Fortidens visdom

Ny bog viser, at den såkaldt mørke middelalder faktisk var en gylden æra for selvhjælp.

Hvad kan en munk, der levede i 1100-tallet, lære os moderne mennesker om udbrændthed, misundelse og fortvivlelse?

Langt mere end vi tror, ifølge den britiske historiker Peter Jones.

I “Self-Help from the Middle Ages” tager han læserne med på en rejse gennem Europas arkiver og biblioteker for at afdække, hvad der betegnes en tabt psykologi.

Det vil sige en verden, hvor det at skrifte var terapi, synd var en diagnose, og De Syv Dødssynder fungerede som en kortlægning af menneskets sind.

Fra Egyptens ørkener til Vatikanets Bibliotek og fra Dantes Firenze til Katerina fra Sienas celle, introducerer Peter Jones os for de tænkere, mystikere og rebeller, der kæmpede med de samme spørgsmål, som optager os i dag: Hvordan vi kan lære at leve med vores fejl og mangler, tilgive os selv og finde en mening midt i al forvirringen.

Tidløs trøst

I Peter Jones’ bog bliver middelalderens liv og landskaber vakt til live, når han udforsker de liv, som helgener og lærde, mystikere og monarker levede, side om side med deres indsigt i fristelse, frustration, afhængighed, udbrændthed, raseri, frygt, ængstelse og sorg.

Ifølge den britiske boghandlerkæde Waterstones er “Self-Help from the Middle Ages” lige så underholdende som oplysende på sin rejse gennem middelalderen for at finde beroligende råd og trøst til de mange bekymrede mennesker i vor tid.

I forbindelse med udgivelsen skriver forlaget Penguin UK blandt andet:

Wise, surprising, and deeply humane, Self-Help from the Middle Ages reveals that the remedies we seek for our 21st-century anxieties may have been with us all along—written in brown Gothic ink on lambskin seven hundred years ago.” (Kilde: Penguin)

Bogen er udkommet.

God weekend – og læselyst!


Bonusinfo

Peter Jones er historiker og forfatter med en PhD i Middelalderhistorie fra New York University. Han har blandt andet undervist på University of Toronto og University College London.


Kilder:

Penguin UK:

https://www.penguin.co.uk/books/469085/self-help-from-the-middle-ages-by-jones-peter/9781529154863

Penguin Random House Canada:

https://www.penguinrandomhouse.ca/books/781051/self-help-from-the-middle-ages-by-peter-jones/9781039057715

Waterstones:

https://www.waterstones.com/book/self-help-from-the-middle-ages/peter-jones/9781529154863?utm_source=wsweekly060426&utm_medium=email&utm_campaign=weekly&utm_content=JACKET


Mere Bonusinfo

Og så er det ikke at forglemme i dag 410 år siden, at William Shakespeare (1564-1616) forlod denne verden.

Læs nogle af bloggens tidligere indlæg om verdens største skuespilforfatter her:

Kærlighedsbrev til Shakespeare

Derfor Shakespeare

Shakespeare4ever