Vilje og vaner

Hvor der er vilje, er der vej. Men hvor stor er viljen til at gøre noget for klimaet reelt?

Under corona-lockdown har vi kunnet læse og ligefrem mærke, at luften er blevet renere i storbyer verden over. Forskning viser også, at de mange passagerfly, der holder stille, gavner klimaet.

Alene i Kina førte coronakrisen til et fald i energiforbruget og luftforureningsudslippet på 25 procent over to uger primært pga. nedsat el-forbrug, industriproduktion og transport. (Kilde: Videnskab.dk, 21. marts 2020)

Men i kølvandet på genåbningen vejrer vækstglade danskere, der for enhver pris vil tilbage til “normalen”, nu morgenluft (hvor forurenet den end måtte blive).

I forgårs kunne tv-avisen berette, at dankortene igen gløder herhjemme, hvilket er “godt nyt for den samlede økonomi.” I samme tv-avis blev det meddelt, at SAS har genåbnet linjen mellem Aarhus og København. Også det blev serveret som en god nyhed, da vi jo skal “have gang i hjulene igen”.

Og det til trods for, at vi ved, at vores mindre forbrug af fossile brændstoffer under lockdown har lagt en dæmper på CO2-udledningen, og at man kan spørge, hvor nødvendigt det er med indenrigsflyvninger i så lille et land som Danmark?

Ord, ord, ord

Det er ellers ikke, fordi det skorter på klimaplaner.

“Man kan snart ikke se klimakrisen for bare klimaplaner” skrev Jørgen Steen Nielsen forleden i Informations leder. (Kilde: Information, 3. juni 2020)

Dansk Erhverv, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ingeniørforeningen IDA, Klimarådet, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer er blandt dem, der har fremlagt løsninger.

Vel at mærke samtidig med, at flere af dem hurtigst muligt vil have gang i forbrugsfesten igen.

Lyt til Attenborough

Så hvad gør man, når man står i en samtid, hvor mange siger, at de ønsker at redde klimaet, men ikke vil bringe de nødvendige ofre?

Tja, ud over at feje for egen dør, holde igen med overforbrug (herunder flyrejser) og håbe, at væksten vil give flere penge til den grønne omstilling, kan man vente på den kendte naturforsker David Attenboroughs nye memoirer.

Bogen udkommer 15. oktober 2020.

Den britiske boghandel Waterstones skriver om “A Life on Our Planet”:

Attenborough’s new biography sends an empowering message about the crucial importance of will in tackling the climate crisis and preserving our precious ecosystem for generations to come.”

Selv siger David Attenborough:

I am 93. I’ve had an extraordinary life. It’s only now that I appreciate how extraordinary. As a young man, I felt I was out there in the wild, experiencing the untouched natural world – but it was an illusion. The tragedy of our time has been happening all around us, barely noticeable from day to day – the loss of our planet’s wild places, its biodiversity. I have been witness to this decline. A Life on Our Planet is my witness statement, and my vision for the future. It is the story of how we came to make this, our greatest mistake – and how, if we act now, we can yet put it right. We have one final chance to create the perfect home for ourselves and restore the wonderful world we inherited.” (Kilde: Waterstones)

Hvis vi altså sætter handling bag de gyldne ord og grønne løfter – også i Danmark.

God weekend!


Kilder

Information, 3. juni 2020: https://www.information.dk/indland/leder/2020/06/praesenterer-klimaplaner-bortset-regeringen?utm_source=Morgendagens%20digitale%20avis%20p%C3%A5%20mail&utm_campaign=578ed6831e-EMAIL_CAMPAIGN_2020_06_02_07_46&utm_medium=email&utm_term=0_5b6847ab1d-578ed6831e-413904605&mc_cid=578ed6831e&mc_eid=d76fbb832e

DR TV Avisen kl. 21, 2. juni 2020: https://www.dr.dk/drtv/episode/tv-avisen-21_00_-uroligheder-over-hele-usa_189297

Videnskab.dk, 21. marts 2020: https://videnskab.dk/kultur-samfund/topforsker-med-optimistisk-haab-i-moerket-hvis-vi-spiller-kortene-rigtigt-kan-corona

Waterstones: https://www.waterstones.com/book/a-life-on-our-planet/david-attenborough/2928377041670?utm_source=wsnonfictionA310520&utm_medium=email&utm_campaign=roundup

Læs mere om David Attenborough her: https://www.britannica.com/biography/David-Attenborough


 

Folkekær forfatter fylder rundt

I dag udkommer en ny biografi om en af Danmarks mest folkekære forfattere.

“En som Bjarne Reuter”, der er skrevet af Helle Retbøll Carl i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen, udkommer på Bjarne Reuters 70-års fødselsdag.

I bogen fortæller forfatteren om sin barndom, uskyldstab, familiens hemmeligheder og om vejen til at blive fuldtidsforfatter. I omtalen fra forlaget People’s Press kan man blandt andet læse:

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive.”

