Vilje og vaner

Hvor der er vilje, er der vej. Men hvor stor er viljen til at gøre noget for klimaet reelt?

Under corona-lockdown har vi kunnet læse og ligefrem mærke, at luften er blevet renere i storbyer verden over. Forskning viser også, at de mange passagerfly, der holder stille, gavner klimaet.

Alene i Kina førte coronakrisen til et fald i energiforbruget og luftforureningsudslippet på 25 procent over to uger primært pga. nedsat el-forbrug, industriproduktion og transport. (Kilde: Videnskab.dk, 21. marts 2020)

Men i kølvandet på genåbningen vejrer vækstglade danskere, der for enhver pris vil tilbage til “normalen”, nu morgenluft (hvor forurenet den end måtte blive).

I forgårs kunne tv-avisen berette, at dankortene igen gløder herhjemme, hvilket er “godt nyt for den samlede økonomi.” I samme tv-avis blev det meddelt, at SAS har genåbnet linjen mellem Aarhus og København. Også det blev serveret som en god nyhed, da vi jo skal “have gang i hjulene igen”.

Og det til trods for, at vi ved, at vores mindre forbrug af fossile brændstoffer under lockdown har lagt en dæmper på CO2-udledningen, og at man kan spørge, hvor nødvendigt det er med indenrigsflyvninger i så lille et land som Danmark?

Ord, ord, ord

Det er ellers ikke, fordi det skorter på klimaplaner.

“Man kan snart ikke se klimakrisen for bare klimaplaner” skrev Jørgen Steen Nielsen forleden i Informations leder. (Kilde: Information, 3. juni 2020)

Dansk Erhverv, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ingeniørforeningen IDA, Klimarådet, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer er blandt dem, der har fremlagt løsninger.

Vel at mærke samtidig med, at flere af dem hurtigst muligt vil have gang i forbrugsfesten igen.

Lyt til Attenborough

Så hvad gør man, når man står i en samtid, hvor mange siger, at de ønsker at redde klimaet, men ikke vil bringe de nødvendige ofre?

Tja, ud over at feje for egen dør, holde igen med overforbrug (herunder flyrejser) og håbe, at væksten vil give flere penge til den grønne omstilling, kan man vente på den kendte naturforsker David Attenboroughs nye memoirer.

Bogen udkommer 15. oktober 2020.

Den britiske boghandel Waterstones skriver om “A Life on Our Planet”:

Attenborough’s new biography sends an empowering message about the crucial importance of will in tackling the climate crisis and preserving our precious ecosystem for generations to come.”

Selv siger David Attenborough:

I am 93. I’ve had an extraordinary life. It’s only now that I appreciate how extraordinary. As a young man, I felt I was out there in the wild, experiencing the untouched natural world – but it was an illusion. The tragedy of our time has been happening all around us, barely noticeable from day to day – the loss of our planet’s wild places, its biodiversity. I have been witness to this decline. A Life on Our Planet is my witness statement, and my vision for the future. It is the story of how we came to make this, our greatest mistake – and how, if we act now, we can yet put it right. We have one final chance to create the perfect home for ourselves and restore the wonderful world we inherited.” (Kilde: Waterstones)

Hvis vi altså sætter handling bag de gyldne ord og grønne løfter – også i Danmark.

God weekend!


Kilder

Information, 3. juni 2020: https://www.information.dk/indland/leder/2020/06/praesenterer-klimaplaner-bortset-regeringen?utm_source=Morgendagens%20digitale%20avis%20p%C3%A5%20mail&utm_campaign=578ed6831e-EMAIL_CAMPAIGN_2020_06_02_07_46&utm_medium=email&utm_term=0_5b6847ab1d-578ed6831e-413904605&mc_cid=578ed6831e&mc_eid=d76fbb832e

DR TV Avisen kl. 21, 2. juni 2020: https://www.dr.dk/drtv/episode/tv-avisen-21_00_-uroligheder-over-hele-usa_189297

