Det kristne Vesten

Ny bog viser, hvordan kristendommen har været og stadig er afgørende for den vestlige bevidsthed, fra afskaffelsen af slaveriet til #MeToo-bevægelsen.

Danmark er et kristent land. Det står i Grundlovens §§ 4 og 6. I lighed med flere andre vestlige lande, tror mange danskere imidlertid, at kristendommen ikke spiller så stor en rolle i vores liv og dagligdag mere.

Men det gør den, og den britiske historiker Tom Holland giver sit bud på hvordan.

I “Herredømmet” fortæller Holland, hvordan kristendommen i dialog og stadig kamp med filosofiske bevægelser og andre trosretninger blev det fundament, vores vestlige samfund, værdier og hele tænkemåde bygger på.

Dette er et anmeldereksemplar fra Kristeligt Dagblads Forlag.

Imponerende tur

Tom Holland demonstrerer et kalejdoskopisk overblik over sit stof, og det er en imponerende tur, han tager os med på, fra antikken og op til vore dage.

Man mærker, at han kender den klassiske oldtid godt, og afsnittet om apostlen Paulus er levende og velskrevet.

Som bekendt startede Paulus med at forfølge kristne, men fik en åbenbaring og blev herefter den mest kendte forkynder af den kristne tro. Holland beskriver ham som en yderst foretagsom herre med et stort retorisk talent og flair for salg.

Paulus talte som en mand, der altid er på farten, en mand, der havde været udsat for prygl, fængslinger, skibsforlis og afpresninger. Men trods de talrige farer på farten havde han ikke i sinde at lade mosset gro.” (“Herredømmet“, side 97)

Paulus’ breve er en af grundstenene i kristendommen, og mange betydningsfulde teologer har igennem 2000 år, herunder Martin Luther, arbejdet med Paulus og hans breve og derigennem fået en ny forståelse af Kristi lære.

Tro og filosofi

Holland beretter også, hvordan kristne fra tidlig færd har brugt blandt andet græske filosoffer til at belyse det kristne budskab, og Aristoteles har på godt og ondt været en gennemgående figur i manges forsøg på at forstå Kristi lære.

Bogen fremhæver endvidere Origenes, som regnes for en af de vigtigste teologer i kristendommens historie. I sin grundige omtale citerer Holland ham for følgende:

“Man kan i sandhed ikke tjene Gud,” erklærede han [Origenes], “hvis man ikke tænker som en filosof.” (Citat fra “Herredømmet”, side 129-130)

Den kraftige platoniske indflydelse på Origenes’ teologi og hans lære om alles frelse gav ham siden mange teologiske fjender og førte ultimativt til, at dele af hans lære blev erklæret for kættersk.

Med det in mente kunne jeg godt ønske, at Holland havde gjort mere ud af, at Martin Luther var modstander af tanken om alles frelse, fordi det stred mod troen på, at fårene skilles fra bukkene på dommens dag.

Det er ikke uvæsentligt, at Luther i stedet tilsluttede sig læren om den dobbelte udgang, hvor mennesket enten frelses eller dømmes til evig fortabelse.

Og i forhold til hvor stor en omvæltning reformationen var, fremstår Hollands behandling af Martin Luther desværre lidt svag.

Når han i billedteksten til et portræt af Luther blot skriver: “Martin Luther, der som munk havde været radmager, endte med at tage så meget på i vægt, at han af en modstander blev hånet som en lækkerbisken for Djævelen.” virker det sært desavouerende.

Revolutionerende rolle

Når det er sagt, beskriver Holland flere nøglepersoner i kristendommens udvikling, så de fremstår lyslevende for læseren, som for eksempel Paulus og Karl den Store.

Vi hører også om, hvor stor en rolle kristendommen har spillet i adskillelsen af kirke og stat og i udarbejdelsen af love, der skal sikre lighed og retfærdighed til alle uanset køn, race og status.

Holland fortæller om kristnes fokus på at hjælpe fattige og børn, om Sankt Martin (som vi hylder Mortens aften), om Katarina, der hyldede den frie vilje og afviste den ægtemand, forældrene havde udset hende, fordi hun allerede var viet til Jesus. En handling der var med til at ændre kirkens syn på ægteskab, så det blev samtykke og ikke tvang, der var det eneste rette grundlag for ægteskab. Holland beretter også om kristnes syn på slaveri og holdning til prostituerede og homoseksuelle gennem tiden.

Naturligvis kommer bogen ind på de mørke kapitler i kristendommens historie, fra religiøs fanatisme, jagt på kættere og Inkvisitionen til kristnes krig mod kristne og jødeforfølgelser.

Kamp for kristendommen

Tankevækkende er skildringen af, hvordan kristne, når tiderne krævede det, har måttet forsvare sig mod invaderende horder, fra saracenere og tyrkere til ungarere.

I 711 havde saracenerne erobret Spanien, men da de i 732 gik efter Sankt Martins helligdom i Tours, blev de slået tilbage og fordrevet af Karl “Martel” (Hammeren) i slaget ved Poitiers.

Selv paven måtte kæmpe og var i starten af 900-tallet med til at fordrive saracenske sørøvere fra Garigliano, 150 kilometer syd for Rom. Der skulle dog gå over 500 år mere, før dronning Isabella og hendes mand, Ferdinand af Aragonien, generobrede muslimernes sidste højborg, Granada, i Spanien i 1492.

