Tag Archives: The Guardian

Julen i billeder

Posted on by under Tips og klummer

I morgen er det juleaften, og årets sidste blog handler om den fødselsdag, vi elsker at fejre, og som er gengivet i utallige mesterlige malerier.

Nogle gange kan billeder sige mere end ord, og laver man en engelsk Google-søgning på de bedste julebilleder (the best Christmas story paintings), dukker der blandt andet en interessant artikel op, som The Guardian bragte i 2014.

Kunstkritiker Laura Cumming præsenterer i artiklen sine yndlings-julebilleder af en række kunstnere, spændende fra Bruegel til Botticelli.

Bebudelsen

Selv om mange tænker på Jesus’ fødsel og dermed juleaften som kristendommens begyndelse, starter kristendommens historie allerede med bebudelsen. Det vil sige der, hvor Maria får bud om, at hun skal blive mor til Guds søn.

Beretningen om Marias bebudelsesdag finder vi i Lukasevangeliet kap 1,26-38.

Bebudelsen er blevet skildret i billedkunsten op gennem historien, og et af Laura Cummings yndlingsmalerier er et billede af bebudelsen.

Convento di San Marco-billede

Foto: Convento di San Marco, Florence.

Om maleriet skriver Laura Cumming blandt andet:

Here is the news, delivered by an angel. The Virgin Mary is pregnant. The son of God is on his way. In this exquisite painting, by a Florentine monk, the split-second of the telling appears to be the very moment of conception itself.” (Kilde: The Guardian)

Mor og barn

Måske ikke så overraskende er et maleri af det lille Jesus-barn i stalden også blandt kunstkritikerens yndlingsmotiver.

Laura Cummings har valgt italienske Federico Barroccis maleri, der da også er betagende smukt:

Barrocci

Prado museum, Madrid. Foto: PR.

Om værket skriver Laura Cumming blandt andet:

Of all the many thousands of nativity scenes in western art, this one is among the most tenderly maternal. Mary kneels humbly before her God, but she is equally full of love for her newborn baby. Mother and child gaze into each other’s eyes and the whole composition emphasises their mutual bond.” (Kilde: The Guardian)

Bogens Madonna

Hvis du har lyst til at se flere af kunstkritiker Laura Cummings yndlings-juleværker, kan du læse hele artiklen i The Guardian her

Men da Kig ind i bogens verden nu engang er en bogblog, skal bøgerne selvfølgelig ikke snydes.

Så vi runder af med et smukt maleri efter undertegnedes eget valg, nemlig den italienske renæssancekunstner Sandro Botticellis Madonna del Libro (Bogens Madonna):

Sandro_Botticelli_-_The_Virgin_and_Child_(The_Madonna_of_the_Book)_-_Google_Art_Project

Madonna del Libro (1480-1481), Museo Poldi Pezzoli, Milano.

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Kilder:

Bibelselskabet

https://www.bibelselskabet.dk/marias-bebudelse-betyder-forar-og-forventning

The Guardian

https://www.theguardian.com/culture/2014/dec/05/the-10-best-christmas-story-paintings

Kig ind i bogens verden er tilbage 12. januar 2023.

Louisiana Literature 2022

Posted on by under Tips og klummer

Efter to års aflysninger på grund af corona slår Louisiana Literature atter dørene op for forfattere, bog- og kunstinteresserede og andet godtfolk.

“Are literary festivals doomed?” spørger The Guardian, der i denne uge gør status over dette års britiske bogfestivaler (Kilde: The Guardian)

En række festivaler i Storbritannien har oplevet et vigende besøgstal, der blandt andet tilskrives, at mange stadig er nervøse ved store arrangementer efter corona-pandemien. Oveni kommer den økonomiske krise, der gør, at mange skærer fornøjelser som bogfestivaler fra.

Festivalerne er nødt til at revurdere deres form, lyder det fra flere britiske arrangører, der håber fremover at tiltrække mere forskelligartede publikummer, herunder nye og yngre, som skal kunne mærke, at litteraturfestivalerne er for alle – ikke kun for ældre læseheste og spinatfugle.

Skarp forfatter

Om Louisiana Literature tiltrækker lige så mange gæster herhjemme, som festivalen plejer, må tiden vise.

Under alle omstændigheder løber den af stablen fra i dag til og med søndag 21. august, og vanen tro er der både danske og udenlandske forfattere på programmet.