(Kilde: http://peoplespress.dk/projects/en-som-bjarne-reuter/)

Bogen udkommer i dag.

Tiltrængt humor

Bjarne Reuter debuterede i 1975 med “Kidnapning“, første bog i serien om Bertram og de andre.

Det var i en tid, hvor børnelitteraturen primært var socialrealistisk og handlede om børn og unge, der havde det benhårdt.

Derfor var der mange, som så både debutromanen samt “Rent guld i posen” (1975), “Ridder af skraldespanden” (1976) og “Tre engle og fem løver” (1977) som et tiltrængt frisk pust af humor.

Og det er da også de mange underholdende, kærlige, sjove og spændende historier, den populære forfatter især er kendt for.

Alvoren lurer

Som de fleste læsere vil bemærke, er det dog ikke lutter sjov alt sammen. Lige under overfladen lurer nemlig alvoren, og Reuter har da også skrevet flere bøger, hvor der ikke er meget at grine ad.

I 1978 udkom eksempelvis fantasy-romanen “Slusernes kejser”, der oprindelig var en voksenbog, men som blev genudgivet som børnebog i to bind seks år efter.

“Slusernes kejser” handler om en gruppe mennesker, der efter en altødelæggende krig, kæmper for at overleve.

Og fantasy-værket “Shamran” fra 1985 handler om den dødssyge dreng Philip, der hentes til en anden verden for at kæmpe mod den onde fyrste Han.

Forfatteren har også skrevet krimier og thrillere for voksne.

Selv bryder han sig imidlertid ikke om, at man skelner skarpt mellem børne- og voksenbøger. Tværtimod går han ind for, at børn og voksne kan læse de samme bøger, så de kan få nogle fælles oplevelser.

Og mon ikke det netop er en af grundene til, at han er blevet så populær?

I hvert fald skal der lyde et stort tillykke med den runde fødselsdag herfra 🙂


Bonusinfo

Bjarne Reuter (født 1950) er uddannet folkeskolelærer, men allerede i 1980 kunne han slå sig ned som fuldtidsforfatter.

Siden debuten i 1975 er det blevet til omkring 70 bøger for børn, unge og voksne, hvoraf adskillige er oversat til blandt andet hollandsk, norsk, svensk, spansk, tysk, engelsk, finsk, fransk, portugisisk og japansk.

I 1996 anslog professor i børnelitteratur Torben Weinreich i bogen “Reuters verden”, at forfatterens værker hver dag læses af op mod 5000 danskere. (Kilde: https://forfatterweb.dk/oversigt/reuter00)

Flere af Reuters bøger er med stor succes blevet filmatiseret, såsom “Busters Verden” og “Zappa” (begge med Bille August som instruktør), samt romanen “Drengene fra Sankt Petri” (instruktør: Søren Kragh-Jacobsen). Sidstnævnte bygger på en sand historie, idet Reuter blev inspireret af modstandsgruppen Churchill-klubben.

Bjarne Reuter har modtaget en lang række priser, herunder Kulturministeriets Børnebogspris (1977), De Gyldne Laurbær (1989), Peter Sabroe Prisen (1993), Læserens Bogpris (2005) og BG Banks Litteraturpris (2005).

Kilder:

https://forfatterweb.dk/oversigt/reuter00

http://peoplespress.dk/projects/en-som-bjarne-reuter/


 

Bøger giver frihed

Litteraturen viste vej ud af et strengt religiøst miljø. Nu kommer den selvbiografiske fortælling som serie på Netflix.

Det forekommer mig, at i den litteratur, der handler om børn, børn, som er mærkelige og bliver misforstået som mig, indtræffer der på et tidspunkt noget, som ændrer deres liv, noget, der sender dem ned i den magiske underverden, hvor de i virkeligheden hører til. Og så indser de, at deres gamle liv bare var en fejltagelse, at de hele tiden har været noget særligt og skulle noget større og bedre. I al hemmelighed venter jeg også på at falde i et hul ned til Eventyrland eller gå igennem et garderobeskab ind til Narnia. Hvilke muligheder får jeg ellers? Jeg kommer helt sikkert aldrig til at høre hjemme i denne verden.” (“Uortodoks”, s. 35)

Deborah Feldman, forfatter til bogen “Uortodoks”, blev født ind i det ultraortodokse jødiske miljø i Williamsburg, New York. Opvæksten hos hendes hasadiske bedsteforældre var styret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre.

For Deborah blev biblioteket og læseoplevelserne der et åndehul. Ikke mindst heltinderne i den berømte engelske forfatter Jane Austens romaner viste, at man kan frigøre sig fra familiens forventninger og samfundets fastlåste kønsroller.

Først blev Deborah dog selv gift som 17-årig. Tvangsægteskabet blev ulykkeligt og litteraturen igen en måde at overleve på.

I “Uortodoks” fortæller hun om sin frigørelse fra det lukkede samfund til et liv i frihed og selvstændighed.

Bogen blev øjeblikkelig en New York Times-bestseller, da den udkom i 2012.

