Litteratur i lommen

To bestsellere om familier og slægt udkommer nu som minipocket på forlaget Gladiator.

Der skrives og tales i øjeblikket meget om skaderne ved danskernes massive forbrug af mobiltelefonen.

En af de negative følgevirkninger ved dagligt at tilbringe timer på mobilen med blikket begravet i sociale medier, apps og konstante nyhedsfeed er en ringere koncentrationsevne.

Mange mennesker oplever, at de har fået sværere ved at læse bøger og se film.

Nogle forsøger at afvænne sig selv ved at skære ned på mobilforbruget, slette apps og deaktivere konti på sociale medier.

Nu tilbyder forlaget Gladiator et alternativ til mobilens ofte tomme kalorier: god litteratur lige til at hive op af lommen.

Det er Josefine Klougarts anmelderroste roman “Alt dette kunne du få” og Hans Otto Jørgensens ligeledes roste “Dead Man Walking”, der udkommer i formatet 8×12 cm.

Myter, blod og længsler

Josefine Klougarts “Alt dette kunne du få” udkom første gang i oktober 2021.

Romanen handler kort fortalt om Barbara, der efter sin fars store hjerteoperation ser tilbage på sin families historie i Mols Bjerge.

I omtalen af romanen skriver Gladiator blandt andet:

Alt dette kunne du få er et portræt af en familie og af tidens passage gennem os. Den handler om at være kvinde og mor i 1980 og i 2020. Om individets forankring i en tid og i et sted, i jorden. Den er en illumination af de forbindelser, der løber mellem alt levende – liv adskilt i tid og rum, men knyttet sammen af erindringer, myter, blod og længsler.” (Kilde: Gladiator)

Da bogen udkom i 2021, skrev Weekendavisens Lars Bukdahl, at romanen var Josefine Klougarts “bedste og stærkeste fiktionsværk til dato” (Kilde: Weekendavisen)

Øko-fascisme

Hans Otto Jørgensens “Dead man walking” tager udgangspunkt i forfatterens bror og svigerindes konkurs i 2016 med en gård, der havde været i slægtens eje i 150 år.

Bogen omhandler den familietragedie, som rammer broren og hans familie.

I forlaget Gladiators omtale af “Dead man walking” kan man læse:

Men Dead man walking er ligeså optaget af at afstanden mellem land og by igennem de sidste 50 år er blevet større, fordi familielandbruget er væk og erstattet af industrilandbrug. Således har vi i byerne ikke mere en erindring om sommerferien hos mormor og morfar…

Byboernes forståelse af naturen i almindelighed har – i forlængelse af denne ikke-forbindelse mellem land og by – udviklet sig til, hvad Jørgensen i romanen kalder, øko-fascisme.” (Kilde: Gladiator)

Da “Dead man walking” første gang udkom i november 2020, skrev Politiken blandt andet om romanen:

Et iltert og idiosynkratisk kampskrift, der i den grad kan mærkes” (Kilde: Politiken)

God weekend – og læselyst!


Kilder:

Gladiator

“Alt dette kunne du få” – minipocket

“Dead man walking” – minipocket


Mamma

Emilia Aasted debuterer med en stærk og personlig digtsamling om brystkræft.

for første gang tænker jeg over

hvis Hubert og Anna aldrig når at kende mig

og hvis de ikke når at kende mig

kan de heller ikke huske mig

og hvis de ikke kan huske mig

kan de aldrig finde mig”

(“Mamma” side 90)

Da Emilia Aasted er 31 år, får hun diagnosticeret aggressiv brystkræft.

Emilia har lige taget hul på et liv sammen med sin mand, Andreas, deres lille søn, Hubert, og nyfødte datter, Anna, da kræften med ét truer med at tage alt fra dem.

Hvordan tackler man det chok, det er pludselig at få at vide, at man har en livstruende sygdom, bedst som man står med et nyt lille liv i hænderne?

Samme dag, Emilia får diagnosen, 27. september 2022, begynder hun for første gang i sit liv at skrive for at forstå den smerte og uforudsigelighed, der pludselig fylder hendes liv.

Ærligt og gribende

I “Mamma” giver Emilia Aasted et hudløst ærligt og gribende indblik i, hvordan det er som ung kvinde at få den frygtede diagnose.

Digtsamlingen følger det første år i kræftbehandlingen og er opdelt i hver af det års måneder fra september 2022 til september 2023.