Man kan således møde Pola Oloixarac fra Argentina. Forfatteren er aktuel med sin tredje roman “Mona”, der spidder det litterære miljøs selvforståelse. I forbindelse med udgivelsen skriver Jes Stein Pedersen i Politiken:

Hun er skarp, diabolsk fræk og morsom på måder, som mange forfattere ikke længere tillader sig at være.” (Kilde: Politiken)

Erindringer

Man kan også møde norske Linn Ullmann, der er aktuel med den anmelderroste autofiktive roman “En pige, 1983”. Linn Ullmann interviewes af Synne Rifbjerg, men har også selv rollen som interviewer, når hun taler med den amerikanske kunstner Laurie Anderson på festivalen.

Russiske Maria Stepanova, der er aktuel med bogen “Til minde om erindringen”, deltager med Kathrine Tschemerinsky som interviewer. Sofie Gråbøl læser op.

Endvidere deltager den hollandske Bookerpris-vinder Marieke Lucas Rijneveld med Lotte Folke Kaarsholm som interviewer og Rosalinde Mynster som oplæser.

Islandske Jón Kalman Stefánsson, britiske Deborah Levy, franske Édouard Louis, chilenske Benjamín Labatut og tyske Judith Hermann er også at finde på det nordsjællandske museum.

Og blandt de danske forfattere finder man Solvej Balle, Josefine Klougart, Rasmus Nikolajsen og mange flere.

Bøger der ikke vil læses

Arrangørerne har også tænkt på børnene.

Skuespiller og musiker Martin Brygmann læser således op af svenske David Sundins bøger. Det er bøger, som ikke vil læses. De både bider, driller og snyder, så Martin Brygmann må ty til tricks for at læse dem.

Med Bogen der ikke ville læses og Bogen der virkelig ikke ville læses venter en usædvanlig levende, vild og magisk oplevelse med litteratur for børn,” lover arrangørerne. (Kilde: Louisiana Literature)

Endelig optræder Frida Brygmann, forfatter, sanger (og datter af Martin Brygmann), sammen med forfatter Thomas Korsgaard og deres fælles børnebog “Tyggegummidamen”.

Tyggegummidamen

God weekend – og læselyst 🙂

Kilder:

Du kan se hele programmet for Louisiana Literature her:

https://issuu.com/louisianamuseumofmodernart/docs/220803_program_dk_uk?fbclid=IwAR1CuwbXQ3XIgDpeAJnpnIeRt_MeJPsfn9yqm3C0m2ZoMPCthiezqcdIzY8

Du kan læse hele The Guardians artikel om britiske bogfestivaler her:

https://www.theguardian.com/books/2022/aug/16/are-literary-festivals-doomed

Tour de USA

Posted on by under Tips og klummer

I en ny bog tager en mangeårig USA-korrespondent læserne med på en rejse gennem det store sammensatte land.

En hel verden har netop nu rettet blikket mod USA, hvor amerikanerne om præcis to måneder skal vælge præsident. Præsidentvalget 3. november kaldes af flere for det måske vigtigste valg i landets historie.

Som bekendt står USA p.t. over for store udfordringer:

Landet og dets indbyggere er hårdt ramt af COVID-19 med nu over seks millioner smittede og over 185.000 døde. (Kilde: Johns Hopkins University).

De økonomiske konsekvenser af pandemien er ligeledes enorme. I løbet af få måneder mistede over 40 millioner amerikanere deres arbejde på grund af COVID-19. (Kilde: The Guardian, 28.5.2020).

Samtidig betyder den alvorlige splittelse mellem befolkningsgrupper, politikere og stater, at Guds eget land mere og mere fremstår som Divided frem for United States of America. En splittelse, der for alvor er blevet synlig efter mordet på George Floyd og de stadig voldsommere og mere voldelige demonstrationer, der er fulgt i kølvandet på drabet.

En ting er sikker: Uanset hvem der vinder præsidentvalget, bliver arbejdet med at samle og hele nationen kæmpestort – og et langt sejt træk.

Live fra Amerika

Med god sans for timing udgiver Politikens Forlag i næste uge bogen “Live fra Amerika”.

Heri tegner journalist Jesper Steinmetz, der har boet og arbejdet i USA i mere end 10 år, et billede af det store land og fortæller om sit liv som korrespondent derovre.

Steinmetz har gennem tiden mødt amerikanere fra toppen til bunden af samfundet, fra Barack Obama og Donald Trump i Det Hvide Hus til hjemløse i Californien, og fra feterede filmstjerner i Hollywood til fattige narkomaner i Kentucky.

