Shakespeare 4ever

På lørdag den 23. april er det 400 år siden, at verdens største skuespilforfatter William Shakespeare forlod livets scene. Men hans livskloge ord lever videre og høres den dag i dag både på og uden for teaterscenen verden over.

William_Shakespeare_1609Briterne hylder Shakespeare

I Storbritannien markeres årsdagen for Shakespeares død med guidede gåture, skuespilopsætninger, opera- og balletforestillinger, foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. Shakespeare400 er en sammenslutning af førende kultur- og uddannelsesinstitutioner, som står for mange af arrangementerne.

Man kan blandt andet se et ensemble af britiske og franske skuespillere opføre “Henry V” i Winchester Cathedral og opleve skuespillere og journalister udforske højaktuelle temaer som flygtninge og indvandrere i Shakespeares skuespil.

På selve dagen kan man på en spadseretur mellem Westminster og Tower Bridge gå på opdagelse i dramatikerens værker, idet 37 specialproducerede kortfilm med nogle af Storbritanniens bedste skuespillere fremvises langs den fire kilometer lange rute.

Det er også på lørdag, at der afholdes en gallakoncert, hvor musik inspireret af Shakespeare kombineres med oplæsninger fra stykkerne instrueret af Simon Callow (bedst kendt af et dansk publikum fra “Fire bryllupper og en begravelse”).

Dramatikeren i Danmark

Også herhjemme markerer vi begivenheden. Fra i år udvides den årlige Shakespeare-festival på Kronborg Slot til tre uger fra den 1. august til den 21. august i anledning af 400-året for dødsdagen.

Samtidig er det 200 år siden, at den første Shakespeare-forestilling blev opført på Kronborg Slot. Siden da har verdensnavne som Laurence Olivier, John Gielgud, Richard Burton, Derek Jacobi, Kenneth Branagh og Jude Law spillet Hamlet i de stemningsfulde og autentiske omgivelser i Helsingør.

I år vil der være optræden af skuespillere fra blandt andet Shakespeare’s Globes ensemble og det russiske Pushkin Theatre.

ShakespeareTalerør for digteren

De, der tænker, at Shakespeare kun er kunst og kultur, kan godt tro om igen. Alle tiders største dramatiker taler nemlig stadig til og gennem os.

“At være eller ikke at være: det er spørgsmålet” (Hamlet) er det mest berømte af hans citater, men mange af de udtryk, vi bruger i vores dagligdag, går tilbage til den store digter og hans samtid. Her er et par eksempler:

  • “Gjort er gjort” – “What’s done is done” (Macbeth)
  • “Bryde isen” – “Break the ice” (Trold Kan Tæmmes)
  • “Det stof som drømme er gjort af” – “Such stuff as dreams are made on” (Stormen)
  • “Forsvinde i den blå luft” – “Vanish into thin air” (Othello)
  • “Stor ståhej for ingenting” – “Much ado about nothing” (Stor ståhej for ingenting)

Det er svært at sige, hvilke udtryk Shakespeare skabte, og hvilke der allerede var gængs sprogbrug på hans tid. Under alle omstændigheder har den britiske avis The Independent sammenfattet en liste med 60 vendinger, vi kender og flittigt bruger ofte uden at ane, at de optræder hos den geniale forfatter.

William Shakespeare er med andre ord og heldigvis ikke til at komme udenom 🙂


Shakespeare400 markerer 400-året i hele 2016. Læs mere her: http://www.shakespeare400.org/

Shakespeare på Kronborg Slot i Helsingør. Læs mere her: www.hamletscene.dk

The Independents liste kan ses her: http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/william-shakespeare-400th-anniversary-60-everyday-words-and-phrases-you-never-knew-came-from-the-a6975111.html

One thought on “Shakespeare 4ever

  1. Pingback: Derfor Shakespeare | Kig ind i bogens verden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s