Det store bogsmugleri

Under den kolde krig blev millioner af bøger smuglet gennem Jerntæppet til frihedshungrende østeuropæere.

Det kan man læse i “The CIA Book Club”. I den anmelderroste bog fortæller den britiske historiker Charlie English, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste brugte litteratur som et våben til at vinde den kolde krig.

Bøger af blandt andre George Orwell og Agatha Christie skulle undergrave Sovjetunionens hårde censur og opbygge relationer til læsere i Østblokken.

Værker som “1984” og “Animal Farm” skulle vise Østblokkens borgere, at der fandtes andre kulturer og tankesæt end kommunismens strenge doktriner.

Hjerner og hjerter

Den hemmelige operation, der skulle udfordre Sovjetunionens undertrykkelse af den frie tanke, gik under navnet “CIA book programme” og blev ledet af George Minden.

Minden var født i Bukarest i Rumænien og forstod om nogen, at den kolde krig ikke kunne vindes med militære midler, men i lige så høj grad var en kamp om at vinde folks hjerner og hjerter.

Østeuropæerne havde med andre ord brug for frie tanker, kultur, kunst og underholdning udefra samt Vestens opbakning og solidaritet.

Fra hovedkvarteret på Manhattan i New York orkestrerede George Minden CIA’s bogklub, der smuglede ti millioner forbudte bøger ind i Østeuropa via lastbiler, ombord på både, smidt ned fra luften og skjult i rejsendes bagage.

Når først bøgerne var sluppet gennem Jerntæppet, cirkulerede de hemmeligt blandt ligesindede læsere og forvandlede stille og roligt læserne til systemkritikere.

De bandlyste bøger blev også kopieret af østeuropæere, så de fik større udbredelse. I Polen var den forbudte litteratur i slutningen af 1980erne så udbredt, at den kommunistiske censur brød sammen.

Naiv muldvarp

“The CIA Book Club” har som sagt høstet mange anmelderroser.

I sin anmeldelse i The Guardian skriver John Simpson blandt andet:

The CIA Book Club is a real pleasure to read – a finely written page-turner full of well-researched stories of smuggling, intrigue and survival. It would make an exceptionally good series for television, and it provides a powerful reminder of the extraordinary events of Poland’s struggle for freedom.” (Kilde: The Guardian)

John Simpson er world affairs editor på BBC og har i øvrigt sin egen anekdote at fortælle. I 1978 bad en kollega ham tage et eksemplar af Aleksandr Solzhenitsyns “The Gulag Archipelago” med til en russisk ven, hvilket Simpson gjorde.

Først med “The CIA Book Club” er det gået op for Simpson, at han dengang højst sandsynligt agerede naiv muldvarp i CIA’s hemmelige bogklub. (Kilde: The Guardian)

Bogen er udkommet.

Charlie English har tidligere arbejdet som journalist for The Guardian og er forfatter til to andre bøger ud over “The CIA Book Club”.

God weekend – og god læselyst!


Kilder:

HarperCollinsPublishers

Penguin Random House

Waterstones

The Guardian


Kunst og matematik

Ny britisk bog belyser forholdet mellem kunst og matematik, og hvorfor de ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger.

Uden selv at have nogen synderlig stor talforståelse, har jeg imidlertid aldrig været i tvivl om, at matematik er kreativt. At kunne lege med tal er for mig at se lige så kreativt som at lege med ord og billeder, gips og ler, farver og former.

Ikke desto mindre ses kunst og matematik ofte som hinandens kontraster. Ja, som om man enten er strengt logisk tænkende, et rigtigt talmenneske, eller en sprudlende kreativ kugle med maling på fingre og forklæde.

Men man behøver ikke dykke meget ned i historien, før man opdager, at der er en stærk forbindelse mellem matematikkens og kunstens verden. Det gyldne snit, perspektiv, geometri og symmetri, som vi kender fra kunsten, er alle hentet i matematikkens verden.

Ligesom en billedhugger, der skal lave en skulptur, bruger matematik til at måle op med, regne proportionerne ud og gange op, hvis værket skal forstørres.

Bevidst og ubevidst

Marcus du Sautoy er matematikprofessor ved Oxford Universitet og har skrevet flere populærvidenskabelige bøger.

I “Blueprints: How Mathematics Shapes Creativity” vender Marcus du Sautoy blikket mod kunsten for at afdække de essentielle matematiske strukturer, der underbygger naturen og den menneskelige kreativitet.

Mange af de kunstnere, læserne møder i bogen, er slet ikke bevidste om den matematik, der ligger bag deres værker, mens andre kunstnere bevidst lader sig inspirere af det matematiske felt.

Uløseligt forbundne

I sin bog opfordrer Marcus du Sautoy os til ikke at se matematik og kunst som diametrale modsætninger.

Han påpeger, at matematikkens og kunstens komplementære forhold spænder vidt både historisk og geografisk, fra de tidligste stencirkler i blandt andet Storbritannien til Mozarts talbesættelse og den irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadids moderne bygninger.

Uanset om vi prøver at finde en mening i et abstrakt maleri eller finder mønstre i poesi, optræder matematikken allevegne.