Deborah Feldman (f. 1986) bor og arbejder i dag i Berlin.

Her er det den danske udgave af Deborah Feldmans erindringer, oversat af Anne Matthiesen og udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.

Midt i en karantænetid

I takt med, at stadig flere dele af Danmark og resten af verden lukker ned på grund af coronavirus, bliver bøgerne også herhjemme en mulighed for at komme ud af osteklokken.

Mens skoler og uddannelsessteder holder lukket, stiller stadig flere forlag eksempelvis gratis e-bøger til rådighed for børn og unge.

Også for bibliotekernes brugere byder digitaliseringen på alternativer. I fredags opfordrede direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen således folk til at bruge det digitale bibliotek. Et råd mange forhåbentlig vil følge, nu hvor de fysiske biblioteker er lukket. (Kilde: Kulturmonitor, 13-3-20)

Fem års fødselsdag

De dystre tider til trods vil jeg runde af med en lille fejring:

I dag er det nemlig fem år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Da bloggen gik i luften 19. marts 2015, var det med et tema om en af verdens bedste forfattere Astrid Lindgren.

Siden er det blevet til 180 indlæg om litteratur, forfattere, forlag, boghandlere og andre gode historier fra bogens verden.

Og selv om bloggen er et nichemedie, kommer der stadig flere læsere til, ligesom flere forfattere og forlag henvender sig om anmeldelse af deres værker.

Historier på bloggen har endda affødt artikler til branchebladet BogMarkedet.

Jeg har også fået tilbud om kommercielt samarbejde, men indtil videre takket nej, da jeg ønsker, at bloggen forbliver uafhængig.

Og heldigvis er det lige så inspirerende at drive dette lille uafhængige nichemedie, som da jeg begyndte for fem år siden.

Derfor håber jeg også, at I, kære læsere, vil kigge med ind i bogens verden fremover 🙂

Trods corona og global krise tittede disse små forårsbebudere frem i dag. (Foto: Kahoha).


 

Barsk og ærlig

I dag udkommer den svenske stjerneskuespiller Mikael Persbrandts erindringer “Som jeg husker det”. Bogen er ifølge Persbrandts danske forlag “en selvudleverende og brutalt ærlig fortælling om at nå bunden og samle sig selv op igen.”

De fleste kender ham især fra den svenske tv-krimiserie “Beck”, hvor han spiller den retfærdighedssøgende politiassistent Gunvald Larsson, der har kant og et temperament som en ulmende vulkan.

I en alder af 54 har Persbrandt dog vist sit store talent og sublime skuespilkunst i mange andre roller på såvel film som teater.

Fart på karrieren

Skuespilkarrieren blev skudt i gang i 1983, da Mikael Persbrandt optrådte som statist i mesterinstruktøren Ingmar Bergmans opsætning af William Shakespeares “King Lear” på Dramaten i Stockholm.

Siden har Persbrandt blandt andet spillet hamskifteren Beorn i Peter Jacksons filmatisering af J. R. R. Tolkiens “Hobbitten”, den alkoholiserede ægtemand, Sigge, i Jan Troells “Maria Larssons evige øjeblik” og den rummelige læge og familiefar, Anton, i Susanne Biers “Hævnen”.

Kendt er han også for sine roller i Hamilton-filmene, “Hypnotisøren”, “Englegård” og “En du elsker”. Mikael Persbrandts skuespiltalent spænder med andre ord vidt, og han er da også en af Sveriges mest succesfulde skuespillere.

Kampen mod dæmonerne

Privat har livet dog langt fra altid været en dans på roser. Her har Persbrandt i årevis måttet kæmpe med sine dæmoner, et misbrug af alkohol og stoffer og ikke mindst sladderpressens dækning af hans liv uden for lærredet.

Nu fortæller han for første gang selv sin historie, og ifølge de svenske anmeldere skåner Mikael Persbrandt hverken sig selv eller sine omgivelser.

I “Som jeg husker det” beretter han om sin opvækst alene med sin mor i en forstad til Stockholm, sin ungdom i et bandemiljø, kampen for at slå igennem som skuespiller, rollerne på Dramaten og de mange filmsucceser.

Han deler gavmildt ud af anekdoter fra sin over 30 år lange karriere og beskriver sit samarbejde med danske skuespillere som Mads Mikkelsen, Kim Bodnia, Trine Dyrholm og Iben Hjejle.

Herudover hører læserne om kvinderne i hans liv, hans arbejde for UNICEF og om forholdet til hans egne børn, Igor, Lo og Olga, som bogen er dedikeret til.

Prisbelønnet medforfatter

Mikael Persbrandt har skrevet sine erindringer i samarbejde med den prisbelønnede svenske forfatter og musiker Carl-Johan Vallgren, som nogle måske vil huske for den anmelderroste roman “Den vidunderlige kærligheds historie” (2004).

“Som jeg husker det” udkom på svensk i 2017 og er allerede blevet en bestseller i hjemlandet.

Henrik Andersen står for den danske oversættelse.