Jul hele året

Årets sidste indlæg ser på kristendommens rolle i J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

I dag er det vintersolhverv, og vi kan se frem til, at dagene bliver længere dag for dag. Og så er det tilmed snart jul!

Måske kniber det med julestemningen i år med al den ufred, der er i verden lige nu?

Problemerne synes at tårne sig op, og mange mennesker – desværre også her i Danmark – giver frit løb for hadefulde og destruktive følelser.

Det er langt fra første – og med garanti heller ikke sidste – gang, at mørke kræfter også ved juletid får fat i mennesker.

Men i en mørk tid er det særlig vigtigt at huske på, hvad julen handler om, og at vi med julen fejrer lysets komme – nemlig Jesus’ fødsel.

Gerard-van-Honthorst-1622

Maleri, Gerrit van Honthorst, 1622.

Lysets komme

Juleevangeliet (Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-14) er selvfølgelig den første kilde at opsøge, hvis man trænger til at mærke julens lyse og håbefulde budskab.

Og heldigvis behøver man heller ikke lede længe efter kunst og kultur, der minder os om julens sande væsen.

Amerikanerne er gode til at lave julefilm med kristne værdier. Tænk bare på “Det er herligt at leve” (1946), hvor James Stewarts selvmordstruede forretningsmand George Bailey får hjælp af englen Clarence Odbody i skikkelse af Henry Travers.

I nyere tid husker film som “Christmas Chronicles” (2018) os på næstekærligheden, da de to søskende Kate og Teddy, spillet af Darby Camp og Judah Lewis, bliver forsonet julenat med hjælp fra selveste Santa Claus, spillet af Kurt Russell.

Herhjemme er næstekærligheden i Wikke & Rasmussens julekalender “Julestjerner” (2012) heller ikke til at tage fejl af. Især en af kalenderens sange, Jul Hele Året, giver stof til eftertanke. For hvem siger, at man kun skal gøre godt i julen? Hvorfor ikke fokusere på lysets komme hele året?

Et kristent værk

Faktisk skinner vores kristne baggrund igennem i et utal af sange, bøger, kunstværker og film. Ja, selv i fantasy mærker vi kristendommens budskaber.

J. R. R. Tolkiens forfatterskab var for eksempel i høj grad præget af hans kristne tro. Foruden at være forfatter og lingvist var Tolkien troende katolik og arbejdede blandt andet på redaktionen på The Jerusalem Bible, der udkom i 1966.

Om sit litterære mesterværk “Ringenes Herre” skrev Tolkien i et brev til en fan:

The Lord of the Rings is of course a fundamentally religious and Catholic work; unconsciously so at first, but consciously in the revision. That is why I have not put in, or have cut out, practically all references to anything like ‘religion’, to cults or practices, in the imaginary world. For the religious element is absorbed into the story and the symbolism.” (Kilde: J. R. R. Tolkien, Letter 142; Haas, Natascha (2004-02-28); https://www.grin.com/document/22410

Det gode mod det onde

At “Ringenes Herre” er et kristent værk er tydeligt i både temaer og flere af karaktererne.

Bibelselskabet har lavet en liste over de kristne elementer i “Ringenes Herre”. Her er et lille udpluk:

Historien handler om det godes kamp mod det onde.

Gandalf the Grey og Gandalf the White leder uvægerligt tanken hen på Jesus’ død og genopstandelse.

Også Frodo og Aragorn har træk til fælles med Jesus. Som et kors bærer Frodo ringen gennem Midgård, en færd, som han ved, vil koste ham livet. Og da Aragorn rejser mod Gondor gennem De Dødes Sti som vandringsmanden Traver, kommer han ud på den anden side som Aragorn, Kongen, der vender tilbage.

Det onde er personificeret i Sauron, der i lighed med Djævlen, beskrives som en magt, der kun kan fordærve og ødelægge.

Endelig var Bibelen inspirationskilde til Tolkiens “Silmarillion”, der beskriver den verden, som “Ringenes Herre” foregår i. “Silmarillion” rummer således både en skabelsesberetning, et syndefald og en historie om menneskers dødelighed.

Gandalf den Hvide

Gandalf the Grey genopstår som Gandalf the White. Foto fra filmatiseringen af “Ringenes Herre”.

Rig kulturarv

Ligesom Tolkien var hans ven C. S. Lewis kristen (læs indlæg her), hvilket også præger C. S. Lewis’ Narnia-bøger.

