Det kristne Vesten

Ny bog viser, hvordan kristendommen har været og stadig er afgørende for den vestlige bevidsthed, fra afskaffelsen af slaveriet til #MeToo-bevægelsen.

Danmark er et kristent land. Det står i Grundlovens §§ 4 og 6. I lighed med flere andre vestlige lande, tror mange danskere imidlertid, at kristendommen ikke spiller så stor en rolle i vores liv og dagligdag mere.

Men det gør den, og den britiske historiker Tom Holland giver sit bud på hvordan.

I “Herredømmet” fortæller Holland, hvordan kristendommen i dialog og stadig kamp med filosofiske bevægelser og andre trosretninger blev det fundament, vores vestlige samfund, værdier og hele tænkemåde bygger på.

Dette er et anmeldereksemplar fra Kristeligt Dagblads Forlag.

Imponerende tur

Tom Holland demonstrerer et kalejdoskopisk overblik over sit stof, og det er en imponerende tur, han tager os med på, fra antikken og op til vore dage.

Man mærker, at han kender den klassiske oldtid godt, og afsnittet om apostlen Paulus er levende og velskrevet.

Som bekendt startede Paulus med at forfølge kristne, men fik en åbenbaring og blev herefter den mest kendte forkynder af den kristne tro. Holland beskriver ham som en yderst foretagsom herre med et stort retorisk talent og flair for salg.

Paulus talte som en mand, der altid er på farten, en mand, der havde været udsat for prygl, fængslinger, skibsforlis og afpresninger. Men trods de talrige farer på farten havde han ikke i sinde at lade mosset gro.” (“Herredømmet“, side 97)

Paulus’ breve er en af grundstenene i kristendommen, og mange betydningsfulde teologer har igennem 2000 år, herunder Martin Luther, arbejdet med Paulus og hans breve og derigennem fået en ny forståelse af Kristi lære.

Tro og filosofi

Holland beretter også, hvordan kristne fra tidlig færd har brugt blandt andet græske filosoffer til at belyse det kristne budskab, og Aristoteles har på godt og ondt været en gennemgående figur i manges forsøg på at forstå Kristi lære.

Bogen fremhæver endvidere Origenes, som regnes for en af de vigtigste teologer i kristendommens historie. I sin grundige omtale citerer Holland ham for følgende:

“Man kan i sandhed ikke tjene Gud,” erklærede han [Origenes], “hvis man ikke tænker som en filosof.” (Citat fra “Herredømmet”, side 129-130)

Den kraftige platoniske indflydelse på Origenes’ teologi og hans lære om alles frelse gav ham siden mange teologiske fjender og førte ultimativt til, at dele af hans lære blev erklæret for kættersk.

Med det in mente kunne jeg godt ønske, at Holland havde gjort mere ud af, at Martin Luther var modstander af tanken om alles frelse, fordi det stred mod troen på, at fårene skilles fra bukkene på dommens dag.

Det er ikke uvæsentligt, at Luther i stedet tilsluttede sig læren om den dobbelte udgang, hvor mennesket enten frelses eller dømmes til evig fortabelse.

Og i forhold til hvor stor en omvæltning reformationen var, fremstår Hollands behandling af Martin Luther desværre lidt svag.

Når han i billedteksten til et portræt af Luther blot skriver: “Martin Luther, der som munk havde været radmager, endte med at tage så meget på i vægt, at han af en modstander blev hånet som en lækkerbisken for Djævelen.” virker det sært desavouerende.

Revolutionerende rolle

Når det er sagt, beskriver Holland flere nøglepersoner i kristendommens udvikling, så de fremstår lyslevende for læseren, som for eksempel Paulus og Karl den Store.

Vi hører også om, hvor stor en rolle kristendommen har spillet i adskillelsen af kirke og stat og i udarbejdelsen af love, der skal sikre lighed og retfærdighed til alle uanset køn, race og status.

Holland fortæller om kristnes fokus på at hjælpe fattige og børn, om Sankt Martin (som vi hylder Mortens aften), om Katarina, der hyldede den frie vilje og afviste den ægtemand, forældrene havde udset hende, fordi hun allerede var viet til Jesus. En handling der var med til at ændre kirkens syn på ægteskab, så det blev samtykke og ikke tvang, der var det eneste rette grundlag for ægteskab. Holland beretter også om kristnes syn på slaveri og holdning til prostituerede og homoseksuelle gennem tiden.

Naturligvis kommer bogen ind på de mørke kapitler i kristendommens historie, fra religiøs fanatisme, jagt på kættere og Inkvisitionen til kristnes krig mod kristne og jødeforfølgelser.

