Det evige ord

Posted on 20/12/2024 by kigindibogensverden under Tips og klummer

Snart er det jul. Og i år kan vi både fejre Jesus’ fødselsdag, og at det er 500 år siden, at Det Nye Testamente første gang udkom på dansk.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.” (Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1-14)

Som de fleste ved, indleder disse ord Juleevangeliet.

I dag tager vi det for givet at læse og høre Juleevangeliet og andre tekster fra Det Nye Testamente på dansk.

Men selv om det er over 2000 år siden, at Jesus blev født, kunne almindelige mennesker de første 1500 år ikke læse Jesus’ ord på deres eget sprog.

Kun en lille elite var i stand til at læse Det Nye Testamente på græsk eller latin.

De brede masser måtte stole på, at præster og andre lærde formidlede Jesus’ ord rigtigt.

Hemmelig oversættelse

Da kong Christian II, der var i eksil i Wittenberg, i 1523 sluttede sig til den lutherske tro, satte han en lille gruppe betroede mænd til at oversætte Det Nye Testamente til dansk.

Hvordan det gik til, kan man læse på Bibelselskabets hjemmeside:

Hans Mikkelsen, Christiern Winther og Henrik Smith udgør holdet, der skal oversætte Det Nye Testamente. Teamet tager udgangspunkt i Erasmus’ latinske oversættelse og Luthers tyske tekst. Luther skriver et forord til oversættelsen, mens Henrik Smith menes at have skrevet fortalen. Fortalen efterfølges af en lille ordbog, der forklarer en række ting og begreber i og fra Bibelen. Meningen med den lille ordbog er at forberede læseren på at læse Bibelen og give nogle grundforudsætninger for at forstå centrale begreber og tanker. Her lægges der også vægt på, at bibellæseren bør fokusere på Jesus’ ord frem for hans gerninger. Det er ordet om Kristus frem for Jesus’ jordeliv, der ifølge forordet er interessant.” (Kilde: Bibelselskabet)

Eftertragtet bog

Mindre end et år efter lå den danske oversættelse af Det Nye Testamente klar.

Herefter sørgede tyske bogsælgere for, at eksemplarer af “Nye Testamente 1524” blev smuglet ind i det dengang katolske Danmark.

Ligesom i Tyskland ønskede almindelige danskere at få Jesus’ ord på deres eget sprog, og “Nye Testamente 1524” blev hurtigt den mest eftertragtede bog i Danmark, skriver Bibelselskabet.

I den danske oversættelse var der også en kritik af pavekirken og en propagandatekst for Christian II’s ret til tronen. Det fyrede op under den magtkamp, som i forvejen udspillede sig mellem rigsrådet og Frederik I på den ene fløj og Christian II og hans støtter på den anden.

Med introduktionen af den tyske teolog og reformator Martin Luthers tanker var “Nye Testamente 1524” med til at bane vejen for reformationen i Danmark i 1536.

Bibelen til folket

Martin Luthers tyske oversættelse af Det Nye Testamente spillede som sagt en stor rolle i den danske oversættelse.

Luther havde selv oversat Det Nye Testamente fra græsk til tysk på kun 11 uger, mens han skjulte sig på borgen Wartburg i 1521-1522, efter at han var blevet gjort fredløs.

I sin tyske oversættelse, der udkom første gang i 1522, bestræbte Luther sig på, at sproget blev så godt og mundret som muligt. Det Nye Testamente skulle kunne læses og formidles på et sprog, som almindelige mennesker, både børn og voksne, selv talte og forstod. (Kilde: Bibelselskabets Brevkasse)

Flere oversættelser

Den danske oversættelse, som Christian II’s folk lavede, var imidlertid af meget dårlig sproglig kvalitet, og den bærer præg af hastværk. (Kilde: Danmarkshistorien.dk)

I 1550 under Christian III, der var Frederik I’s søn, kom så den første officielle fuldstændige oversættelse af Bibelen. Også den bygger primært på Martin Luthers tyske bibel.