Videnskab.dk, 21. marts 2020: https://videnskab.dk/kultur-samfund/topforsker-med-optimistisk-haab-i-moerket-hvis-vi-spiller-kortene-rigtigt-kan-corona

Waterstones: https://www.waterstones.com/book/a-life-on-our-planet/david-attenborough/2928377041670?utm_source=wsnonfictionA310520&utm_medium=email&utm_campaign=roundup

Læs mere om David Attenborough her: https://www.britannica.com/biography/David-Attenborough


 

Gift for folket

Ugens bøger sætter fokus på guldfeberen i det vilde vesten, og hvordan vore dages nyhedsnarkomaner kan blive “clean”.

Hvis man er til pionertidens USA, er der godt nyt på bogfronten.

I dag udkommer nemlig Blaise Cendrars’ roman “Guldet” på dansk.

Udkommer i dag.

“Guldet” handler om general Suter, der erobrer Californien, bliver verdens rigeste mand, og mister det hele igen.

I sin præsentation af romanen, skriver forlaget Gladiator:

Tempoet er højt! Dampkedler, anløbsbroer, savværker, plantager skyder op. En drøm tager form. Et kontinent fødes. Men knap er Amerikas fødselsskrig døet hen, før et nyt skrig krænger sig op gennem halsen på den halve klodes forbrydere, lykkejægere, eventyrere, svindlere og drømmere: Guld! Der er guld på Suters jord! Dirren, vildelse, hallucination. Guldfeberen hærger. Den lægger alting øde. Suters skæbne er nok tragisk, men i Cendrars’ glubske prosa antager den sansevilde dimensioner, der vrider og flår den hele verden pivåben.”

Eventyrer og forfatter

Blaise Cendrars, pseudonym for Frédéric-Louis Sauser (1887-1961), var fransk forfatter af schweizisk oprindelse og var en af bannerførerne for modernismen i fransk litteratur.

Cendrars rejste over hele verden, og hans eventyrlige liv er uløseligt forbundet med forfatterskabet, hvor krigen, døden, livet, rejsen og de fjerne lande går igen som motiver.

Flere værker er oversat til dansk, herunder “Den transsibiriske prosa” (1987), “Nitten elastiske digte” (2009) og “Moravagine” (2016).

“Guldet” udkommer i Forlaget Gladiators serie for oversat litteratur, Gladiolus, og er redigeret af Jakob Sandvad og Hans Otto Jørgensen, med omslagstegning af Zven Balslev og grafisk tilrettelæggelse ved Thomas Joakim Winther.

Drop nyhederne

Det er ikke kun guld, der kan forgifte folks sind.

Også nyheder kan være direkte skadelige for os mennesker. Det mener i hvert fald den schweiziske forfatter og forretningsmand Rolf Dobelli, og nu har han skrevet en bog om emnet, “Stop Reading the News: A Manifesto for a Happier, Calmer and Wiser Life”.

Bogen er udkommet.

Bogen er Dobellis manifest om de farer, der er forbundet med den giftigste form for information: nyhederne.

I bogen fortæller han, hvordan nyheder skader vores koncentrationsevne og trivsel, ligesom han kommer med anvisninger til, hvordan man kan leve uden dem.

Han viser blandt andet, hvor meget man kan vinde ved at droppe nyhederne, såsom færre forstyrrelser i hverdagen, mere tid, mindre ængstelse og mere indsigt.

Det er Dobellis klare overbevisning, at vi alle ville være sundere og gladere, hvis vi opgav vores afhængighed af nyheder.

Selv har han ikke læst nyheder i ti år!

Gad vide, om det indbefatter presseanmeldelser af hans egne bøger?

Rigtig god læselyst 🙂


Kilder:

Forlaget Gladiator: https://forlagetgladiator.dk/products/forudbestil-guldet

Marie-Alice Séférian: Blaise Cendrars i Den Store Danske, Gyldendal: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55333

Waterstones: https://www.waterstones.com/book/stop-reading-the-news/rolf-dobelli/9781529342680


 

Hey Grandude!