I sin foromtale af “Live fra Amerika” skriver forlaget bl.a, at Jesper Steinmetz fra sit eget liv i Washington DC og fra sine reportager i hele landet beretter:

 … om voldsomme raceuroligheder, tragiske high school-skyderier, børn i fattigdom, illegale immigranter, ofre for tyfoner og oversvømmelser, politisk uenighed og splittelse i befolkningen. Men også om usædvanlig viljekraft og sammenhold: Skoleledere, der deler mad ud, naboer der hjælper hinanden, vovemod, tro, talentdyrkelse og grundighed samt amerikanernes grundlæggende rettigheder til frihed og demokrati – den amerikanske drøm – som ligger dybt i dem alle. (Politikens Forlag)

Bogen udkommer 8. september.

Jesper Steinmetz har tidligere været ansat som journalist på Jyllands-Posten og DR, og siden 2010 som USA-korrespondent på TV 2. I 2011 udgav han bogen “Come On America”.

God læseweekend!

 

Bøger til ferien

Posted on by under Tips og klummer

Klassikere og nye titler om flora, sommerfugle og Dickens er bloggens bud på læsning til sommerferien.

Pigebørn

En af de film, som mange (herunder undertegnede) er valfartet til biografen for at se efter genåbningen, er Greta Gerwigs “Little Women”.

Det er en en overmåde dejlig film baseret på Louisa May Alcotts udødelige klassiker “Pigebørn” og med fremragende skuespil af ikke mindst Saoirse Ronan i hovedrollen som den livlige, temperamentsfulde, rebelske og skrivelystne Jo March.

Louisa May Alcotts “Pigebørn” blev udgivet første gang i to bind i 1868 og 1869, og romanen blev startskuddet på en ny genre med familiehistorier for børn.

“Pigebørn” fortæller om et år i de fire søstre, Meg, Jo, Beth og Amys liv under den amerikanske borgerkrig. Et år, som byder på både glæder og sorger for søstrene, der dog klarer sig ved fælles hjælp, venskab og kærlighed.

Helt klart en roman jeg og flere i familien vil læse denne sommer.

Alpe-pigen

Det er ingen hemmelighed, at Kig ind i bogens verden har en forkærlighed for smukke bøger, og det engelske børnebogsforlag, Usbournes, genfortælling af Johanna Spyris klassiske børnebog “Heidi” er ingen undtagelse.

Bogen, der udkom første gang i 1880, handler om den lille forældreløse pige Heidi, der efter sin mors død skal bo hos sin bedstefar oppe i Alperne.

I Usbournes nye klæder og med illustrationer af Alan Marks vil “Heidi” være oplagt ferielæsning til mindre børn, der holder af en god historie og gerne vil blive bedre til engelsk.

Ny Dickens-biografi

For de voksne er der også engelsk kvalitetslitteratur. En helt ny biografi om en af de største forfattere til alle tider, Charles Dickens, er nemlig lige udkommet.

“The Mystery of Charles Dickens” tegner et portræt af den store victorianske forfatter fra vugge til grav og skildrer både hans fattige og ulykkelige barndom og hans store sociale og kunstneriske status som voksen. Endelig viser A. N. Wilson, hvordan Dickens’ eget liv blev en drivkraft i forfatterskabet.

Klog på planter

Som bekendt holder mange ferie i Norden i år, og er man nysgerrig på de planter, man måtte krydse på sin vej, er den nye reviderede udgave af “Nordens flora” et oplagt bud på sommerlæsning.

Den prisbelønnede bog er en guide til alle gamle og nye plantearter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Svalbard.

Man kan læse alt om kendetegn, variation, blomstringstid, voksesteder og udbredelse af de i alt 3250 arter.

Bogen har tekst af Lennart Stenberg og er illustreret af Bo Mossberg, en af Sveriges dygtigste planteillustratorer og blandt verdens førende nulevende botaniske illustratorer.

Udover Mossbergs mange smukke akvareller er der udbredelseskort for alle arter.

Sommerfuglehave

Sjælens budbringere kaldes de, og der er da også noget næsten overjordisk smukt ved sommerfuglene.

Desværre har mange sommerfuglearter svære kår i den danske natur, og de har brug for al den hjælp, vi kan give dem, for at overleve.

“Sommerfuglehave” viser, hvordan vi med enkle greb kan skabe gode livsbetingelser for sommerfuglene i haven.

Bogen giver oplysninger om de bedste nektarplanter, larvernes foderplanter, de forskellige arters udbredelse, flyvetider og overvintring, ligesom man kan læse om den forunderlige forvandling fra æg til larve, puppe og voksen sommerfugl.

