Tag Archives: klassiker

Evig forandring

Posted on by under Tips og klummer

Ny tv-dramatisering af “Howards End” og endnu en fremtidsroman af forfatteren til “The Martian” er blandt denne uges litterære nyheder.

Måske husker du filmatiseringen af E. M. Forsters klassiker “Howards End” med Emma Thompson og Helena Bonham-Carter i rollerne som de kultiverede Schlegel-søstre og Anthony Hopkins og Vanessa Redgrave som ægteparret Henry og Ruth Wilcox?

Filmen fra 1992 blev en kæmpe succes og regnes af mange for kronen på værket af instruktør James Ivory og producent Ismail Merchants Forster-trilogi, der også omfatter “A Room with a View” (1986) og “Maurice” (1987).

Hvem skal arve England?

Søndag aften kunne britiske seere så se første afsnit af en ny tv-dramatisering af “Howards End”.

Med den fremragende filmatisering in mente kunne man spørge, om det er muligt at lave en lige så god tv-serie. Personligt har jeg svært ved at forestille mig andre end de fire ovennævnte skuespillere i hovedrollerne.

Men ifølge The Guardians anmelder, Lucy Mangan, kom serien godt fra start. Og nok så interessant er det, at hun fremhæver den klassiske romans aktualitet.

“Howards End” udkom i 1910. Alligevel har romanens centrale spørgsmål Hvem skal arve England? aldrig været mere relevant, påpeger Mangan og henviser til vor tids immigrationsbølge.

Mens filmatiseringen fra 1992 følger romanens tematik og belyser konflikten mellem rig og fattig, by og land, forretning og finkultur, realisme og idealisme, materialisme og åndelighed, nutid og fortid, tilføjer tv-serien, skriver Lucy Mangan, en raceproblematik, idet flere af skuespillerne er farvede.

Med sine tidløse temaer er Forsters roman en ægte klassiker. Uanset hvilken tid vi er rundet af, vil mange kunne genkende de modsætninger, bogen omhandler. Og 107 år efter udgivelsen rejses altså spørgsmålet Hvem skal arve England? nok engang – nu på baggrund af globalisering og masseindvandring.

Her er det en paperback-udgave fra 2000 af E. M. Forsters berømte roman.

Kriminel på månen

Mens masseimmigration optager især Europa og USA, taler andre om en fremtidig kolonisering af rummet. En af dem, der har vendt blikket mod fjerne planeter, er den amerikanske forfatter Andy Weir. Hans debutroman “The Martian” blev som bekendt filmatiseret med Matt Damon i hovedrollen, og ligesom den foregår hans nye bog i rummet. Nærmere betegnet Artemis, den første by på månen.

Artemis tæller 2000 beboere. De fleste er turister. Andre er kriminelle. Jazz Bashara er kriminel. Hun bor i en fattig bydel, og da hun dårligt kan leve af sit arbejde, er hun blevet smugler.

Men heller ikke det skæpper i kassen. Så da hun får chancen for at begå den perfekte forbrydelse og score en masse penge, slår hun til. Imidlertid viser opgaven sig at være en hel del farligere end ventet …

“Artemis” udkom på engelsk tirsdag 14. november.

To meget forskellige værker – ikke desto mindre er “Howards End” og “Artemis” begge historier til en tid og verden i hastig forandring.

God læselyst!

Edward Morgan Forster (1879-1970) er en britisk forfatter, som har skrevet “Where Angels Fear to Tread” (1905), “The Longest Journey” (1907), “A Room with a View” (1908), “Howards End” (1910), “Maurice” (skrevet i 1913; udkommet posthumt i 1971) og “A Passage to India” (1924).

Alle seks romaner rummer dramatiske elementer og konflikter, hvor modsætninger mellem klasser, køn eller racer spiller en afgørende rolle for plottet.

Du kan læse mere om E. M. Forster her: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_1914-45/Edward_Morgan_Forster

Du kan læse The Guardians anmeldelse af den nye tv-serie “Howards End” her: https://www.theguardian.com/books/2017/nov/12/howards-end-review-timely-careful-remake-class-race

 

Potter og Potter

Posted on by under Tips og klummer

Der var en Potter før Harry Potter. Endda en berømt Potter. En Potter, som blev født for 150 år siden, hvilket for nylig er blevet fejret med udgivelsen af en række frimærker med nogle af de sødeste og mest elskede dyr på.