Også ungarerne, der invaderede bayrernes rige i 955, erfarede, at de kristne ikke var blege for at gribe sværdet, når det gjaldt. Beskrivelsen af, hvordan Augsburgs aldrende og meget lærde biskop, Ulrich, tog kommandoen over byens forsvar og red ud for at blokere ungarernes bane, mens pilene fløj ham om ørerne, minder om en scene fra “Ringenes Herre”.

Holland undlader da heller ikke at nævne, at J. R. R. Tolkien var katolik og skriver senere i bogen:

Ringenes herre var i højeste grad præget af den kultur, som han [Tolkien] havde viet hele sit livslange studium til: den tidlige middelalders kristendom.” (“Herredømmet”, side 475)

Man skal ganske vist holde tungen lige i munden med Hollands bog i hånden. Der er et utal af navne og årstal at holde styr på, men det ændrer ikke ved, at “Herredømmet” er oplysende og underholdende læsning, et højaktuelt indspark i debatten og et nyttigt værk til alle, der har brug for at blive mindet om, hvem og hvad vi er rundet af.

For, som Holland skriver, “… selvom kirkebænkene i stigende grad står tomme i Vesten, er vi dybt forankret i vores kristne fortid.” (“Herredømmet”, side 24)

Den danske udgave udkom på Kristeligt Dagblads Forlag 12. oktober i Peter Dürrfelds glimrende oversættelse.


Tom Holland (født 1968) er uddannet historiker ved Cambridge University og har skrevet en række skønlitterære og faghistoriske værker.


 

Bøger giver frihed

Litteraturen viste vej ud af et strengt religiøst miljø. Nu kommer den selvbiografiske fortælling som serie på Netflix.

Det forekommer mig, at i den litteratur, der handler om børn, børn, som er mærkelige og bliver misforstået som mig, indtræffer der på et tidspunkt noget, som ændrer deres liv, noget, der sender dem ned i den magiske underverden, hvor de i virkeligheden hører til. Og så indser de, at deres gamle liv bare var en fejltagelse, at de hele tiden har været noget særligt og skulle noget større og bedre. I al hemmelighed venter jeg også på at falde i et hul ned til Eventyrland eller gå igennem et garderobeskab ind til Narnia. Hvilke muligheder får jeg ellers? Jeg kommer helt sikkert aldrig til at høre hjemme i denne verden.” (“Uortodoks”, s. 35)

Deborah Feldman, forfatter til bogen “Uortodoks”, blev født ind i det ultraortodokse jødiske miljø i Williamsburg, New York. Opvæksten hos hendes hasadiske bedsteforældre var styret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre.

For Deborah blev biblioteket og læseoplevelserne der et åndehul. Ikke mindst heltinderne i den berømte engelske forfatter Jane Austens romaner viste, at man kan frigøre sig fra familiens forventninger og samfundets fastlåste kønsroller.

Først blev Deborah dog selv gift som 17-årig. Tvangsægteskabet blev ulykkeligt og litteraturen igen en måde at overleve på.

I “Uortodoks” fortæller hun om sin frigørelse fra det lukkede samfund til et liv i frihed og selvstændighed.

Bogen blev øjeblikkelig en New York Times-bestseller, da den udkom i 2012.

Deborah Feldman (f. 1986) bor og arbejder i dag i Berlin.

Her er det den danske udgave af Deborah Feldmans erindringer, oversat af Anne Matthiesen og udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.

Midt i en karantænetid

I takt med, at stadig flere dele af Danmark og resten af verden lukker ned på grund af coronavirus, bliver bøgerne også herhjemme en mulighed for at komme ud af osteklokken.

Mens skoler og uddannelsessteder holder lukket, stiller stadig flere forlag eksempelvis gratis e-bøger til rådighed for børn og unge.

Også for bibliotekernes brugere byder digitaliseringen på alternativer. I fredags opfordrede direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen således folk til at bruge det digitale bibliotek. Et råd mange forhåbentlig vil følge, nu hvor de fysiske biblioteker er lukket. (Kilde: Kulturmonitor, 13-3-20)

Fem års fødselsdag

De dystre tider til trods vil jeg runde af med en lille fejring:

I dag er det nemlig fem år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Da bloggen gik i luften 19. marts 2015, var det med et tema om en af verdens bedste forfattere Astrid Lindgren.

Siden er det blevet til 180 indlæg om litteratur, forfattere, forlag, boghandlere og andre gode historier fra bogens verden.

Og selv om bloggen er et nichemedie, kommer der stadig flere læsere til, ligesom flere forfattere og forlag henvender sig om anmeldelse af deres værker.

Historier på bloggen har endda affødt artikler til branchebladet BogMarkedet.

Jeg har også fået tilbud om kommercielt samarbejde, men indtil videre takket nej, da jeg ønsker, at bloggen forbliver uafhængig.

Og heldigvis er det lige så inspirerende at drive dette lille uafhængige nichemedie, som da jeg begyndte for fem år siden.

Derfor håber jeg også, at I, kære læsere, vil kigge med ind i bogens verden fremover 🙂

Trods corona og global krise tittede disse små forårsbebudere frem i dag. (Foto: Kahoha).