Kamp for kristendommen

Tankevækkende er skildringen af, hvordan kristne, når tiderne krævede det, har måttet forsvare sig mod invaderende horder, fra saracenere og tyrkere til ungarere.

I 711 havde saracenerne erobret Spanien, men da de i 732 gik efter Sankt Martins helligdom i Tours, blev de slået tilbage og fordrevet af Karl “Martel” (Hammeren) i slaget ved Poitiers.

Selv paven måtte kæmpe og var i starten af 900-tallet med til at fordrive saracenske sørøvere fra Garigliano, 150 kilometer syd for Rom. Der skulle dog gå over 500 år mere, før dronning Isabella og hendes mand, Ferdinand af Aragonien, generobrede muslimernes sidste højborg, Granada, i Spanien i 1492.

Også ungarerne, der invaderede bayrernes rige i 955, erfarede, at de kristne ikke var blege for at gribe sværdet, når det gjaldt. Beskrivelsen af, hvordan Augsburgs aldrende og meget lærde biskop, Ulrich, tog kommandoen over byens forsvar og red ud for at blokere ungarernes bane, mens pilene fløj ham om ørerne, minder om en scene fra “Ringenes Herre”.

Holland undlader da heller ikke at nævne, at J. R. R. Tolkien var katolik og skriver senere i bogen:

Ringenes herre var i højeste grad præget af den kultur, som han [Tolkien] havde viet hele sit livslange studium til: den tidlige middelalders kristendom.” (“Herredømmet”, side 475)

Man skal ganske vist holde tungen lige i munden med Hollands bog i hånden. Der er et utal af navne og årstal at holde styr på, men det ændrer ikke ved, at “Herredømmet” er oplysende og underholdende læsning, et højaktuelt indspark i debatten og et nyttigt værk til alle, der har brug for at blive mindet om, hvem og hvad vi er rundet af.

For, som Holland skriver, “… selvom kirkebænkene i stigende grad står tomme i Vesten, er vi dybt forankret i vores kristne fortid.” (“Herredømmet”, side 24)

Den danske udgave udkom på Kristeligt Dagblads Forlag 12. oktober i Peter Dürrfelds glimrende oversættelse.


Tom Holland (født 1968) er uddannet historiker ved Cambridge University og har skrevet en række skønlitterære og faghistoriske værker.


 

Litterære julegodter

I denne uge bringer bloggen tips til julegodter fra bogmarkedet i ind- og udland. Blandt andet er der guf til Star Wars-fans med bogen “I Am 3-CPO”.

I fysikkens tjeneste 

Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke?

I “Teorien om alt” fortæller den pris-vindende fysiker Holger Bech Nielsen om sit liv og utrættelige forsøg på at forklare, hvordan universet hænger sammen, og hvordan vi mennesker passer ind i ligningen. Den internationalt anerkendte højenergifysiker mener selv, at han nok er “længere, end mange vil tro” med præcis det arbejde.

Berlingske Tidende gav bogen, der har Jonas Kuld Rathje som medforfatter, fem stjerner.

Den danske løvinde

Igennem flere år nu har Tom Buk-Swienty kulegravet Karen Blixen og hendes families liv og skrevet anmelderroste bøger herom.

“Løvinden” er seneste skud på stammen, og her skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, til hun ankom i 1914 og forlod kontinentet igen i 1931. I de 17 år Karen Blixen levede i Afrika oplevede hun pengeproblemer, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, sygdom, skilsmisse, forelskelse, en stor kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og at miste det altsammen.

“Løvinden” har høstet mange anmelderroser og fået fem stjerner i Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, og seks stjerner i Berlingske.

Sjov og skarp streg

Gennem flere årtier har Roald Als spiddet politikere og andet godtfolk med sin skarpe streg, og nu tager han læserne med ind i sit skrive- og tegneværksted. I “Håndtegner” fortæller han, hvorfor han blev tegner og og underholder om avistegnerens arbejde, dræbermåger over Skotland og den barske whiskytur med The Potterton Team.

Bogen er rigt illustreret og fik fem stjerner i fagbladet Journalisten, der skrev: “Denne læser har i hvert fald aldrig haft en morsommere bog i hånden”. (Journalisten, 20.11.19)

Videnskab i hverdagen

I “Hvad er et æg?” stiller musiker, biolog og forsker ved Københavns Universitet, Johan Olsen, skarpt på nogle af de almindelige ting, vi kender fra vores hverdag. Han forklarer, hvorfor man ikke kan blande olie og vand, hvordan man laver glas af sand, hvorfor fugle kun lægger ét æg om dagen, hvordan man får luften til at blive inde i en bold og mange andre ting.

