Forbilledlig Fødselar

I dag fylder Dronning Margrethe 80 år – og i den anledning tager bloggen et lille kig på et berømt værk, vores regent har bidraget kunstnerisk til.

“Der er intet, der som kunst og kultur kan få vores dronning til at smile og le” skrev journalist og forfatter Jens Andersen om Dronning Margrethe II lige før hendes 70 års fødselsdag. (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt).

Jens Andersens artikel kunne lige så godt være skrevet nu, for den kreative åre løber som en brændende rød tråd gennem dronningens 80 år lange liv frem til i dag.

Særligt billeder og evnen til at danne billeder spiller en betydelig rolle i dronningens liv og kunstneriske virke. Eksempelvis skriver Jens Andersen:

Som Hendes Majestæt sagde til Anne Wolden-Ræthinge – alias Ninka – i 1989: »Det siges, at mange musikere oplever alt som musik. Jeg opdager snarere billeder i alt, hvad jeg hører eller læser. Derfor holder jeg særlig meget af musik i forbindelse med teater: ballet, opera. Det er hverken al musik eller alle bøger, der giver »billeder på skærmen«, som jeg plejer at kalde det. Men enhver bog, der giver mig billeder, kommer jeg til at holde af. Det er ikke et spørgsmål om detaljerede beskrivelser, det er selve stemningen, og så behøver det ikke være et litterært mesterværk.«”(Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt)

Ingahild Grathmer

Et værk, der i høj grad har appelleret til Dronning Margrethes fantasi og forestillingsevne, er J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

Under pseudonymet Ingahild Grathmer har dronningen illustreret den berømte trilogi, der første gang blev udgivet med Hendes Majestæts tegninger i 1977.

“Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”. Illustration: Dronning Margrethe II.

Da Gyldendal i 2001 genudgav Tolkiens mesterværk, kunne man i Information læse, at der i forlagets pressemeddelelse knyttede sig en lille historie til dronningens illustrationer:

Tolkien selv ville ikke give tegnere lov til at illustrere hans værker – læserne skulle have mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet. Da forfatteren døde i 1973 fandt man flere sort-hvide tegninger baseret på Ringenes herre og begået af en vis Ingahild Grathmer. På tegningerne havde Tolkien skriblet anbefalinger og kommentarer – åbenbart, forklarer Gyldendal, var han »fascineret af tegningernes mystik og atmosfære plus det faktum, at hun ikke gengav personerne.« I ’77 udgav så Gyldendal 1.500 håndnummererede eksemplarer af Ringenes herre med Ingahild Grathmers illustrationer, og de blev revet væk. Og tegningerne, ja, dem havde dronningen under pseudonym sendt til Tolkien, da hun endnu som prinsesse gik på universitetet i England.” (Kilde: https://www.information.dk/2001/11/tolkien-feber)

Her er det en af Dronning Margrethes illustrationer fra “Ringenes Herre – De to Tårne”:Inspirerende landskaber

To år efter genudgivelsen af “Ringenes Herre” kunne man i Fyens Stiftstidende læse, hvad Dronning Margrethe selv havde at sige om inspirationen fra J. R. R. Tolkien:

– Tolkien har om nogen landskabet med i sine historier. Og lige fra jeg første gang læste Tolkiens bøger, har jeg dannet mig billeder af disse landskaber (…)

– Disse landskaber har jeg åbenbart skulle have ud. I hvert fald er de blevet ved med at vælte op i mig i en grad, så jeg slet ikke kunne lade være med at male dem.” (Kilde: https://fyens.dk/artikel/tolkien-forl%C3%A6g-for-dronningen)

I “Ringenes Herre – Kongen vender tilbage” finder man denne illustration af dronningen:Fantasiens nødvendighed

Vi er mange, der er utroligt glade for at have en regent, som ikke alene forvalter sin livsopgave på ypperligste vis, men som elsker kunsten og tilmed udfolder sit eget kunstneriske talent til gavn og glæde for os alle sammen.

I den forbindelse – og navnlig i denne tid – er det værd at huske på noget, som dronningen sagde til Thorkild Hansen inden sin 40 års fødselsdag i 1980:

Uden myte, uden fantasi, da dør mennesket mere sikkert end af nogen anden ting, vi kan finde på. Da dør det for os.” (Kilde: Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979))

Tilbage er der kun at ønske et kæmpe tillykke til vores forbilledlige og billedskabende Dronning Margrethe II.


Kilder:

Jens Andersen “Kunsten er at more sig kongeligt”, Berlingske, 13. april 2010.

Marianne Koch “Tolkien forlæg for Dronningen”, Fyens Stiftstidende, 30. september 2003.

Christian Monggaard “Tolkien-feber”, Information, 23. november 2001.