Det er naturligvis den britiske børnebogsforfatter og –illustrator Beatrix Potter, jeg taler om. Og dyrene på de engelske frimærker er blandt andet Peter Rabbit, Jemima Puddle-Duck og Mrs. Tiggy Winkle.

Beatrix Potters illustrerede fortællinger om Peter Kanin, Julie Rapand og Fru Stikke-Prikke hører stadig til nogle af de mest populære og elskede børnehistorier mere end 100 år, efter at de udkom første gang.

Kun en kvinde

Helen Beatrix Potter blev født den 28. juli 1866 i Kensington, London. Hendes far var uddannet advokat, men arbejdede kun sjældent, og både han og moren levede af arven efter deres forældre. Opdragelsen af Beatrix og hendes lillebror Bertram stod barnepigerne og guvernanterne for.

På familiens ferier i Skotland og Lake District udviklede Beatrix Potter en stor kærlighed til og glødende interesse for dyre- og planteliv, som hun nøje iagttog, tegnede og malede. En farbror forsøgte at få hende optaget som studerende ved Royal Botanic Gardens, Kew i London, men hun blev afvist, fordi hun var kvinde. Senere vandt hun dog stor anerkendelse for at have samlet og lavet detaljerede tegninger af over 270 svampearter. Og heldigvis kunne datidens forkvaklede kvindesyn ikke forhindre Potter i at tegne.

Bestseller og klassiker

Beatrix Potter var 23 år, da hun begyndte at sælge sine tegninger. Peter Kanin er opkaldt efter hendes egen kanin, og historierne om den lille langørede vovehals begyndte at tage form få måneder, efter at Potters kæledyr døde.

Sådan så forsiden til Peter Kanin ud, da den udkom første gang i 1902.

Sådan så forsiden til Peter Kanin ud, da den udkom første gang i 1902.

Flere forlag afslog at udgive bogen om Peter Kanin, men i 1902 udkom “The Tale of Peter Rabbit” på forlaget Frederick Warne, og siden er bogen med de charmerende illustrationer solgt i over 40 millioner eksemplarer.

Historien om Peter Kanin og de følgende udgivelser om ham og hans venner blev særdeles vel modtaget, og Potter tjente godt på salget.

Indtægterne herfra og arven efter en tante gjorde det muligt for hende at købe en landejendom i Lake District, og i årene, der fulgte, opkøbte hun flere gårde for at bevare det unikke landskab dér.

Beatrix Potter skrev og illustrerede cirka 30 bøger og vedblev med at skrive til omkring 1920, da hendes syn svigtede. Hun døde i 1943 i en alder af 77, men hendes bøger læses og elskes fortsat verden over.

Derudover får hun æren for, at en stor del af de landområder, der udgør Lake District National Park, er bevaret uændrede op til i dag.

Se de dejlige frimærker udgivet i anledning af Beatrix Potters 150-års fødselsdag her:

http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/news/beatrix-potter-stamps-released-by-royal-mail-to-mark-authors-150th-anniversary-a7159536.html

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale spillefilmen om Beatrix Potter, “Miss Potter” fra 2006, med Renée Zellweger i hovedrollen som den verdensberømte forfatter.

Litterære guider

Posted on by under Tips og klummer

Forældre og lærere kan være vigtige formidlere af klassikere, der ikke altid kan stå alene.

Som nævnt i sidste uge bliver 400-året for William Shakespeares død markeret vidt og bredt og blev det i særdeleshed på årsdagen den 23. april. Min familie og jeg fulgte fejringen af dramatikeren i hans fødeby Stratford-upon-Avon transmitteret direkte på svensk tv lørdag aften (hvorfor DR ikke lod danske seere være med, forstår jeg ikke).

Her hyldede blandt andre Ian McKellen, Judi Dench, Helen Mirren og en lang række andre skuespillere dramatikeren med et potpourri af udpluk fra skuespillene, ballet-og operaforestillinger og musicals krydret med sketches, som kun briterne kan lave dem. Indimellem fulgte vi med Joseph Fiennes på en spadseretur rundt i Stratford. Det blev en meget smuk, morsom og tankevækkende aften.

Læring for livet

Mine forældre sørgede for, at jeg tidligt lærte Shakespeare at kende gennem Laurence Oliviers fremragende filmiske opsætninger af “Hamlet” og “Henry V”. Kyndigt kommenteret af min mor og far, så de sproglige perler ikke blev kastet for “svin”.

