Vi elsker at følge overklassens luksusliv på smukt beliggende herresæder og slotte i England. Den populære britiske tv-serie “Downton Abbey” om slotslivet omkring første verdenskrig har været en seermagnet, og i 1970’erne var “Herskab og tjenestefolk” (“Upstairs, Downstairs”) et hit hos seerne.

Så stor er efterspørgslen på historier om livet på 1. klasse, at skaberen af “Downton Abbey”, Julian Fellowes, p.t. udgiver overklasse-romanen “Belgravia” som føljeton.

Når man er turist på godser og slotte, er det også herligt at gå rundt på røde fløjlstæpper i højloftede overdådigt dekorerede rum med guldspejle og himmelsenge og drømme sig tilbage til fordums tiders storhed og pragt.

Men hvordan var livet ‘downstairs’? Hvem var de mennesker, der pudsede og polerede, lavede mad og bonede gulve til herskabet?

Tyendemuseum

I pinseferien besøgte min familie og jeg det økologiske gods Skovsgaard på Langeland, der har et Tyendemuseum.

Her kan man se den kolde, mørke kælder, hvor tyendet holdt til, mens herskabet drev omkring på første og anden sal. Hernede er folkestuen, hvor tjenestefolkene spiste, køkkenet og opbevaringsrummene til kød, frugt og grøntsager, og her boede nogle af tjenestefolkene. Jo højere oppe i husholdningen, man befandt sig, jo bedre værelse og møbler fik man, og man kan se såvel husjomfruens værelse som køkkenpigens kammer.

Lokummet var udenfor, og toiletbesøg må have været korte, for her var rotter, mørkt og hundehamrende koldt.

Værre end dyr

På museets informative og velskrevne plancher får man historiske fakta og citater fra tyendet. En 14-årig pige husker ikke, da hun ankom til tjenestepladsen med sin egen kommode og arbejdstøj, for ankomsten druknede i tårer af hjemve.

Arbejdstiden var fra kl. 7-19 plus det løse, og fri havde man kun hver anden søndag.

Nogle kan berette om gode julemiddage og ordentlige bolig- og arbejdsforhold, mens andre fortæller om et liv værre end det, dyrene havde, og hvor maden bestod af det flæsk, de kunne skrabe af panden, og gamle brødskorper.

Man hører også om forkæmperne for tyendets rettigheder: Carl Westergaard, der var en af de første til at organisere landarbejderne i Danmark i starten af 1900-tallet, og Marie Christensen, som organiserede tjenestepigerne landet over i 1899. Men først med Medhjælperloven af 6. maj 1921 blev tugtelsesretten, arbejdsgiverens ret til at slå umyndige drenge og piger, ophævet (det er ikke engang 100 år siden!).

Besøget på Tyendemuseet gjorde så dybt et indtryk på min familie og mig, at da vi næste dag gæstede et andet gods, havde himmelsengene og guldspejlene fået en bismag af kulde og kælderfugt.

Vel er det rart at drømme sig væk i overklassens søde liv på tv og i romaner, men et besøg i virkelighedens verden er nu sundt 😉

Læs mere om Skovsgaard her:

http://www.danmarksnaturfond.dk/Default.aspx?ID=3938

I november sidste år udkom Pia Fris Laneths bog “1915 – Da kvinder og tyende blev borgere”. Læs mere her:

http://www.gyldendal.dk/1915-da-kvinder-og-tyende-blev-borgere-id38035