Julen i billeder

I morgen er det juleaften, og årets sidste blog handler om den fødselsdag, vi elsker at fejre, og som er gengivet i utallige mesterlige malerier.

Nogle gange kan billeder sige mere end ord, og laver man en engelsk Google-søgning på de bedste julebilleder (the best Christmas story paintings), dukker der blandt andet en interessant artikel op, som The Guardian bragte i 2014.

Kunstkritiker Laura Cumming præsenterer i artiklen sine yndlings-julebilleder af en række kunstnere, spændende fra Bruegel til Botticelli.

Bebudelsen

Selv om mange tænker på Jesus’ fødsel og dermed juleaften som kristendommens begyndelse, starter kristendommens historie allerede med bebudelsen. Det vil sige der, hvor Maria får bud om, at hun skal blive mor til Guds søn.

Beretningen om Marias bebudelsesdag finder vi i Lukasevangeliet kap 1,26-38.

Bebudelsen er blevet skildret i billedkunsten op gennem historien, og et af Laura Cummings yndlingsmalerier er et billede af bebudelsen.

Convento di San Marco-billede

Foto: Convento di San Marco, Florence.

Om maleriet skriver Laura Cumming blandt andet:

Here is the news, delivered by an angel. The Virgin Mary is pregnant. The son of God is on his way. In this exquisite painting, by a Florentine monk, the split-second of the telling appears to be the very moment of conception itself.” (Kilde: The Guardian)

Mor og barn

Måske ikke så overraskende er et maleri af det lille Jesus-barn i stalden også blandt kunstkritikerens yndlingsmotiver.

Laura Cummings har valgt italienske Federico Barroccis maleri, der da også er betagende smukt:

Barrocci

Prado museum, Madrid. Foto: PR.

Om værket skriver Laura Cumming blandt andet:

Of all the many thousands of nativity scenes in western art, this one is among the most tenderly maternal. Mary kneels humbly before her God, but she is equally full of love for her newborn baby. Mother and child gaze into each other’s eyes and the whole composition emphasises their mutual bond.” (Kilde: The Guardian)

Bogens Madonna

Hvis du har lyst til at se flere af kunstkritiker Laura Cummings yndlings-juleværker, kan du læse hele artiklen i The Guardian her

Men da Kig ind i bogens verden nu engang er en bogblog, skal bøgerne selvfølgelig ikke snydes.

Så vi runder af med et smukt maleri efter undertegnedes eget valg, nemlig den italienske renæssancekunstner Sandro Botticellis Madonna del Libro (Bogens Madonna):

Sandro_Botticelli_-_The_Virgin_and_Child_(The_Madonna_of_the_Book)_-_Google_Art_Project

Madonna del Libro (1480-1481), Museo Poldi Pezzoli, Milano.

Rigtig glædelig jul og godt nytår!


Kilder:

Bibelselskabet

https://www.bibelselskabet.dk/marias-bebudelse-betyder-forar-og-forventning

The Guardian

https://www.theguardian.com/culture/2014/dec/05/the-10-best-christmas-story-paintings


Kig ind i bogens verden er tilbage 12. januar 2023.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s