Ikke før i 1607 kom der en dansk oversættelse direkte fra grundsprogene. Denne udgave blev revideret i 1647. De autoriserede nyoversættelser af Det Gamle Testamente kom i 1931 og af Det Nye Testamente i 1948.

I maj i år begyndte Bibelselskabet arbejdet på at udgive en ny oversættelse af hele Bibelen i 2036.

Noget kunne tyde på, at arbejdet med det evige ord også vil fortsætte evigt.

Teksten i udgaven her er fra den autoriserede bibeloversættelse af 1992.

Glædelig jul og godt nytår!

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 9. januar 2025.

Kilder:

Bibelselskabet

Bibelselskabets Brevkasse

Danmarkshistorien.dk

Danmarks Nationalleksikon

Folkekirken.dk

Gode bøger til julen

Posted on 06/12/2024 by kigindibogensverden under Tips og klummer

Julen er som bekendt traditionernes tid, og traditionen tro giver Kig ind i bogens verden tips til julegavebøger.

Julen er også hjerternes og børnenes tid. Og en oplagt julegave til børn og barnlige sjæle er julebilledbogen “Æslet der fik en historie”.

I bogen gendigter forfatter Kim Fupz Aakeson juleevangeliet, som æslet oplevede det. Vi får med andre ord historien om den nat, hvor Jesus blev født i Betlehem, fra æslets egen mund:

Jeg er Æsel. Der er ikke noget at sige om mig, jeg er et æsel blandt æsler. Men nu er jeg blevet købt af en tømrer, og vi er på vej. Tømreren går forrest, og kvinden sidder på mig. Han kalder hende Maria. Hun kalder ham Josef. Mig kalder de Æsel.” (Kilde: Bibelselskabet)

I forbindelse med udgivelsen skriver Bibelselskabets Forlag:

Bogen er særdeles velegnet til højtlæsning både derhjemme, i skole og kirke. Som bonus er der i midten et flot foldeud-opslag med kig ind i stalden til den lille familie.” (Kilde: Bibelselskabet)

Forlaget oplyser endvidere, at “Æslet der fik en historie” er første bog i en ny billedbogsserie om alle de ting, som netop dette æsel kommer til at opleve. Næste bind i serien har forventet udgivelse i starten af 2025.

“Æslet der fik en historie” er illustreret af Signe Kjær.

Fra hundens egen mund

Dyrene kommer også til orde i en engelsk børnebog af den populære forfatter Ross Montgomery.

Montgomerys bog “I am Rebel”, der udkom i sommer, er netop kåret til Children’s Book of the Year af den britiske boghandlerkæde Waterstones.

I bogen begiver hundehelten Rebel sig ud på en eventyrlig, men også farlig færd for at redde sit menneske Tom, som er draget i krig.

Rebel ved nemlig, at krig er farlig, og han vil gøre alt for at få Tom sikkert hjem igen, før det er for sent.

En bog til børn og alle, der er glade for hunde.

Shakespeare for børn

Blandt de engelsksprogede bøger til børn finder man også “Shakespeare’s First Folio: All The Plays: A Children’s Edition”.

Det er første gang, at Shakespeare’s First Folio, der udkom i 1623, bliver udgivet i en gennemillustreret udgave for børn.

Bogen, der rummer alle 36 skuespil, har bibeholdt Shakespeares sprog, men de oprindelige skuespil bringes her i forkortede udgaver, så de kan opføres af minimum otte børn på under 20 minutter.

På Waterstones’ hjemmeside får bogen denne anbefaling med på vejen:

The perfect accessible introduction to Shakespeare in his own words for a child, this is a very special gift book that will be returned to time and time again.” (Kilde: Waterstones)

Bogen udgives sammen med Shakespeare Birthplace Trust.

Emily Sutton har illustreret værket.

Bog om Balling

Heldigvis er der også gode bøger om skuespil til de voksne.

Sidste fredag, på 100 årsdagen for Erik Ballings fødsel 29. november 1924, viste DR2 et portræt af den store danske filminstruktør.

Det var en sand fornøjelse at se og høre Erik Balling fortælle om sit arbejde, suppleret med interviews med blandt andre Ove Sprogøe, Poul Reichardt, Helle Virkner og Bjørn Watt Boolsen.