Listen over kunst og kultur, der er inspireret af kristendommen, er i det hele taget meget længere, end mange i dag er klar over.

Så man behøver ikke at nøjes med julefilm og julebøger, hvis man vil mindes om, hvad julen handler om.

Der er en rig kulturarv at nyde godt af, og juleferien er en oplagt lejlighed til at gå på opdagelse i litteratur, film, musik og billedkunst og finde temaer knyttet til vores kristne tro.

Det er også en måde at få julen ind i hjertet på og fejre lysets komme – gerne hele året!

Glædelig jul og godt nytår 🙂


Kilder:

Bibelselskabet

Læs Juleevangeliet her

Vidste du? Om J.R.R. Tolkien og kristendommen

Tolkiens kristne forfatterskab I – Ydmyghed

Tolkiens kristne forfatterskab II – Messias vender tilbage

Tolkiens kristne forfatterskab III – Det faldne menneske

J. R. R. Tolkien

“Ringenes Herre: Eventyret om ringen” (1954)

“Ringenes Herre: De to tårne” (1954)

“Ringenes Herre: Kongen vender tilbage” (1955)

“Silmarillion” (1977)


Nyt fra Tolkien

“Jeg ville ønske, at der var flere bøger med hobbitten!” udbrød familiens yngste for nylig, da læsningen af Tolkiens berømte klassiker var ved vejs ende.

Heldigvis kunne vi trøste med, at der er tre store bøger, hvor J. R. R. Tolkien fortæller meget mere om hobbitter, dværge, elvere og ikke mindst den ring, Bilbo Sækker stjæler fra Gollum.

Og der dukker stadig nye ting op fra Tolkiens univers. Forrige tirsdag kunne den engelske avis The Guardian oplyse, at et kort over Midgård spækket med Tolkiens kommentarer nu er kommet i et britisk biblioteks besiddelse.

Kortet med forfatterens geografiske oplysninger kaster nyt lys over den kreative proces, som mere eller mindre skabte fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

Ringenes Herre og Narnia

Det er Bodleian-biblioteket i Oxford, der kan føje kortet til verdens største samling af materiale relateret til Tolkiens arbejde.

Tolkiens noter på kortet over Midgård er skrevet med grønt blæk og blyant og viser, hvor virkelig universet var for ham selv. Eksempelvis skriver han: “Hobbiton is assumed to be approx at latitude of Oxford.”

De geografiske detaljer skulle give kunstneren Pauline Baynes, der skulle lave et illustreret kort over Tolkiens verden, retningslinjer for, hvordan klimaet var i vigtige egne i historien: “Minas Tirith is about latitude of Ravenna (but is 900 miles east of Hobbiton more near Belgrade). Bottom of the map (1,400 miles) is about latitude of Jerusalem,” skrev Tolkien.

Baynes var den eneste illustrator, Tolkien syntes om, og han præsenterede hende for sin ven C. S. Lewis, hvilket førte til, at hun også illustrerede hans Narnia-bøger.

Tolkiens søn tegnede kort

Chris Fletcher, der er ansvarlig for særsamlingerne på biblioteket i Oxford, fortæller, at kort spillede en central rolle i Tolkiens historiefortælling.

Det nys erhvervede kort bygger videre på det folde ud kort, som Tolkiens søn Christopher tegnede efter sin fars udførlige instruktioner til 1954-udgaven af “Ringenes Herre”.

Da Pauline Baynes skulle lave et illustreret kort over Midgård, rev hun folde ud kortet ud af bogen og tog det med til Tolkien, som fyldte det med kommentarer herunder flere stednavne, end der optræder i bogen. Eftersom mange af navnene var på hans eget opfundne elversprog, oversatte han nogle af dem til engelsk. Han beskrev også farverne på skibe og symbolerne på deres sejl.

Baynes døde i 2008, men først sidste år blev hendes og Tolkiens arbejdsdokument genopdaget i illustratorens egen udgave af “Ringenes Herre”, hvor hun havde stukket det ind.

Kortet blev vurderet til en værdi af £60.000 (svarende til en halv million danske kroner) og er altså nu en del af Tolkien-samlingen på Bodleian-biblioteket i Oxford.


Du kan læse The Guardians artikel og se kortet med Tolkiens notater og Pauline Baynes’ illustrerede kort her: http://www.theguardian.com/books/2016/may/03/jrr-tolkien-annotated-map-middle-earth-bodleian-lord-rings-hobbit