Og ligesom kunstnere bliver inspireret af matematik, er kreativitet en forudsætning for matematikkens udvikling.

I forbindelse med udgivelsen skriver forlaget HarperCollins blandt andet:

In this bold and philosophical exploration of human creativity, Marcus du Sautoy unpacks how we make art, why a creative mindset is vital for discovering new mathematics, and how a fundamental connection to the natural world intrinsically links these two subjects.”

(Kilde: HarperCollins)

Bogen er udkommet.

God Kristi himmelfartsferie!


Kilder:

ARoS PDF (www.aros.dk › media › kunst-matematik2)

HarperCollinsPublishers

University of Oxford

Waterstones:

“Blueprints: How Mathematics Shapes Creativity”

Marcus du Sautoy


Katte i krig og kærlighed

I denne uge anmelder Kig ind i bogens verdens unge gæsteanmelder den første bog i succes-serien “Krigerkattene”:

Erin Hunters fantasyserie, “Krigerkattene”, er til alle, som holder af hvæsende spænding og kattehårrejsende eventyr!

Der er i alt seks bind i serien. Første bind, “Ud i vildnisset”, blev udgivet i 2003 på det engelske forlag HarperCollins.

“Krigerkattene” bind 1. Foto: Kahoha.

Ud i vildnisset

Seriens hovedperson er katten Røde, der bor i et hus ved siden af en skov sammen med sine mennesker. En dag, hvor han er ude i haven, bølger hans eventyrlyst op i ham, da han får øje på en mus på den anden side af hegnet. Han springer op på rækværket og ud i skoven. Da hans poter rammer jorden, ved han ikke, at han aldrig kommer til at ligge i sin lille varme kurv igen. Røde bliver nemlig til Ildpote, da han bliver optaget i en af de fire krigerkatte-klaner: Tordenklanen.

Der er mange kattenavne at holde styr på i historien, men i starten af bogen er der en liste med navnene på alle de katte, man hører mest om.

Der er også to landkort, det ene set fra menneskers kedelige synsvinkel, og det andet fra kattes sjove og spændende sind.

Katteliv i skoven

Bøgerne er skrevet meget detaljeret, og derfor kan man let leve sig ind i teksten.

Der sker noget hele tiden, og man hører ikke kun om kampene mellem klanerne, men også om små hverdagsting som jagt, morgen- og aftenpatruljer, hvor en lille gruppe katte fra klanen patruljerer langs deres territories grænser for at sikre sig, at der ikke er nogle fremmede katte eller katte fra andre klaner.

Man hører også om møder med gamle bekendte, og så er der selvfølgelig klanforsamlingen ved hver fuldmåne, hvor alle klanerne mødes med våbenhvile ved de fire træer og snakker om, hvad der er sket i den forgangne måned. De fire træer er nogle meget gamle egetræer, hvor alle kattenes territorier mødes.

Hele serien er virkelig god, fuld af eventyr og spænding, glæde og sorg, kærlighed og venskab. Bøgerne er både til drenge og piger. Børn og forældre, der elsker naturen, vil også nyde den fantastiske fortælling.

Her er alle bindene i “Krigerkatte”-serien. Foto: Kahoha.

3 gode citater

1.“Ildpote, vågn op!” Gråpotes mjav rev Ildpote ud af hans drømme. Han havde været i færd med at jage et egern, længere og længere op, helt op i toppen af et egetræ. “Undervisningen starter ved solopgang. Støvpote og Sandpote er allerede oppe,” tilføjede Gråpote indtrængende. Ildpote strakte søvnigt sine lemmer og huskede pludselig, at det var første dag i hans træning. Han sprang på poterne. (Bog 1, kapitel 5, side 59).

2. Ildpote nåede gispende og med dugvåde poter frem til slugtens kant og så ned på lejren. Han indsnusede luften og fornemmede, at der ikke var andre end ham selv. Der var tid nok til at tale med Gultand, før de andre kom hjem fra Klanforsamlingen. Lydløst sprang han ned ad den klippefulde skråning og smuttede ubemærket gennem tornbladstunnelen. (Bog 1, kapitel 13, side 139).

3. Blåstjerne stod og så på Ildpote i lang tid, inden hun talte. “Ildpote fra nu af vil du hedde Ildhjerte. Stjerneklanen påskønner dit mod og din styrke, og vi hilser dig velkommen som fuldgyldig kriger i Tordenklanen.” (Bog 1, kapitel 25, side 236).

Min vurdering: ★★★★★☆

Anmelder: Kahoha

Slut!

Fakta

Erin Hunter er et pseudonym for forfatterne Victoria Holmes, Kate Cary, Cherith Baldry og Tui T. Sutherland.

I 2003 opfordrede forlaget HarperCollins britiske Victoria Holmes til at skrive en fantasy-serie om vilde katte. Selv om Victoria Holmes var en stor dyreven, var hun ikke så hjemmevant i fantasy-genren. Så da hun havde skrevet en storyline, kom katteelskerne Kate Cary og Cherith Baldry ombord i forfatterteamet, der siden er blevet udvidet med bl.a. Tui T. Sutherland.

Du kan læse mere om “Krigerkattene” og historien bag bøgerne her:

https://warriorcats.com/