Emilia beskriver det lammende chok, den altovervældende angst og den store smerte og sorg, hun og hendes familie gennemgår.

Samtidig med det mareridt, der følger med sygdommen, fortæller Emilia om sin families stærke fællesskab, varme omsorg og store kærlighed, sin mands, sine børns, sin tvillingesøsters og lillesøsters, sine forældres og bedsteforældres – og tanten, der træder til, da ingen af dem magter mere.

Men digtene afslører også den ensomhed, der uvægerligt følger med det at være livstruende syg. For til syvende og sidst er man jo alene. Sygdommen raser i éns egen krop, og man er den, der måske ikke får lov at blive, den, der måske bliver tvunget til at forlade dem, man elsker, og som elsker en.

Tro, håb og kærlighed

Det er svært at vælge, hvilke digte der skal citeres her, for der er mange bevægende.

Digte om kærligheden til børnene, Hubert og Anna, og til manden, Andreas.

Digte, der forklarer den indigoblå ring på bogens omslag.

Digte om et før, nu og efter, og et før, der aldrig kan komme igen.

Digte om håb, lys og viljen til at leve.

Digtet “I skal vide hvor jeg findes” er et af de mest bevægende digte, jeg har læst.

Jeg vælger at bringe dette:

gid der var en automat hvor man kunne trække mod

og vidste, at uanset hvad man trak

så blev man mere modig

man kunne kaste en lille guldmønt ind

og den gavmilde automat ville kvittere

med en lykkepose i rødt blødt velour

når man foldede lykkeposen ud

ville småt, glimtende støv flyve ud

og lande på fødder, hænder og ansigt

og så havde man mod igen”

(“Mamma”, side 42)

For mod er noget, Emilia Aasted må siges at have!

Både når hun kæmper mod en modstander, vi alle frygter. Og når hun uden omsvøb fortæller, hvad den livstruende sygdom gør ved hendes krop og sind, hvordan den ændrer hende som menneske, og hvad den gør ved hendes familie.

Smukke og sanselige

Flere af Emilia Aasteds digte er trods emnet smukke og sanselige. I nogle af dem er det, som om Emilia bevæger sig på et plan mellem liv og død med alle sanser åbne og skærpede.

Båndet mellem hende selv og naturen er endnu stærkere end før. Som da bladlusene som en anden kræftsygdom angriber salaten i hendes have:

Jeg vaskede dem med alt for meget vand, de uvelkomne bladlus skulle druknes i haveslangens medicin. Det efterlod salatspirerne helt slatne.” (“Mamma”, side 129)

“Mamma” er imidlertid andet og mere end en digtsamling om kræft, kemoterapi og barske bivirkninger.

Det er digte om, hvor stærkt og sårbart livet er, og hvor vigtigt det er – ikke kun når vi og vores kære rammes af alvorlig sygdom, men også i vores daglige liv – at se og påskønne livets små mirakler: et smil fra vores barn, en lille hånd der putter sig i vores, vores elskedes uundværlige støtte, vores families varme og nærvær – og skønheden i den natur, vi er en del af og tæt forbundet med.

“Mamma” er en digtsamling, der kan læses af os alle, syge som pårørende, yngre som ældre.

Fordi den handler om meget mere end sygdom, og hvordan man overvinder den.

Den handler om livet og døden som et livsvilkår. Om at finde lyset i mørket og turde leve – igen.

Jeg håber meget, at vi får lov at læse mere fra Emilia Aasteds hånd!

Mamma-forside

Dette er et anmeldereksemplar fra Gladiator. Bogen udkommer i dag.


Over 5.000 kvinder rammes hvert år af brystkræft i Danmark.

I uge 40 sætter årets Støt Brysterne kampagne fokus på alle berørt af brystkræft, og på hvordan vi kan være med til blandt andet at sikre bedre, mere skånsomme behandlinger.


Et udfordret USA

Ny bog om skuddrab og et langdigt om New York stiller på hver sin måde og med afsæt i hver sin tid skarpt på nogle af USA’s udfordringer.

Den amerikanske forfatter Paul Auster (født 1947) har skrevet digte, essays, romaner og filmmanuskripter siden 1974.

Det omfattende forfatterskab har givet Paul Auster en stor læserskare også i Europa herunder i Danmark.