Siden introducerede min engelsklærer i gymnasiet mig for en læsning af værkerne. Hans suveræne gennemgang af “Macbeth” drog jeg senere fordel af på engelsk-studiet, hvor jeg skrev opgave om netop den tragedie.

Hvor jeg vil hen med det?

Jo, jeg mener, at forældre og lærere er vigtige guider til megen klassisk litteratur, og at de med værkerne i hånden kan gøde jorden for børn og unges livslange læring.

Her 30 år efter husker jeg for eksempel stadig den indsigt, min engelsklærer gav mig i såvel “Macbeth” som de eksistentielle temaer, Shakespeare behandler. En indsigt jeg siden har brugt både fagligt og personligt.

Øjenåbner

Mine forældre og min engelsklærer introducerede mig for andre litterære sværvægtere som Kurt Vonnegut, Graham Greene og Ernest Hemingway. Igen gjorde min lærers gennemgang af Hemingways novelle “Hills Like White Elephants”, at jeg ikke alene blev udstyret med et godt kendskab til den amerikanske forfatter, men også fik en livslang interesse for engelsksproget litteratur.

Nogen vil muligvis indvende, at store forfattere taler for sig selv og ikke behøver en guide til deres tekster. Det kan gælde flere moderne klassikere, og hvis man er en voksen læser. Men jeg ved, at jeg ikke ville have fattet meget af “Macbeth”, hvis jeg havde læst stykket på egen hånd i en alder af 17, og at min engelsklærer i gymnasiet var en øjenåbner for dybderne i Hemingways minimalistiske prosa.

Klassikere kan være ligesom en by, man ikke kender. Man kan sagtens gå på opdagelse på egen hånd, men det kan være meget lærerigt at have en klog guide med på turen 🙂

Læs med, når jeg anmelder Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” på udgivelsesdagen onsdag den 4. maj.

Ung i kærlighed og krig

Posted on by under Tips og klummer

Selvom mit lille tema om Astrid Lindgren er slut for denne gang, vil både forfatteren og hendes værker stadig dukke op på min blog i ny og næ. Og jeg har heller ikke sluppet børnelitteraturen endnu. Men før jeg blogger videre om den, vil jeg gerne skrive et par ord om Klaus Rifbjerg, der som bekendt døde påskelørdag.

Klaus Rifbjerg var en af de store sværvægtere i dansk litteratur. Som mange andre forbinder jeg ham nok især med “Den kroniske uskyld”. Jeg tilhører en af de talrige generationer af gymnasieelever, for hvem hans debutroman var fast pensum. Og hold op, hvor gjorde den bog indtryk på os! Det er det eneste skønlitterære værk, jeg husker, piger og drenge var lige begejstrede for i min gymnasietid.8702117806

Skrevet 30 år før vi selv satte den hvide hue på vores mere eller mindre uskyldige hoveder, slog historien om Janus, Tore og Helle ned i os som et lyn. Jeg husker beskrivelsen af de tre unge og deres udvikling fra puberteten til voksenlivet lige så klokkeklart, som havde de været mine klassekammerater.

Mine venner og jeg slugte skildringen af trioens venskab og den idealiserede kærlighed mellem Tore og Helle råt, og vi led med parret og deres tro væbner, Janus, da Fru Junkersen, slangen i paradis, brutalt frarøvede dem uskylden med tragiske konsekvenser til følge.

Helt kort kan man måske sige, at hvis min barndom var rundet af Astrid Lindgren, kom min ungdom – i hvert fald en overgang – til at stå i Klaus Rifbjergs tegn.

Det kan godt være, at “Den kroniske uskyld” er røget ud af folkeskolens kanon, men det fratager ikke romanen dens klassikerstatus, og jeg er ret sikker på, at Janus, Tore og Helle vil vedblive at bevæge deres jævnaldrende mange år endnu.

8702173871Nu skal min blog jo ikke kun handle om klassikere. Derfor vil jeg til slut gøre opmærksom på en ny ungdomsbog, der udkommer på Gyldendal i dag.

I sin skønlitterære debut “Blindskud” tager forfatteren Jakob Fälling livtag med emnet drenge og krig. Hovedpersonen Nik spiller hardball med sine venner i skoven, men en dag går det galt, og han må hente hjælp hos sin storebror, der er vendt hjem fra Afghanistan. Romanen bygger både på research, Jakob Fälling har lavet i forbindelse med tidligere bøger, og hans egne personlige erfaringer.

Læs mere om, hvad der sker i børnelitteraturen netop nu, når jeg skriver om Børnebogmessen i Bologna på torsdag!