At se og høre disse store kunstnere fortælle om deres virke og samarbejde på så intelligent, reflekterende og ydmyg vis var en dejlig oplevelse.

Derfor er filmredaktør på Dagbladet Information Christian Monggaards biografi om Erik Balling også med på listen over julegavebog-tips.

Folkekær filmmand

I “Erik Balling – Fra Olsen Banden og Matador til Sommer i Tyrol og Midt om natten” stiller Monggaard skarpt på manden bag de folkekære klassikere.

Erik Balling lavede 39 film og tre tv-serier, herunder Huset på Christianshavn, i løbet af fire årtier.

I omtalen af Monggaards biografi skriver Informations Forlag blandt andet om Erik Balling:

Sit privatliv holdt han helst for sig selv, men i hans værker møder vi et menneske med en sprudlende humor, omsorg for samfundets svageste og en helt særlig forståelse for det danske folkefærd. Tilsammen udgør hans værk en krønike over det 20. århundredes Danmark.” (Kilde: Informations Forlag)

Mon ikke bogen om Erik Balling kommer til at ligge under mange juletræer i år?

Bogen er en ny, udvidet og opdateret udgave.

Patriot

I den noget alvorligere ende finder man den russiske politiker Alexej Navalnyjs erindringer “Patriot”.

Alexej Navalnyj døde i et russisk fængsel i februar i år i en alder af kun 47 år. Allerede i 2020 blev Navalnyj forgiftet, og kort tid efter gik han i gang med at skrive “Patriot”.

I bogen fortæller den modige oppositionsleder om sit liv, sin ungdom, sin første aktivisme, sit ægteskab med Julia Navalnaja og sin familie.

Læserne hører også om Navalnyjs glødende engagement i kampen for demokrati og frihed i Rusland. En kamp, som han kæmpede mod et stadig mere diktatorisk regime, der ikke skyede noget middel for at bringe ham til tavshed; en kamp, der endte med at koste Navalnyj livet. Bogen rummer hidtil ukendt korrespondance fra fængslet.

Bogen er oversat af Tonny Vorm.

Forhåbentlig kan dette lille udpluk inspirere til at give bøger i julegave.

Og ellers finder man flere gode titler i de indlæg, der har været bragt på bloggen i løbet af året.

God weekend – og god julegaveshopping!

Bonusinfo

Læs mere om den oprindelige Shakespeare’s First Folio her: https://www.shakespeare.org.uk/explore-shakespeare/shakespedia/shakespeares-works/shakespeares-first-folio/

Kilder:

Waterstones

Shakespeare’s First Folio: All the Plays: A Children’s Edition

Jul hele året

Posted on 22/12/2023 by kigindibogensverden under Tips og klummer

Årets sidste indlæg ser på kristendommens rolle i J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

I dag er det vintersolhverv, og vi kan se frem til, at dagene bliver længere dag for dag. Og så er det tilmed snart jul!

Måske kniber det med julestemningen i år med al den ufred, der er i verden lige nu?

Problemerne synes at tårne sig op, og mange mennesker – desværre også her i Danmark – giver frit løb for hadefulde og destruktive følelser.

Det er langt fra første – og med garanti heller ikke sidste – gang, at mørke kræfter også ved juletid får fat i mennesker.

Men i en mørk tid er det særlig vigtigt at huske på, hvad julen handler om, og at vi med julen fejrer lysets komme – nemlig Jesus’ fødsel.

Maleri, Gerrit van Honthorst, 1622.

Lysets komme

Juleevangeliet (Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-14) er selvfølgelig den første kilde at opsøge, hvis man trænger til at mærke julens lyse og håbefulde budskab.

Og heldigvis behøver man heller ikke lede længe efter kunst og kultur, der minder os om julens sande væsen.

Amerikanerne er gode til at lave julefilm med kristne værdier. Tænk bare på “Det er herligt at leve” (1946), hvor James Stewarts selvmordstruede forretningsmand George Bailey får hjælp af englen Clarence Odbody i skikkelse af Henry Travers.