Endelig får man indblik i, hvordan vi gennem tiden har brugt sommerfugle som symboler i kunst, religion og folketro.

Ifølge forlaget er bogen den første om sommerfuglevenlige haver tilpasset danske arter og forhold, og både erfarne haveejere og begyndere kan være med.

Rigtig god sommer og læselyst 🙂

Læs The Guardians anmeldelse af “The Mystery of Charles Dickens” her:

https://www.theguardian.com/books/2020/jun/03/the-mystery-of-charles-dickens-by-an-wilson-review-a-great-writers-dark-side

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 20. august.

 

Emma

Posted on by under Tips og klummer

Jane Austens verdensberømte roman “Emma” har med stor succes været filmatiseret flere gange. Snart kan en nyindspilning ses på det hvide lærred herhjemme.

Den nye filmatisering af “Emma” havde premiere i Storbritannien 14. februar, der er Valentine Day og derfor en velvalgt dato, da kærligheden som bekendt er i høj kurs i den britiske forfatter Jane Austens værker.

Det er Anya Taylor-Joy, der spiller titel- og hovedrollen som den intelligente unge kvinde, der har så travlt med at lege Kirsten Giftekniv, at hun rent glemmer at læse sit eget hjerte.

Skuespillere i særklasse

Den argentinsk-engelske skuespiller Anya Taylor-Joy er navnlig kendt for sin hovedrolle i filmen “The Witch” (2015) og M. Night Shyamalans horrorfilm “Split” (2016), og nu høster hun også ros i britiske The Guardian for sin fortolkning af Jane Austens heltinde.

I sin anmeldelse af “Emma.” skriver The Guardian eksempelvis:

Autumn de Wilde’s adaptation ramps up the comedy, but Anya Taylor-Joy remains wonderfully edgy as Jane Austen’s meddling heroine”. (Kilde: Mark Kermode i The Guardians anmeldelse af “Emma.”)

I rollen som Emmas far, Mr Woodhouse, ses britiske Bill Nighy, som vi kender for sine pragtpræstationer i en lang række film, herunder som Davy Jones i flere “Pirates of the Caribbean”-film og som Ambrose Hilliard/Uncle Frank i Lone Scherfigs “Their Finest Hour” (2016).

Særligt kendt er Bill Nighy dog for sin rolle som den afdankede popsanger Billy Mack i “Love Actually” (2003).

“Emma.” kan ses i danske biografter fra 5. marts.

Her ses forsiden til Jane Austens berømte og elskede roman “Emma”.

Ikke lutter romantik

Som sagt har Jane Austens mesterlige romaner været filmatiseret op til flere gange.

Mange herhjemme husker nok især de filmiske udgaver af “Stolthed og fordom” og “Fornuft og følelse”.

Personligt mener jeg, at de mest vellykkede filmatiseringer, er dem, der formår at vise, at Jane Austens værker rummer så meget andet og mere end kærlighedsintrigen.

Romanerne byder både på nuancerede psykologiske portrætter, skarp social satire og et intelligent og ironisk indblik i de kyniske købmandsmekanismer, der herskede på ægteskabsmarkedet i forfatterens samtid, og som finder anvendelse mange steder den dag i dag.

Uhyre beskeden

Selv var den britiske forfatter uhyre beskeden, når det gjaldt hendes eget kæmpe talent. Til sin nevø Edward beskrev hun således sit arbejde som:

that little bit (two inches wide) of ivory, in which I work with so fine a brush as produces little effect after much labour” (Kilde: Privat brev til J. Edward Austen, 16. december 1816, Oxford Reference)

Jane Austens regnes i dag for en af de største engelske forfattere, og hendes romaner er stadig pensum på engelskstudiet.

Man kan dog i den grad også læse hendes bøger udelukkende for fornøjelsens skyld, og med de løbende filmatiseringer af hendes historier, er der vist ingen tvivl om, at mange vil gøre netop det i lang tid fremover.

God læseweekend 🙂

Jane Austen (1775-1817) engelsk forfatter og verdensberømt for sine seks romaner om den engelske lavadel i slutningen af 1700-tallet/starten af 1800-tallet:

“Sense and Sensibility” (1811), “Pride and Prejudice” (1813), “Mansfield Park” (1814) og “Emma” (1816). Jane Austen skrev yderligere to romaner, “Northanger Abbey” og “Persuasion”, begge udgivet posthumt i 1818.

