Kvindeliv og svigt

Dagens nye udgivelser omhandler to vidt forskellige kvindeskæbner.

Den engelske forfatter Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) er først og fremmest kendt for sin mørke romanklassiker “Frankenstein”, der udkom anonymt i 1818.

Nu udkommer for første gang på dansk Mary Shelleys anden roman “Matilda” (engelsk: “Mathilda”), som hun skrev mellem 1819 og 1820.

Historien i “Matilda” har klare lighedspunkter med Mary Shelleys eget liv, for eksempel ligner karaktererne hende selv, hendes mand, digteren Percy Shelley, og hendes far William Godwin.

Romanens chokerende tema om incest mellem far og datter betød, at hendes forlægger, William Godwin, der altså også var hendes far, nægtede at udgive “Mathilda”, og bogen udkom først i 1959.

Dystre, dunkle værker

Forlaget Gyldendal skriver kort om romanens handling:

Matilda, en ung kvinde på tyve år, ligger for døden, og på sit dødsleje beslutter hun sig for at fortælle sandheden om sit korte liv. Hun skriver om sin barndom på et isoleret gods i Skotland uden sin mor, der døde i barselsseng, og uden sin far, der ødelagt af sorg rejste bort. I sin ensomhed fortabte Matilda sig i dagdrømme om sin far, hun forestillede sig hans rene, uskyldige kærlighed og drømte om det øjeblik, hvor de skulle se hinanden igen. Men da faren efter seksten år endelig vendte hjem, blev drømmen snart til et mareridt.” (Kilde: Gyldendal)

Den danske udgave “Matilda” udgives som en del af Gyldendal Lunar – en serie med mørke litterære klassikere. Om seriens bøger skriver forlaget:

Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar er serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Gyldendal Lunar er undergrundsværker, der lyser op i mørket.” (Kilde: Gyldendal)

Birgitte Steffen Nielsen står for den danske oversættelse af “Matilda”.

Shelley-Matilda

Bogen udkommer i dag.

Sofistikeret Thelma og Louise

Ovre i en helt anden boldgade finder vi amerikanske Hillary Yablons roman “Sylvias nye liv”.

Hovedpersonen er Sylvia, der tager hul på et nyt liv som 63-årig.

Bogen er oversat fra engelsk, og forfatterens amerikanske forlag kalder den en screwball comedy, hvis hovedpersoner er en sofistikeret udgave af Thelma og Louise med en martini i hånden. (Kilde: Penguin Random House)

Moden kvinde får nok

Handlingen er kort fortalt:

63-årige Sylvia bor i et pensionistparadis i Florida med sin mand, men da hun finder ham i seng med en anden kvinde, bliver hendes liv vendt på hovedet. Chokeret og rasende forlader hun sit gamle liv og tager sammen med sin bedste veninde, den glamourøse ældre enke Evie, til Manhattan for at genoptage sin tidligere karriere som wedding planner.

Der er dog mange bump på vejen, for Sylvias eksmand har formøblet hendes opsparing og spærret alle kreditkort. Men Sylvia og Evie er snu og beslutsomme, og de har ikke noget imod at pantsætte smykker, bo på et ungdomsherberg i New York og nette sig på et Starbucks-toilet undervejs.” (Kilde: Gyldendal)

Romanen er oversat til dansk af Lene Støvring.

Sylvias nye liv-forside

Bogen udkommer i dag.

Jeg har endnu ikke læst de to bøger. Men det er et tankevækkende sammenfald (måske tilfældigt?), at Gyldendal udgiver “Matilda” og “Sylvias nye liv” samtidig.

Tankevækkende er det under alle omstændigheder, at begge bøger – den ene en mørk klassiker, den anden en komedie – handler om kvinder, som på hvert sit stadie i livet, gør op med henholdsvis en fars og en ægtemands store svigt.

God weekend!


Kilder:

Barnes & Noble om “Mathilda”

Britannica om Mary Shelley

Forfatterweb om Mary Shelley

Gyldendal om “Matilda”

Gyldendal om “Sylvias nye liv”

Penguin Random House om “Mathilda”

Penguin Random House om “Sylvia’s Second Act”

Læs mere om Mary Shelley her:

https://www.penguinrandomhouse.com/authors/28028/mary-shelley/


Sønderjylland og supergeni

En ny roman af Erling Jepsen og hele tre genudgivelser af Roald Dahls lille supergeni, Matilda, er blandt denne uges nye bøger.

Jeg var stadig på Borgens Forlag, da Erling Jepsen for alvor brød igennem som forfatter med den delvist selvbiografiske roman “Kunsten at græde i kor”.

Bogen høstede store anmelderroser ved udgivelsen i 2002, og en kendt anmelder sagde dengang til mig, at “ham skal I være glade for at have som forfatter, for han bliver stor!”

Som bekendt fik hun ret. Allerede to år senere fulgte den ligeledes roste “Frygtelig lykkelig”, der ligesom “Kunsten at græde i kor” er blevet filmatiseret med kæmpe succes. Og siden har Erling Jepsen udgivet flere roste romaner.

Erling Jepsen, der startede som dramatiker, er født i Gram i Sønderjylland, og en stor del af hans forfatterskab tager afsæt i det sønderjyske marsklands småsamfund og hans egen barndom der.

Om det at skrive på hovedstolen sagde forfatteren i et interview med Berlingskes Mads Kastrup i 2004:

En skuespiller citerede på et tidspunkt noget af Goethe for mig: »Stå, hvor du står og grav – men grav dybt«. Det tog jeg til mig. Dér, hvor du selv kommer fra, altså det, du selv er, det er det, du skal bruge som forfatter. Graver du dybt nok, er der alt, hvad du har brug for.” (Læs artiklen her).