I dag udkommer ex-Beatle Paul McCartneys første børnebilledbog på engelsk.

Ifølge den britiske boghandlerkæde, Waterstones, kan læserne godt berede sig på et globetrotter-eventyr uden sidestykke, når musiklegendens første billedbog lander i handlen.

Musiklegendens første billedbog udkommer i dag.

“Hey Grandude!” er en fejring af nysgerrigheden, smukt illustreret af den canadiske kunstner og illustrator Kathryn Durst, og følger en super-cool bedstefar, der tager sine børnebørn med på en hvirvelvind af en magisk tur.

Bogen handler om det bånd, som kan opstå mellem bedsteforældre og den yngste generation, når de lader fantasien få frit løb, og som mange ældre og deres børnebørn vil kunne nikke genkendende til.

Moderne Mary Poppins

Grandude en en ganske særlig eventyrer – en slags moderne Mary Poppins, der med sit magiske kompas suser afsted med sine fire børnebørn på eventyrlige oplevelser kloden rundt, fra tropiske have til alpetoppe.

Og læserne følger med, når bedstefar og børnebørn rider på flyvende fisk, med nød og næppe undgår bissende kvæg i det vilde vesten og undslipper laviner.

Her er et par smagsprøver på illustrationerne i bogen:

Illustration fra “Hey Grandude!” af Paul McCartney og illustreret af Kathryn Durst.

Illustration fra “Hey Grandude!” af Paul McCartney og illustreret af Kathryn Durst.

Illustration fra “Hey Grandude!” af Paul McCartney og illustreret af Kathryn Durst.

Waterstones spår, at “Hey Grandude!” bliver dette års mest omtalte billedbogs-udgivelse – og mon ikke de får ret?

Rigtig god læseweekend 🙂


 

Britiske bognyheder

Kig ind i bogens verden samler i denne uge op på et par britiske bognyheder og den store succes, Mumitroldenes mor fortsat har i Storbritannien.

Som nævnt i mit sidste indlæg, debuterede Tom Hanks med novellesamlingen “Uncommon Type” forrige tirsdag. Bogens historier handler alle om forskellige versioner af den amerikanske drøm. Gammeldags skrivemaskiner, som Tom Hanks er en ivrig samler af, løber som en rød tråd gennem de 17 fortællinger.

Det er naturligvis noget af en nyhed i bogverdenen, når en amerikansk superstjerne og Oscar-vinder sætter sig til tasterne, og Tom Hanks’ novellesamling har været ventet med spænding. Indtil videre har de britiske anmeldelser af “Uncommon Type” imidlertid været blandede.

The Observers anmelder, Alex Preston, skriver eksempelvis: “Hanks’s stories – Alan Bean Plus Four aside – are forgettable, middle-of-the-road and touched by the special banality of mere competence.” (https://www.theguardian.com/books/2017/oct/15/tom-hanks-uncommon-type-some-stories-book-review-short-stories)

På The Guardian er Mark Lawson knap så kritisk, men anmeldelsen af filmstjernens novellesamling er ikke desto mindre lunken: “And, although Hanks thanks many names for editorial advice, they could sometimes have done more. The best sentences have a serviceable plain, clean style…” (https://www.theguardian.com/books/2017/oct/18/uncommon-type-some-stories-tom-hanks-review)

Anderledes positiv er The Telegraph. Her finder Helen Brown, at “Tom Hanks’s typewriter stories reveal his inventive mind” og giver bogen 4 ud af 5 stjerner. (http://www.telegraph.co.uk/books/what-to-read/tom-hankss-typewriter-stories-reveal-inventive-mind-uncommon/)

Positiv er også The Times, hvor Melissa Katsoulis anmelder Hanks’ forfatterdebut: “The actor turns his hand to short stories and he’s pretty good”. (https://www.thetimes.co.uk/article/review-uncommon-type-some-stories-by-tom-hanks-snmstrspv)

Rost til skyerne

Mens blandede anmeldelser er hverdagskost for mangen en forfatter, er roserne til gengæld regnet ned over den amerikanske forfatter George Saunders.