Læs hele The Guardians anmeldelse af “Emma.” her:

https://www.theguardian.com/film/2020/feb/16/emma-review-autumn-de-wilde-anya-taylor-joy-bill-nighy-johnny-flynn

Læs også mit indlæg om filmatiseringen af en anden af Jane Austens romaner her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/11/jane-austen-atter-aktuel/

 

Biografier og bogmesser

Posted on by under Tips og klummer

Efteråret og julen er bøgernes og særligt biografiernes tid. I år vil en ny engelsk selvbiografi med garanti lande i mange julestrømper og under talrige juletræer.

Han har medvirket i over 100 film og er blevet nomineret til en Oscar seks gange, hvoraf han har vundet to priser for bedste mandlige birolle. I dag har han opnået status som Hollywood-stjerne og er en af Storbritanniens mest elskede skuespillere.

Navnet er Sir Michael Caine, og nu deler den 85-årige verdensstjerne ud af sin livskundskab og sine talrige erfaringer og anekdoter i “Blowing the Bloody Doors Off: And Other Lessons in Life”.

Her er det hardback-udgaven, der udkom 23. oktober.

Rollerne gennem hans seks årtier lange karriere har spændt vidt, fra den kyniske casanova i “Alfie” og den cool cockney-agent Harry Palmer i “Lynaktion Ipcress” til den desillusionerede, drikfældige litteraturlærer Frank Bryant i “Lærenemme Rita” og titelrollens utro ægtemand i “Hannah og hendes søstre”.

De unge biografgængere kender måske bedst Caine som Batmans tro tjener Alfred Pennyworth i “Dark Knight”-trilogien, mens især det ældre publikum for nylig nød hans sublime spil som dirigenten Fred i den prisbelønnede film “Youth”.

Elegant cockney

Michael Caine blev født i 1933 i London. Han hedder oprindelig Maurice Joseph Micklewhite, men blev som så mange andre håbefulde skuespillere opfordret til at finde på et navn, der var lettere at huske.

Det kølige blå blik og stiff upper lip kombineret med en tydelig cockney-dialekt er blevet Michael Caines særkendetegn som skuespiller.

Alligevel spiller Caine aldrig den samme i sine film. Med en tilsyneladende lethed og elegance glider han ind i den ene krævende rolle efter den anden og overbeviser både som Laurence Oliviers snu modpart, Milo Tindle, i thrilleren “Sleuth”, iskold gangster i “Get Carter” og multifacetteret læge og leder af et børnehjem i “Æblemostreglementet”.

Den verdensberømte skuespiller ved, hvad der kræves for at få succes og efter en meget hård start at nå toppen.

Og nu kan alle vi, der har nydt hans utallige pragtpræstationer på film, altså få indblik i Sir Michael Caines liv og arbejde i hans livskloge erindringer.

“Blowing the Bloody Doors Off: And Other Lessons in Life” udkom som paperback torsdag i sidste uge, mens hardback-udgaven kom i handelen i tirsdags.

Up-lit er hot

Efteråret er som bekendt også højsæson for bogmesser, og igen i år var Tyskland vært for verdens største af slagsen.

Frankfurter Buchmesse fandt sted 10.-14. oktober, og som vanligt var der nye litterære trends at spotte på messen.

The Guardians Alison Flood rapporterede således, at en bølge af ny opløftende litteratur kaldet “up-lit” har kendetegnet dette års udgivelser.

Folk fra branchen fortæller til The Guardian, at man i øjeblikket mærker et stort behov for optimistiske historier, feel good litteratur, der indgyder håb i en verden, mange opfatter som kaotisk og dommedagsagtig. (Læs artiklen her).

BogForum 2018

Denne weekend går det så løs herhjemme med BogForum i Bella Centeret.

Bogmessen, der plejer at ligge i november, er i år rykket frem til fredag 26. oktober til og med søndag 28. oktober.

Hvorvidt der også er opløftende litteratur at finde i Bella Centeret, kan du læse mere om i programmet her:

http://www.bogforum.dk/

God bogweekend 🙂

 

Geniale da Vinci

Posted on by under Tips og klummer

Denne uges udgivelser byder på en biografi om det italienske geni Leonardo da Vinci.

I sommer besøgte min familie og jeg udstillingen “Da Vinci – Inventions” på Kalmar Slot i Sverige. Her vrimlede det med eksempler på Leonardo da Vincis renæssance-opfindelser, der dannede forløbere til moderne opfindelser som helikopteren, flyet, bilen, cyklen, faldskærmen og kampvognen.

