Malemani

Vi bliver ved malebøgerne lidt endnu. Familien herhjemme har nemlig fattet interesse for nogle af de spændende udgivelser, man kan få inden for denne genre.

Britiske Millie Marotta har vundet stor popularitet med sine eventyrlige malebøger til voksne, som også falder i mange børns smag. Hendes malebøger “Dyreriget” og “Tropisk paradis” er allerede bestsellere, og til august er hun aktuel herhjemme med “Savannens vilde dyr”, der udkommer på Politikens Forlag.Millie Marotta-Malebog copy

I den nye udgivelse kan man tage på ekspedition til savannen og live de smukke tropiske fugle, eksotiske blomster og vilde dyr op med farveblyanter eller tusser.

Som tidligere nævnt på bloggen laver Millie Marotta sine malebøger i en tegnestue ved havet i Wales.

Slap af med detaljen

Til den engelske avis Daily Mail har Millie Marotta selv givet et bud på, hvorfor hendes malebøger har opnået så stor popularitet. Hun nævner deres kunstneriske kvalitet som en af grundene og tilføjer, at detaljerigdommen i hendes illustrationer får folk til virkelig at fokusere på det, de laver, når de farvelægger dem:

“In that sense I think people have found them quite therapeutic and an effective way to ‘switch off’ as they become really absorbed in what they’re doing.”

Mal Murray og Obama

Og hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Så når nu malebøger sælger godt, hvorfor så ikke udgive malebøger med skuespillere og præsidenter?71FarUKyRBL

Den engelske avis The Independent har taget et kig på malebøger i den mere humoristiske afdeling og oplyser, at man kan farvelægge den ellers farverige amerikanske skuespiller Bill Murray i hans filmroller i bogen “Thrill Murray”.

Og i “Color Me Swoon” kan man hælde kulør på hjerteknusere som Brad Pitt, George Clooney, Will Smith og Daniel Craig.

Man kan også selv gå på opdagelse på Amazon. Her fandt jeg “The U.S. Lawyer-Presidents Coloring and Activity Book”, hvor man kan farvelægge og samtidig lære lidt om de amerikanske præsidenter, der også var advokater. Barack Obama er med!

Så hvis man er til eksotiske planter og dyr, Bill Murray, smækre mænd eller amerikanske præsidenter, er der rig mulighed for at putte en malebog eller to i feriekufferten til sommer.


Læs interviewet med Millie Marotta i Daily Mail her: http://www.dailymail.co.uk/femail/article-3033867/British-artist-Millie-Marotta-sells-500-000-colouring-books-filled-animal-drawings-adults-new-stress-busting-craze.html

Læs The Independents artikel The most ridiculous adult colouring books her: http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/news/the-most-ridiculous-adult-colouring-books-a7005471.html

One thought on “Malemani

  1. Pingback: BogForum 2016 | Kig ind i bogens verden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s