Hans debutroman “Lincoln in the Bardo” handler om den amerikanske præsident Abraham Lincolns tab af sin kun 11-årige søn og hans altoverskyggende sorg.

Handlingen udspiller sig på en kirkegård over en enkelt nat og berører temaer som liv og død, kærlighed og sorg og selve meningen med livet.

Værket er blevet rost til skyerne af både anmeldere og forfatterkolleger, og i sidste uge blev “Lincoln in the Bardo” belønnet med den prestigefulde Man Booker-pris.

Hjælpsomme trolde

Begejstring vækker også den finlandssvenske forfatter, maler og tegner Tove Jansson (1914-2001). I nyhedsbreve fra boghandler-kæden Waterstones kan man jævnligt læse om hendes vedvarende popularitet, og briterne elsker stadig hendes Mumitrolde højt.

Dette efterår har Waterstones indgået et samarbejde med blandt andre Oxfam (en international sammenslutning af 20 NGOer, red.), hvor indtægterne fra bogen “The Invisible Child and The Fir Tree” ubeskåret går til projekter, som hjælper kvinder og børn rundt om i verden ud af fattigdom, misbrug og vanrøgt.

I Tove Janssons “The Invisible Child” får den ensomme Ninny hjælp af Mumitroldene til at genfinde sin plads i verden. Som titlen fortæller, rummer særudgaven også en anden af Tove Janssons klassiske Mumihistorier, “The Fir Tree”.

Såvel “The Invisible Child” som “The Fir Tree” stammer fra samlingen “Tales of Moominvalley”, som udkom første gang i 1962.

God bogweekend!


Du kan læse mere om Mumibøgerne på engelsk her:

https://www.waterstones.com/series/the-moomins


 

En duft af bog

I går var en af de efterårsdage, jeg drømmer om. En gåtur med familien i skoven, med fødderne begravet i visne blade og bog (fra træerne ikke boghandelen) og blikket vendt mod de røde, gule og brune trækroner. Hjem igen til scones, varm kakao og stearinlys og med en perle af en bog (fra boghandelen ikke fra træerne): “Astrid Lindgrens klogebog”!

1072277_1441258417En klog lille bog spækket med citater og kommentarer af den enestående forfatter hentet fra artikler, debatindlæg, interviews og hendes elskede børnebøger. Astrid Lindgren fortæller om at være barn og bevare barnet i sig hele livet, om tryghed, frihed, ligeværd, livet og døden.

Klogebogen blev udgivet første gang i 1997, da forfatteren fyldte 90 år, og er samlet af hendes nære ven Margareta Strömstedt, som skrev biografien “Astrid Lindgren”.

En god nyhed

Herudover kunne man i gårsdagens avis læse en god nyhed (ja, de findes!): Den britiske boghandelkæde Waterstones vil satse på papirbøger frem for e-bøger. (Læs mit indlæg om Waterstones her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/21/boghandel-i-verdensklasse/)

Politiken kunne berette, at salget af papirbøger i Storbritannien er steget med 3 procent, hvilket overstiger stigningen i salget af e-bøger, som er på 2 procent. En rundspørge blandt britiske skolebørn har vist, at 75 procent foretrækker papirbøger frem for e-bøger, og at 35 procent ligefrem nægter at læse bøger på skærm.

Forsmag og forventning

Det ville nok ikke have overrasket Astrid Lindgren, der om nogen forstod børn, og i hendes klogebog kan man læse følgende citat:

“Tænk, at få lov at eje helt sin egen bog – at man dog ikke besvimede af lykke! Jeg kan endnu huske, hvordan disse bøger lugtede, når man fik dem helt friske og nytrykte, ja, man begyndte med at lugte til dem, og der fandtes ikke nogen bedre lugt i hele verden. Den var fuld af forsmag og forventning.” (Samuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult)

Og duften bliver ikke ringere med årene! Da jeg for år tilbage var på sprogskole i York, bad en lærer om at se min gamle Gyldendals røde ordbog. Ikke for at studere de danske oversættelser af hendes modersmål. Nej, hun åbnede bogen for at snuse til den, for som hun sagde: “Jeg elsker duften af gamle bøger!”