Modellerne var bygget på baggrund af det italienske geni’s skitser og notater, og det var næsten ikke til at fatte, at da Vinci kunne udtænke så mange moderniteter for mere end 500 år siden.

Udstillingen “Da Vinci – Inventions”, der har været vist i en række storbyer verden over, og som kan opleves på Kalmar Slot frem til 4. november, kan varmt anbefales.

Hvis man ikke lige kommer forbi Kalmar Slot, er der dog håb at hente.

I dag udkommer nemlig den amerikanske historiker, forfatter og journalist Walter Isaacsons bog “Leonardo da Vinci” på dansk.

Nysgerrig og talentfuld

“Leonardo da Vinci” er en stor gennemillustreret biografi om den verdensberømte opfinder, maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, botaniker, anatom og forfatter Leonardo da Vinci (1452-1519).

I sin præsentation af bogen, der er oversat til dansk af Jakob Levinsen, skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

Et fascinerende værk om nysgerrighed og talent skabt på grundlag af Leonardo Da Vincis berømte notesbøger og nye opdagelser om hans virke og kunst.

En kunstner men også en videnskabsmand, som på den ene side skabte Mona Lisas gådefulde smil og perspektiviske illusioner i ”Den sidste nadver” og på den anden side dessikerede lig for at undersøge musklerne, foretog optiske forsøg og projekterede maskiner, som foregreb udviklingen mange århundreder frem.” (Gyldendals hjemmeside).

Lær af Leonardo

Da den engelske udgave af “Leonardo da Vinci” udkom i 2017, skrev The Guardians anmelder Blake Morrison:

Isaacson doesn’t claim to make any fresh discoveries, but his book is intelligently organised, simply written and beautifully illustrated, and it ends with a kind of mental gymnastics programme that suggests how we can learn from Leonardo (Be curious, Think visually, Go down rabbit holes, Indulge fantasy, Respect facts, etc).” (Læs anmeldelsen her).

Walter Isaacson har tidligere skrevet anmelderroste biografier om store personligheder som Albert Einstein, Henry Kissinger og Steve Jobs.

God læselyst 🙂

 

Femårig superheltinde

Posted on by under Anmeldelser

Hvad kan der ske, når en lille pige bliver vred – rigtig, rigtig vred? Det giver den britiske forfatter Roald Dahl et fremragende bud på i “Matilda”.

Efter en længere pause er Månedens klassiker tilbage, og denne gang skal det handle om børnebogsklassikeren “Matilda”.

Matilda er et geni. Allerede da hun er halvandet år, har hun et ordforråd som en voksen. Som treårig har hun lært sig selv at læse, og da hun er fire og kan hjemmets eneste bog (en kogebog!) udenad, opsøger hun selv biblioteket for at finde mere og bedre litteratur der.

Sagen er nemlig den, at Matildas forældre ikke alene er snotdumme, men også vildt usympatiske og i det hele taget komplet uegnede til at rumme, forstå og tage sig af deres geniale datter.

Men heldigvis findes der andre bedre og klogere voksne. Som for eksempel den flinke, forstandige bibliotekar Mrs Phelps, der forsyner Matilda med værker som Charles Dickens’ “Store forventninger”, Jane Austens “Stolthed og fordom”, Ernest Hemingways “Den gamle mand og havet” og mange andre litterære sværvægtere.

Den gode vrede

Men hvorfor er det, at Matilda bliver vred, ja, hvidglødende af raseri?

Det sker, da hun starter i skolen. For nok får hun verdens sødeste og rareste lærer, Miss Honey, men skolelederen, Miss Trunchbull, er som sendt fra helvede.

Sjældent har verden set et mere rædselsfuldt kvindemenneske! Og det er de verbale og voldelige angreb, som tyrannen og børnehaderen Miss Trunchbull udsætter eleverne og Miss Honey for, der får den femårige pige op i det røde felt.

I “Matilda” gør Roald Dahl noget, der er lige så genialt som hans lille heltinde. Han viser, at forbudte følelser som vrede kan være gode og endda gøre underværker.

Børn kan og skal ikke altid være søde og glade – slet ikke i mødet med et monster som Miss Trunchbull. Og det er i opgøret med dette uhyre, at Matilda med sin helt igennem berettigede vrede udretter mirakler.

Klassikerstatus

Situationerne med Trunchbull og de sagesløse elever er barske og groteske. Det er sort humor af den slags, mange børn ofte bedre kan kapere end de voksne.

Roald Dahl skriver intelligent og med en underfundig tone, der gør “Mathilda” til en stor læseoplevelse, mens Quentin Blake står for de fine, finurlige illustrationer.