I nyere tid husker film som “Christmas Chronicles” (2018) os på næstekærligheden, da de to søskende Kate og Teddy, spillet af Darby Camp og Judah Lewis, bliver forsonet julenat med hjælp fra selveste Santa Claus, spillet af Kurt Russell.

Herhjemme er næstekærligheden i Wikke & Rasmussens julekalender “Julestjerner” (2012) heller ikke til at tage fejl af. Især en af kalenderens sange, Jul Hele Året, giver stof til eftertanke. For hvem siger, at man kun skal gøre godt i julen? Hvorfor ikke fokusere på lysets komme hele året?

Et kristent værk

Faktisk skinner vores kristne baggrund igennem i et utal af sange, bøger, kunstværker og film. Ja, selv i fantasy mærker vi kristendommens budskaber.

J. R. R. Tolkiens forfatterskab var for eksempel i høj grad præget af hans kristne tro. Foruden at være forfatter og lingvist var Tolkien troende katolik og arbejdede blandt andet på redaktionen på The Jerusalem Bible, der udkom i 1966.

Om sit litterære mesterværk “Ringenes Herre” skrev Tolkien i et brev til en fan:

The Lord of the Rings is of course a fundamentally religious and Catholic work; unconsciously so at first, but consciously in the revision. That is why I have not put in, or have cut out, practically all references to anything like ‘religion’, to cults or practices, in the imaginary world. For the religious element is absorbed into the story and the symbolism.” (Kilde: J. R. R. Tolkien, Letter 142; Haas, Natascha (2004-02-28); https://www.grin.com/document/22410

Det gode mod det onde

At “Ringenes Herre” er et kristent værk er tydeligt i både temaer og flere af karaktererne.

Bibelselskabet har lavet en liste over de kristne elementer i “Ringenes Herre”. Her er et lille udpluk:

Historien handler om det godes kamp mod det onde.

Gandalf the Grey og Gandalf the White leder uvægerligt tanken hen på Jesus’ død og genopstandelse.

Også Frodo og Aragorn har træk til fælles med Jesus. Som et kors bærer Frodo ringen gennem Midgård, en færd, som han ved, vil koste ham livet. Og da Aragorn rejser mod Gondor gennem De Dødes Sti som vandringsmanden Traver, kommer han ud på den anden side som Aragorn, Kongen, der vender tilbage.

Det onde er personificeret i Sauron, der i lighed med Djævlen, beskrives som en magt, der kun kan fordærve og ødelægge.

Endelig var Bibelen inspirationskilde til Tolkiens “Silmarillion”, der beskriver den verden, som “Ringenes Herre” foregår i. “Silmarillion” rummer således både en skabelsesberetning, et syndefald og en historie om menneskers dødelighed.

Gandalf the Grey genopstår som Gandalf the White. Foto fra filmatiseringen af “Ringenes Herre”.

Rig kulturarv

Ligesom Tolkien var hans ven C. S. Lewis kristen (læs indlæg her), hvilket også præger C. S. Lewis’ Narnia-bøger.

Listen over kunst og kultur, der er inspireret af kristendommen, er i det hele taget meget længere, end mange i dag er klar over.

Så man behøver ikke at nøjes med julefilm og julebøger, hvis man vil mindes om, hvad julen handler om.

Der er en rig kulturarv at nyde godt af, og juleferien er en oplagt lejlighed til at gå på opdagelse i litteratur, film, musik og billedkunst og finde temaer knyttet til vores kristne tro.

Det er også en måde at få julen ind i hjertet på og fejre lysets komme – gerne hele året!

Glædelig jul og godt nytår 🙂

Kilder:

Bibelselskabet

Læs Juleevangeliet her

Vidste du? Om J.R.R. Tolkien og kristendommen

Tolkiens kristne forfatterskab I – Ydmyghed

Tolkiens kristne forfatterskab II – Messias vender tilbage

Tolkiens kristne forfatterskab III – Det faldne menneske

J. R. R. Tolkien

“Ringenes Herre: Eventyret om ringen” (1954)

“Ringenes Herre: De to tårne” (1954)