Selv havde jeg ikke skænket det en tanke, men da jeg fik min ordbog tilbage og stak næsen i den, duftede siderne ganske rigtigt bedre end dufte, der kan fås på flaske.

Se, det kan ingen skærm hamle op med – uanset indholdet 😉

Boghandel i verdensklasse

Hver gang jeg besøger en af Waterstones’ boghandler, er det som at gæste en god ven: Jeg studerer bogreolerne, slår mig ned i en magelig stol, slapper af med en kop kaffe og har ikke lyst til at forlade stedet foreløbig.

Den britiske boghandlerkæde har om nogen forstået, at den fysiske butik skal overleve konkurrencen fra nethandlen ved at give kunderne den bedst mulige købsoplevelse. Waterstones er i dag verdens tredjestørste boghandel med 4500 ansatte og butikker på nogle af de dyreste adresser.

Men hvem og hvordan startede den succesrige kæde?

Her er det Waterstones' butik i Reading.

Her er det Waterstones’ butik i Reading.

Læseheste bag disken

Da Tim Waterstone åbnede sin boghandel i 1982, var han netop blevet fyret af den britiske boghandlerkæde W H Smith efter et fejlslagent forsøg på at få dem ind på det amerikanske marked. Waterstone brugte nu metoder, han havde lært i USA. Blandt andet ansatte han meget belæste medarbejdere og fik så stor succes, at firmaet i 1993 blev overtaget af W H Smith, som gjorde Waterstones til en international forretning.

I 1997 forsøgte Tim Waterstone at opkøbe hele W H Smith, som herefter solgte Waterstones til underholdningskoncernen HMV. Ni år senere forsøgte Tim Waterstone igen uden held at købe firmaet tilbage.

På russiske hænder

I dag ejes Waterstones af den russiske forretningsmand og tidligere rådgiver for Boris Jeltsin, Alexander Mamut. Ved overtagelsen i 2011 udpegede han britiske James Daunt til administrerende direktør, og under deres ledelse er der sket en række ændringer.

Blandt andet har Waterstones startet salg af Kindle, åbnet en russisk boghandel i London, skabt deres egne coffee shops, og endelig har de droppet apostroffen. Oprindeligt hed boghandlerkæden Waterstone’s, men det blev lavet om til Waterstones. Denne ændring fik pressens bevågenhed og skabte heftig debat på Twitter, ligesom den fik Selskabet til Beskyttelse af Apostroffen (ja, sådan et findes!) op på barrikaderne.

Boghandlen som teater

I et interview med The Guardian har Tim Waterstone imidlertid udtalt, at kæden nu er “hos den rette ejer med en meget, meget god forretningsplan”, og at den er ved at vende tilbage til idéen om, at butikkerne “skal være et teater. Det skal være et dejligt sted at tilbringe en søndag eftermiddag.”

Det mærkes ude i handlen, hvor der hersker en hjemlig atmosfære med sofagrupper og hyggekroge, der inviterer til, at man sætter sig med næsen i en af de talrige titler. Og uanset om man står i en Waterstones i Bath, Edinburgh eller London, bliver man mødt af venlige og vidende medarbejdere.

Heldigvis er boghandlerkædens service på nettet også af høj kvalitet, og jeg kan varmt anbefale Waterstones’ hjemmeside, nyhedsbreve og blogs.

Så kære læser: Hvis du ligesom jeg elsker at gå på opdagelse i engelsk litteratur eller bare vil opleve en boghandel i verdensklasse – så kig forbi Waterstones, hvis du skal til Storbritannien – eller smut omkring deres hjemmeside på:

https://www.waterstones.com/


I næste uge kan du læse min anmeldelse af den roste engelske roman “En sang for Issy Bradley”, der nu udkommer på dansk.