Da “Matilda” udkom i 1988, fik den mange anmelderroser. Blandt andet skrev The Times:

Mischievous though she may be, there could hardly be a better heroine for today’s children. Matilda is super-intelligent and, above all, a voracious reader!”

Og The Guardian gav bogen følgende ord med på vejen:

Roald Dahl and Quentin Blake have made an important and lasting contribution to children’s literature.”

Film og musical

Roald Dahls lille mesterværk blev filmatiseret med Danny DeVito som instruktør i 1996.

I 2010 opførte Royal Shakespeare Company for første gang historien som musical, og “Matilda The Musical” spiller stadig i London.

Der findes en dansk udgave af bogen, men så vidt jeg kan se, fås den ikke p.t. Til gengæld vil jeg på det varmeste anbefale at læse “Matilda” på engelsk 🙂

Roald Dahl (1916-1990) var en britisk forfatter med norske forældre. Han var pilot under Anden Verdenskrig og blev efter krigen spion for MI6, hvor han mødte Ian Fleming.

Han er berømt for både sine børne- og voksenbøger og især kendt for “Charlie og chokoladefabrikken”, “Matilda”, “Heksene” og “Den store venlige kæmpe”.

Du kan læse mere om den populære storyteller her: https://www.roalddahl.com/roald-dahl/about

 

Kunsten at skrive

Posted on by under Tips og klummer

Vidste du, at en kat kan gøre underværker for skriveriet? Eller at man bør stoppe op, mens skrivningen går godt? Disse og mange andre råd får man i “Being a Writer”.

Julesalget betyder, at forlagene udgiver hovedparten af deres bøger i efteråret – og ofte i et tempo, hvor anmelderne har svært ved at følge med. Derfor er januar en glimrende tid til at samle op på bøger, man ikke nåede at omtale, da de udkom.

En af dem er for mit vedkommende “Being a Writer” af de britiske forfattere Travis Elborough og Helen Gordon.

I antologien “Being a Writer” har Elborough og Gordon samlet tips fra berømte og beundrede forfattere om, hvordan man kan blive en bedre skribent. Forfatterne spænder fra Samuel Johnson i 1700-tallets London til Lorrie Moore i vor tids Wisconsin. Alle fortæller de om fornøjelserne og faldgruberne ved at skrive, hvad der virker for dem, og hvad der kræves for at blive forfatter.

Lær af mestrene

I denne uge videregiver Travis Elborough i The Guardian ti af bogens tips, som han og Helen Gordon mener, at enhver håbefuld skribent bør tage til sig. Heriblandt er:

  • Den engelske Bookerprisvinder Hilary Mantel (“Wolf Hall” og “Bring Up the Bodies”), som mener, at lidt arrogance kan være til stor hjælp: “The most helpful quality a writer can cultivate is self-confidence – arrogance, if you can manage it. You write to impose yourself on the world, and you have to believe in your own ability when the world shows no sign of agreeing with you.”
  • Den verdensberømte russiske forfatter Leo Tolstoj (“Krig og fred” og “Anna Karenina”) finder det bedst at skrive tidligt på dagen: “I always write in the morning. I was pleased to hear lately that Rousseau, too, after he got up in the morning, went for a short walk and sat down to work. In the morning one’s head is particularly fresh. The best thoughts most often come in the morning after waking while still in bed or during the walk.”
  • Den amerikanske Nobelprisvinder William Faulkner (“The Sound and the Fury” og “As I Lay Dying”) anbefaler at læse mest muligt: “Read, read, read everything – trash, classics, good and bad, and see how they do it. Just like a carpenter who works as an apprentice and studies the master. Read! You’ll absorb it. Then write. If it is good, you’ll find out. If it’s not, throw it out the window.”
  • Ernest Hemingway (“Farvel til våbnene”, “Hvem ringer klokkerne for” og “Den gamle mand og havet”), Nobelprisvinder og en af det 20. århundredes største forfattere, giver dette råd: “Always stop while you are going good and don’t worry about it until you start to write the next day. That way your subconscious will work on it all the time. But if you think about it consciously or worry bout it you will kill it and your brain will be tired before you start.”
  • John Steinbeck (“Vredens druer” og “Mus og mænd”), også amerikansk Nobelprisvinder, mener, man bør tage en side ad gangen: “Abandon the idea that you are ever going to finish. Lose track of the 400 pages and write just one page for each day. It helps.”