Børnebogen er forsynet med oplysende fotos og illustreret af Thomas Hjorthaab.

Klamme dyr

Sebastian Klein har skrevet en bogserie om dyr, herunder om de 100 vildeste, 100 mærkeligste og 100 farligste dyr. Og nu er turen kommet til de klamme af slagsen.

I “Verdens 100 klammeste dyr” har den kendte tv-vært og forfatter fundet frem til 100 virkelig klamme dyr: gribben, der kaster råddent kød op, kaninen, som spiser sin egen afføring og maraboustorken, der besørger ned ad sine egne ben. Men der er en forklaring, og den giver Sebastian her.

Manden bag C-3PO

Retter vi blikket mod det engelske bogmarked, er julegaven til Star Wars-fans sikret.

I “I Am C-3PO” fortæller Anthony Daniels, skuespilleren bag den høflige, gyldne robot i det elskede univers, om sit 40 år lange arbejde med rollen, fra det første møde med George Lucas til den nu niende og sidste film i serien.

Bogen har forord af J. J. Abrams, der blandt andet har instrueret “Star Wars: The Rise of Skywalker”, som har premiere 18. december.

Manden bag, eller rettere indeni, C-3PO har som den eneste skuespiller været med i alle Star Wars-filmene.

Oste-odyssé

I “A Cheesemonger’s History of The British Isles” fortæller forfatter og oste-elsker Ned Palmer om de britiske ostes historie.

Ifølge Ned Palmer gemmer enhver ost på en historie. Hvadenten det er en ung gedeost eller en 18 måneder gammel Cheddar fortæller ostene om de mennesker, der skabte dem, fra folkene der byggede Stonehenge til Middelalderens munke, og fra 1700-tallets Stilton-fremstillere til Anden Verdenskrigs ostefabrikanter.

Undervejs hører læserne også om håndværket og kulturen bag ostefremstillingen, og hvordan ostene nydes bedst – med et glas Riesling eller en Pale Ale til.

Magiske snefnug

Der er også masser af gode britiske bogidéer til småfolk og barnlige sjæle. En af dem er Abi Elphinstones billedbog “The Snow Dragon”, der handler om venskab og troen på sig selv.

På Griselda Bones dystre børnehjem er dagdrømmeri bandlyst, sjipperi forbudt og julen slet og ret aflyst. Men er det mon muligt, at der for Phoebe og hendes hund Herb, netop som tingene ser allersortest ud, venter magi i de hvirvlende, snefnug?

Fiona Woodcock står for de vidunderlige og magiske illustrationer.

Smuk og poetisk streg

Endelig vil Charlie Mackesys børnebog “The Boy, the Mole, the Fox and the Horse” varme rigtig mange hjerter i en kold tid.

Charlie Mackesy har været tegner på magasinet Spectator, og hans poetiske streg er allerede blevet et online fænomen. Nu er et udvalg af hans fineste arbejde samlet i denne lille livskloge bog, der minder os om behovet for empati og kærlighed i en verden martret af uvidenhed og had.

“The Boy, the Mole, the Fox and the Horse” er et rørende studie i venskab og den perfekte gave til dem, man holder allermest af!

Rigtig god juleshopping 🙂


 

Elsk insekterne!

International bestseller om insekternes verden udkommer nu på dansk.

Næste gang du er ved at træde på en bille, har lyst til at klapse en myg, eller kvase en edderkop, så tænk dig godt om!

Hvis det ikke var for insekterne, ville vi mennesker og dyr nemlig dø.

De små, men storslåede skabninger forvandler visne planter og døde dyr til frugtbar jord, bestøver planter og er uundværlig føde for fugle og gnavere, og på sigt kan de tilmed blive hverdagskost for os mennesker.

Insekterne er kort sagt tandhjulene, som får vores verden til at dreje, og de er absolut nødvendige for at bevare liv på jorden.

Nødvendige kryb

I “Insekternes planet” tager Anne Sverdrup-Thygeson, norsk professor i bevaringsbiologi, os med på en rejse ind i småkrybenes forunderlige og vidunderlige verden.

Insekterne er alle vegne. De kan leve i skove, jungler, ørkener, huler og grotter, på marker og enge, ja selv på dyr og mennesker. De var her før, under og efter dinosaurerne, og de vil være her længe efter, at vi mennesker har forladt kloden.

Med deres stille og utrættelige arbejde opretholder de hele økosystemer, giver os mad, og så kan de endda fordøje plastic og hele vores sår. De kan også give os løsninger på krisen med antibiotika og hjælpe i katastrofeområder.

