En flyvende start

Kig ind i bogens verden har nu været i luften i fire uger. Og hvordan er det så gået?

Ja, set fra min lille pind, synes jeg, det er gået rigtig godt!

Der har været positive reaktioner over hele linjen, fra familie og venner til gamle kolleger og nye bekendte. Enkelte er endda kommet med konstruktive forslag til, hvordan bloggen kan nå bredere ud. Tusind tak for det!

Et par stykker har spurgt, om jeg har planer om at trække annoncører til. Det vil jeg ikke udelukke på sigt, men lige nu er bloggen først og fremmest tænkt som et frikvarter, jeg håber, andre har lyst til at dele med mig.

HVER TORSDAG

8763828017Som flere af jer ved, har jeg under opbygningen af Kig ind i bogens verden haft Julia Lahmes meget brugbare “Blogbogen” ved hånden.

I bogen giver hun forskellige bud på, hvor tit man skal blogge, og jeg har også set på andre blogs for at danne mig et indtryk af frekvens. Nogle blogger flere gange dagligt, andre et par gange om ugen og atter andre blot, når de har nyt at berette.

Jeg har i opstartsfasen postet indlæg hver tirsdag og torsdag, dels fordi jeg havde skrivekløe, dels for rigtig at komme i gang med at blogge.

Det har så været min plan efter den første måned fast at poste et indlæg om ugen. Og det er dér, vi er nu!

Så fremover kan du få et kig ind i bogens verden hver TORSDAG!

Skulle der komme nyt imellem mine torsdagsindlæg, kan du få besked om det ved at abonnere på Kig ind i bogens verden (se nederst her på siden).

GØR DET SELV-BOGFOLK

Og så kan jeg afsløre, at indlægget næste torsdag kommer til at handle om den stadig større skare af selvudgivere.

På onsdag deltager jeg nemlig i “Kulturstyrelsens seminar om Selvudgivere på bogmarkedet”, og dagen efter kan du læse min personlige reportage derfra.

Så hvis du selv går med en bog i maven, eller bare gerne vil vide lidt mere om branchens “gør det selv-folk”, så læs med næste torsdag!

LILLE BOGDAG

Hvis du godt vil “boge den” før da, er Lille Bogdag 18.-19. april i København en oplagt mulighed for at møde mange af de mindre, uafhængige, danske skønlitterære forlag og høre samtaler med bøgernes bagmænd!

Du kan læse mere her: http://lillebogdag.dk/om-lille-bogdag/


Vi ses på torsdag 🙂

2 thoughts on “En flyvende start

  1. Kære Elisabeth
    For mig er din blog også et frikvarter, som jeg nyder. Jeg får læst alt for lidt og beskæftiger mig ikke med litteratur til daglig, men jeg elsker at læse – så jeg nyder at kigge ind i bogens verden. Og jeg er bl.a. Blevet mindet om, at det må være på tide at læse Brødrene Løvehjerte for børnene 😊 Ser frem til næste torsdag.
    Dbh Charlotte

    Like

    • Kære Charlotte. Tusind tak for din kommentar! Jeg er meget glad for at høre, at bloggen også er et frikvarter for dig 🙂 “Brødrene Løvehjerte” står i øvrigt også øverst på højtlæsningslisten hjemme hos os nu. Vi ses på torsdag! De bedste hilsner Elisabeth

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s