Og tippet om katten … Det stammer fra Mrs Hawkins i britiske Muriel Sparks roman “A Far Cry from Kensington”.

Er man allergisk over for katte, er der mange andre gode råd fra mestrene i “Being a Writer”, der kan inspirere såvel forfatterspirer som nysgerrige læsere 🙂

Du kan læse hele Travis Elboroughs artikel om “Being a Writer” her:

https://www.theguardian.com/books/2018/jan/03/top-10-writers-tips-on-writing

 

Evig forandring

Posted on by under Tips og klummer

Ny tv-dramatisering af “Howards End” og endnu en fremtidsroman af forfatteren til “The Martian” er blandt denne uges litterære nyheder.

Måske husker du filmatiseringen af E. M. Forsters klassiker “Howards End” med Emma Thompson og Helena Bonham-Carter i rollerne som de kultiverede Schlegel-søstre og Anthony Hopkins og Vanessa Redgrave som ægteparret Henry og Ruth Wilcox?

Filmen fra 1992 blev en kæmpe succes og regnes af mange for kronen på værket af instruktør James Ivory og producent Ismail Merchants Forster-trilogi, der også omfatter “A Room with a View” (1986) og “Maurice” (1987).

Hvem skal arve England?

Søndag aften kunne britiske seere så se første afsnit af en ny tv-dramatisering af “Howards End”.

Med den fremragende filmatisering in mente kunne man spørge, om det er muligt at lave en lige så god tv-serie. Personligt har jeg svært ved at forestille mig andre end de fire ovennævnte skuespillere i hovedrollerne.

Men ifølge The Guardians anmelder, Lucy Mangan, kom serien godt fra start. Og nok så interessant er det, at hun fremhæver den klassiske romans aktualitet.

“Howards End” udkom i 1910. Alligevel har romanens centrale spørgsmål Hvem skal arve England? aldrig været mere relevant, påpeger Mangan og henviser til vor tids immigrationsbølge.

Mens filmatiseringen fra 1992 følger romanens tematik og belyser konflikten mellem rig og fattig, by og land, forretning og finkultur, realisme og idealisme, materialisme og åndelighed, nutid og fortid, tilføjer tv-serien, skriver Lucy Mangan, en raceproblematik, idet flere af skuespillerne er farvede.

Med sine tidløse temaer er Forsters roman en ægte klassiker. Uanset hvilken tid vi er rundet af, vil mange kunne genkende de modsætninger, bogen omhandler. Og 107 år efter udgivelsen rejses altså spørgsmålet Hvem skal arve England? nok engang – nu på baggrund af globalisering og masseindvandring.

Her er det en paperback-udgave fra 2000 af E. M. Forsters berømte roman.

Kriminel på månen

Mens masseimmigration optager især Europa og USA, taler andre om en fremtidig kolonisering af rummet. En af dem, der har vendt blikket mod fjerne planeter, er den amerikanske forfatter Andy Weir. Hans debutroman “The Martian” blev som bekendt filmatiseret med Matt Damon i hovedrollen, og ligesom den foregår hans nye bog i rummet. Nærmere betegnet Artemis, den første by på månen.

Artemis tæller 2000 beboere. De fleste er turister. Andre er kriminelle. Jazz Bashara er kriminel. Hun bor i en fattig bydel, og da hun dårligt kan leve af sit arbejde, er hun blevet smugler.

Men heller ikke det skæpper i kassen. Så da hun får chancen for at begå den perfekte forbrydelse og score en masse penge, slår hun til. Imidlertid viser opgaven sig at være en hel del farligere end ventet …

“Artemis” udkom på engelsk tirsdag 14. november.

To meget forskellige værker – ikke desto mindre er “Howards End” og “Artemis” begge historier til en tid og verden i hastig forandring.

God læselyst!

Edward Morgan Forster (1879-1970) er en britisk forfatter, som har skrevet “Where Angels Fear to Tread” (1905), “The Longest Journey” (1907), “A Room with a View” (1908), “Howards End” (1910), “Maurice” (skrevet i 1913; udkommet posthumt i 1971) og “A Passage to India” (1924).

Alle seks romaner rummer dramatiske elementer og konflikter, hvor modsætninger mellem klasser, køn eller racer spiller en afgørende rolle for plottet.

Du kan læse mere om E. M. Forster her: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_1914-45/Edward_Morgan_Forster

Du kan læse The Guardians anmeldelse af den nye tv-serie “Howards End” her: https://www.theguardian.com/books/2017/nov/12/howards-end-review-timely-careful-remake-class-race