Derfor Shakespeare

I år er det 400 siden, at den første og ældste samling af William Shakespeares skuespil udkom. Det markerer Gyldendal med en introduktion til geniets liv og værker.

Den engelske digter og skuespilforfatter William Shakespeare (1564-1616) regnes med god grund for den største dramatiker nogensinde.

Shakespeares komedier og tragedier opføres den dag i dag overalt i verden på alverdens sprog, og på såvel teaterscener som i film.

For to år siden lavede den amerikanske filminstruktør Joel Coen sin version af Shakespeares Macbeth med Denzel Washington i rollen som den tapre, men brutale og magtsyge skotske general, der lader sig friste af djævlen og mister sin sjæl.

Som ung læste jeg Macbeth i gymnasiet og på universitetet, og med sin tematik og eksistentielle tyngde er tragedien evigt aktuel, gribende og gruopvækkende.

Men også Shakespeares komedier er fulde af sandheder om menneskets natur og skæbnens luner.

Et af højdepunkterne i min studietid var en tur til Shakespeares fødeby Stratford-upon-Avon. Her så vi Royal Shakespeare Company opføre komedien “As You Like It” og “The Winter’s Tale”, en romantisk komedie med tragiske elementer, som havde John Nettles og Samantha Bond i rollerne som Leontes og Hermione.

Prisbelønnet oversætter

Men selv om jeg foretrækker at læse og høre Shakespeare på originalsproget, lader det engelske genis tanker og visdomsord sig heldigvis oversætte til andre sprog, og tilmed på fremragende vis.

En af vores mest anerkendte Shakespeare-oversættere i Danmark er Niels Brunse (f. 1949). Brunse er Shakespeare-ekspert og har lavet en komplet oversættelse af den engelske dramatikers 37 skuespil.

Niels Brunses oversætterarbejde, der udover Shakespeare omfatter oversættelser af bl.a. Thomas Mann og Anton Tjekhovs værker, har indbragt ham Dansk Oversætterforbunds Ærespris 1988 og Det Danske Akademis Oversætterpris 2004.

Det er imidlertid arbejdet med at gøre Shakespeare tilgængelig på dansk, Niels Brunse især er kendt for.

Herudover har Niels Brunse udgivet romanen “Horatius” (2021), som er en historie fortalt af den eneste overlevende fra Shakespeares tragedie “Hamlet”.

Brunse om Shakespeare

I dag udkommer så Niels Brunses “Derfor Shakespeare – en introduktion”, og i forbindelse med udgivelsen skriver forlaget Gyldendal:

I 2023 er det 400 år siden, at First Folio – den første og dermed ældste samling af Shakespeares skuespil – udkom. I den anledning har Shakespeare-eksperten over alle, Niels Brunse, skrevet en introduktion til William Shakespeares liv og værk. Ud over en biografisk præsentation og beskrivelse af Shakespeares tid og omgivende samfund dykker Brunse ned i hans forfatterskab og beskriver, analyserer og fortolker nogle af de væsentligste skuespil og ikke mindst fremhæver og argumenterer for hans betydning. Hvori ligger hans geni? Hvad gør ham evigt aktuel? Hvem har han haft indflydelse på? Hvorfor kan han stadig opføres på alverdens teaterscener? (Kilde: Gyldendal)

Derfor Shakespeare-forside

Bogen udkommer i dag.

Til slut skal det nævnes, at selv hvis man ikke dyrker skuespil og teater, er det svært ikke at støde på Shakespeare i en eller anden sammenhæng, da der flittigt citeres fra hans stykker. Her er et par eksempler:

To be, or not to be, that is the question”

Hamlet, Act 3 Scene 1

All the world’s a stage,

And all the men and women merely players;

As You Like It, Act 2 Scene 7

We are such stuff

As dreams are made on; and our little life

Is rounded with a sleep”

The Tempest, Act 4 Scene 1

(Kilde: The Shakespeare Birthplace Trust)

God weekend – og god læselyst!


Kilder:

Gyldendals Presseservice

https://presse.gyldendal.dk/BookDetail.aspx?ISBN=9788702365917&mode=comende

The Shakespeare Birthplace Trust

https://www.shakespeare.org.uk/explore-shakespeare/shakespedia/shakespeare-quotes-theme/shakespeare-quotes-life/

Du kan læse mere om Niels Brunse her:

https://nielsbrunse.dk/

Læs mit indlæg Shakespeare 4ever her:

https://kigindibogensverden.com/2016/04/21/shakespeare-4ever/


Litterære guider

Forældre og lærere kan være vigtige formidlere af klassikere, der ikke altid kan stå alene.

Som nævnt i sidste uge bliver 400-året for William Shakespeares død markeret vidt og bredt og blev det i særdeleshed på årsdagen den 23. april. Min familie og jeg fulgte fejringen af dramatikeren i hans fødeby Stratford-upon-Avon transmitteret direkte på svensk tv lørdag aften (hvorfor DR ikke lod danske seere være med, forstår jeg ikke).

Her hyldede blandt andre Ian McKellen, Judi Dench, Helen Mirren og en lang række andre skuespillere dramatikeren med et potpourri af udpluk fra skuespillene, ballet-og operaforestillinger og musicals krydret med sketches, som kun briterne kan lave dem. Indimellem fulgte vi med Joseph Fiennes på en spadseretur rundt i Stratford. Det blev en meget smuk, morsom og tankevækkende aften.

Læring for livet

Mine forældre sørgede for, at jeg tidligt lærte Shakespeare at kende gennem Laurence Oliviers fremragende filmiske opsætninger af “Hamlet” og “Henry V”. Kyndigt kommenteret af min mor og far, så de sproglige perler ikke blev kastet for “svin”.

Siden introducerede min engelsklærer i gymnasiet mig for en læsning af værkerne. Hans suveræne gennemgang af “Macbeth” drog jeg senere fordel af på engelsk-studiet, hvor jeg skrev opgave om netop den tragedie.

Hvor jeg vil hen med det?

Jo, jeg mener, at forældre og lærere er vigtige guider til megen klassisk litteratur, og at de med værkerne i hånden kan gøde jorden for børn og unges livslange læring.

Her 30 år efter husker jeg for eksempel stadig den indsigt, min engelsklærer gav mig i såvel “Macbeth” som de eksistentielle temaer, Shakespeare behandler. En indsigt jeg siden har brugt både fagligt og personligt.

Øjenåbner

Mine forældre og min engelsklærer introducerede mig for andre litterære sværvægtere som Kurt Vonnegut, Graham Greene og Ernest Hemingway. Igen gjorde min lærers gennemgang af Hemingways novelle “Hills Like White Elephants”, at jeg ikke alene blev udstyret med et godt kendskab til den amerikanske forfatter, men også fik en livslang interesse for engelsksproget litteratur.

Nogen vil muligvis indvende, at store forfattere taler for sig selv og ikke behøver en guide til deres tekster. Det kan gælde flere moderne klassikere, og hvis man er en voksen læser. Men jeg ved, at jeg ikke ville have fattet meget af “Macbeth”, hvis jeg havde læst stykket på egen hånd i en alder af 17, og at min engelsklærer i gymnasiet var en øjenåbner for dybderne i Hemingways minimalistiske prosa.

Klassikere kan være ligesom en by, man ikke kender. Man kan sagtens gå på opdagelse på egen hånd, men det kan være meget lærerigt at have en klog guide med på turen 🙂


Læs med, når jeg anmelder Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” på udgivelsesdagen onsdag den 4. maj.