Anne Wolden-Ræthinge “Dronning i Danmark. Margrethe den Anden
fortæller om sit liv” (1989).

Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979).


 

De Vestindiske Øer

I morgen er det 100 år siden, at USA overtog administrationen af De Vestindiske Øer fra Danmark. Det markeres vidt og bredt – også på bogfronten.

På årsdagen, fredag 31. marts, udkommer Astrid Nonbo Andersens “Ingen undskyldning”. Bogen viser, at fortiden huskes meget forskelligt i Danmark og på Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas, i dag kaldet Jomfruøerne.

Øerne blev regeret af Danmark fra 1754 til 1917, indtil de blev solgt til USA for 25 millioner dollars.

Økonomien i Dansk Vestindien var baseret på slaveri, og langtidseffekterne af kolonitiden mærkes den dag i dag, hvor øerne lider under en skrøbelig økonomi og voldsom ulighed. Derfor har efterkommere af slaverne rejst krav om en erstatning og en officiel undskyldning fra de tidligere kolonimagter.

“Ingen undskyldning” sætter diskussionen om erstatninger ind i en international kontekst og undersøger, hvordan Danmark har forholdt sig til dem. Ifølge Astrid Nonbo Andersen har erstatningskravene ført til et opgør med mange danskeres forestilling om, at Danmarks kolonialisme var særlig mild og venligsindet.

Slavetrilogien

Også førhen har Danmarks rolle som kolonimagt fået forfattere til at fare til pennen. I sin berømte og prisbelønnede slavetrilogi fra 1970erne fortæller Thorkild Hansen den rystende historie, fra indskibningen på Guinea til de store slaveauktioner på Sankt Thomas og Sankt Croix. “Slavernes kyst”, “Slavernes skibe” og “Slavernes øer” regnes for et hovedværk inden for den danske dokumentargenre.

I anledning af, at det er 100 år siden, at USA overtog øerne, kunne det være interessant også at tage et kig på et par engelsksprogede udgivelser om Jomfruøerne.

Fra drøm til mareridt

Forfatteren til “Mytteriet på Caine”, Herman Wouk, boede på Sankt Thomas fra 1958 til 1964 og skrev en humoristisk roman om øerne, “Don’t Stop the Carnival” fra 1965.

Heri fortæller Wouk historien om Norman Paperman, en presseagent på Broadway, der står af rotteræset og køber et caraibisk hotel på den fiktive ø Amerigo. Drømmen om et paradis med grønne bakker, snehvidt sand og azurblåt hav bliver dog hurtigt afløst af et mareridt fuldt af racisme, intolerance, imperialisme og alkoholisme, og til sidst sælger Paperman hotellet og flygter tilbage til New York.

De lokales version

I en artikel i The New Yorker fra 2014 fortæller journalist Carolyn Kormann, hvordan hun fik “Don’t Stop the Carnival” anbefalet på det varmeste, da hun skulle flytte til Sankt Jan for i en periode at arbejde der. Men i samme artikel beretter hun om forfatteren Tiphanie Yanique, der stammer fra Sankt Thomas, og som ikke brød sig om Herman Wouks fremstilling af de lokale i romanen.

Derfor lavede Yanique et modspil til “Don’t Stop the Carnival” i sin debutroman “Land of Love and Drowning” (2014), hvor hun tager flere personer og steder fra Wouks bog og genopfinder dem. De to romaner samler sig om de samme begivenheder, men skildrer dem fra forskellige vinkler, og det er nu ikke de hvide amerikaneres, men de sorte øboeres version læserne får.

I et interview med Los Angeles Review of Books fortæller Yanique om sin version af de lokale øboere:

Hopefully I’ve made them more human than Herman Wouk was able to. And hopefully made them not farcical. I wanted to show the other side of that story. I’m going to sound crazy, but — I wanted to write a text that might be held up alongside that text.”

Yaniques bog er dog andet og mere end et modsvar til Wouks, idet hovedpersonerne i hendes roman er to forældreløse søstre, der skal navigere i en verden i forandring i takt med, at Jomfruøerne overgår fra dansk til amerikansk herredømme.

Så vil man have flere vinkler på de caraibiske øer og deres befolkninger, kan man foruden de danske dokumentarbøger med fordel også læse romanerne “Don’t Stop the Carnival” og “Land of Love and Drowning”.


Læs Carolyn Kormanns artikel i The New Yorker her:

http://www.newyorker.com/books/page-turner/virgin-islands-re-written

Læs interviewet med Tiphanie Yanique i Los Angeles Review of Books her:

https://lareviewofbooks.org/article/crazy-caribbean-woman-attic-tiphanie-yanique-land-love-drowning/