Morlille og preusserne

Erling Jepsens nye roman, “Erna i krig”, tager også udgangspunkt i Sønderjylland.

Handlingen foregår denne gang under Første Verdenskrig, hvor Kalle, som er søn af den handlekraftige sønderjyde Erna, bliver indkaldt til tysk krigstjeneste.

Men Kalle er ikke for kvik, og hans mor tør ikke lade ham drage alene i krig. Ved hjælp af en uniform skaffer hun sig derfor adgang til kasernen og kommer med troppetransporten sydpå, hvor hun deltager i øvelser og kampe.

Erna bliver imidlertid nødt til at forlade skyttegravene, og for at blive i nærheden af Kalle slår hun sig ned som næringsdrivende på stedet med det formål at ødelægge den preussiske hær indefra – og det på særdeles udspekuleret vis.

Bogen udkommer i dag.

Matilda som voksen

Måske husker du min begejstrede anmeldelse af Roald Dahls børnebog “Matilda” (Læs anmeldelsen her)?

Nu 30 år efter, at Roald Dahls klassiker om det frygtløse barnegeni udkom, har bogens illustrator, Sir Quentin Blake, prøvet at forestille sig, hvad Matilda ville lave i dag som voksen.

Det har han flere bud på, og i anledning af 30 års jubilæet genudgives “Matilda” i tre forskellige jubilæumsudgaver, hvor hver af forsiderne viser hende som henholdsvis globetrotter, astrofysiker og direktør for British Library.

Bogen udkommer i dag.

Bogen udkommer i dag.

Bogen udkommer i dag.

Rigtig god læselyst 🙂


 

Femårig superheltinde

Hvad kan der ske, når en lille pige bliver vred – rigtig, rigtig vred? Det giver den britiske forfatter Roald Dahl et fremragende bud på i “Matilda”.

Efter en længere pause er Månedens klassiker tilbage, og denne gang skal det handle om børnebogsklassikeren “Matilda”.

Matilda er et geni. Allerede da hun er halvandet år, har hun et ordforråd som en voksen. Som treårig har hun lært sig selv at læse, og da hun er fire og kan hjemmets eneste bog (en kogebog!) udenad, opsøger hun selv biblioteket for at finde mere og bedre litteratur der.

Sagen er nemlig den, at Matildas forældre ikke alene er snotdumme, men også vildt usympatiske og i det hele taget komplet uegnede til at rumme, forstå og tage sig af deres geniale datter.

Men heldigvis findes der andre bedre og klogere voksne. Som for eksempel den flinke, forstandige bibliotekar Mrs Phelps, der forsyner Matilda med værker som Charles Dickens’ “Store forventninger”, Jane Austens “Stolthed og fordom”, Ernest Hemingways “Den gamle mand og havet” og mange andre litterære sværvægtere.

Den gode vrede

Men hvorfor er det, at Matilda bliver vred, ja, hvidglødende af raseri?

Det sker, da hun starter i skolen. For nok får hun verdens sødeste og rareste lærer, Miss Honey, men skolelederen, Miss Trunchbull, er som sendt fra helvede.

Sjældent har verden set et mere rædselsfuldt kvindemenneske! Og det er de verbale og voldelige angreb, som tyrannen og børnehaderen Miss Trunchbull udsætter eleverne og Miss Honey for, der får den femårige pige op i det røde felt.

I “Matilda” gør Roald Dahl noget, der er lige så genialt som hans lille heltinde. Han viser, at forbudte følelser som vrede kan være gode og endda gøre underværker.

Børn kan og skal ikke altid være søde og glade – slet ikke i mødet med et monster som Miss Trunchbull. Og det er i opgøret med dette uhyre, at Matilda med sin helt igennem berettigede vrede udretter mirakler.

Klassikerstatus

Situationerne med Trunchbull og de sagesløse elever er barske og groteske. Det er sort humor af den slags, mange børn ofte bedre kan kapere end de voksne.

Roald Dahl skriver intelligent og med en underfundig tone, der gør “Mathilda” til en stor læseoplevelse, mens Quentin Blake står for de fine, finurlige illustrationer.

Da “Matilda” udkom i 1988, fik den mange anmelderroser. Blandt andet skrev The Times:

Mischievous though she may be, there could hardly be a better heroine for today’s children. Matilda is super-intelligent and, above all, a voracious reader!”

Og The Guardian gav bogen følgende ord med på vejen:

Roald Dahl and Quentin Blake have made an important and lasting contribution to children’s literature.”

Film og musical

Roald Dahls lille mesterværk blev filmatiseret med Danny DeVito som instruktør i 1996.

I 2010 opførte Royal Shakespeare Company for første gang historien som musical, og “Matilda The Musical” spiller stadig i London.

Der findes en dansk udgave af bogen, men så vidt jeg kan se, fås den ikke p.t. Til gengæld vil jeg på det varmeste anbefale at læse “Matilda” på engelsk 🙂


Roald Dahl (1916-1990) var en britisk forfatter med norske forældre. Han var pilot under Anden Verdenskrig og blev efter krigen spion for MI6, hvor han mødte Ian Fleming.

Han er berømt for både sine børne- og voksenbøger og især kendt for “Charlie og chokoladefabrikken”, “Matilda”, “Heksene” og “Den store venlige kæmpe”.

Du kan læse mere om den populære storyteller her: https://www.roalddahl.com/roald-dahl/about