Nogle af Paul Austers mest læste værker er gennembrudsromanerne “City of Glass”, “The Locked Room” og “Ghost” (også kendt som “New York trilogien”), “Leviathan”, “Sunset Park” samt bestsellerne “Vinternoter” og “Illusionernes bog”.

Nu er Paul Auster atter aktuel, denne gang med “Nationens blod”, der er en historisk gennemgang af våbenvold i USA.

Nationens blod

Paul Auster var i en alder af blot ti år selv en habil skytte, og han ved af egen erfaring, hvor meget skuddrab kan ødelægge for familier. Da hans far var dreng, skød og dræbte Paul Austers farmor hans farfar.

I “Nationens blod” gennemgår Paul Auster USA’s våbenhistorie, fra den voldelige fordrivelse af Native Americans (indianere), over slaveriet og sidenhen striden mellem tilhængere og modstandere af våbenkontrol frem til nutidens masseskyderier.

Vestens voldeligste land

I det danske forlags præsentation af “Nationens blod” skriver forlaget Lindhardt og Ringhof:

USA oplever netop nu det ene forfærdelige skyderi efter det andet på skoler, tankstationer, indkøbscentre og i det offentlige rum. Våbenlovgivningen splitter amerikanerne som aldrig før, og i øjeblikket er der flere våben i USA end der er indbyggere. Hver dag bliver mere end 100 mennesker dræbt og 200 såret i hændelser, hvor der er våben involveret. Disse tal er helt ude af proportioner i forhold til resten af verden, og man må spørge sig selv, hvorfor USA adskiller sig så markant og indtager en førsteplads som det mest voldelige land i den vestlige verden?” ” (Kilde: Lindhardt og Ringhof)

“Nationens blod” er illustreret med sort-hvide fotos af fotograf Spencer Ostranders.

Auster-forside

Bogen er udkommet.

New York, New York

Ligesom storbyen New York ofte danner rammen om fortællinger i Paul Austers øvrige bøger er USA’s folkerigeste by omdrejningspunktet i Blaise Cendrars’ langdigt “Påske i New York” fra 1912.

Blaise Cendrars (hans rigtige navn var Frederic-Louis Sauser) levede fra 1887 til 1961 og er en af den tidlige modernismes hovedskikkelser i fransk og europæisk litteratur.

Nu har forlaget Gladiator netop udgivet “Påske i New York” i Troels Hughes Hansens danske oversættelse.

Dollars og bibelske myter

I forbindelse med udgivelsen skriver Gladiator blandt andet:

Påske i New York udkom første gang i 1912 og er en mærkelig blanding af den gamle verdens vers og den nye verdens brølende modernitet. I Cendrars’ langdigt kædes Jesu lidelseshistorie sammen med storbyen New York. Digteren forlader fortumlet sin skrivecelle og kaster sig ud i gadens larm og knejpernes fristelser. Digtet er drevet af splittelsen mellem det guddommelige og det jordiske, og underfulde tegn flytter fra myten over i den konkrete hverdag, som den moderne storby New York viser frem på alle hylder. Togene banker omkring, og den vilde folkemængde er i brunstig flok på jagt efter dollars. Digterens New York er et potpourri af bibelske myter og moderne erfaringer.“ (Kilde: Gladiator)

Cendrars-forside

Bogen er udkommet.

Groundhog Day

Til slut virker det oplagt med en lille påmindelse. For nok er USA udfordret, men nationen er så meget andet og mere end de udfordringer, stormagten unægtelig står overfor.

I dag er det nemlig Groundhog Day i USA! Den dag, hvor et lokalt murmeldyr forudsiger, om vinteren fortsætter yderligere seks uger, eller om foråret er på vej.

Begivenheden fejres med en række arrangementer, og tusindvis af amerikanere og andet godtfolk valfarter til Punxsutawney i Pennsylvania for at overvære Punxsutawney Phils forudsigelser.

Hvis man som jeg holder af USA og amerikanerne kan man jo fejre dagen herhjemme med at se den vidunderlige film “Groundhog Day” (på dansk “En ny dag truer”) fra 1993 med Bill Murray i hovedrollen.

Se, det er også USA!

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Gladiator

https://forlagetgladiator.dk/products/paske-i-new-york

Grove Atlantic:

https://groveatlantic.com/book/bloodbath-nation/

Lindhardt og Ringhof

https://www.lindhardtogringhof.dk/nationens-blod#

The Punxsutawney Groundhog Club

https://www.groundhog.org/Groundhog-Day-2023