygt for det anderledes. Et samfund hvor man må kæmpe for de basale menneskelige værdier.

Udgivelsen falder i tråd med de dystopiske ungdomsromaner, der præger bogmarkedet i disse år. Tænk bare på de succesfulde Hunger Games- og Maze Runner-serier og Teri Terrys stærkt roste Slettet-trilogi samt hendes seneste bog “Mind Games” (læs min anmeldelse her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/10/21/mind-games/).

Noget tyder dog på, at Nanna Gyldenkærne, der er uddannet bibliotekar og har arbejdet som forlagsredaktør, ikke bare vil ride med på Young Adult-bølgen med dystre science fiction-universer.

Plejebørn

Nanna Gyldenkærnes bøger handler ofte om børn og unge, der falder uden for rammerne. Nogle er forældreløse, handicappede, har forældre med et misbrug eller er bare på tværs uden rigtig at vide hvorfor. Herudover har forfatteren som plejemor selv forsøgt at skabe en god hverdag for nogle af de børn, der har fået en svær start på livet.

I 2009 debuterede hun med “Seksten søstre”, der fortæller om pigehjemsliv anno 1922. Med udgangspunkt i 14-årige Klara, hvis hænder ikke er skruet rigtigt på til hverken håndarbejde eller madlavning, følger vi 16 pigehjemspiger og hører om deres hårde arbejde, drømme, savn og sammenhold.

Nanna Gyldenkærne har med andre ord førstehåndskendskab til dem, hun skriver om, og hun forstår at skue både bagud og fremad.

Så måske skulle man overveje “Håbet er som en muskelhund” som gave til årets kommende konfirmander?


Læs mere om Nanna Gyldenkærne her: http://rosinante-co.dk/forfattere/nanna-gyldenkaerne

Young Adult (YA) er en genre, der henvender sig til unge læsere fra ca. 14 år, men som også bliver læst af voksne. Historierne handler ofte om unge, der gennemgår en udvikling, hvad enten det er gennem kærlighed, familiekonflikter eller livets mere dystre sider.

Back to reality

Børnebogsmessen i Bologna er den internationalt vigtigste messe for børne- og ungdomslitteratur. I år fandt den sted fra den 30. marts til den 2. april, og i den anledning har jeg talt med redaktør Lise Heilesen fra Nyt Nordisk Forlag, som deltog i messen.

Lise Heilesen har været redaktør af børne- og ungdomsbøger i 15 år heraf fire år på Nyt Nordisk Forlag, hvor hun har været ansat siden 2011. På spørgsmålet om, hvilke trends der kendetegner børne- og ungdomslitteraturen netop nu, svarer hun:

“Hvis vi tager det, vi kalder ‘middle grade’, det vil sige bøger til målgruppen 9-13 år, er det særligt adventure og spænding gerne tilsat humor, som er populært. Genrerne for ungdomsbøgerne er mere over i det realistiske eller dystopiske, hvilket vi også har set de senere år med titler af John Green (forfatteren til ‘En flænge i himlen’, red.) Hunger Games-serien og Teri Terrys trilogi (‘Slettet’, ‘Splittet’ og ‘Knust’, red.).”

– Er der nye forfatternavne og titler på vej inden for de to genrer?

“Ja, til september udgiver vi på Nyt Nordisk Forlag Teri Terrys nye roman ‘Mind Games’ på dansk. Og i juni udgiver vi Jasmine Wargas debutroman ‘My Heart and Other Black Holes’ på dansk. Den handler om Aysel på 16, som har det rigtig svært både med forældrene og klassekammeraterne og begynder at planlægge sin egen død. Men hun tør ikke gøre det alene og finder derfor en ‘selvmords-makker’ på nettet, den jævnaldrende Roman, som synes, det er umuligt at leve videre efter en familietragedie.”

– Emnet for Jasmine Wargas ungdomsbog lyder umiddelbart tungt. Hvorfor tror du, at bogen alligevel har appel til unge danske læsere?

“Fordi romanen også rummer glimt af humor, og selv om den skildrer to unges depression og isolation, viser den også, hvad et venskab kan gøre for to modløse teenagere. Historien giver læseren styrke og håb, og så er den smukt skrevet og har et godt plot. Til sidst i bogen skriver forfatteren også direkte til læseren om depression, og om hvordan man kan søge hjælp, hvis man er deprimeret og går med selvmordstanker, eller kender nogen, som gør det. Det skal også nævnes, at bogen er skrevet af en ung forfatter på 26 år, hvis sprog og stil appellerer til de unge læsere.”

– Til slut skal jeg høre, om fantasy stadig er in?

“Der laves stadig fantasybøger, men ikke så meget som før. Det er, som om den realistiske genre tiltrækker de unge læsere mere i øjeblikket.”


Man kan læse om Teri Terrys bøger på Nyt Nordisk Forlags hjemmeside og se et videoklip med forfatteren på:

http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/boerneboeger/869-slettet.html

Teri Terry deltager også i bogmessen i Bella Centret til november.


Og så er det i dag 75 år siden, Danmark blev besat af Tyskland. Med afsæt i mit lille Astrid Lindgren-tema og interviewet med Lise Heilesen om børne- og ungdomsbøger, virker det derfor oplagt at runde dagens blog af med dette citat:

“Et barn, som ikke føler sig elsket af sine forældre, og som ikke kan finde andet at give kærlighed til og få kærlighed af, vokser selv op og bliver et ulykkeligt og ofte kærlighedsløst menneske, som kan gøre meget skade på sin vej gennem livet. Intet er mere sikkert, end at verdens skæbne afgøres i børneværelserne. Der afgøres det, om morgendagens mænd og kvinder bliver mennesker med sunde sjæle og gode viljer eller forkrøblede individer, som benytter enhver lejlighed til at gøre tilværelsen lidt mere vanskelig og besværlig for deres medmennesker. Selv de statsmænd, som skal råde over menneskers skæbne i morgendagens verden, er små børn i dag.” (Fra Astrid Lindgrens debatindlæg “Mer kärlek!” i tidsskriftet Perspektiv, september 1952)