I en tid, hvor mange taler om velfærdsstatens afvikling, har Poul Smidt skrevet en læseværdig biografi om en af velfærdsstatens fædre.
“Viggo Kampmann – modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister” udkom i august sidste år. Bogen omhandler Viggo Olfert Fischer Kampmanns barndom, ungdom og voksenliv, fra han bliver født den 21. juli 1910 til hans død den 3. juni 1976.
Vi hører om opvæksten hos adoptivforældrene, fasteren Ellen og hendes mand Kaptajn Conrad Kampmann, der forkælede den lille Viggo; om studenterårene i København, hvor det socialdemokratiske sindelag tager form; om vælgermagneten Viggo og hans politiske karriere, der kulminerer i 1960, hvor han bliver statsminister efter H. C. Hansen; men også Kampmanns maniodepressivitet, alkoholforbrug, forsvindingsnumre og nedtur belyses i biografien.
Stof til eftertanke
Det er en bog, det ville være sundt for velfærdsstatens børn at læse. Alene skildringen af Kampmanns studietid, betalt af forældrene, der spinker og sparer for, at sønnen kan læse, og hvordan han jævnligt må pantsætte sit armbåndsur for at klare til dagen og vejen, burde være obligatorisk læsning for enhver SU-modtager i Danmark.
Ligeledes kan det i dag, hvor nationalisme er blevet et fy-ord, give stof til eftertanke, når Poul Smidt skriver om Kampmann, at:
“I hans opfattelse kunne man kun forstå den store verden og det internationale samarbejde, hvis man havde respekten for det nationale som udgangspunkt.” (Viggo Kampmann: Seks socialdemokratiske statsministre – skildret af den syvende, s. 87).
Gal og genial
Forleden deltog jeg i mødet “Journalist i politikernes verden” arrangeret af Dansk Journalistforbund, hvor Poul Smidt fortalte om sit arbejde med biografien:
“Det handlede om at finde en balance mellem den geniale og den gale Viggo Kampmann,” fortæller han.
“Historien om, at Danmark blev regeret fra den lukkede afdeling under Viggo Kampmann, holder ikke, al den stund at han først blev indlagt i 1965.”
Det vil sige tre år efter, at Kampmann gik af som statsminister. Ifølge Poul Smidt har Kampmanns sindslidelse dog en større betydning for hans nedtur, end man hidtil har tillagt.
Han fortæller også, at hovedpersonen halvvejs i arbejdet med bogen pludselig blev uhåndgribelig. Det fik Smidt til at henvende sig til Kampmanns datter Dorrit, som mailede forfatteren dette portræt:
Uhåndgribelig, ja måske, men snarere uforudsigelig, delvis uberegnelig, både sentimental og »kynisk«, ikke ligetil, men heller ikke specielt »dyb«, hurtig ja, intelligent ja, men empatisk nej, social ja, charmerende ja, morsom ja, frygtløs eller snarere risikovillig på det personlige plan, ja, angrende nej, men tilgivelig ja, jeg ved ikke, måske er det hele netop uhåndgribeligt” (“Viggo Kampmann – modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister”, s. 8)
Det lange lys
“Det er vigtigt, at man kan lide sin biografiperson,” fortsætter Poul Smidt. “Og der, hvor jeg holder af Viggo Kampmann, er ved hans arbejde i modstandsbevægelsen, hvor han blandt andet samlede penge ind til enker og børn af faldne modstandsfolk.”
Han fortæller videre:
“Jeg dannede mig et billede af Viggo Kampmann som en modig politiker, udover at han var begavet og idérig. Kampmann foreslår folkepension til alle, og han foreslår ulandsbistand, og at vi skal give så meget, at det gør ondt på den enkelte.”
En mødedeltager vil vide, hvad det er, som gør Kampmann til noget særligt. Poul Smidt svarer:
“Viggo Kampmann udmærker sig ved at være det lange lys. Han tænker langsigtet med eksempelvis etableringen af Risø og egnsudviklings-politikken. Når man spørger, hvem er den store i velfærdsstaten, svarer jeg: Viggo Kampmann! Han går ind over midten for at få sin velfærdspolitik igennem, og det er de brede forlig, der skaber velfærdsstaten.”
Så kære læser, hvis du vil blive klogere på en af arkitekterne til den velfærdsstat, der er under hårdt pres i dag, skal du læse Poul Smidts biografi om Viggo Kampmann!
Poul Smidt er uddannet journalist og jurist og har arbejdet for Politiken, Ritzau og Danmarks Radio. Herudover har han været udsendt af Udenrigsministeriet til OSCE i Kosovo og til Irak af Danida. I 2008 var han politisk rådgiver på den europæiske politimission, EUPOL, i Kabul, og fra 2012 Danida-udsendt til EU-arbejde i Bosnien- Herzegovina.
Læs mere her: http://www.poulsmidt.dk/