Bogen giver læserne et unikt indblik i de nyttige krybs privatliv, der byder på musikalske parringsritualer, husjagt for hele hære af bille-babyer og forbløffende forvandlingsprocesser.

Bogen udkommer på Gyldendal og har planlagt udgivelse 21. maj.

Bidt af insekter

På sit norske universitets hjemmeside uddyber Anne Sverdrup-Thygeson i et interview, hvordan hendes interesse for insekter blev vakt.

Hun fortæller blandt andet, at hun altid har kunnet lide at opholde sig i naturen. Da hun som barn var på ferie i familiens sommerhus, gik tiden med at lege i skoven, hvor grene og kogler gjorde det ud for den eneste underholdning. Hendes fascination af Robinson Crusoe fik hende til at bygge hele småsamfund ude i skoven:

Jeg byggede små træhytter, lavede jernminer og holdt igler som husdyr,” fortæller hun. (Kilde: https://www.nmbu.no/en/faculty/mina/news/node/35077).

Som voksen og biologiprofessor er det blevet hendes mål at få folk til at elske insekterne, og nu kan vi heldigvis allesammen blive klogere på dem og deres fantastiske historie i “Insekternes planet”.

“Insekternes planet” er indtil videre solgt til udgivelse i 19 lande. Her er det den engelske udgave, der har planlagt udgivelse 25. maj.

 

God Store Bededagsferie 🙂


Du kan læse hele interviewet med Anne Sverdrup-Thygeson her: https://www.nmbu.no/en/faculty/mina/news/node/35077


 

Sveriges traume

Klokken var ca. fire om natten efter den 28. februar 1986. Jeg skulle hjem fra arbejde med natbussen. Mens jeg ventede på Rådhuspladsen, så jeg op på facaden til Politikens Hus. Her stod, at Olof Palme var blevet skudt ned på åben gade.

Jeg glemmer det aldrig, for den tragiske nyhed stod i skarp kontrast til de festglade mennesker, der fyldte pladsen, og som tilsyneladende endnu ikke havde opdaget det brutale mord på Sveriges statsminister.

I anledning af 30 året for mordet har Nyt Nordisk Forlag netop udgivet Thomas Ladegaards velskrevne og informative bog “Palmemordet”.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Mange mistænkte

Bogen giver et samlet overblik over en af verdens største politisager og de mange teorier og undersøgelser gennem tiden.

Thomas Ladegaard kaster et kritisk blik på de talrige spekulationer og teorier fra kurdiske PKK, internationale våbenhandlere, Sydafrikas apartheidstyre, CIA og til indenlandske sammensværgelser omkring nazistiske politifolk og højreorienterede militærfolk, der mente, at Palme var en kommunistisk landsforræder.

Sagen vokser

Siden en ukendt attentatmand affyrede en dræbende kugle mod Palme og et skud, som strejfede hans hustru, Lisbet Palme, har efterforskningen stået på, og den beskæftiger fortsat efterforskere hos Politiet i Stockholm. Sagsmaterialet fylder 275 hyldemeter, og sagsakterne vokser endnu. Selv efter tre årtier modtager politiet stadig tips om formodede mordere og mærkværdige observationer på mordnatten.

Tilsyneladende gik opklaringsarbejdet galt fra starten. Efter den skæbnesvangre nat i den svenske hovedstad fulgte to retssager og en række undersøgelseskommissioner, der endte med frifindelse af den hovedmistænkte og en grundlæggende kritik af politiets arbejde.

Et åbent sår

Mordet på Sveriges statsminister efterlod nationen med et traume, som landet aldrig rigtig er kommet sig over. Mens nogle anser drabet for opklaret, mener andre, at mordgåden stadig er uløst.

Når attentatet på Olof Palme forbliver et åbent sår i den svenske befolkning skyldes det ikke mindst, at den Juristkommission, der senere granskede sagen, konkluderede, at politiet svigtede på en lang række afgørende punkter. En stor del af bogen beskæftiger sig med politiets mangelfulde indsats og mulige årsager hertil.

“Palmemordet” er kort sagt ikke til at lægge fra sig, før sidste side er læst. Så grebet bliver man af Ladegaards gennemgang af det tragiske mord og dets tre årtier lange efterspil.

Det er en bog, som alle med en smule interesse for vores nordiske nabo bør unde sig selv at læse. Og til de talrige læsere af kriminalromaner er der kun dette at sige:

Læs “Palmemordet” – virkeligheden overgår altid fantasien!


Thomas Ladegaard er født i 1970 og uddannet cand.comm. Han har tidligere skrevet “Mordet på JFK” og “Bolsjedrenge og jernhårde ladies”. Læs mere om forfatteren her: http://www.thomasladegaard.dk/